I kapitel 4 overvejes forsikringsmæglererhvervets organisation. I direktivet er der ikke taget stilling til etableringsformen for forsikringsmæglere. Forsikringsmæglere her i landet er i dag organiseret i alle selskabsformer. Flertallet går ind for, at der for fremtiden alene kan drives forsikringsmæglervirksomhed som personlig drevet enkeltmandsvirksomhed eller i aktieselskabsform i henhold til aktieselskabslovens regler. Forsikringsmæglernes Brancheforening og Forsikringsmæglerforeningen i Danmark går ind for, at alle organisationsformer skal være tilladt, da der ikke findes reale tilsynsmæssige begrundelser for en begrænsning af organisationsformen, og da begrænsningen efter mindretallets mening vil virke hæmmende for erhvervets udvikling. Rådet for Dansk Forsikring og Pension samt Centralforeningen for Danske Assurandører finder, at forsikringsmæglervirksomhed alene bør kunne foregå i aktieselskabsform ud fra et ønske om en vis tilpasning af forsikringsmæglerbranchen. Af hensyn til at sikre forsikringsmæglerens uafhængighed af forsikringsselskaber og dertil knyttede koncernselskaber, begrænses forsikringsselskabernes og de dertil knyttede koncernselskabers adgang til at eje og øve bestemmende indflydelse på forsikringsmægleren. Det foreslås endvidere, at ledelsen i selskabet eller den selvstændige forsikringsmægler skal være i besiddelse af såvel faglige og praktiske kundskaber om forsikringsmægling eller dertil svarende kvalifikationer. I forbindelse med en registreringsansøgning fra et selskab der ønsker at drive forsikringsmæglervirksomhed, skal oplyses om alle aktionærer, der enten direkte eller indirekte ejer en kvalificeret andel på mindst 10 % af aktiekapitalen. Det foreslås, at de i et forsikringsmægleraktieselskab ansatte forsikringsmæglere selvstændigt skal registreres, for derved at sikre at såvel virksomhed udøvet i selskabsform som enkeltmandsvirksomhed varetages af personer med den fornødne teoretiske og faglige baggrund, og som tillige opfylder de øvrige krav af hensyn til forbrugernes sikkerhed, der foreslås.

Kapitel 5 omhandler kravet om forsikringsmæglernes uafhængighed - det for forsikringsmæglerdefinitionen grundlæggende element. Begrebet afgrænses i relation til forbud mod såvel direkte som indirekte retlige, økonomiske eller driftsmæssige bindinger til forsikringsselskaber eller dertil knyttede koncernselskaber. Til sikring af uafhængighedskravet har arbejdsgruppen overvejet, om der skulle stilles krav om, at en forsikringsmægler maksimalt måtte modtage 30 % af sin indtjening fra et enkelt forsikringsselskab. Arbejdsgruppen finder det imidlertid mere relevant at foreskrive, at forsikringsmægleren skal indhente et efter forholdets natur antal realistiske tilbud på risikoafdækning og således være i stand til at kunne dokumentere opfyldelsen heraf ved en årlig indberetning til tilsynsmyndigheden af fordelingen af de indtjente provisioner og andre vederlag. Et flertal i arbejdsgruppen lægger i denne forbindelse vægt på, at forsikringsmægleren forpligtes til uopfordret at oplyse forsikringstageren om en provision eller andet vederlag, der er knyttet til de enkelte forsikringstilbud, der afgives af forsikringsselskaberne.Et mindretal (Forsikringsmæglernes Brancheforening og Forsikringsmægler-foreningen i Danmark) finder det ubegrundet og konkurrenceforvridende i forhold til forsikringsselskaberne, at der uopfordret skal oplyses om størrelsen af provision eller vederlag.

I kapitel 6 beskrives hvilke krav, der stilles til den fremtidige uddannelse af forsikringsmæglere. Arbejdsgruppen anbefaler, at der kræves 2 års praktisk erfaring erhvervet fra ansættelse i en forsikringsmæglervirksomhed eller i et forsikringsselskab kombineret med en teoretisk uddannelse af 3 års varighed. Den teoretiske del forventes at kunne finde sted på Forsikringshøjskolen, men der bør, såfremt elevtilgangen øges væsentligt i forhold til det nuværende estimerede elevantal på ca. 50 pr. år, kunne etableres et voksenundervisningstilbud i offentligt regi.

