Forsikringsselskaber
Statistisk materiale 1997


Bunden af tekstenForigeNæsteForside


Indledning

Rapportens bind I indeholder regnskabsoplysninger og statistisk materiale vedrørende livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser samt Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD).

Oplysningerne bygger på de regnskabsindberetninger, som forsikringsselskaberne og pensionskasserne årligt indsender til Finanstilsynet.

Materialet omfatter livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er under dansk tilsyn. Det vil først og fremmest sige forsikringsselskaber og pensionskasser, der er hjemmehørende i Danmark. Herudover indgår en enkelt herværende filial af et udenlandsk livsforsikringsselskab, idet Finanstilsynet fører tilsyn med filialer her i landet , når det pågældende selskab er hjemmehørende uden for EU eller uden for et af de lande, der samarbejder med EU under EØS-aftalen.

Kapitel 1 indeholder tabeller med sammendrag af livsforsikringsselskabernes regnskabstal samt diverse nøgletal for selskaberne på totalniveau. Der er i tabellerne vist sammenligningstal for tidligere år.

Kapitel 2 indeholder tabeller med sammendrag af de tværgående pensionskassers regnskabstal samt diverse nøgletal for disse pensionskasser på totalniveau. Der er i tabellerne vist sammenligningstal for tidligere år.

Kapitel 3 indeholder regnskabsstatistik for firmapensionskasserne. Kapitlerne 4, 5 og 6 indeholder regnskabstal på enkeltselskabsniveau for henholdsvis livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser samt ATP og LD. Hver tabel med regnskabstal på enkeltselskabsniveau afsluttes med en totalkolonne med de sammenlagte tal for den pågældende virksomhedsgruppe.

Kapitel 7 indeholder fortegnelser over livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser og firmapensionskasser. Endvidere indeholder kapitlet en fortegnelse over ansvarshavende aktuarer.

Herefter følger oversættelser til henholdsvis engelsk og fransk af regnskabsposternes benævnelser i de anvendte regnskabsskemaer.

Rapporten afsluttes med en liste med ordforklaringer til en række af de særlige forsikrings- og regnskabstekniske udtryk, der er anvendt.


Toppen af teksten Forige Næste Forside

Udgivet af Finanstilsynet december 1998
Elektronisk version ved Net Bureauet