I kapitel 4 overvejes forsikringsmæglererhvervets organisation. I direktivet er der ikke taget stilling til etableringsformen for forsikringsmæglere. Forsikringsmæglere her i landet er i dag organiseret i alle selskabsformer. Flertallet går ind for, at der for fremtiden alene kan drives forsikringsmæglervirksomhed som personlig drevet enkeltmandsvirksomhed eller i aktieselskabsform i henhold til aktieselskabslovens regler. Forsikringsmæglernes Brancheforening og Forsikringsmæglerforeningen i Danmark går ind for, at alle organisationsformer skal være tilladt, da der ikke findes reale tilsynsmæssige begrundelser for en begrænsning af organisationsformen, og da begrænsningen efter mindretallets mening vil virke hæmmende for erhvervets udvikling. Rådet for Dansk Forsikring og Pension samt Centralforeningen for Danske Assurandører finder, at forsikringsmæglervirksomhed alene bør kunne foregå i aktieselskabsform ud fra et ønske om en vis tilpasning af forsikringsmæglerbranchen. Af hensyn til at sikre forsikringsmæglerens uafhængighed af forsikringsselskaber og dertil knyttede koncernselskaber, begrænses forsikringsselskabernes og de dertil knyttede koncernselskabers adgang til at eje og øve bestemmende indflydelse på forsikringsmægleren. Det foreslås endvidere, at ledelsen i selskabet eller den selvstændige forsikringsmægler skal være i besiddelse af såvel faglige og praktiske kundskaber om forsikringsmægling eller dertil svarende kvalifikationer. I forbindelse med en registreringsansøgning fra et selskab der ønsker at drive forsikringsmæglervirksomhed, skal oplyses om alle aktionærer, der enten direkte eller indirekte ejer en kvalificeret andel på mindst 10 % af aktiekapitalen. Det foreslås, at de i et forsikringsmægleraktieselskab ansatte forsikringsmæglere selvstændigt skal registreres, for derved at sikre at såvel virksomhed udøvet i selskabsform som enkeltmandsvirksomhed varetages af personer med den fornødne teoretiske og faglige baggrund, og som tillige opfylder de øvrige krav af hensyn til forbrugernes sikkerhed, der foreslås.

Kapitel 5 omhandler kravet om forsikringsmæglernes uafhængighed - det for forsikringsmæglerdefinitionen grundlæggende element. Begrebet afgrænses i relation til forbud mod såvel direkte som indirekte retlige, økonomiske eller driftsmæssige bindinger til forsikringsselskaber eller dertil knyttede koncernselskaber. Til sikring af uafhængighedskravet har arbejdsgruppen overvejet, om der skulle stilles krav om, at en forsikringsmægler maksimalt måtte modtage 30 % af sin indtjening fra et enkelt forsikringsselskab. Arbejdsgruppen finder det imidlertid mere relevant at foreskrive, at forsikringsmægleren skal indhente et efter forholdets natur antal realistiske tilbud på risikoafdækning og således være i stand til at kunne dokumentere opfyldelsen heraf ved en årlig indberetning til tilsynsmyndigheden af fordelingen af de indtjente provisioner og andre vederlag. Et flertal i arbejdsgruppen lægger i denne forbindelse vægt på, at forsikringsmægleren forpligtes til uopfordret at oplyse forsikringstageren om en provision eller andet vederlag, der er knyttet til de enkelte forsikringstilbud, der afgives af forsikringsselskaberne.Et mindretal (Forsikringsmæglernes Brancheforening og Forsikringsmægler-foreningen i Danmark) finder det ubegrundet og konkurrenceforvridende i forhold til forsikringsselskaberne, at der uopfordret skal oplyses om størrelsen af provision eller vederlag.

I kapitel 6 beskrives hvilke krav, der stilles til den fremtidige uddannelse af forsikringsmæglere. Arbejdsgruppen anbefaler, at der kræves 2 års praktisk erfaring erhvervet fra ansættelse i en forsikringsmæglervirksomhed eller i et forsikringsselskab kombineret med en teoretisk uddannelse af 3 års varighed. Den teoretiske del forventes at kunne finde sted på Forsikringshøjskolen, men der bør, såfremt elevtilgangen øges væsentligt i forhold til det nuværende estimerede elevantal på ca. 50 pr. år, kunne etableres et voksenundervisningstilbud i offentligt regi.

