Billede nr 1
Ulrik, 29 år

Fuldmægtig

Ulrik er uddannet cand.scient.pol. og bliver ansat som fuldmægtig hos Økonomi- og Erhvervsministeriet. Her er han del af et internationalt team, der arbejder med erhvervsregulering med fokus på EU’s indre marked, blandt andet inden for patent- og varemærker, industripolitik og samfundsansvar (CSR).

Billede nr 1
Ulrik, 31 år

Assistant Director

To år senere rykker Ulrik til Økonomi- og Erhvervsministeriets ”søsterministerium” – Department for Business, Innovation and Skills – i London, som led i en udvekslingsaftale. Her arbejder han som Assistant Director i ministeriets EU-team – stadig med fokus på EU’s indre marked.

Billede nr 1
Ulrik, 32 år

Fuldmægtig & Specialkonsulent

Hjemvendt fra London kommer Ulrik – først som fuldmægtig og senere som specialkonsulent – på et nationalt team, der arbejder med erhvervsregulering. Her ligger fokus på byggeri, konkurrenceforhold, offentlig-privat-samarbejde og forbrugerforhold.

Billede nr 1
Ulrik, 36 år

Attaché

Ulrik ansættes som Attaché ved Danmarks Faste Repræsentation ved EU, hvor han arbejder med håndtering af EU-forhandlinger og interessevaretagelse på Erhvervsministeriets område. Her beskæftiger han sig blandt andet med sager vedrørende selskabsret, offentlige udbud, forbrugerforhold og statsstøtte, og fokuserer senere udelukkende på finansielle tjenesteydelser.

Billede nr 5
Ulrik, 41 år

Vicekontorchef

I dag er Ulrik vicekontorchef i Finanstilsynets juridiske kontor. Her er han en del af et internationalt team med ansvar for forhandlinger af EU-sager og udvikling og koordinering af indsats for tidlig interessevaretagelse.