Rapport om fastsættelse af maksimal grundlagsrente

3.4 Forskellige overvejelser

3.4.1 Realrenteafgiftsfri forsikringer

Som det fremgår af kapitel 2, er bestemmelsen af den maksimale grundlagsrente* i høj grad baseret på realrenteafgiften.

Visse forsikringer er imidlertid ifølge realrenteafgiftsloven helt eller delvist friholdt for realrenteafgift. Der kunne derfor argumenteres for, at det for sådanne forsikringer kunne være muligt at anvende en grundlagsrente baseret på 60 % af statsobligationsrenten før realrenteafgift.

Imidlertid fremgår det af artikel 17*, litra B, pkt. a, nr. i, at der skal fastsættes »en fælles maksimumsrentesats.«

Finanstilsynet har derfor besluttet, at den maksimale rentesats også skal gælde for sådanne forsikringer.

3.4.2 Ydelsesdefinerede pensionsordninger (»tilsagnsordninger«)

Det er blevet overvejet, om der skulle gælde særlige regler for pensionsordninger* i selskaber, hvor pensionstilsagnet er fastsat ved aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdstageren ofte som en andel af slutlønnen, og hvor arbejdsgiveren betaler den hertil svarende præmie (såkaldte tilsagnsordninger). Da disse forsikringer som alle andre forsikringer er omfattet af livsforsikringsdirektiverne, og da betryggelseskravene også gælder for tilsagnsordninger, fandt udvalget ikke grunde til at indføre særlige regler for tilsagnsordninger.

Finanstilsynet har derfor besluttet, at der ikke skal være særregler for de nævnte pensionsordninger.

3.4.3 Overførsler

Grundlagsrenteudvalget har overvejet, om der kan gælde særlige regler i forbindelse med overførsel af forsikringer fra et selskab til et andet eller fra en afdeling af et selskab til en anden.

Udvalget fandt, at flytning mellem afdelinger i samme selskab skal kunne ske med uændret grundlagsrente* i den situation, hvor selskabets aktiver ikke er opdelt på de enkelte afdelinger. Som eksempel kan nævnes flytning mellem en opsparingsafdeling og en ordinær afdeling i en pensionskasse.

Udvalget vurderede, at der i øvrige tilfælde må lægges vægt på, hvilke aktiver der følger med ved overførslen. Man betragtede her to tilfælde.

Det første tilfælde var, hvis det afgivende selskab sender et beløb til det modtagende, og dette anvender hele beløbet som indskud. Her kan overførslen sidestilles med et genkøb og en nytegning mod indskud ­ uanset om det eventuelt sker på lempeligere vilkår end sædvanligt. I dette tilfælde må den overførte forsikring tegnes på det grundlag, som det modtagende selskab i øvrigt bruger ved nytegning.

Det andet tilfælde var, hvis det afgivende selskab til det modtagende selskab overdrager aktiver, der uændret vil give et afkast, der er tilstrækkeligt til at opretholde det beregningsgrundlag*, på hvilket forsikringen er tegnet. Under denne forudsætning kunne det tænkes, at det modtagende selskab kunne overtage forsikringen på det ved tegningen anvendte beregningsgrundlag. En forudsætning herfor er dog, at dette i både det afgivende og det modtagende selskab vil være be-
tryggende og rimeligt over for de enkelte forsikringstagere* og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Bestandsoverdragelser efter kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed eller § 54 i firmapensionskasseloven kan være omfattet af et sådant tilfælde.

Det er blevet overvejet, om der gør sig særlige tekniske forhold gældende for overførsler ved jobskifte efter de specielle regler og aftaler, der gælder i dette tilfælde. At sådanne overførsler kan ske uden fradrag for omkostninger med videre, begrundes ved en betragtning om, at det enkelte selskab kan antages i det lange løb at modtage og afgive lige mange forsikringer. En sådan balance kan imidlertid ikke antages, hvad angår grundlagsrente, fordi nystiftede selskaber typisk vil have en bestand, der udelukkende består af forsikringer med lav grundlagsrente.

Endvidere har udvalget overvejet den situation, at det af en overenskomst mellem et selskab og en arbejdsgiver fremgår, at arbejdsgiveren på nærmere angivne tidspunkter har ret til at flytte pensionsordningen* til et andet selskab. Efter udvalgets opfattelse afviger dette ikke fra sædvanlige overførsler, der må etableres i det modtagende selskab på dettes nytegningsgrundlag.

Finanstilsynet har herefter besluttet, at der ikke indføres særlige regler for overførsel af forsikringer bortset fra den i afsnit 5.2 nævnte dispensationsadgang i forbindelse med bestandsoverdragelser. Finanstilsynet finder dog, at flytninger mellem afdelinger i et selskab med ikke afdelingsopdelte aktiver kan betragtes som ændringer af forsikringsaftaler og derfor kan ske med uændret grundlagsrente, jf. specielt afsnit 3.3.1 om ændringer uden præmieforhøjelser.

Udgivet af Finanstilsynet 11. december 1997
Elektronisk version ved Net Bureauet