I forsikringsmæglerhenstillingen foreskrives af hensyn til brugernes sikkerhed, at en forsikringsmægler skal tegne en ansvarsforsikring eller anden tilsvarende garanti til dækning af ethvert erstatningskrav som følge af erhvervsmæssig forsømmelighed. I kapitel 7 har arbejdsgruppen redegjort for forholdene omkring den obligatoriske ansvarsforsikring inden for andre liberale erhvervsudøvere. Det anbefales på denne baggrund, at en ansvarsforsikring baseres på claim-made princippet, dvs. at et erstatningskrav for at være gyldigt, skal fremsættes over for forsikringsselskabet inden forsikringstidens udløb og angå skadestilfælde, som er indtrådt i forsikringstiden. Såfremt forsikringsmægleren skifter forsikringsselskab forudsættes dette selskab at overtage det tidligere selskabs forpligtelser overfor forsikringsmægleren. De nærmere krav til dækningssum og selvrisiko foreslår arbejdsgruppen, at tilsynsmyndigheden fastsætter i samråd med det rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglerforhold, der foreslås nedsat. I det omfang en forsikringsmægler modtager midler fra trediemand enten i form af præmieindbetalinger fra kunder eller, hvor erstatningsudbetaling sker direkte fra forsikringsselskabet til forsikringsmægleren, foreslår arbejdsgruppen, at disse midler sikres mod eventuelle ulovligheder fra forsikringsmæglerens side og at disse midler i en konkurssituation kan holdes uden for den almindelige konkursmasse. Arbejdsgruppen foreslår således, at der indføres et generelt krav om, at en forsikringsmægler skal oprette en klientkonto, hvor trediemands midler holdes adskilt fra midler, der benyttes til driften af forsikringsmæglervirksomheden. I det omfang forsikringsmægleren ikke har modtaget en såkaldt frigørelseserklæring fra forsikringsselskabet, skal denne klientkonto sikres ved tegning af underslæbsforsikring eller ved anden tilsvarende garantistillelse.

I kapitel 8 foreslår arbejdsgruppen, at en person, der ønskes registreret som forsikringsmægler samt ledelsen i forsikringsmæglerselskaber, skal kunne dokumentere at leve op til „fit and proper" krav. Et medlem af et forsikringsmæglerselskabs direktion eller bestyrelse samt personer, der ønsker registring som forsikringsmæglere, skal have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet, og må ikke i stilling eller erhverv have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil kunne varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde. Til dokumentation for disse „fit and proper" krav foreslås det, at de pågældende skal indsende oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlægge en straffeattest samt i øvrigt erklære sig om konkursfrihed og må iøvrigt ikke have gæld til det offentlige, der overstiger 50.000 kr.

En væsentlig konsekvens af en lovregulering af forsikringsmæglernes virksomhed er, at der opbygges et register over de forsikringsmæglere, der opfylder kravene i lovgivningen til at drive forsikringsmæglervirksomhed. I kapitel 9 beskrives det fremtidige register. Det foreslås, at såvel den enkelte fysiske forsikringsmægler - selvstændig som ansat -, samt forsikringsmægleraktieselskabet som sådant registreres. Hertil kommer endvidere en fortegnelse over de forsikringsmæglere fra øvrige EU-lande, der anmelder sig til registreringsmyndigheden med henblik på at drive filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed her i landet. Alene personer og selskaber, der er optaget i forsikringsmæglerregisteret, må benytte betegnelsen forsikringsmægler eller forsikringsmægleraktieselskab, hvilket samtidig indebærer, at andre udøvere af forsikringsformidling ikke må benytte disse betegnelser eller betegnelser, der kan forveksles hermed.

