Resumé
Finanstilsynet skal årligt fastsætte en maksimal grundlagsrente*. Den maksimale grundlagsrente er den maksimale rentesats, som et selskab ved en forsikringsaftale må lægge til grund ved beregning af livsforsikringshensættelse* og forsikringspræmie.
Finanstilsynet meddelte ved skrivelse af 26. maj 1994 (bilag 4), at man på baggrund af Grundlagsrenteudvalgets arbejde fastsatte den maksimale grundlagsrente til 3 % p.a. for forsikringer, der blev tegnet efter den 30. juni 1994.
Den 7. juni 1994 udsendte Finanstilsynet en midlertidig vejledning af 5. juni 1994 (bilag 5), hvor retningslinier for ny grundlagsrente, undtagelser og overgangsregler blev præciseret. Vejledningen blev revideret den 11. september 1995 (bilag 6). De overordnede retningslinier for ny grundlagsrente blev:
Ethvert selskab skal til ikrafttræden senest 1. juli 1994 anmelde et teknisk grundlag, hvori grundlagsrenten ikke overstiger 3 % p.a.
Alle forsikringsaftaler, som indgås på baggrund af begæringer, som er indgivet den 1. juli 1994 eller senere, skal etableres med anvendelse af den nye grundlagsrente.
Det samme gælder forsikringsaftaler, der indgås med ikrafttrædelse pr. 1. juli 1994 eller senere, uanset hvornår begæringen er indgivet.
Samtidig pålagde Finanstilsynet med skrivelsen af 7. juni 1994 (bilag 5) det enkelte selskab ikke at indgå forpligtelser, der kan virke hindrende for en fremtidig ændring af grundlagsrenten, herunder også ændringer af grundlagsrenten for bonustillægsforsikringer*. Der må således ikke være aftalemæssige hindringer for at foretage forhøjelser og tegne bonustillægsforsikringer med anvendelse af den til enhver tid aktuelle grundlagsrente.
Til vejledningen var knyttet en række undtagelses- og overgangsbestemmelser, der specielt vedrørte bonustilskrivning*, ændringer og forhøjelser inden for visse rammer på eksisterende forsikringer samt etablering af nye pensionsaftaler* i eksisterende obligatoriske pensionsordninger*.
Endelig udstedte Finanstilsynet bekendtgørelse nr. 963 af 12. december 1995 om grundlagsrente for livsforsikringsvirksomhed (bilag 7), hvori ovennævnte bestemmelser blev videreført i det omfang, overgangsreglerne ikke var udløbet. Samtidig blev indført en række yderligere undtagelsesbestemmelser specielt vedrørende forsikringer tilknyttet investeringsfonde og uden rentegaranti, indskudsbetalte forsikringer herunder gruppelivsforsikringer forsikringsaftaler uden ret til bonus* samt livrenter uden tilbagekøbsværdi*. Herudover blev indført en dispensationsadgang dels i forbindelse med overdragelser i henhold til kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed eller kapitel 8 i firmapensionskasseloven, dels såfremt det ansøgte alene har bagatelagtig økonomisk betydning for selskabet.
Nedsættelsen af grundlagsrenten i de selskaber, der i forvejen har forsikringer på »gammel« grundlagsrente, har aktualiseret spørgsmålet om indførelse af en eksplicit betaling til imødegåelse af den finansielle risiko, selskaberne løber ved brug af en given grundlagsrente. Finanstilsynet har i august 1996 nedsat et udvalg Rentegarantiudvalget for nøjere at undersøge denne problemstilling.
Udgivet af Finanstilsynet 11. december 1997
Elektronisk version ved Net Bureauet
| 
