Håndbog for offentlige repræsentanter i pengeinstitutter,
realkreditinstitutter og forsikringsselskaber
| |
|
Håndbog for offentlige repræsentanter i pengeinstitutter,
|
1 Den offentlige repræsentant1.1 Hvor har man offentlige repræsentanter i bestyrelsenSiden 1919 har der været udpeget offentlige repræsentanter i bestyrelserne for sparekasser uden garanter. I 1937 blev ordningen ændret til at omfatte alle sparekasser. Siden 1970 har der været udpeget offentlige repræsentanter i bestyrelserne for realkreditinstitutterne. Folketinget besluttede i 1974 at ligestille banker og sparekasser, og ordningen med offentlige repræsentanter blev udvidet til også at omfatte bankers bestyrelser. I 1993 blev ordningen yderligere udvidet til at omfatte livs- og pensionsforsikringsaktieselskaberne. I dag omfatter ordningen således banker, sparekasser, andelskasser, real-kreditinstitutter samt livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber. Offentlige repræsentanter udnævnes for fire år ad gangen. Udnævnelser kan maksimalt udgøre fire perioder. Udnævnelsen foretages af økonomiministeren. Finanstilsynet fungerer som sekretariat for ministeren i denne forbindelse. 1.2 Hvad er den offentlige repræsentants rolleI Erhvervsudvalgets betænkning fra 1974 giver udvalget udtryk for, at formålet med at udnævne offentlige repræsentanter til de finansielle virksomheders bestyrelser er "at medvirke til, at almindelige samfundsmæssige interesser holdes for øje". Det betyder ikke, at den offentlige repræsentant skal optræde på regeringens eller det offentliges vegne. Han eller hun er derimod helt uafhængig og kan ikke afsættes af generalforsamlingen - i modsætning til de øvrige bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer virksomhedens aktionærer. Uafhængigheden giver ham eller hende frihed til at kunne fremsætte samfundsorienterede og generelle synspunkter i forbindelse med bestyrelsens og direktionens dispositioner. Uafhængigheden betyder, at den offentlige repræsentant ikke samtidig kan være medlem af repræsentantskabet eller på anden måde sidde i en stilling, hvor han eller hun er udpeget af generalforsamlingen. Endelig bør det fremhæves, at alle bestyrelsesmedlemmer er ansvarlige over for selskabet på lige fod. En offentlig repræsentant kan ikke orientere økonomiministeren om konkrete forhold, som vedkommende får kendskab til som led i sit bestyrelsesarbejde. Herved ville vedkommende bryde sin tavshedspligt. Er der forhold, som en offentlig repræsentant ikke mener kan løses forsvarligt eller tilstrækkeligt gennem arbejdet i bestyrelsen, må vedkommende henvende sig til Finanstilsynet. 1.3 Hvilke krav stiller man til den offentlige repræsentantDer stilles ikke særlige faglige krav eller krav om særlig indsigt i en virksomheds drift til den person, der bliver udnævnt til offentlig repræsentant. Derimod lægger man vægt på, at den pågældende er i besiddelse af almindelig sund fornuft. At han eller hun har en forholdsvis bred baggrund og har almindelig kendskab til samfundsforhold. 1.4 Hvem kan ikke udpeges til offentlig repræsentantDer eksisterer ikke nærmere retningslinier for, hvem der udpeges som offentlige repræsentanter i virksomhedernes bestyrelser. Udnævnelserne beror på et skøn over, hvorvidt en person kan anses for egnet til at varetage det offentliges interesser i bestyrelsesarbejdet. En offentlig repræsentant må ikke have et afhængighedsforhold til selskabet eller let kunne få interessemodsætninger eller habilitetsproblemer som følge af hvervet. I praksis ser man derfor bort fra personer, der allerede har beskæftigelse i eller anden tilknytning til den finansielle sektor. Det kan være personer, der sidder i bestyrelsen eller i repræsentantskabet for en finansiel virksomhed. Eller det kan være ansatte i ledende stillinger i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, børsmæglerselskaber eller livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber. Statsautoriserede eller registrerede revisorer udnævnes normalt ikke. I de tilfælde, hvor ministeren udpeger offentlige repræsentanter uden forudgående indstilling, vil Finanstilsynet - så vidt muligt - undersøge kandidaternes habilitet. For at undgå