Forsikringsselskaber
Statistisk materiale 1997

Administrationsomkostninger er de samlede direkte og indirekte omkostninger, et forsikringsselskab anvender til at administrere sin forsikringsbestand. Administrationsomkostninger i forbindelse med investeringsaktiviteterne holdes regnskabsmæssigt adskilt fra de øvrige administrationsomkostninger.

Afgivne genforsikringspræmier eller blot afgivne præmier betegner de præmier, som et forsikringsselskab betaler til genforsikringsselskaber med henblik på at opnå delvis dækning for sine forsikringsydelser. Se under genforsikring.

Afkast efter korrigeret realrenteafgift er et af de i alt 11 nøgletal, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal offentliggøre i deres årsregnskaber. Nøgletallet viser investeringsafkastet til markedsværdi med fradrag af den realrenteafgift, selskabet eller pensionskassen skulle have betalt, hvis der ikke var et fradrag for opsparing fra før 1983, målt i procent af de investerede midler.

Afkast før realrenteafgift er et af de i alt 11 nøgletal, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal offentliggøre i deres årsregnskaber. Nøgletallet viser investeringsafkastet til markedsværdi før fradrag for realrenteafgift målt i procent af de investerede midler.

Afkast efter selskabets realrenteafgift er et af de i alt 11 nøgletal, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal offentliggøre i deres årsregnskaber. Nøgletallet viser selskabets investeringsafkast til markedsværdi målt i procent af de investerede midler og efter selskabets faktiske realrenteafgift.

Afkastnøgletal er en betegnelse for de 3 nøgletal: Afkast før realrenteafgift, afkast efter selskabets realrenteafgift og afkast efter korrigeret realrenteafgift.

Ansvarshavende aktuar er en forsikringsmatematiker, der skal varetage de forsikringstekniske funktioner i et livsforsikringsselskab eller i en pensionskasse. Ansvarshavende aktuarer er ansvarlige i forhold til Finanstilsynet for, at forsikringsselskabet eller pensionskassen overholder sit tekniske grundlag m.v. En ansvarshavende aktuar er godkendt af Finanstilsynet.

Basiskapital er betegnelsen for den kapital, et forsikringsselskab kan benytte til at dække sin solvensmargen med. Et forsikringsselskabs basiskapital består i hovedtræk af dets regnskabsmæssige egenkapital. Basiskapitalen fremkommer som egenkapitalen med visse fradrag og visse tillæg. Det vigtigste fradrag er fradraget for datterforsikringsselskabers solvensmargen. Livsforsikringsselskaber kan tillægge den del af afholdte erhvervelsesomkostninger, der efter reglerne kunne være fradraget i livsforsikringshensættelserne som overførte erhvervelsesomkostninger, men som rent faktisk ikke er det. Endvidere kan efterstillede kapitalindskud (ansvarlig lånekapital), forudsat de opfylder nærmere fastsatte betingelser, i et vist omfang medregnes til basiskapitalen.

Bonus er en betegnelse for de beløb, livsforsikringsselskaber eller pensionskasser tilfører de forsikrede ud over de beløb, der oprindeligt er garanteret. Bonus tilføres almindeligvis ved at forhøje de lovede fremtidige forsikringsydelser, men kan også udbetales løbende som kontant udbetalte bonusbeløb. I henhold til lovgivningen skal de forsikrede have en "rimelig" andel af overskuddet fra forsikringsdriften. Dette overskud fremkommer, fordi forudsætningerne i det tekniske grundlag er fastsat "betryggende". Overskuddet fremkommer på 3 måder. For det første ved at selskabet eller pensionskassen administrerer billigere end forudsat (omkostningsbonus), for det andet ved, at indtrufne forsikringsbegivenheder nødvendiggør lavere udgifter til forsikringsydelser end forudsat (risikobonus), og for det tredje ved, at selskabet eller pensionskassen realiserer et investeringsafkast, der overstiger grundlagsrenten (rentebonus). I livsforsikringsselskaber er det sædvanligt, at bonus tilskrives de forsikrede efter en forud for året fastsat sats. I så fald vil den tilskrevne bonus ikke fremgå direkte i regnskabet, men indgå i resultatposten ændring i bruttolivsforsikringshensættelser sammen med andre ændringer i denne passivpost. I tværgående pensionskasser fastsættes den bonus, der tilskrives medlemmerne, oftest efter årets udgang. I så fald opføres beløbet under resultatposten årets tilskrevne bonus. Kontant udbetalte bonusbeløb indgår i resultatposten forsikringsydelser. Med henblik på at opnå en jævn bonustilskrivning kan forsikringsselskabet eller pensionskassen anvende posten bonusudjævningshensættelser. I år, hvor forsikringsdriften giver et større overskud end den tilskrevne bonus, forøges bonusudjævningshensættelserne, mens de omvendt formindskes i de år, hvor der tilskrives en højere bonus end årets overskud tilsiger.

