Indledning

1.1 Lovgrundlag

Rådet for De Europæiske Fællesskaber vedtog den 10. november 1992 det såkaldte 3. livsforsikringsdirektiv¹. Med artikel 18 i dette direktiv (bilag 2) ændredes affattelsen af artikel 17*² i 1. livsforsikringsdirektiv³. Med den ændrede affattelse fastlagdes de principper, hvorefter de forsikringsmæssige hensættelser* skal opgøres. Heriblandt statueres, at den rentesats (grundlagsrenten), der lægges til grund for opgørelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, skal vælges med forsigtighed. Ligeledes bestemmes, at Finanstilsynet skal fastsætte et maksimum for denne rentesats, altså en maksimal grundlagsrente*.

I 3. livsforsikringsdirektiv, artikel 19 fastsættes, at de præmier, som opkræves, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser skal være tilstrækkelige til, at forsikringsselskaberne kan opfylde alle deres forpligtelser, herunder navnlig afsætte forsikringsmæssige hensættelser svarende hertil.

Bestemmelserne i 3. livsforsikringdirektiv skulle optages i dansk lovgivning senest den 1. juli 1994. Direktivet blev implementeret i dansk lovgivning ved lov nr. 363 af 18. maj 1994 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed m.v. Lovændringen trådte i kraft den 1. juli 1994, hvorved Finanstilsynet fik beføjelse til at udstede retsforskrifter om fastsættelse af en maksimal grundlagsrente.

¹ Direktiv 92/96/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF.
² De ord, der er markeret med en stjerne, er forklaret i ordlisten (bilag 9).
³ Direktiv 79/267/EØF om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte livsforsikringsvirksomhed.

Udgivet af Finanstilsynet 11. december 1997
Elektronisk version ved Net Bureauet