habilitetskonflikter anmodes alle kandidater om at underskrive en erklæring om den pågældendes økonomi og habilitet. Erklæringen, som normalt kaldes for en tro- og loveerklæring, lyder som følger: Erklæring Undertegnede erklærer herved, at såfremt jeg udnævnes som offentlig repræsentant i et pengeinstitut, realkreditinstitut eller forsikringsselskab, vil jeg udøve dette hverv samvittighedsfuldt, i overensstemmelse med lovgivningen og uafhængigt af særinteresser. Jeg erklærer, at jeg ikke har anmeldt betalingsstandsning, har mit bo under konkursbehandling, har indgivet begæring om gældssanering eller har en forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Jeg erklærer endvidere, at jeg hverken har sådan økonomisk forbindelse til det pågældende institut/selskab eller økonomiske forhold iøvrigt af en sådan karakter, at det vil kunne influere på mit hverv som offentlig repræsentant. Jeg erklærer endvidere, at jeg ikke deltager i bestyrelsen, direktionen eller repræsentantskabet for noget pengeinstitut, forsikringsselskab eller realkreditinstitut m.v. eller andet selskab i den finansielle sektor. Dette gælder også selskaber inden for samme koncern. Jeg erklærer endelig, at der ikke er andre omstændigheder, der kan rejse tvivl om min habilitet. ...................... den...................... ............................................ Denne erklæring underskrives normalt af alle kandidater forud for Finanstilsynets indstilling af kandidater til hvervet som offentlig repræsentant. I de tilfælde, hvor der er tale om udnævnelse i et koncernforbundet selskab, vil dette være anført i tro- og loveerklæringen. 1.5 Hvordan udnævnes den offentlige repræsentantUdpegelsen som offentlig repræsentant sker efter to procedurer. I lokale og regionale pengeinstitutter sker udpegelsen efter indstilling fra den kommune eller det amt, som pengeinstituttet er hjemmehørende under. I landsdækkende pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt i alle livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber udnævner økonomiministeren den offentlige repræsentant uden forudgående indstilling. Praksis når der udnævnes offentlige repræsentanter til lokale og regionale pengeinstitutter Når tiden for en 4-års periodes udløb nærmer sig, beder Finanstilsynet det pågældende pengeinstituts hjemkommune eller amt om at indstille 3 personer, der skønnes velegnet til at bestride hvervet som offentlig repræsentant. Når kommunens eller amtets indstilling foreligger, udarbejder Finanstilsynet et notat til økonomiministeren om de indstillede kandidater. Ministeren træffer herefter afgørelse om, hvem der skal være offentlig repræsentant. Den pågældende udnævnes derpå af ministeren. Finanstilsynet orienterer samtidig pengeinstituttet, pengeinstituttets hjemkommune eller amt samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om udnævnelsen. På Færøerne og Grønland udpeges den offentlige repræsentant af økonomiministeren efter indstilling fra henholdsvis Færøernes Landsstyre og Grønlands Hjemmestyre. Praksis når der udnævnes offentlige repræsentanter til landsdækkende pengeinstitutter, livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber samt realkreditinstitutter Udnævnelsen sker uden forudgående udtalelser fra andre instanser. Finanstilsynet udarbejder et notat til ministeren. Notatet indeholder sædvanligvis 3 egnede kandidater og evt. en indstilling om den kandidat, der skønnes mest egnet. Økonomiministeren beslutter, hvem der skal udnævnes til hvervet. Udnævnelser i de største selskaber drøftes i Regeringens Ansættelsesudvalg, der træffer den endelige afgørelse. Den pågældende udnævnes derpå af økonomiministeren. Finanstilsynet orienterer samtidig selskabet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. 1.6 Ved fusionerVed fusioner er det den offentlige repræsentant i det fortsættende selskab, der fortsat varetager hvervet som offentlig repræsentant. 1.7 Aflønning af offentlige repræsentanterOffentlige repræsentanter er berettiget til samme vederlag som øvrige bestyrelsesmedlemmer. Vederlaget betales af den pågældende finansielle virksomhed. 
Udgivet af Finanstilsynet November 1997 Elektronisk version ved Net Bureauet |