En af hjørnestenene i skabelsen af det Indre Marked er adgangen til den fri etableringsret og tjensteydelsesvirksomhed. Medborgere og selskaber i EUs medlemslande skal kunne tilbyde og købe tjenester i de andre medlemslande. Såvel direktivet om forsikringsmæglere som Kommissionens henstilling om forsikringsmæglere har til formål at begrænse de indskrænkninger i retten til at etablere sig eller udøve tjenesteydelsesvirksomhed i EUs medlemslande, der ikke er baseret på varetagelsen af almene hensyn i medlemslandet. Direktivet om forsikringsmæglere indeholder regler om gensidig anerkendelse af medlemslandenes krav til forsikringsmæglernes erhvervserfaring, uddannelseskrav og konkursfrihed, og Kommissionens henstilling om forsikringsmægler har til formål yderligere at lette markedsadgangen for forsikringsformidlerne og at skabe et minimumsbeskyttelsesniveau for forsikringstagerne. Arbejdsgruppen foreslår i kapitel 10, at der til brug for tilsynsmyndighedernes indsigt med hvilke forsikringsmæglere fra andre EU-lande eller lande med hvilke Fællesskabet har indgået aftale med, der ønsker at udøve virksomhed her i landet, skal foretages anmeldelse af virksomheden hos tilsynsmyndigheden og enten indleveres et registreringsbevis fra hjemlandstilsynsmyndigheden eller et af hjemlandets myndigheder udstedt bevis for erhvervserfaring, god vandel og konkursfrihed. På dette grundlag skal den pågældende tjenesteyder kunne drive virksomhed som forsikringsmægler her i landet under overholdelse af den lovgivning om forsikringsmæglervirksomhed, der med støtte i reglerne om varetagelse af almene hensyn kan kræves overholdt tillige af EU-tjenesteydere.

I kapitel 11 foreslår arbejdsgruppen, at administration af loven om forsik-ringsmæglervirksomhed overlades til Finanstilsynet. Arbejdsgruppen foreslår, at Finanstilsynet med bistand fra et rådgivende udvalg vedrørende forsikringsformidling nedsat med repræsentanter fra forsikringsmægler-branchen, forsikringsselskaber samt forbrugerrepræsentanter, skal påse, at lovens krav overholdes, herunder at de registrerede forsikrings-mæglerselskaber og selvstændige forsikringsmæglere udøver deres virksomhed i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik. Tilsynsopgaven vil således være begrænset set f.eks. i forhold til den tilsynsvirksomhed, der udøves over for de finansielle instituttter f.eks. forsikringsselskaber og pengeinstituttter, der er under tilsyn af Finanstilsynet. Arbejdsgruppen foreslår, at tilsynsvirksomheden hovedsageligt består af et såkaldt adfærdstilsyn. Med de krav der af arbejdsgruppen foreslås til afklaring af ansvarsforhold og forsikringsmæglererhvervets håndtering af kundemidler, vil et solvenstilsyn med forsikringsmæglerne på nuværende tidspunkt være unødvendigt.

Arbejdsgruppen har overvejet, hvorledes det på en hensigtsmæssig måde kan sikres, at personer, der i en årrække har ernæret sig ved virksomhed som forsikringsmægler fortsat gives mulighed herfor.

Centralforeningen for Danske Assurandører tager afstand fra, at overgangsreglerne udformes på en måde, der gør det muligt og sandsynligt, at en række ikke-uddannede opnår en officiel registrering som forsikringsmæglere. Arbejdsgruppens flertal finder dog, at der i forbindelse med ikrafttræden af en lov om forskringsmæglervirksomhed bør være overgangsregler, der giver mulighed for, at personer, der i en periode på mindst 3 år inden for de sid-ste 5 år forud for lovens ikrafttræden i erhvervsmæssigt øjemed har drevet forsikringsformidlingsvirksomhed i et forsikringsselskab eller forsikrings-mæglervirksomhed, kan optages i Forsikringsmæglerregisteret uden at op-fylde de efter loven stillede krav til teoretisk uddannelse. Ansøgning her-om skal dog være indgivet til Finanstilsynet inden 3 måneder efter lovens ikrafttræden

Endvidere finder arbejdsgruppens flertal, at Finanstilsynet, i ganske særlige tilfælde skal kunne optage personer i Forsikringsmæglerregistret, der ikke opfylder betingelserne i § 17, stk. 2, nr. 5 om en teoretisk uddannelse og/ eller § 17, stk. 2, nr. 6 om erhvervet praktisk kunnen. Bestemmelsen forudsættes alene anvendt i ganske særlige tilfælde, og giver Finanstilsynet mulighed for at optage personer efter en konkret bedømmelse af personens samlede forhold. Bestemmelsen vil bl.a. kunne finde anvendelse, såfremt en advokat eller en såkaldt forsikringsrevisor skønnes at kunne udøve virksomhed som forsikringsmægler på fuld forsvarlig vis uden at være i besiddelse af dokumentation for de nævnte kvalifikationer i henhold til § 17, stk. 2, nr. 5 og 6.
På tilsvarende vis foreslår arbejdsgruppen, at der tages særlige hensyn til forsikringsmæglerselskaber, der som følge af lovforslaget skal omdannes og/eller have tilført øget kapital.

