Ordforklaringer
Administrationsomkostninger er de samlede direkte og indirekte
omkostninger, et forsikringsselskab anvender til at administrere sin forsikringsbestand.
Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsaktiviteterne holdes
regnskabsmæssigt adskilt fra de øvrige administrationsomkostninger.
Afgivne genforsikringspræmier eller blot afgivne præmier
betegner de præmier, som et forsikringsselskab betaler til genforsikringsselskaber med
henblik på at opnå delvis dækning for sine erstatningsudgifter. Se under genforsikring.
Basiskapital er betegnelsen for den kapital, et
forsikringsselskab kan benytte til at dække sin solvensmargen med. Et
forsikringsselskabs basiskapital består i hovedtræk af dets regnskabsmæssige
egenkapital. Basiskapitalen fremkommer som egenkapitalen med visse fradrag og visse
tillæg. Det vigtigste fradrag er fradraget for datterforsikringsselskabers solvensmargen.
Det væsentligste tillæg er tillægget for efterstillede kapitalindskud (ansvarlig
lånekapital), der forudsat de opfylder nærmere fastsatte betingelser, i et vist omfang
kan medregnes til basiskapitalen.
Brutto-. Betegnelsen brutto anvendes, når et beløb er
opgjort før fradrag for genforsikringens andel. Betegnelsen kan eksempelvis anføres
foran præmier eller erstatninger for at angive, at de pågældende beløb
er opført før fradrag af de beløb, som er henholdsvis videregivet som afgivne
præmier til genforsikringsselskaber eller modtaget fra genforsikringsselskaber til
delvis dækning af de udbetalte erstatninger.
Combined ratio, der også betegnes erstatnings- og
omkostningsprocent, er et udtryk for forholdet mellem på den ene side summen af driftsomkostninger
og erstatningsudgifter og på den anden side præmieindtægter. Combined
ratio svarer derfor til summen af erstatningsprocenten og omkostningsprocenten.
Udgør et forsikringsselskabs combined ratio eksempelvis 100 %, betyder det, at
forsikringsselskabet anvender samtlige præmieindtægter til enten erstatningsudbetalinger
eller til driftsomkostninger. Combined ratio kan beregnes brutto eller for
egen regning.
Direkte forsikring anvendes om den aktivitet, et
forsikringsselskab udøver, når det mod præmiebetaling dækker sine forsikringskunders
tab som følge af, at de er udsat for at blive ramt af skadesbegivenheder. Jf. indirekte
forsikring.
Driftsomkostninger er summen af erhvervelsesomkostninger og
administrationsomkostninger. Den del af administrationsomkostningerne, der
afholdes i forbindelse med investeringsaktiviteterne, indgår dog ikke
driftsomkostningerne. Driftsomkostningerne kan opgøres brutto eller for egen
regning. Når driftsomkostningerne opgøres for egen regning, fratrækkes provisioner
og gevinstandele modtaget fra genforsikringsselskaber. Driftsomkostninger f.e.r.
indgår i det forsikringstekniske resultat.
Erhvervelsesomkostninger er de omkostninger,
forsikringsselskaber afholder med henblik på at erhverve nye forsikringer eller forny
forsikringsbestanden. Erhvervelsesomkostninger består væsentligst af provisioner
til salgsmedarbejdere eller mæglere.
Erstatningshensættelser er det beløb, et forsikringsselskab
har afsat til at dække betalingen for skader, der er indtruffet. Beløbet skal dække
betaling for kendte (anmeldte) skader, som endnu ikke er (fuldt) betalt, samt betaling for
ukendte skader, som er indtruffet, men endnu ikke anmeldt. Sidstnævnte del af
erstatningshensættelserne må opgøres skønsmæssigt eller efter statistiske modeller.
Erstatningshensættelserne indbefatter beløb til besigtigelse og vurdering af skaderne
samt beløb til begrænsning og bekæmpelse af skaderne. Erstatningshensættelser er en
del af de samlede forsikringsmæssige hensættelser. Erstatningshensættelser kan
opgøres brutto eller for egen regning.
Erstatningsprocent er et udtryk for forholdet mellem erstatningsudgifter
og præmieindtægter. Udgør et forsikringsselskabs erstatningsprocent eksempelvis
75 %, betyder det, at selskabet anvender 75 % af sine præmieindtægter til
erstatningsudbetalinger. Erstatningsprocenter kan beregnes brutto eller for egen
regning.