Bonusreserven er et af de i alt 11 nøgletal, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal offentliggøre i deres årsregnskaber. Bonusreserven udtrykker de værdier, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen har til rådighed for fremtidig bonus, målt i procent af livsforsikringshensættelserne/pensionshensættelserne.

Bonusudjævningshensættelser er en del af de samlede forsikringsmæssige hensættelser. Disse hensættelser anvendes som buffer for den årlige tilskrivning af bonus. Anvendelsen af bonusudjævningshensættelser er udtryk for et ønske om jævn bonustilskrivning, der ikke svinger i takt med investeringsafkastet.

Brutto-. Betegnelsen brutto anvendes, når et beløb er opgjort før fradrag for genforsikringens andel. Betegnelsen kan eksempelvis anføres foran præmier eller foran forsikringsydelser for at angive, at de pågældende beløb er opført før fradrag af de beløb, som er henholdsvis videregivet som afgivne præmier til genforsikringsselskaber, og som genforsikringsselskaber har dækket.

Direkte forsikring anvendes om den aktivitet, et forsikringsselskab udøver, når det mod præmiebetaling direkte dækker forsikringskunders forsikringsbehov. Jf. indirekte forsikring.

Driftsomkostninger er summen af erhvervelsesomkostninger og administrationsomkostninger. Den del af administrationsomkostningerne, der afholdes i forbindelse med investeringsaktiviteterne, indgår dog ikke i driftsomkostningerne. Driftsomkostningerne kan opgøres brutto eller for egen regning. Når driftsomkostningerne opgøres for egen regning, fratrækkes provisioner og gevinstandele modtaget fra genforsikringsselskaber. Driftsomkostninger f.e.r. indgår i det forsikringstekniske resultat.

Egenkapitalreserven er et af de i alt 11 nøgletal, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal offentliggøre i deres årsregnskaber. Egenkapitalreserven udtrykker de værdier, forsikringsselskabet eller pensionskassen besidder ud over lovgivningens mindstekrav (solvensmargenen) målt i procent af livsforsikringshensættelserne/pensionshensættelserne.

Erhvervelsesomkostninger er de omkostninger, forsikringsselskaber afholder med henblik på at erhverve nye forsikringer eller forny forsikringsbestanden. Erhvervelsesomkostninger består væsentligst af provisioner til salgsmedarbejdere eller mæglere.

Erstatningshensættelser er de beløb, et forsikringsselskab har afsat til at dække betalingen for skader, der er indtruffet. Inden for livsforsikring opføres under erstatningshensættelser ubetalte, forfaldne forsikringsydelser. Erstatningshensættelserne skal endvidere indeholde et skøn over forsikringsydelser for uanmeldte forsikringsbegivenheder, når ydelserne ville være forfaldne, hvis forsikringsbegivenhederne havde været anmeldt. Erstatningshensættelser indeholder således ikke beløb til dækning af fremtidige løbende ydelser, selv om den forsikrede har opnået ret hertil, eksempelvis som følge af opnået pensionsalder. Beløb til dækning af fremtidige løbende ydelser indgår i livsforsikringshensættelser, uanset om forsikringen er aktuel eller ej. Erstatningshensættelser er en del af de samlede forsikringsmæssige hensættelser. Erstatningshensættelser kan opgøres brutto eller for egen regning.

Firmapensionskasser er pensionskasser, hvis medlemmer er ansat i samme virksomhed. Firmapensionskasser er underlagt lov om tilsyn med firmapensionskasser.

For egen regning - f.e.r. Udtrykket for egen regning, forkortet f.e.r., anvendes, når et beløb er opgjort efter fradrag for genforsikringens andel. Udtrykket kan eksempelvis anvendes i forbindelse med præmier eller i forbindelse med forsikringsydelser for at angive, at de pågældende beløb er opført efter fradrag af de beløb, som er henholdsvis videregivet som afgivne præmier og modtaget fra genforsikringsselskaber til delvis dækning af de udbetalte forsikringsydelser.

