Forsikringsselskaber
Statistisk materiale 1997

Ordforklaringer

Administrationsomkostninger er de samlede direkte og indirekte omkostninger, et forsikringsselskab anvender til at administrere sin forsikringsbestand. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsaktiviteterne holdes regnskabsmæssigt adskilt fra de øvrige administrationsomkostninger.

Afgivne genforsikringspræmier eller blot afgivne præmier betegner de præmier, som et forsikringsselskab betaler til genforsikringsselskaber med henblik på at opnå delvis dækning for sine erstatningsudgifter. Se under genforsikring.

Basiskapital er betegnelsen for den kapital, et forsikringsselskab kan benytte til at dække sin solvensmargen med. Et forsikringsselskabs basiskapital består i hovedtræk af dets regnskabsmæssige egenkapital. Basiskapitalen fremkommer som egenkapitalen med visse fradrag og visse tillæg. Det vigtigste fradrag er fradraget for datterforsikringsselskabers solvensmargen. Det væsentligste tillæg er tillægget for efterstillede kapitalindskud (ansvarlig lånekapital), der forudsat de opfylder nærmere fastsatte betingelser, i et vist omfang kan medregnes til basiskapitalen.

Brutto-. Betegnelsen brutto anvendes, når et beløb er opgjort før fradrag for genforsikringens andel. Betegnelsen kan eksempelvis anføres foran præmier eller erstatninger for at angive, at de pågældende beløb er opført før fradrag af de beløb, som er henholdsvis videregivet som afgivne præmier til genforsikringsselskaber eller modtaget fra genforsikringsselskaber til delvis dækning af de udbetalte erstatninger.

Combined ratio, der også betegnes erstatnings- og omkostningsprocent, er et udtryk for forholdet mellem på den ene side summen af driftsomkostninger og erstatningsudgifter og på den anden side præmieindtægter. Combined ratio svarer derfor til summen af erstatningsprocenten og omkostningsprocenten. Udgør et forsikringsselskabs combined ratio eksempelvis 100 %, betyder det, at forsikringsselskabet anvender samtlige præmieindtægter til enten erstatningsudbetalinger eller til driftsomkostninger. Combined ratio kan beregnes brutto eller for egen regning.

Direkte forsikring anvendes om den aktivitet, et forsikringsselskab udøver, når det mod præmiebetaling dækker sine forsikringskunders tab som følge af, at de er udsat for at blive ramt af skadesbegivenheder. Jf. indirekte forsikring.

Driftsomkostninger er summen af erhvervelsesomkostninger og administrationsomkostninger. Den del af administrationsomkostningerne, der afholdes i forbindelse med investeringsaktiviteterne, indgår dog ikke driftsomkostningerne. Driftsomkostningerne kan opgøres brutto eller for egen regning. Når driftsomkostningerne opgøres for egen regning, fratrækkes provisioner og gevinstandele modtaget fra genforsikringsselskaber. Driftsomkostninger f.e.r. indgår i det forsikringstekniske resultat.

Erhvervelsesomkostninger er de omkostninger, forsikringsselskaber afholder med henblik på at erhverve nye forsikringer eller forny forsikringsbestanden. Erhvervelsesomkostninger består væsentligst af provisioner til salgsmedarbejdere eller mæglere.

Erstatningshensættelser er det beløb, et forsikringsselskab har afsat til at dække betalingen for skader, der er indtruffet. Beløbet skal dække betaling for kendte (anmeldte) skader, som endnu ikke er (fuldt) betalt, samt betaling for ukendte skader, som er indtruffet, men endnu ikke anmeldt. Sidstnævnte del af erstatningshensættelserne må opgøres skønsmæssigt eller efter statistiske modeller. Erstatningshensættelserne indbefatter beløb til besigtigelse og vurdering af skaderne samt beløb til begrænsning og bekæmpelse af skaderne. Erstatningshensættelser er en del af de samlede forsikringsmæssige hensættelser. Erstatningshensættelser kan opgøres brutto eller for egen regning.

Erstatningsprocent er et udtryk for forholdet mellem erstatningsudgifter og præmieindtægter. Udgør et forsikringsselskabs erstatningsprocent eksempelvis 75 %, betyder det, at selskabet anvender 75 % af sine præmieindtægter til erstatningsudbetalinger. Erstatningsprocenter kan beregnes brutto eller for egen regning.