Erstatningsudgifter betegner de erstatningsbeløb, som
forsikringsselskabet skal anvende for at dække alle de skadesbegivenheder, der er
indtruffet i regnskabsperioden. Erstatningsudgifterne fremkommer som de udbetalte
erstatninger med tillæg af ændring i erstatningshensættelser, dvs. udbetalte
erstatninger plus erstatningshensættelser ved regnskabsårets slutning minus erstatningshensættelser
ved regnskabsårets begyndelse. Erstatningsudgifter betegnes også hensættelsesregulerede
erstatninger eller perioderegulerede erstatninger, fordi beløbet angiver de
erstatninger, der vedrører regnskabsperioden. Erstatningsudgifter kan opgøres brutto
eller for egen regning.
For egen regning - f.e.r. Udtrykket for egen regning
forkortet f.e.r. anvendes, når et beløb er opgjort efter fradrag for
genforsikringens andel. Udtrykket kan eksempelvis anvendes i forbindelse med præmier
eller i forbindelse med erstatninger for at angive, at de pågældende beløb er
opført efter fradrag af de beløb, som er henholdsvis videregivet som afgivne præmier
eller modtaget fra genforsikringsselskaber til delvis dækning af de udbetalte
erstatninger.
Forsikringsmæssige hensættelser er de samlede beløb, et
forsikringsselskab har afsat til brug for afvikling af forpligtelserne på de
forsikringspolicer, som selskabet har udstedt. Forsikringsmæssige hensættelser skal
dække såvel udgifter til skadesbegivenheder, der har fundet sted, men endnu ikke betalt,
som udgifter til fremtidige skadesbegivenheder, der er dækket under de udstedte
forsikringspolicer. Forsikringsmæssige hensættelser skal endvidere kunne dække
fremtidige omkostninger ved at administrere forsikringsbestanden i den periode, for
hvilken der er betalt præmier. Forsikringsmæssige hensættelser kan opgøres brutto
eller for egen regning. Forsikringsmæssige hensættelser opdeles i forskellige
typer, hvoraf de vigtigste er præmiehensættelser og erstatningshensættelser.
Forsikringsteknisk rente er den renteindtægt,
forsikringsselskaber har som følge af, at forsikringstagerne betaler præmie forud og
selskabet betaler erstatninger bagud. De beløb, forsikringsselskabet i kraft heraf ligger
inde med, svarer til de forsikringsmæssige hensættelser. I henhold til
regnskabsreglerne skal skadesforsikringsselskaber beregne en forsikringsteknisk rente på
grundlag af regnskabsårets gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.
Den rentesats, der anvendes, svarer til gennemsnittet af den korte obligationsrente ved
udgangen af hver måned i regnskabsåret. Kort obligationsrente er i denne sammenhæng
defineret som gennemsnitsrenten på obligationer noteret på Københavns Fondsbørs med en
restløbetid på under 3 år. Den forsikringstekniske rente fratrækkes i
investeringsresultat og indregnes i forsikringsteknisk resultat.
Forudbetalte erhvervelsesomkostninger er en aktivpost, hvorunder
opføres den del af afholdte erhvervelsesomkostninger, der vedrører fremtidig
præmieindtjening. Den andel af erhvervelsesomkostningerne, der opføres som aktiv i
balancen, kan højst udgøre samme andel, som den andel præmiehensættelserne
udgør af de præmier, der er modtaget i regnskabsåret.
Genforsikring. Udtrykket genforsikring betegner, at et
forsikringsselskabs forsikringsmæssige risici delvis videregives eller afgives til
et andet forsikringsselskab, der betegnes genforsikringsselskab eller reassurandør.
Nogle forsikringsselskaber er specialiseret i genforsikring og beskæftiger sig
udelukkende med at drive genforsikringsvirksomhed (indirekte forsikring), mens
andre forsikringsselskaber driver både direkte og indirekte forsikring.
Genforsikring involverer betaling af præmie (afgivne præmier) fra det direkte
tegnende forsikringsselskab til genforsikringsselskabet. Til gengæld modtager det direkte
tegnede forsikringsselskab delvis dækning for sine erstatningsudgifter fra
genforsikringsselskabet (modtagen genforsikringsdækning). Genforsikringsaftaler
involverer endvidere betaling af provision fra genforsikringsselskabet til det
direkte tegnende selskab, og aftalen kan indebære overskudsdeling, således at
genforsikringsselskabet betaler en gevinstandel til det direkte tegnende
forsikringsselskab.