Forsikringsmæssige hensættelser er de samlede beløb, et forsikringsselskab har afsat til brug for afvikling af forpligtelserne på de forsikringspolicer, som selskabet har udstedt. Forsikringsmæssige hensættelser kan opgøres brutto eller for egen regning. Forsikringsmæssige hensættelser opdeles i forskellige typer, hvoraf de vigtigste i livsforsikringsselskaber er livsforsikringshensættelser. I pensionskasser benævnes forsikringsmæssige hensættelser pensionsmæssige hensættelser.

Forsikringsteknisk resultat. Det forsikringstekniske resultat kan betragtes som det over- eller underskud, som et livsforsikringsselskabs ejere har beregnet sig i regnskabsåret som vederlag for at forestå forsikringsdriften. I det forsikringstekniske resultat indgår ikke den del af investeringsafkastet, der kan henføres til egenkapitalen, jf. under overført investeringsafkast. Endvidere indgår ikke selskabsskat samt diverse ordinære og ekstraordinære poster, som ikke er direkte knyttet til forsikringsdriften. Det forsikringstekniske resultat fremkommer efter tilskrivning af bonus til de forsikrede og efter regulering af bonusudjævningshensættelser. Forsikringsteknisk resultat betegnes i tværgående pensionskasser teknisk resultat.

Forsikringsydelser er de beløb, livsforsikringsselskabet har betalt i regnskabsåret, eller som er forfaldne i regnskabsåret til dækning af forpligtelser over for de forsikrede. Forsikringsydelser kan være enten sumydelser eller løbende ydelser. Forsikringsydelser kan endvidere indeholde beløb, som forsikringsselskabet har afholdt med henblik på at afværge eller mindske fremtidige forsikringsydelser, eksempelvis afholdt til revalidering eller sygebehandling af forsikrede. Forsikringsydelser kan opgøres brutto eller for egen regning. I pensionskasser betegnes forsikringsydelser pensionsydelser.

Genforsikring. Udtrykket genforsikring betegner, at et forsikringsselskabs forsikringsmæssige risici delvis videregives eller afgives til et andet forsikringsselskab, der betegnes genforsikringsselskab eller reassurandør. Nogle forsikringsselskaber er specialiseret i genforsikring og beskæftiger sig udelukkende med at drive genforsikringsvirksomhed (indirekte forsikring), mens andre forsikringsselskaber driver både direkte og indirekte forsikring. Genforsikring involverer betaling af præmie (afgivne præmier) fra det direkte tegnende forsikringsselskab til genforsikringsselskabet. Til gengæld modtager det direkte tegnende forsikringsselskab delvis dækning for sine erstatningsudgifter eller forsikringsydelser fra genforsikringsselskabet (modtagen genforsikringsdækning). Genforsikringsaftaler involverer endvidere betaling af provision fra genforsikringsselskabet til det direkte tegnende selskab, og aftalen kan indebære overskudsdeling, således at genforsikringsselskabet betaler en gevinstandel til det direkte tegnende forsikringsselskab.

Genforsikringsdepoter er beløb, som afgivende forsikringsselskaber skylder deres genforsikringsselskaber. Beløbet fremkommer sædvanligvis i form af afgivne genforsikringspræmier, som det afgivende selskab i henhold til genforsikringsaftalen har ret til at tilbageholde. Det afgivende selskab opnår derved en tilsvarende sikkerhed for ikke at lide tab som følge af betalingssvigt hos genforsikringsselskabet. Genforsikringsaftalen vil sædvanligvis indeholde bestemmelser om, at det afgivende selskab skal betale rente af genforsikringsdepotet til genforsikringsselskabet. I genforsikringsselskabers regnskaber optræder genforsikringsdepoter som et aktiv, mens genforsikringsdepoter er et passiv i afgivende selskabers regnskaber.

Gensidige selskaber er forsikringsselskaber, der ejes af dets forsikringstagere. Forsikringstagerne betegnes også som selskabets medlemmer. I et gensidigt forsikringsselskab hæfter forsikringstagerne (medlemmerne) for selskabets forpligtelser.

Gevinstandele. Se under genforsikring.

Grundfond er en vedtægtsmæssigt bestemt del af egenkapitalen i nogle gensidige forsikringsselskaber. En grundfond må i henhold til selskabets vedtægter ikke formindskes. Lider et gensidigt forsikringsselskab tab, der indebærer, at grundfonden berøres, må selskabets medlemmer ved indbetalinger retablere grundfonden.