I forbindelse med tegning af forsikringer er det af vigtighed, at formidlingen af forsikringer mellem den potentielle forsikringstager og forsikringsgiver foretages af fagmænd d.v.s. assurandører eller forsikringsmæglere, der med baggrund i en relevant teoretisk og praktisk uddannelse vil have bedre forudsætninger for at vurdere det konkrete forsikringsbehov, og at rådgive om ofte komplicerede police- og præmievilkår samt for forsikringsmæglernes vedkommende fremskaffe de bedst mulige tilbud fra flere frit valgte forsikringsselskaber.

I EU blev der i 1976 vedtaget et direktiv med henblik på at fremme etableringsretten og retten til udveksling af fri tjenesteydelser for forsikringsagenter og forsikringsmæglere (77/92/EØF).

Direktivet henvender sig alene til medlemsstater, der stiller krav til forsik-ringsagenter og forsikringsmæglere om besiddelse af generelle handelsmæssige eller faglige kundskaber og færdigheder. Medlemsstater, der stiller sådanne krav til egne erhvervsudøvere, skal som sidestillet hermed acceptere bevis for relevant praktisk erfaring erhvervet af agenter og mæglere fra andre medlemsstater, såfremt disse agter at drive virksomhed i et andet medlemsland end hjemlandet. Direktivet sigter således ikke mod harmonisering eller samordning af de vidt forskellige nationale lovgivninger vedrørende adgang til og udøvelse af forsikringsagent og mæglervirksomhed.

Som opfølgning på direktivet har Kommissionen den 18. december 1991 vedtaget en henstilling om forsikringsmæglere (92/48/EØF). Det henstilles heri, at medlemslandene sikrer, at forsikringsmæglere der er etableret på deres område, underkastes erhvervsmæssige betingelser og registreres efter nærmere fastsatte retningslinier. 

Hverken direktivet eller henstillingen forpligter Danmark til at vedtage regler for alle de kategorier af forsikringsformidlere, som er omfattet heraf. Det tilkendegives alene, at såfremt et land følger direktiv og henstilling op med lovgivning for alle eller udvalgte grupper i overensstemmelse med kategoriseringen i direktiv samt henstilling, er landet forpligtet til at acceptere og anerkende, at andre medlemsstaters regler for disse udøvere anses ligeværdige til opfyldelse af egne krav til udøvelsen af erhvervet.

På grund af de forskelle der består mellem medlemslandene med hensyn til afgrænsningen af virksomhed som forsikringsagent og som forsikringsmægler, er det i direktivet i stedet forsøgt at angive de former for virksomhed, for hvilke direktivet finder anvendelse, jf. art. 2, stk. 1, litra a)-c). Direktivets anvendelsesområde angives således:

1. erhvervsudøvelse af personer, som med henblik på ved forsikring eller genforsikring at tilvejebringe dækning af risici optræder som formidlere mellem forsikringstagere og frit valgte forsikrings- og genforsikringsforetagender, som tilrettelægger tegning af forsikringer, og som eventuelt medvirker ved administration og gennemførelse af disse, navnlig i skadestilfælde;
2. erhvervsudøvelse af personer, som i henhold til en eller flere kontrakter eller fuldmagter har til opgave at forelægge, foreslå og tilrettelægge eller afslutte forsikringskontrakter eller at medvirke ved administrationen og gennemførelsen af sådanne kontrakter, navnlig i skadestilfælde, i et eller flere forsikringsforetagenders navn og for deres regning eller alene for deres regning;
3. virksomhed udøvet af andre personer end dem, der er nævnt under litra a) og b), men som handler for sådanne personers regning og navnlig udfører forberedende arbejde, forelægger forsikringskontrakter eller opkræver præmier, uden at disse handlinger kan indebære overtagelse af forpligtelser over for offentligheden eller af dennes forpligtelser."