Erstatningsudgifter betegner de erstatningsbeløb, som forsikringsselskabet skal anvende for at dække alle de skadesbegivenheder, der er indtruffet i regnskabsperioden. Erstatningsudgifterne fremkommer som de udbetalte erstatninger med tillæg af ændring i erstatningshensættelser, dvs. udbetalte erstatninger plus erstatningshensættelser ved regnskabsårets slutning minus erstatningshensættelser ved regnskabsårets begyndelse. Erstatningsudgifter betegnes også hensættelsesregulerede erstatninger eller perioderegulerede erstatninger, fordi beløbet angiver de erstatninger, der vedrører regnskabsperioden. Erstatningsudgifter kan opgøres brutto eller for egen regning.

For egen regning - f.e.r. Udtrykket for egen regning forkortet f.e.r. anvendes, når et beløb er opgjort efter fradrag for genforsikringens andel. Udtrykket kan eksempelvis anvendes i forbindelse med præmier eller i forbindelse med erstatninger for at angive, at de pågældende beløb er opført efter fradrag af de beløb, som er henholdsvis videregivet som afgivne præmier eller modtaget fra genforsikringsselskaber til delvis dækning af de udbetalte erstatninger.

Forsikringsmæssige hensættelser er de samlede beløb, et forsikringsselskab har afsat til brug for afvikling af forpligtelserne på de forsikringspolicer, som selskabet har udstedt. Forsikringsmæssige hensættelser skal dække såvel udgifter til skadesbegivenheder, der har fundet sted, men endnu ikke betalt, som udgifter til fremtidige skadesbegivenheder, der er dækket under de udstedte forsikringspolicer. Forsikringsmæssige hensættelser skal endvidere kunne dække fremtidige omkostninger ved at administrere forsikringsbestanden i den periode, for hvilken der er betalt præmier. Forsikringsmæssige hensættelser kan opgøres brutto eller for egen regning. Forsikringsmæssige hensættelser opdeles i forskellige typer, hvoraf de vigtigste er præmiehensættelser og erstatningshensættelser.

Forsikringsteknisk rente er den renteindtægt, forsikringsselskaber har som følge af, at forsikringstagerne betaler præmie forud og selskabet betaler erstatninger bagud. De beløb, forsikringsselskabet i kraft heraf ligger inde med, svarer til de forsikringsmæssige hensættelser. I henhold til regnskabsreglerne skal skadesforsikringsselskaber beregne en forsikringsteknisk rente på grundlag af regnskabsårets gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. Den rentesats, der anvendes, svarer til gennemsnittet af den korte obligationsrente ved udgangen af hver måned i regnskabsåret. Kort obligationsrente er i denne sammenhæng defineret som gennemsnitsrenten på obligationer noteret på Københavns Fondsbørs med en restløbetid på under 3 år. Den forsikringstekniske rente fratrækkes i investeringsresultat og indregnes i forsikringsteknisk resultat.

Forudbetalte erhvervelsesomkostninger er en aktivpost, hvorunder opføres den del af afholdte erhvervelsesomkostninger, der vedrører fremtidig præmieindtjening. Den andel af erhvervelsesomkostningerne, der opføres som aktiv i balancen, kan højst udgøre samme andel, som den andel præmiehensættelserne udgør af de præmier, der er modtaget i regnskabsåret.

Genforsikring. Udtrykket genforsikring betegner, at et forsikringsselskabs forsikringsmæssige risici delvis videregives eller afgives til et andet forsikringsselskab, der betegnes genforsikringsselskab eller reassurandør. Nogle forsikringsselskaber er specialiseret i genforsikring og beskæftiger sig udelukkende med at drive genforsikringsvirksomhed (indirekte forsikring), mens andre forsikringsselskaber driver både direkte og indirekte forsikring. Genforsikring involverer betaling af præmie (afgivne præmier) fra det direkte tegnende forsikringsselskab til genforsikringsselskabet. Til gengæld modtager det direkte tegnede forsikringsselskab delvis dækning for sine erstatningsudgifter fra genforsikringsselskabet (modtagen genforsikringsdækning). Genforsikringsaftaler involverer endvidere betaling af provision fra genforsikringsselskabet til det direkte tegnende selskab, og aftalen kan indebære overskudsdeling, således at genforsikringsselskabet betaler en gevinstandel til det direkte tegnende forsikringsselskab.

