2010

Boligkøberne får hjælp til at finde vej gennem lånejunglen

20.01.2010

Førstegangskøbere og andre med appetit på boligmarkedet har ofte svært ved at overskue de mange forskellige boliglån, der er på markedet i dag.

Men fra i dag er der hjælp at hente hos Penge- og Pensionspanelet (PPP).

På PPP’s hjemmeside kan alle boliginteresserede nu få hjælp til at over-skue de mange muligheder og sammenligne fordele og ulemper ved de forskellige lånetyper. Ved hjælp af en interaktiv guide kan forbrugerne derudover få et godt bud på, hvilke lånetyper man som udgangspunkt kan interessere sig for, afhængigt af for eksempel økonomi og livssituation.

”Danskernes behov for hjælp til at finde vej gennem lånejunglen er stort. Vores egne undersøgelser peger på, at halvdelen af de danskere, der har taget et boliglån inden for de sidste to år, enten synes at det er svært at sammenligne forskellige lånetyper, eller slet ikke har forsøgt sig med at opveje de enkelte lån mod hinanden,” siger PPP’s formand, professor Carsten Tanggaard. 

Gå på opdagelse i modulet her: www.ppp.dk/boliglaan

Kontaktperson:

Formand for Penge- og Pensionspanelet, professor Carsten Tanggaard
Direkte tlf.: 89 42 15 68
Mobil tlf.: 41 28 70 91

Se pressemeddelelsen i pdf