Genforsikringsdepoter er beløb, som afgivende
forsikringsselskaber skylder deres genforsikringsselskaber. Beløbet fremkommer
sædvanligvis i form af afgivne genforsikringspræmier, som det afgivende selskab i
henhold til genforsikringsaftalen har ret til at tilbageholde. Det afgivende selskab
opnår derved en tilsvarende sikkerhed for ikke at lide tab som følge af betalingssvigt
hos genforsikringsselskabet. Genforsikringsaftalen vil sædvanligvis indeholde
bestemmelser om, at det afgivende selskab skal betale rente af genforsikringsdepotet til
genforsikringsselskabet. I genforsikringsselskabers regnskaber optræder
genforsikringsdepoter som et aktiv, mens genforsikringsdepoter er et passiv i afgivende
selskabers regnskaber.
Gensidige selskaber er forsikringsselskaber, der ejes af dets
forsikringstagere. Forsikringstagerne betegnes også som selskabets medlemmer. I et
gensidigt forsikringsselskab hæfter forsikringstagerne (medlemmerne) for selskabets
forpligtelser.
Gevinstandele. Se under genforsikring.
Grundfond er en vedtægtsmæssigt bestemt del af egenkapitalen i
nogle gensidige forsikringsselskaber. En grundfond må i henhold til selskabets vedtægter
ikke formindskes. Lider et gensidigt forsikringsselskab tab, der indebærer, at
grundfonden berøres, må selskabets medlemmer ved indbetalinger retablere grundfonden.
Hensættelser for ikke afløben risiko er en del af samlede forsikringsmæssige
hensættelser. Beløbet afsættes i de tilfælde, hvor præmiehensættelser og
fremtidige præmierater anses for utilstrækkelige til at dække de fremtidige erstatningsudgifter
og omkostninger, som forsikringsselskabet har påtaget sig ved at udstede
forsikringer. Hensættelser for ikke afløben risiko indgår i regnskabsposten andre
forsikringsmæssige hensættelser. Hensættelser for ikke afløben risiko kan opgøres
brutto eller for egen regning.
Hensættelser for løbende ydelser er en særlig type erstatningshensættelser,
der kun anvendes af selskaber, der driver lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Hensættelser
for løbende ydelser skal dække selskabets forpligtelser over for sikrede, der er blevet
tilkendt erstatning i form af løbende ydelser. Beregningen af hensættelser for løbende
ydelser er detaljeret reguleret. Opgørelsesmetoden indebærer, at hensættelserne
diskonteres. Hensættelser for løbende ydelser opføres særskilt i selskabernes
årsbalance, men i visse regnskabsmæssige sammenhænge behandles de som en del af erstatningshensættelserne.
Det gælder eksempelvis i forbindelse med hensættelsesreguleringen af
erstatningerne. Se under erstatningsudgifter.
Hensættelser for stigende alder er en hensættelse, som
afsættes i forbindelse med forsikringer, hvor selskabets risiko stiger med forsikredes
alder, eksempelvis sygeforsikringer. Hensættelser for stigende alder er nødvendige, hvis
præmiens størrelse er fastlåst og uafhængig af forsikredes alder. I så fald må
forsikringsselskabet hensætte en del af de præmier, der modtages fra de yngre årgange,
med henblik på at dække den øgede risiko, når de forsikrede bliver ældre.
Hensættelser for stigende alder er en del af de samlede forsikringsmæssige
hensættelser og indgår i regnskabsposten andre forsikringsmæssige hensættelser.
Hensættelser for stigende alder kan opgøres brutto eller for egen regning.
Hensættelser for åbent regnskabsår. I visse tilfælde indgår
beløbene vedrørende indirekte forsikring i årsregnskaberne med et års
forsinkelse (forskudt regnskabsår), fordi det er vanskeligt at erhverve oplysningerne om
præmier og erstatninger tids nok til, at de kan indgå i det aktuelle regnskabsår. I
sådanne tilfælde foretages hensættelser for åbent regnskabsår. Beløbet svarer til de
samlede nettoafregninger, der vedrører det aktuelle regnskabsår, men hvor de tilsvarende
transaktioner først indgår forskudt i det kommende årsregnskab. Hensættelser for
åbent regnskabsår er en del af de samlede forsikringsmæssige hensættelser.
Beløbet indgår i regnskabsposten andre forsikringsmæssige hensættelser.
Indirekte forsikring anvendes om den aktivitet et
forsikringsselskab udøver, når det mod præmiebetaling dækker andre
forsikringsselskabers risici. Indirekte forsikring kan også betegnes modtagen
genforsikring.
Livsforsikringshensættelser. I skadesforsikringsselskaber kan
livsforsikringshensættelser kun forekommer i selskaber, der driver indirekte
livsforsikring. Livsforsikringshensættelser udtrykker de samlede forpligtelser, som
forsikringsselskabet har i kraft af de genforsikringsaftaler, det har indgået på
livsforsikringsområdet. Livsforsikringshensættelser indgår i regnskabsposten andre
forsikringsmæssige hensættelser. Livsforsikringshensættelser kan opgøres brutto
eller for egen regning.
