Påbud

Konstaterer Finanstilsynet, at en virksomhed udøver en lovstridig adfærd eller undlader at handle, hvor en handling er påkrævet, kan Finanstilsynet udstede et påbud og hermed påbyde en bestemt handling eller adfærd fremover. Et påbud kan ikke anvendes på en lovovertrædelse, som ikke længere eksisterer.

244 resultater

  • Påbud til Sparekassen Sjælland-Fyn A/S vedrørende information til berørte kunder i gældsinddrivelsessag
    Emne:
    2024, Påbud, God skik
    Finanstilsynet har i forbindelse med en undersøgelse af de største bankers gældsinddrivelse givet Sparekassen Sjælland-Fyn A/S et påbud om at ændre praksis hvis sparekassen konstaterer yderligere fejlkilder, så kunderne bliver informeret, når fejlene er konstateret, og ikke først når fejlen er rettet. Påbuddet er givet den 2. maj 2024.
  • Påbud om uvildig undersøgelse af Nordea Danmarks gældsinddrivelsessag
    Emne:
    2024, Påbud, God skik
    Finanstilsynet påbyder Nordea Danmark, fiilial af Nordea Bank Abp, Finland (herefter Nordea eller banken) at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af de foranstaltninger, som banken har truffet og vil træffe for at rette op på fejlene i bankens gældsinddrivelse i relation til Finanstilsynets påbud et, to og fem i Finanstilsynets afgørelse af 26. september 2023 jf. § 1, stk. 4 og § 347 b i lov om finansiel virksomhed. Afgørelsen er truffet efter forelæggelse for Finanstilsynets bestyrelse jf. § 345, stk. 12, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed.
  • Påbud til EstatePartner A/S og EstatePartner Forvaltning ApS vedrørende ulovlig virksomhed
    Emne:
    2024, Påbud, Manglende tilladelse
    Finanstilsynet vurderer, at EstatePartner A/S og/eller EstatePartner Forvaltning ApS udøver forvaltning af alternative investeringsfonde. EstatePartner A/S og/eller EstatePartner Forvaltning ApS har ikke tilladelse eller er registreret hos Finanstilsynet som forvalter af alternative investeringsfonde, hvorfor Finanstilsynet påbyder EstatePartner A/S og EstatePartner Forvaltning ApS at lovliggøre forholdet.
  • Redegørelse om påbud til ETU Forsikring A/S om at udarbejde en genoprettelsesplan
    Emne:
    2024, Påbud, Kapital
    ETU Forsikring A/S (selskabet eller ETU) meddelte den 15. februar 2024 Finanstilsynet, at selskabet havde opgjort solvensdækningen pr. 31. december 2023 til 99 pct. og dermed brød med selskabets solvenskapitalkrav. Solvensdækningen skal ifølge § 154, stk. 1, i Lov om Forsikringsvirksomhed være på mindst 100 pct.
  • Påbud til PKA om at fjerne urimelige begrænsninger for pensionsflytninger
    Emne:
    2024, Påbud
    Pensionsvirksomheder må ikke stille usaglige hindringer i vejen for at pensionskunder kan flytte deres hvilende arbejdsmarkedspensioner til andre selskaber. Pensionsvirksomheder kan kun stille krav i forbindelse med flytningen, som er i kundens interesse. Fire pensionskasser under PKA har fået påbud fra Finanstilsynet for at blokere for flytninger ved at opstille usaglige vilkår.
  • Redegørelse om påtale og påbud til PKA+Pension Forsikringsselskab A/S om særskilt forvaltning af livsforsikringsvirksomhed og syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed
    Emne:
    2024, Påtale, Påbud
    Finanstilsynet har som led i det løbende tilsyn med PKA+Pension Forsikringsselskab A/S (selskabet) konstateret, at selskabet ikke har overholdt en række krav i bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed (SUL-bekendtgørelsen). Finanstilsynet har givet selskabet en påtale og to påbud i den forbindelse.
  • Redegørelse om påtale og påbud til PKA+Pension Forsikringsselskab A/S om særskilt forvaltning af livsforsikringsvirksomhed og syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed
    Emne:
    2024, Påtale, Påbud
    Finanstilsynet har som led i det løbende tilsyn med PKA+Pension Forsikringsselskab A/S (selskabet) konstateret, at selskabet ikke har overholdt en række krav i bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers syge- og ulykkesforsikringsvirksomhed (SUL-bekendtgørelsen). Finanstilsynet har givet selskabet en påtale og to påbud i den forbindelse.
  • Redegørelse om påbud til P+, Pensionskassen for Akademikere
    Emne:
    2024, Påbud
    Finanstilsynet har som led i det løbende tilsyn med P+, Pensionskassen for Akademikere, givet et påbud jf. § 29, stk. 3, i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Påbuddet slår fast, at pensionskassen ikke må opføre udgift til online adgang til læge og psykolog som udbetalte ydelser.
  • Påbud til Spenn Technology A/S om at offentliggøre intern viden hurtigst muligt
    Emne:
    2024, Påbud, Oplysningsforpligtelse
    Finanstilsynet har den 5. februar 2024 påbudt Spenn Technology A/S at offentliggøre intern viden om, at Spenn Technology A/S har fået afslag på sin ansøgning godkendelse af erhvervelse en kvalificeret ejerandel i Norwegian Block Exchange AS og derfor ikke har gennemført et køb af 16 pct. af kapitalandelene i dette selskab.