Grundlagsrente er den forudsætning om fremtidigt investeringsafkast, der indgår i et livsforsikringsselskabs eller en pensionskasses tekniske grundlag. Grundlagsrente betegnes også garanteret rente, fordi den er det mindsteafkast på de opsparede midler, som de forsikrede er garanteret. Der er fastsat et maksimum på den sats, det er tilladt at anvende som grundlagsrente.

Indirekte forsikring anvendes om den aktivitet, et forsikringsselskab udøver, når det mod præmiebetaling dækker andre forsikringsselskabers risici. Indirekte forsikring kan også betegnes modtagen genforsikring.

Konsolideringsnøgletal er en betegnelse for de 3 nøgletal: Bonusreserve, egenkapitalreserve og solvensgrad.

Livsforsikringshensættelser udtrykker de samlede uforfaldne forpligtelser, som er indeholdt i et livsforsikringsselskabs forsikringer. Livsforsikringshensættelser opgøres i hovedtræk som kapitalværdien af de fremtidige forsikringsydelser, som de forsikrede har krav på, med fradrag af kapitalværdien af de fremtidige præmier, forsikringstagerne skal betale. Kapitalværdierne beregnes med udgangspunkt i de forudsætninger, der er indeholdt i det tekniske grundlag. Livsforsikringshensættelserne kan opgøres med fradrag for overførte erhvervelsesomkostninger. Livsforsikringshensættelser kan opgøres brutto eller for egen regning. I pensionskasser betegnes livsforsikringshensættelser pensionshensættelser.

Medlemsbidrag. Se under præmier.

Nøgletal. Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal i deres årsregnskaber offentliggøre 11 nøgletal for den seneste femårsperiode. Nøgletallene inddeles i 4 grupper: Afkastnøgletal (3 stk.), omkostningsnøgletal (4 stk.), risikonøgletal (1 stk.) og konsolideringsnøgletal (3 stk.).

Omkostninger per forsikret er et af de i alt 11 nøgletal, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal offentliggøre i deres årsregnskaber. Nøgletallet beregnes som driftsomkostningerne divideret med antallet af forsikrede. Gruppelivsforsikrede indgår dog kun i beregningen med en tiendedel af det faktiske antal forsikrede. Nøgletallet viser det beløb, hver forsikret skulle bidrage med, hvis driftsomkostningerne blev fordelt ligeligt blandt dem.

Omkostninger beregnet som rentemarginal er et af de i alt 11 nøgletal, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal offentliggøre i deres årsregnskaber. Nøgletallet beregnes som driftsomkostningerne målt i procent af livsforsikringshensættelserne. Herved vises, hvor meget selskabets eller pensionskassens forrentningsevne ville blive nedsat, hvis investeringsafkastet var den eneste kilde til omkostningsdækning.

Omkostningsbonus er den bonus, der har baggrund i, at forsikringsselskabet eller pensionskassen administrerer billigere end forudsat i det tekniske grundlag.

Omkostningsnøgletal er en betegnelse for de 4 nøgletal: Omkostningsprocent, omkostninger beregnet som rentemarginal, omkostninger per forsikret og omkostningsresultat.

Omkostningsprocent er et af de i alt 11 nøgletal, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal offentliggøre i deres årsregnskaber. Omkostningsprocenten er et udtryk for forholdet mellem driftsomkostningerne og bruttopræmierne. Omkostningsprocenten viser således, hvor stor en andel af præmierne, der skulle anvendes til administration, hvis præmierne var den eneste kilde til dækning af driftsomkostningerne.

Omkostningsresultat er et af de i alt 11 nøgletal, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal offentliggøre i deres årsregnskaber. Omkostningsresultatet viser forsikringsselskabets overskud, efter tilskrivning af omkostningsbonus, på at administrere forsikringerne målt i procent af livsforsikringshensættelserne.