Omkostningsprocent er et udtryk for forholdet mellem driftsomkostninger
og præmieindtægter. Udgør et forsikringsselskabs omkostningsprocent eksempelvis
25 %, betyder det, at selskabet anvender 25 % af præmieindtægterne til driftsomkostninger.
Omkostningsprocenter kan beregnes brutto eller for egen regning.
Provisioner er beløb, som forsikringsselskaber betaler
salgsmedarbejdere, mæglere m.v. for at tilføre selskabet nye forsikringer.
Gensforsikringsselskaber betaler provision til de forsikringsselskaber, der afgiver
genforsikring til dem.
Præmiehensættelser er den del af de modtagne præmier, som
vedrører kommende regnskabsperioder. Beløbet afsættes som en forpligtelse i balancen
som en del af de samlede forsikringsmæssige hensættelser. Beløbet skal dække
risiko og omkostninger i de fremtidige perioder, for hvilke forsikringsselskabet har
modtaget præmie. Præmiehensættelser opgøres sædvanligvis rent matematisk som den del
af de modtagne præmier, der svarer til den del af forsikringsperioderne, der endnu ikke
er forløbet. Hvis de således beregnede præmiehensættelser ikke er tilstrækkelige til
at dække de forventede erstatningsudgifter og selskabets omkostninger i de
pågældende perioder, skal forsikringsselskabet hensætte beløb under hensættelser
for ikke afløben risiko. Præmiehensættelser kan opgøres brutto eller for
egen regning.
Præmieindtægter betegner de præmier, som forsikringsselskabet
har modtaget eller vil modtage til at dække regnskabsårets erstatningsudgifter og
driftsomkostninger. Præmieindtægterne fremkommer som de modtagne præmier med
tillæg af ændring i præmiehensættelser, dvs. modtagne præmier plus præmiehensættelser
ved regnskabsårets begyndelse minus præmiehensættelser ved regnskabsårets
slutning. Præmieindtægter betegnes også hensættelsesregulerede præmier eller perioderegulerede
præmier, fordi beløbet angiver de præmier, der vedrører regnskabsperioden.
Præmieindtægter kan opgøres brutto eller for egen regning.
Sikkerhedsfond. Beløb, som forsikringsselskaber har henlagt til
sikkerhedsfonde, må i henhold til lovgivningen kun anvendes til dækning af tab ved
afviklingen af de forsikringsmæssige hensættelser eller på anden måde til
fordel for de forsikrede. Indtil 1990 kunne forsikringsselskaber i henhold til
skattelovgivningen fratrække henlæggelser til sikkerhedsfonde i den skattepligtige
indkomst. Størstedelen af de beløb, der optræder i forsikringsselskabers regnskaber
under sikkerhedsfonde, er henlagt skattefrit før 1990. Sikkerhedsfonde opføres i
årsregnskaberne som en særlig post under egenkapitalen.
Solvensdækning er et udtryk for forholdet mellem solvensmargenen
og basiskapitalen. Hvis et forsikringsselskabs solvensdækning udgør f.eks. 350 %,
betyder det, at selskabets basiskapital er så stor, at den dækker selskabets solvensmargen
3½ gang.
Solvensmargen er betegnelsen for den minimumskapital, et
forsikringsselskab skal være i besiddelse af for at kunne bevare tilladelse til at drive
forsikringsvirksomhed. Solvensmargenens størrelse er afhængig af forsikringsselskabets
forretningsomfang. Et skadesforsikringsselskabs solvensmargen er det største af 2 beløb
beregnet henholdsvis på basis af selskabets årspræmier (1. resultat) og på basis af
selskabets årlige erstatningsudgifter (2. resultat). 1. resultat udgør 18 % af
præmiebeløb op til 10 mio. ECU og 16 % af præmiebeløb derover. 2. resultat udgør 26 %
af erstatningsudgifter op til 7 mio. ECU og 23 % af erstatningsudgifter derover. Har
forsikringsselskabet genforsikret, reduceres beløbet. Solvensmargenen kan dog ikke blive
mindre end nogle faste mindstebeløb, hvoraf der er fastsat 4, der gælder afhængigt af,
hvilke forsikringsklasser selskabet har tilladelse til. Den kapital, der kan anvendes til
at dække solvensmargenen, betegnes basiskapital.
Udgivet af Finanstilsynet december 1998
Elektronisk version ved Net Bureauet
|