I forsikringsmæglerhenstillingen foreskrives af hensyn til brugernes sikkerhed, at en forsikringsmægler skal tegne en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti til dækning af ethvert erstatningskrav som følge af erhvervsmæssig forsømmelighed. I kapitel 7 har arbejdsgruppen redegjort for forholdene omkring den obligatoriske ansvarsforsikring inden for andre liberale erhvervsudøvere. Det anbefales på denne baggrund, at en ansvarsforsikring baseres på claim-made princippet, dvs. at et erstatningskrav for at være gyldigt, skal fremsættes over for forsikringsselskabet inden forsikringstidens udløb og angå skadestilfælde, som er indtrådt i forsikringstiden. Såfremt forsikringsmægleren skifter forsikringsselskab forudsættes dette selskab at overtage det tidligere selskabs forpligtelser overfor forsikringsmægleren. De nærmere krav til dækningssum og selvrisiko foreslår arbejdsgruppen, at tilsynsmyndigheden fastsætter i samråd med det rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglerforhold, der foreslås nedsat. I det omfang en forsikringsmægler modtager midler fra trediemand enten i form af præmieindbetalinger fra kunder eller, hvor erstatningsudbetaling sker direkte fra forsikringsselskabet til forsikringsmægleren, foreslår arbejdsgruppen, at disse midler sikres mod eventuelle ulovligheder fra forsikringsmæglerens side og at disse midler i en konkurssituation kan holdes uden for den almindelige konkursmasse. Arbejdsgruppen foreslår således, at der indføres et generelt krav om, at en forsikringsmægler skal oprette en klientkonto, hvor trediemands midler holdes adskilt fra midler, der benyttes til driften af forsikringsmæglervirksomheden. I det omfang forsikringsmægleren ikke har modtaget en såkaldt frigørelseserklæring fra forsikringsselskabet, skal denne klientkonto sikres ved tegning af underslæbsforsikring eller ved anden tilsvarende garantistillelse.

I kapitel 8 foreslår arbejdsgruppen, at en person, der ønskes registreret som forsikringsmægler samt ledelsen i forsikringsmæglerselskaber, skal kunne dokumentere at leve op til „fit and proper" krav. Et medlem af et forsikringsmæglerselskabs direktion eller bestyrelse samt personer, der ønsker registring som forsikringsmæglere, skal have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet, og må ikke i stilling eller erhverv have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil kunne varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde. Til dokumentation for disse „fit and proper" krav foreslås det, at de pågældende skal indsende oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlægge en straffeattest samt i øvrigt erklære sig om konkursfrihed og må iøvrigt ikke have gæld til det offentlige, der overstiger 50.000 kr.

En væsentlig konsekvens af en lovregulering af forsikringsmæglernes virksomhed er, at der opbygges et register over de forsikringsmæglere, der opfylder kravene i lovgivningen til at drive forsikringsmæglervirksomhed. I kapitel 9 beskrives det fremtidige register. Det foreslås, at såvel den enkelte fysiske forsikringsmægler - selvstændig som ansat -, samt forsikringsmægleraktieselskabet som sådant registreres. Hertil kommer endvidere en fortegnelse over de forsikringsmæglere fra øvrige EU-lande, der anmelder sig til registreringsmyndigheden med henblik på at drive filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed her i landet. Alene personer og selskaber, der er optaget i forsikringsmæglerregisteret, må benytte betegnelsen forsikringsmægler eller forsikringsmægleraktieselskab, hvilket samtidig indebærer, at andre udøvere af forsikringsformidling ikke må benytte disse betegnelser eller betegnelser, der kan forveksles hermed.