Genforsikringsdepoter er beløb, som afgivende forsikringsselskaber skylder deres genforsikringsselskaber. Beløbet fremkommer sædvanligvis i form af afgivne genforsikringspræmier, som det afgivende selskab i henhold til genforsikringsaftalen har ret til at tilbageholde. Det afgivende selskab opnår derved en tilsvarende sikkerhed for ikke at lide tab som følge af betalingssvigt hos genforsikringsselskabet. Genforsikringsaftalen vil sædvanligvis indeholde bestemmelser om, at det afgivende selskab skal betale rente af genforsikringsdepotet til genforsikringsselskabet. I genforsikringsselskabers regnskaber optræder genforsikringsdepoter som et aktiv, mens genforsikringsdepoter er et passiv i afgivende selskabers regnskaber.

Gensidige selskaber er forsikringsselskaber, der ejes af dets forsikringstagere. Forsikringstagerne betegnes også som selskabets medlemmer. I et gensidigt forsikringsselskab hæfter forsikringstagerne (medlemmerne) for selskabets forpligtelser.

Gevinstandele. Se under genforsikring.

Grundfond er en vedtægtsmæssigt bestemt del af egenkapitalen i nogle gensidige forsikringsselskaber. En grundfond må i henhold til selskabets vedtægter ikke formindskes. Lider et gensidigt forsikringsselskab tab, der indebærer, at grundfonden berøres, må selskabets medlemmer ved indbetalinger retablere grundfonden.

Hensættelser for ikke afløben risiko er en del af samlede forsikringsmæssige hensættelser. Beløbet afsættes i de tilfælde, hvor præmiehensættelser og fremtidige præmierater anses for utilstrækkelige til at dække de fremtidige erstatningsudgifter og omkostninger, som forsikringsselskabet har påtaget sig ved at udstede forsikringer. Hensættelser for ikke afløben risiko indgår i regnskabsposten andre forsikringsmæssige hensættelser. Hensættelser for ikke afløben risiko kan opgøres brutto eller for egen regning.

Hensættelser for løbende ydelser er en særlig type erstatningshensættelser, der kun anvendes af selskaber, der driver lovpligtig arbejdsskadeforsikring. Hensættelser for løbende ydelser skal dække selskabets forpligtelser over for sikrede, der er blevet tilkendt erstatning i form af løbende ydelser. Beregningen af hensættelser for løbende ydelser er detaljeret reguleret. Opgørelsesmetoden indebærer, at hensættelserne diskonteres. Hensættelser for løbende ydelser opføres særskilt i selskabernes årsbalance, men i visse regnskabsmæssige sammenhænge behandles de som en del af erstatningshensættelserne. Det gælder eksempelvis i forbindelse med hensættelsesreguleringen af erstatningerne. Se under erstatningsudgifter.

Hensættelser for stigende alder er en hensættelse, som afsættes i forbindelse med forsikringer, hvor selskabets risiko stiger med forsikredes alder, eksempelvis sygeforsikringer. Hensættelser for stigende alder er nødvendige, hvis præmiens størrelse er fastlåst og uafhængig af forsikredes alder. I så fald må forsikringsselskabet hensætte en del af de præmier, der modtages fra de yngre årgange, med henblik på at dække den øgede risiko, når de forsikrede bliver ældre. Hensættelser for stigende alder er en del af de samlede forsikringsmæssige hensættelser og indgår i regnskabsposten andre forsikringsmæssige hensættelser. Hensættelser for stigende alder kan opgøres brutto eller for egen regning.

Hensættelser for åbent regnskabsår. I visse tilfælde indgår beløbene vedrørende indirekte forsikring i årsregnskaberne med et års forsinkelse (forskudt regnskabsår), fordi det er vanskeligt at erhverve oplysningerne om præmier og erstatninger tids nok til, at de kan indgå i det aktuelle regnskabsår. I sådanne tilfælde foretages hensættelser for åbent regnskabsår. Beløbet svarer til de samlede nettoafregninger, der vedrører det aktuelle regnskabsår, men hvor de tilsvarende transaktioner først indgår forskudt i det kommende årsregnskab. Hensættelser for åbent regnskabsår er en del af de samlede forsikringsmæssige hensættelser. Beløbet indgår i regnskabsposten andre forsikringsmæssige hensættelser.

Indirekte forsikring anvendes om den aktivitet et forsikringsselskab udøver, når det mod præmiebetaling dækker andre forsikringsselskabers risici. Indirekte forsikring kan også betegnes modtagen genforsikring.

