//Pyntelogo//
//Pyntelogo//

Rapport om fastsættelse af maksimal grundlagsrente


Bunden af teksten Forige Næste Forside

BILAG 9

Ordliste

Artikel 17. Dette bruges som kort betegnelse for artikel 17 i 1. livsforsikringsdirektiv, som denne artikel er affattet ved artikel 18 i 3. livsforsikringsdirektiv. Denne affattelse er gengivet i bilag 2.

Beregningsgrundlag. De forudsætninger, som selskabet lægger til grund ved sine beregninger. I beregningsgrundlaget, der normalt er udtrykt i matematiske formler, indgår forudsætninger om forrentning, omkostninger og om sandsynligheden for, at forsikrede dør eller bliver invalid. Der skelnes mellem beregningsgrundlag af første og anden orden. Beregningsgrundlag af første orden anvendes til fastsættelse af forholdet mellem de policemæssige forsikringsydelser og præmier; da ydelserne og præmierne er garanteret over en meget lang periode, fastlægges et beregningsgrundlag af første orden meget forsigtigt. Beregningsgrundlag af anden orden fastlægges derimod mere realistisk; forskellen mellem de to grundlag danner udgangspunkt for selskabets beregning af bonus*.

Bonus. Et beløb, der uddeles til den enkelte forsikringstager*, og som beregnes ud fra forskellen mellem beregningsgrundlagene* af første og anden orden. Der skelnes mellem omkostningsbonus, rentebonus og risikobonus svarende til de forskellige dele af beregningsgrundlagene. Bonus kan enten anvendes til kontant udbetaling til forsikringstageren, indsættes på en særlig konto i selskabet (bonusopsparing) eller benyttes til tegning af en ny forsikring (bonustillægsforsikring) i tilknytning til den bestående forsikring.

Bonusopsparing. Se bonus.

Bonusrente. Den rente, der forudsættes i beregningsgrundlaget* af anden orden, og som anvendes ved beregning af bonus*.

Bonustillægsforsikring. Se bonus.

Bonustilskrivning. Etablering af en ny bonustillægsforsikring.

Forsikringsmæssig hensættelse. Summen af livsforsikringshensættelse* og erstatningshensættelse. Den sidstnævnte er det beløb, som selskabet skal afsætte til dækning af dødsfald og lignende, der er indtruffet, men hvor erstatningen endnu ikke er udbetalt.

Forsikringstager. Den, der har indgået aftalen med selskabet. (Ikke at forveksle med ordet forsikrede, der betegner den person, af hvis liv eller helbred forsikringen er afhængig).

Grundlagsrente. Grundlagsrenten er den rentesats, der lægges til grund ved beregning af livsforsikringshensættelser og forsikringspræmier. Grundlagsrenten kan bestå af flere komponenter, dels en garanteret opgørelsesrente, dels et garanteret omkostnings- og sikkerhedstillæg. Opgørelsesrenten er den rente, der anvendes til diskontering af den fremtidige forventede betalingsstrøm. Tillægget anvendes som ekstra sikkerhed for den fremtidige omkostnings- og risikoudvikling. Grundlagsrenten benævnes ofte også teknisk rente. En mere detaljeret beskrivelse er givet i afsnit 2.1.

Livsforsikringshensættelse. Det beløb, som selskabet skal afsætte til dækning af forsikringstagernes krav. Det beregnes som forskellen mellem nutidsværdien af de fremtidige forsikringsydelser og værdien af de fremtidige præmier. Begge værdier opgøres under brug af selskabets beregningsgrundlag af første orden. I livsforsikringshensættelsen indgår et tillæg til dækning af fremtidige omkostninger for forsikringer, for hvilke der ikke længere betales præmie; dette tillæg kaldes administrationshensættelsen.

Nutidsværdien af én eller flere betalinger på forskellige fremtidige tidspunkter er summen af de beløb, der fremkommer, når de fremtidige betalinger hver især diskonteres tilbage til tidspunktet nu.

Obligatorisk pensionsordning. Se pensionsordning.

Omkostnings- og sikkerhedstillæg. Se grundlagsrente.

Pensionsaftaler. Se pensionsordning.

Pensionsordning. Ordet anvendes i denne rapport om en aftale mellem et forsikringsselskab og en arbejdsgiver eller lignende om forsikring af dennes personale eller en del deraf. En pensionsordning er obligatorisk, hvis den omfatter hele personalet eller en del deraf, der er afgrænset ved objektive kriterier, som ikke giver den enkelte mulighed for at fravælge pensionsordningen. Pensionsaftaler betegner de aftaler, der som led i en pensionsordning indgås mellem forsikringsselskabet og den enkelte forsikrede.

Rentebonus. Se bonus.

Tilbagekøbsværdi. En forsikringstager* har ret til at ophøre med betaling af præmien. Forsikringsselskabet vil i så fald enten oprette en forsikring med lavere ydelser end den oprindelige (en fripolice) eller helt ophæve forsikringen og udbetale et kontant beløb (tilbagekøbsværdien). I visse tilfælde kan forsikringtageren vælge mellem disse to muligheder; i andre tilfælde står kun den ene mulighed åben.


Toppen af teksten Forige Næste Forside

Udgivet af Finanstilsynet 11. december 1997
Elektronisk version ved Net Bureauet