//Pyntelogo//
//Pyntelogo//

Håndbog for offentlige repræsentanter i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og forsikringsselskaber


Bunden af teksten Næste Forside

Økonomiministerens forord

Siden den første "Håndbog for offentlige repræsentanter i pengeinstitutter og forsikringsselskaber" blev udsendt, er der sket en række ændringer af den finansielle lovgivning. Senest er ledelsesreglerne for pengeinstitutter, forsikringsselskaber og realkreditinstitutter blevet revideret.

Endvidere er lovgivning, regulering og tilsyn med de finansielle virksomheder blevet samlet under Økonomiministeriet, og Finanstilsynet har overtaget sekretariatsarbejdet i forbindelse med udnævnelse af offentlige repræsentanter i den finansielle sektor.

Derfor er tiden nu inde til at udsende en håndbog for alle offentlige repræsentanter.

Lovgivningen om pengeinstitutter, livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber samt realkreditinstitutter har til formål at beskytte indskydere, obligationsejere, forsikringstagere og nuværende og kommende pensionister.

Den offentlige repræsentants rolle er - sagt meget kort - at medvirke til at varetage de samfundsmæssige interesser i de finansielle institutter.

Denne håndbog har til formål at give en oversigt over de regler eller emner, som en offentlig repræsentant bør kende. Det er umuligt at beskrive alle reglerne i detaljer. Det er heller ikke meningen. Håndbogen skal alene være en introduktion til mange nye regler, som en offentlig repræsentant vil møde i sit hverv. Den kan også bruges til at genopfriske regler om ansvar, pligter og rettigheder m.v. i det daglige bestyrelses-arbejde.

God læselyst.

Marianne Jelved


Toppen af teksten Næste Forside

Udgivet af Finanstilsynet November 1997
Elektronisk version ved Net Bureauet