Livsforsikringshensættelser. I skadesforsikringsselskaber kan livsforsikringshensættelser kun forekommer i selskaber, der driver indirekte livsforsikring. Livsforsikringshensættelser udtrykker de samlede forpligtelser, som forsikringsselskabet har i kraft af de genforsikringsaftaler, det har indgået på livsforsikringsområdet. Livsforsikringshensættelser indgår i regnskabsposten andre forsikringsmæssige hensættelser. Livsforsikringshensættelser kan opgøres brutto eller for egen regning.

Omkostningsprocent er et udtryk for forholdet mellem driftsomkostninger og præmieindtægter. Udgør et forsikringsselskabs omkostningsprocent eksempelvis 25 %, betyder det, at selskabet anvender 25 % af præmieindtægterne til driftsomkostninger. Omkostningsprocenter kan beregnes brutto eller for egen regning.

Provisioner er beløb, som forsikringsselskaber betaler salgsmedarbejdere, mæglere m.v. for at tilføre selskabet nye forsikringer. Gensforsikringsselskaber betaler provision til de forsikringsselskaber, der afgiver genforsikring til dem.

Præmiehensættelser er den del af de modtagne præmier, som vedrører kommende regnskabsperioder. Beløbet afsættes som en forpligtelse i balancen som en del af de samlede forsikringsmæssige hensættelser. Beløbet skal dække risiko og omkostninger i de fremtidige perioder, for hvilke forsikringsselskabet har modtaget præmie. Præmiehensættelser opgøres sædvanligvis rent matematisk som den del af de modtagne præmier, der svarer til den del af forsikringsperioderne, der endnu ikke er forløbet. Hvis de således beregnede præmiehensættelser ikke er tilstrækkelige til at dække de forventede erstatningsudgifter og selskabets omkostninger i de pågældende perioder, skal forsikringsselskabet hensætte beløb under hensættelser for ikke afløben risiko. Præmiehensættelser kan opgøres brutto eller for egen regning.

Præmieindtægter betegner de præmier, som forsikringsselskabet har modtaget eller vil modtage til at dække regnskabsårets erstatningsudgifter og driftsomkostninger. Præmieindtægterne fremkommer som de modtagne præmier med tillæg af ændring i præmiehensættelser, dvs. modtagne præmier plus præmiehensættelser ved regnskabsårets begyndelse minus præmiehensættelser ved regnskabsårets slutning. Præmieindtægter betegnes også hensættelsesregulerede præmier eller perioderegulerede præmier, fordi beløbet angiver de præmier, der vedrører regnskabsperioden. Præmieindtægter kan opgøres brutto eller for egen regning.

Sikkerhedsfond. Beløb, som forsikringsselskaber har henlagt til sikkerhedsfonde, må i henhold til lovgivningen kun anvendes til dækning af tab ved afviklingen af de forsikringsmæssige hensættelser eller på anden måde til fordel for de forsikrede. Indtil 1990 kunne forsikringsselskaber i henhold til skattelovgivningen fratrække henlæggelser til sikkerhedsfonde i den skattepligtige indkomst. Størstedelen af de beløb, der optræder i forsikringsselskabers regnskaber under sikkerhedsfonde, er henlagt skattefrit før 1990. Sikkerhedsfonde opføres i årsregnskaberne som en særlig post under egenkapitalen.

Solvensdækning er et udtryk for forholdet mellem solvensmargenen og basiskapitalen. Hvis et forsikringsselskabs solvensdækning udgør f.eks. 350 %, betyder det, at selskabets basiskapital er så stor, at den dækker selskabets solvensmargen 3½ gang.

Solvensmargen er betegnelsen for den minimumskapital, et forsikringsselskab skal være i besiddelse af for at kunne bevare tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Solvensmargenens størrelse er afhængig af forsikringsselskabets forretningsomfang. Et skadesforsikringsselskabs solvensmargen er det største af 2 beløb beregnet henholdsvis på basis af selskabets årspræmier (1. resultat) og på basis af selskabets årlige erstatningsudgifter (2. resultat). 1. resultat udgør 18 % af præmiebeløb op til 10 mio. ECU og 16 % af præmiebeløb derover. 2. resultat udgør 26 % af erstatningsudgifter op til 7 mio. ECU og 23 % af erstatningsudgifter derover. Har forsikringsselskabet genforsikret, reduceres beløbet. Solvensmargenen kan dog ikke blive mindre end nogle faste mindstebeløb, hvoraf der er fastsat 4, der gælder afhængigt af, hvilke forsikringsklasser selskabet har tilladelse til. Den kapital, der kan anvendes til at dække solvensmargenen, betegnes basiskapital.

Udgivet af Finanstilsynet december 1998
Elektronisk version ved Net Bureauet