En af hjørnestenene i skabelsen af det Indre Marked er adgangen til den fri etableringsret og tjensteydelsesvirksomhed. Medborgere og selskaber i EUs medlemslande skal kunne tilbyde og købe tjenester i de andre medlemslande. Såvel direktivet om forsikringsmæglere som Kommissionens henstilling om forsikringsmæglere har til formål at begrænse de indskrænkninger i retten til at etablere sig eller udøve tjenesteydelsesvirksomhed i EUs medlemslande, der ikke er baseret på varetagelsen af almene hensyn i medlemslandet. Direktivet om forsikringsmæglere indeholder regler om gensidig anerkendelse af medlemslandenes krav til forsikringsmæglernes erhvervserfaring, uddannelseskrav og konkursfrihed, og Kommissionens henstilling om forsikringsmægler har til formål yderligere at lette markedsadgangen for forsikringsformidlerne og at skabe et minimumsbeskyttelsesniveau for forsikringstagerne. Arbejdsgruppen foreslår i kapitel 10, at der til brug for tilsynsmyndighedernes indsigt med hvilke forsikringsmæglere fra andre EU-lande eller lande med hvilke Fællesskabet har indgået aftale med, der ønsker at udøve virksomhed her i landet, skal foretages anmeldelse af virksomheden hos tilsynsmyndigheden og enten indleveres et registreringsbevis fra hjemlandstilsynsmyndigheden eller et af hjemlandets myndigheder udstedt bevis for erhvervserfaring, god vandel og konkursfrihed. På dette grundlag skal den pågældende tjenesteyder kunne drive virksomhed som forsikringsmægler her i landet under overholdelse af den lovgivning om forsikringsmæglervirksomhed, der med støtte i reglerne om varetagelse af almene hensyn kan kræves overholdt tillige af EU-tjenesteydere.

I kapitel 11 foreslår arbejdsgruppen, at administration af loven om forsik-ringsmæglervirksomhed overlades til Finanstilsynet. Arbejdsgruppen foreslår, at Finanstilsynet med bistand fra et rådgivende udvalg vedrørende forsikringsformidling nedsat med repræsentanter fra forsikringsmægler-branchen, forsikringsselskaber samt forbrugerrepræsentanter, skal påse, at lovens krav overholdes, herunder at de registrerede forsikrings-mæglerselskaber og selvstændige forsikringsmæglere udøver deres virksomhed i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik. Tilsynsopgaven vil således være begrænset set f.eks. i forhold til den tilsynsvirksomhed, der udøves over for de finansielle instituttter f.eks. forsikringsselskaber og pengeinstituttter, der er under tilsyn af Finanstilsynet. Arbejdsgruppen foreslår, at tilsynsvirksomheden hovedsageligt består af et såkaldt adfærdstilsyn. Med de krav der af arbejdsgruppen foreslås til afklaring af ansvarsforhold og forsikringsmæglererhvervets håndtering af kundemidler, vil et solvenstilsyn med forsikringsmæglerne på nuværende tidspunkt være unødvendigt.

Arbejdsgruppen har overvejet, hvorledes det på en hensigtsmæssig måde kan sikres, at personer, der i en årrække har ernæret sig ved virksomhed som forsikringsmægler fortsat gives mulighed herfor.

Centralforeningen for Danske Assurandører tager afstand fra, at overgangsreglerne udformes på en måde, der gør det muligt og sandsynligt, at en række ikke-uddannede opnår en officiel registrering som forsikringsmæglere. Arbejdsgruppens flertal finder dog, at der i forbindelse med ikrafttræden af en lov om forskringsmæglervirksomhed bør være overgangsregler, der giver mulighed for, at personer, der i en periode på mindst 3 år inden for de sid-ste 5 år forud for lovens ikrafttræden i erhvervsmæssigt øjemed har drevet forsikringsformidlingsvirksomhed i et forsikringsselskab eller forsikrings-mæglervirksomhed, kan optages i Forsikringsmæglerregisteret uden at op-fylde de efter loven stillede krav til teoretisk uddannelse. Ansøgning her-om skal dog være indgivet til Finanstilsynet inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden

Endvidere finder arbejdsgruppens flertal, at Finanstilsynet, i ganske særlige tilfælde skal kunne optage personer i Forsikringsmæglerregistret, der ikke opfylder betingelserne i § 17, stk. 2, nr. 5 om en teoretisk uddannelse og/ eller § 17, stk. 2, nr. 6 om erhvervet praktisk kunnen. Bestemmelsen forudsættes alene anvendt i ganske særlige tilfælde, og giver Finanstilsynet mulighed for at optage personer efter en konkret bedømmelse af personens samlede forhold. Bestemmelsen vil bl.a. kunne finde anvendelse, såfremt en advokat eller en såkaldt forsikringsrevisor skønnes at kunne udøve virksomhed som forsikringsmægler på fuld forsvarlig vis uden at være i besiddelse af dokumentation for de nævnte kvalifikationer i henhold til § 17, stk. 2, nr. 5 og 6.
På tilsvarende vis foreslår arbejdsgruppen, at der tages særlige hensyn til forsikringsmæglerselskaber, der som følge af lovforslaget skal omdannes og/eller have tilført øget kapital.