//Pyntelogo//
//Pyntelogo//

Rapport om fastsættelse af maksimal grundlagsrente


Bunden af teksten Forige Næste Forside

6.10 Tilretning af edb-systemer

Visse selskaber har haft tidsmæssige vanskeligheder med at tilrette deres edb-systemer til at håndtere tilsynets bestemmelser om maksimal grundlagsrente* fuldt ud pr. 1. januar 1997, hvor en række overgangsbestemmelser bortfalder, specielt vedrørende forhøjelser. Flere selskaber har derfor ansøgt om dispensation herfor, idet det kan betragtes som værende af bagatelagtig økonomisk betydning for selskabet.

Imidlertid har de fleste selskaber måtte anvende mange edb-resurser på at sikre, at bl.a. forhøjelser på »gamle« forsikringer kan indgå med en lavere grundlagsrente end den oprindelige. Det kan derfor virke urimeligt over for disse selskaber, at andre selskaber via en dispensationsansøgning indirekte får forlænget visse overgangsbestemmelser.

På denne baggrund har tilsynet givet nogle selskaber en kortvarig dispensation. Disse dispensationer kan ikke umiddelbart forventes forlænget, idet det må forventes, at et selskabs ledelse herefter vil kunne sikre, at selskabet kan opfylde bekendtgørelsens bestemmelser.


Toppen af teksten Forige Næste Forside

Udgivet af Finanstilsynet 11. december 1997
Elektronisk version ved Net Bureauet