//Pyntelogo//
//Pyntelogo//

Rapport om fastsættelse af maksimal grundlagsrente


Bunden af teksten Forige Næste Forside

4.6 Ordninger med på forhånd aftalte reguleringer

I skrivelsen af 7. juni 1994 (bilag 5) pålagde tilsynet det enkelte selskab at sikre, at der ikke fremtidig ville blive indgået forpligtelser, der kunne virke hindrende på eventuelle kommende nedsættelser af den maksimale grundlagsrente*, idet det skulle være muligt at foretage forhøjelser og tegne bonustillægsforsikringer* med anvendelse af den til enhver tid aktuelle grundlagsrente. Denne regel er overført til bekendtgørelsens § 3, stk. 1.

Imidlertid kunne denne regel stille sig i vejen for et præmieberegningsprincip, der anvendes af mange tværgående pensionskasser, og hvorefter tilsagnet beregnes efter medlemmets til enhver tid gældende lønskala, herunder de på beregningstidspunktet kendte fremtidige lønstigninger, mens der ikke tages hensyn til for eksempel fremtidig pristalsregulering og lignende forhold, der ikke er kendt på forhånd. Tilsvarende findes der pensionsordninger*, hvor bidraget er fastsat til 5 % af lønnen i en bestemt periode i begyndelsen af ansættelsesforholdet og 15 % derefter. Sådanne ordninger strider principielt mod bestemmelsen i § 3, stk. 1, da de kan indebære, at reguleringer sker på et tidligere anvendt beregningsgrundlag*.

Finanstilsynet har derfor i bekendtgørelsens § 3, stk. 2 indsat en regel, der muliggør, at der fortsat kan etableres nye ordninger af ovennævnte art og nye aftaler i bestående ordninger, i det omfang disse findes velbegrundede og ikke indeholder spekulationsmuligheder.


Toppen af teksten Forige Næste Forside

Udgivet af Finanstilsynet 11. december 1997
Elektronisk version ved Net Bureauet