Overført investeringsafkast. Resultatopgørelsesskemaet for livsforsikringsselskaber er opbygget således, at der fremkommer et forsikringsteknisk resultat. Det forsikringstekniske resultat kan betragtes som det over- eller underskud, som selskabets ejere har beregnet sig i regnskabsåret som vederlag for at forestå selskabets forsikringsdrift. Det forsikringstekniske resultat fremkommer efter indregning af den andel af selskabets samlede investeringsafkast, der svarer til de forsikredes andel af den samlede formue. I resultatopgørelsesskemaet opføres det samlede investeringsafkast som udgangspunkt i den forsikringstekniske del af skemaet. Den forholdsmæssige del af investeringsafkastet, der vedrører selskabets ejere (egenkapitalen), fratrækkes derfor under posten overført investeringsafkast, før det forsikringstekniske resultat fremkommer. Et tilsvarende beløb tillægges i den ikke-tekniske del af resultatopgørelsen. I visse sammenhænge, bl.a. i visse koncernregnskaber, opføres det samlede investeringsafkast som udgangspunkt i den ikke-tekniske del af resultatopgørelsen. I så fald vil posten overført investeringsafkast betegne den del af investeringsafkastet, der overføres til den forsikringstekniske del af resultatopgørelsen med henblik på at nå frem til et forsikringsteknisk resultat, der indregner de forsikredes forholdsmæssige andel af investeringsafkastet.

Overførte erhvervelsesomkostninger er den del af de afholdte erhvervelsesomkostninger, der er overført til udgiftsførsel i kommende regnskabsperioder. Overførte erhvervelsesomkostninger fratrækkes i passivposten livsforsikringshensættelser. Regnskabsmæssigt har dette til konsekvens, at de overførte erhvervelsesomkostninger ikke føres til udgift i det år, de afholdes, men først i senere perioder i takt med, at de erhvervede forsikringer enten via indkomne præmier eller via et investeringsafkast genererer de indtægter, der skal finansiere de afholdte erhvervelsesomkostninger. Det er valgfrit, om livsforsikringsselskaber vil fratrække overførte erhvervelsesomkostninger i livsforsikringshensættelserne eller føre erhvervelsesomkostningerne til udgift i de år, de afholdes. Regnskabsreglerne fastsætter visse grænser for, i hvilket omfang erhvervelsesomkostninger må overføres. Hvis livsforsikringsselskabet har valgt ikke at overføre erhvervelsesomkostninger eller kun delvis har udnyttet sine muligheder herfor, kan det beløb, der efter reglerne kunne være overført, men rent faktisk ikke er det, medregnes til basiskapitalen.

Pensionshensættelser. Se under livsforsikringshensættelser.

Provisioner er beløb, som forsikringsselskaber betaler salgsmedarbejdere, mæglere m.v. for at tilføre selskabet nye forsikringer. Genforsikringsselskaber betaler provision til de forsikringsselskaber, der afgiver genforsikring til dem.

Præmier er de beløb, som forsikringsselskabet har modtaget fra forsikringstagerne i regnskabsåret eller tilsvarende beløb, som er forfaldne i regnskabsåret. Præmier i livsforsikring kan opdeles i 3 dele: Opsparingspræmie, risikopræmie og omkostningstillæg. Præmier kan opgøres brutto eller for egen regning. I pensionskasser betegnes præmier medlemsbidrag.

Realrenteafgift er en afgift på investeringsafkastet i bl.a. livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Hensigten med realrenteafgiften er at begrænse selskabernes og pensionskassernes afkast til højst 3½ % over inflationen. Den årlige afgiftssats varierer derfor med inflationen og obligationsrenten. Afkastet af visse aktivtyper, herunder aktier og indeksobligationer, er fritaget for realrenteafgift. Pensionsopsparing fra før realrenteafgiftens indførelse i 1983 er fritaget for realrenteafgift. Derfor har livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne friholdt en større eller mindre del af deres afkast fra realrenteafgift afhængig af, hvor stor andel pensionsopsparing fra før 1983 udgør af den formue, det enkelte forsikringsselskab eller den enkelte pensionskasse administrerer.

Risikobonus er den bonus, der har baggrund i, at forsikringsselskabet eller pensionskassen har færre udgifter til pensionsydelser som følge af indtrufne forsikringsbegivenheder end forudsat i det tekniske grundlag.

Risikonøgletal er en betegnelse for nøgletal, der viser noget om den forsikringsmæssige risikos indvirkning på forsikringsselskabets eller pensionskassens regnskab. Der findes kun et risikonøgletal, nemlig risikoresultat.

Risikoresultat er et af de i alt 11 nøgletal, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal offentliggøre i deres årsregnskaber. Nøgletallet viser overskuddet på risikoregnskabet målt i procent af livsforsikringshensættelserne. Herved vises, hvor meget selskabets eller pensionskassens forrentningsevne kunne forøges, hvis hele risikoresultatet anvendtes til bonus.