  • Påbud til Nykredit Bank A/S vedrørende information til berørte kunder i gældsinddrivelsessag
    Emne:
    2024, Påbud, God skik
    Finanstilsynet har i forbindelse med en undersøgelse af de største bankers gældsinddrivelse givet Nykredit Bank A/S et påbud om at ændre praksis hvis banken konstaterer yderligere fejlkilder, så kunderne bliver informeret, når fejlene er konstateret, og ikke først, når fejlen er rettet. Påbuddet er givet den 12. januar 2024.
  • Påbud til pensionskasser: Tydelighed om pensionsydelsens sammensætning og risici
    Emne:
    2024, Påbud, Forsikring og pension
    Finanstilsynet påbyder Pensionskassen for Farmakonomer og Pensionskassen for Sygeplejersker og Lægesekretærer at forbedre og tydeliggøre deres medlemskommunikation om pensionsydelsens sammensætning og de forbundne risici.
  • Redegørelse om inspektion i Realkredit Danmark A/S
    Emne:
    2024, Vurderinger, Realkreditinstitutter, Påbud
    Finanstilsynet var i marts 2023 på inspektion i Realkredit Danmark A/S (RD). Inspektionen omfattede en gennemgang af kreditområdet (lån med længere afdragsfrihed) og værdiansættelsesområdet.
  • Afgørelse om fremadrettede påbud/påtale til Silkeborg IF Invest A/S vedrørende årsrapporten for 2022
    Emne:
    2023, Regnskabskontrol, Påtale, Påbud, IFRS 13, IAS 40, IFRS 8, Segmentsoplysninger, Forklarende noter, Ejendomme, Dagsværdiberegning
    Erhvervsstyrelsen har som led i regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder foretaget en kontrol af årsrapporten for Silkeborg IF Invest A/S for 2022. Koncernregnskabet er aflagte efter IFRS samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede virksomheder. Årsregnskabet er aflagt efter årsregnskabsloven.
  • Påbud til Købstædernes Forsikring til at efterleve undersøgelsesbekendtgørelsen
    Emne:
    2023, Påbud, Forsikring og pension
    Købstædernes Forsikring påbydes at ændre sine procedurer, så overvågning af skadelidte foregår i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om undersøgelser foretaget af forsikringsselskaber (undersøgelsesbekendtgørelsen).
  • Redegørelse om påbud til Demetra Fondsmæglerselskab A/S om vildledende markedsføring
    Emne:
    2023, Påbud, Fondsmæglerselskaber
    Demetra Fondsmæglerselskab A/S har markedsført Demetra KL, som er en afdeling af en dansk UCITS, med oplysninger om afkast på en måde, der er vildledende. Markedsføringen giver desuden ikke et balanceret billede af fordele og risici ved at investere i afdelingen.
  • Redegørelse om påbud til Saxo Bank A/S for utilstrækkelig risikostyring af bankens aftaler med visse tredjeparter
    Emne:
    2023, Påbud, Vurderinger
    Saxo Bank A/S har ikke i tilstrækkelig grad identificeret eller styret risici forbundet med bankens aftaler med visse tredjeparter, hvor banken stiller sine platforme og investeringsløsninger til rådighed til brug for, at tredjeparter kan udføre investeringsservice for egne slutkunder.
  • Redegørelse om påbud til Saxo Bank A/S om produktgodkendelsesprocedurer
    Emne:
    2023, Påbud, Pengeinstitutter, Investeringsområdet
    Finanstilsynet gennemførte fra februar til oktober 2023 en funktionsinspektion i Saxo Bank (”banken”). Inspektionen fokuserede på bankens produktgodkendelsesprocedurer og produktstyringsordninger. Reglerne på området er en væsentlig del af investorbeskyttelsen. De skal sikre, at kunder kun køber produkter, som er egnede for kunderne og passer til kundens investeringsbehov. Inspektionen gav anledning til fem påbud.
  • Påbud til Danske Bank A/S for overtrædelse af kreditaftaleloven
    Emne:
    2023, Påbud, Kreditinstitut- og fondsmæglerområdet
    Finanstilsynet giver påbud til Danske Bank A/S for utilstrækkelige kreditværdighedsvurderinger.
  • Nordea Danmark får otte påbud for omfattende fejl i bankens gældsinddrivelsessag
    Emne:
    2023, Pressemeddelelser, Påbud
    Nordea Danmark har gennem tre år arbejdet på at rydde op i sine gældsinddrivelsessystemer for at sikre, at banken ikke opkræver for meget gæld fra sine inkassokunder. Finanstilsynet kan nu konstatere, at Nordeas foranstaltninger ikke har været tilstrækkelige, og giver banken otte påbud i sagen. Finanstilsynet påbyder bl.a. banken at sikre, at der ikke længere sker overopkrævning og fejlopkrævning hos inkassokunderne.
  • Påbud til Jyske Bank A/s om at træffe foranstaltninger mod fejlagtig gældsinddrivelse og om at informere berørte kunder
    Emne:
    2023, Påbud, Pengeinstitutter, Realkreditinstitutter
    Finanstilsynet har i forbindelse med en undersøgelse af de største bankers gældsinddrivelse givet Jyske Bank A/S et påbud om at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at banken ikke inddriver gæld på et fejlagtigt grundlag og om at informere berørte kunder. Påbuddet er givet den 6. juli 2023.