//Pyntelogo//
//Pyntelogo//

Rapport om fastsættelse af maksimal grundlagsrente


Bunden af teksten Forige Næste Forside

3.2 Undtagelser, der er nævnt i direktivet

3.2.1 Investeringsfonde

Vedrørende første led i den i afsnit 3.1 citerede direktivbestemmelse bemærkes, at det i solvensreglerne i 1. livsforsikringsdirektiv, artikel 19, litra e hedder: »For forsikringsvirksomhed,... som er tilknyttet investeringsfonde... skal solvensmargenen være lig med 4 % af præmiereserven,... i det omfang foretagendet påtager sig en investeringsrisiko, og 1 % af... reserve[n], i det omfang foretagendet ikke påtager sig nogen investeringsrisiko...« Heraf fremgår implicit, at sådanne forsikringer (forsikringsklasse III) kan forekomme såvel med som uden investeringsrisiko.

De forsikringer, der hidtil er blevet tegnet i Danmark inden for forsikringsklasse III, har været af typen, hvor selskabet påtager sig en investeringsrisiko. Selskaberne har garanteret, at de indbetalte beløb vil komme til udbetaling. Der vil for sådanne forsikringer derfor være knyttet en grundlagsrente*, der mindst er 0 % p.a. For disse forsikringer gør de samme forsigtighedshensyn sig gældende som for traditionelle livsforsikringer, og de er derfor også omfattet af reglerne om maksimal grundlagsrente.

For forsikringer, hvor forsikringstageren* bærer hele investeringsrisikoen, er begrebet grundlagsrente som udgangspunkt ikke relevant, hvorfor sådanne forsikringer er undtaget fra kravet om maksimal grundlagsrente. For tilknyttede risikoforsikringer, livsbetingede ydelser og andre forsikringsdele, der beregnes på basis af en grundlagsrente, gør imidlertid de samme forsigtighedshensyn sig gældende som for traditionelle livsforsikringer, og de er derfor omfattet af reglerne om maksimal grundlagsrente.

På denne baggrund har Finanstilsynet besluttet at undtage forsikringer tilknyttet investeringsfonde uden investeringsrisiko, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 4 (bilag 7).

3.2.2 Indskudsbetalte aftaler med løbetid indtil 8 år, herunder gruppelivsforsikringer

Baggrunden for andet led i den i afsnit 3.1 citerede direktivbestemmelse, der vedrører forsikringer med løbetid indtil 8 år, synes at være, at forsikringsselskabet i den beskrevne situation i vid udstrækning kan tilpasse sin aktivbeholdning til forpligtelserne.

Grundlagsrenteudvalget har derfor anset det for at være forsvarligt at undtage sådanne forsikringer fra kravet om maksimal grundlagsrente*. Det er en forudsætning for anvendelse af denne bestemmelse, at forsikringen er helt bortfaldet efter 8 år, og at rentesatsen ikke er højere end afkastet af aktiverne, beregnet i henhold til regnskabsreglerne, med et passende fradrag.

Muligheden for at fravige hovedreglen i direktivet omfatter blandt andet sædvanlige gruppelivsforsikringer, da disse er étårige forsikringer, der er indskudsbetalte evt. med rater hen over året. Gruppelivsforsikringer tegnes for tiden på et grundlag med grundlagsrente* 33/4 % p.a.

Da det som nævnt ovenfor er en forudsætning for anvendelse af denne bestemmelse, at forsikringen er bortfaldet helt efter 8 år, vil den del af beregningsgrundlaget* for gruppelivsforsikringer, der vedrører løbende invaliderenter og rateforsikringer, som udgangspunkt være omfattet af reglerne om maksimal grundlagsrente, da disse i udbetalingssituationen kan have en løbetid på mere end 8 år. Dette problem er i det gældende fælles beregningsgrundlag for gruppelivsforsikringer løst ved at anvende reglerne om maksimal grundlagsrente fra udbetalingens begyndelse, dvs. således at aktuelle ydelser opgøres på beregningsgrundlaget* G82, 3 %.

Ud fra disse overvejelser har Finanstilsynet besluttet at indarbejde en undtagelsesbestemmelse for forsikringer med løbetid på indtil 8 år i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 5. Denne undtagelse finder med ovennævnte modifikation også anvendelse på gruppelivsforsikringer.

3.2.3 Forsikringsaftaler uden ret til bonus

Det kan ifølge direktivet besluttes, at hovedreglen ikke skal anvendes på forsikringsaftaler uden ret til bonus*. Direktivet åbner derved mulighed for at etablere aftaler, som gennem højere grundlagsrente* og lavere præmie tildeles en »foruddiskonteret bonus«. Rentesatsen må dog ikke være højere end afkastet af aktiverne, beregnet i henhold til regnskabsreglerne, med et passende fradrag.

Forsikringer, der falder ind under denne regel, vil i vid udstrækning også falde ind under det foregående eller det efterfølgende afsnit; men derudover kunne for eksempel tænkes korte risikoforsikringer med løbende præmie. Da bekendtgørelsen blev udstedt, tegnedes der ikke forsikringer uden bonusret i Danmark. Tegningen af livrenter uden ret til bonus ophørte i 1982.

Det kunne imidlertid ikke udelukkes, at sådanne forsikringer atter ville vinde indpas. Finanstilsynet har derfor besluttet at indarbejde en tilsvarende undtagelsesregel i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 6.

Efterfølgende er der blevet markedsført kortvarige risikoforsikringer uden ret til bonus, der falder ind under denne undtagelsesregel, jf. afsnit 6.8.

3.2.4 Livrenter uden tilbagekøbsværdi

Ifølge direktivet kan det besluttes, at hovedreglen ikke finder anvendelse for livrenter uden tilbagekøbsværdi.

For livrenter uden tilbagekøbsværdi vil nyinvesteringsrisikoen være overskuelig, og ved investeringen af de indbetalte beløb vil det være muligt at tilpasse denne til forpligtelserne, således at den investeringsmæssige risiko begrænses. Udvalget finder, at bestemmelsen må vedrøre alle livrenteforsikringer, for hvilke forsikringstageren* ikke ­ heller ikke mod afgivelse af helbredsoplysninger eller lignende ­ kan kræve udbetaling af en tilbagekøbsværdi, uanset om der rent teknisk kan beregnes en værdi. Det er også her en forudsætning, at rentesatsen ikke er højere end afkastet af aktiverne med et passende fradrag.

Finanstilsynet har herefter besluttet at indføre en sådan undtagelsesbestemmelse i bekendtgørelsens § 4, stk. 1, nr. 7.


Toppen af teksten Forige Næste Forside

Udgivet af Finanstilsynet 11. december 1997
Elektronisk version ved Net Bureauet