Sikkerhedsfond. Beløb, som forsikringsselskaber har henlagt til sikkerhedsfonde, må i henhold til lovgivningen kun anvendes til dækning af tab ved afviklingen af de forsikringsmæssige hensættelser eller på anden måde til fordel for de forsikrede. Indtil 1990 kunne forsikringsselskaber i henhold til skattelovgivningen fratrække henlæggelser til sikkerhedsfonde i den skattepligtige indkomst. Størstedelen af de beløb, der optræder i forsikringsselskabers regnskaber under sikkerhedsfonde, er henlagt skattefrit før 1990. Sikkerhedsfonde opføres i årsregnskaberne som en særlig post under egenkapitalen.

Solvensdækning er et udtryk for forholdet mellem basiskapitalen og solvensmargenen. Hvis et forsikringsselskabs solvensdækning udgør f.eks. 350 %, betyder det, at selskabets basiskapital er så stor, at den dækker selskabets solvensmargen 3½ gang.

Solvensgraden er et af de i alt 11 nøgletal, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal offentliggøre i deres årsregnskaber. Nøgletallet viser, hvor meget selskabets kapital overstiger lovgivningens mindstekrav (solvensmargenen). Solvensgraden er ikke helt det samme som solvensdækningen. Dels baseres solvensgraden på markedsværdier, mens solvensdækningen baseres på de bogførte værdier, dels er beregningsmetoderne ikke helt identiske.

Solvensmargen er betegnelsen for den minimumskapital, et forsikringsselskab skal være i besiddelse af for at kunne bevare tilladelsen til at drive forsikringsvirksomhed. Som hovedregel kan et livsforsikringsselskabs solvensmargen beregnes som 4 % af selskabets livsforsikringshensættelser for egen regning, dog mindst 3,4 % af bruttolivsforsikringshensættelserne. Hertil kommer et tillæg, der varierer med den forsikringsmæssige risiko, selskabet har påtaget sig. Solvensmargenen kan dog ikke blive mindre end nogle faste mindstebeløb, der udgør 800.000 ECU (ca. 6 mio.kr.) for aktieselskaber og 600.000 ECU (ca. 4,5 mio.kr.) for gensidige selskaber og tværgående pensionskasser. Den kapital, der kan anvendes til at dække solvensmargenen, betegnes basiskapital.

Teknisk grundlag er det sæt af forudsætninger, der fastlægger sammenhængen mellem de præmier, forsikringstagerne skal betale, og de fremtidige forsikringsydelser, livsforsikringsselskabet eller pensionskassen garanterer de forsikrede. Forudsætningerne indeholder antagelser om dødelighed, rente, selskabets omkostninger, invalidehyppighed m.v. De forudsætninger, der er indeholdt i det tekniske grundlag, skal i henhold til lovgivningen være "betryggende", dvs. sandsynligheden for, at forsikringsselskabet eller pensionskassen ikke kan leve op til sine forpligtelser, fordi forudsætningerne brister, skal være uhyre ringe. Kravet om, at det tekniske grundlag skal være "betryggende", reulterer i, at forsikringsselskabet eller pensionskassen løbende kan realisere et overskud, som danner grundlag for bonus til de forsikrede. Livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers tekniske grundlag skal anmeldes til Finanstilsynet, hvor de er offentligt tilgængelige.

Teknisk resultat. Se under forsikringsteknisk resultat.

Tværgående pensionskasser er en betegnelse for pensionskasser, hvis medlemskreds er defineret ved deres uddannelse eller tilknytning til samme overenskomst. Pensionskasserne er således tværgående i forhold til de virksomheder, medlemmerne er ansat i, jf. under firmapensionskasser. Tværgående pensionskasser er underlagt samme regler som livsforsikringsselskaber, fastlagt i lov om forsikringsvirksomhed.

Udskudt realrenteafgift er betegnelsen for beløb, et forsikringsselskab eller en pensionskasse i fremtiden skal betale i realrenteafgift af investeringsafkast, som allerede er ført til indtægt i årsregnskabet. Udskudt realrenteafgift fremkommer, fordi realiserede gevinster og tab på obligationer ikke indgår samtidig i årsregnskabet og i realrenteafgiftsgrundlaget. Disse gevinster og tab indgår straks i årsregnskabet, men indgår i afgiftsgrundlaget over en periode med 20 % om året efter saldometoden. 

Udgivet af Finanstilsynet december 1998
Elektronisk version ved Net Bureauet