Forsikringsformidling foretages her i landet ikke alene af de i direktivets art. 2, stk. 1, litra a) angivne forsikringsmæglere, der er karakteriseret ved - som fuldmægtige for forsikringstageren og dermed uafhængige af et enkelt forsikringsselskab - søger at tilvejebringe dækning af risici ved formidling til frit valgte forsikringsselskaber.

Formidling udøves tillige af personer der i mere eller mindre tydeligt omfang handler på et forsikringsselskabs vegne, jf. direktivets art. 2, stk. 1, litra b) og c).

Erhvervsudøvelse under grupperne i direktivets art. 2, stk. 1, litra b) og c) omfatter f.eks.:

1. Ansatte:
   
   a)  assurandører,
   b)  personer, der som ansatte foretager direkte salg for   selskaberne, enten fra hovedkontor eller lokale salgskontorer. Herunder også medarbejdere i pengeinstitutter, der sælger forsikringer for forsikringsselskaber tilhørende samme koncern som pengeinstituttet,
   c)  fritidsagenter, „tillidsmænd".
2. I ansættelsesretlig henseende selvstændige, men ellers ikke uafhængige formidlere:
   a) agenter, der udadtil betegner sig som agenturer for det pågældende eller de pågældende forsikringsselskaber, hvad enten der er tale om enkeltmandsvirksomhed eller virksomhed i selskabsform. Disse indehavere af agenturer vil ofte have egne ansatte medarbejdere,
   b) agenter, der ikke udadtil tilkendegiver at være bundet til bestemte forsikringsselskaber, men i praksis har indgået aftaler, der i større eller mindre grad binder dem til be- stemte selskaber, herunder franchiseaftaler,
   c) forsikringsformidlere, der er „freelance" men hvor der er indgået samarbejdsaftaler med meget få og måske ikke særligt repræsentative selskaber,
   d) forsikringsformidlere, der fra nogle selskaber har modtaget bindende fuldmagt til inden for mere eller mindre snævre grænser at give dækningstilsagn.
3. Særlige branchebestemte salgskanaler:
   a) autoforhandlere,
   b) rejsebureauer,
   c) pengeinstitutter/ejendomsmæglere,
   d) liberale erhvervsudøvere.

For forbrugerne er det ikke let at gennemskue, om den enkelte forsikringsformidler er fast tilknyttet til et enkelt eller nogle få forsikringsselskaber med henblik på tegning af forsikringer alene til disse selskaber eller, om den pågældende formidler står frit.

Det er imidlertid afgørende, at brugerne er vidende om pågældende bliver betjent af en person, der er uafhængig af et forsikringsselskab eller om der i stedet er tale om en person, der har et fast tilknytningsforhold til et eller flere forsikringsselskaber, således at der ikke opstår tvivl om, hvor ansvaret for eventuelle ansvarspådragende handlinger eller undladelser efter dansk rets almindelige erstatningsregler i forbindelse med hvervets udførelse kan placeres.

Ad kategori 1)

a) Assurandører er som hovedregel defineret ved at være ansat helt eller delvist i et forsikringsselskab og således forpligtet til først og fremmest at varetage dette selskabs interesser. Ansvarspådragende fejl og undladelser fra assurandørens side vil være omfattet af arbejdsgiverens ansvar bl.a. ifølge Danske lov 3.19.2.Forsikringstageren vil i sådanne tilfælde kunne rejse krav mod forsikringsselskabet overfor eventuelle økonomiske tab, der kan henføres til forsikringsformidlingen.

Ad kategori 2)

a)-d) Agenter, der som anført kan være mere eller mindre bundet til et eller flere forsikringsselskaber ved aftale, kan ikke defineres som uafhængige. Her vil aftaleforholdet mellem forsikringsselskabet og agenten som udgangspunkt indebære, at ansvarspådragende handlinger bl.a. i medfør af Danske Lov 3.19.2 påhviler selskabet.

Ad kategori 3)

a)-d) Afhængighed vil ligeledes kunne statueres, såfremt et pengeinstitut eller en ejendomsmægler indgår samarbejdsaftaler med bestemte forsikringsselskaber i eller uden for koncern om formidling af forsikringsselskabernes produkter.

Automobilforhandlerens og rejsebureauets salg af forsikringer i forbindelse med salg af bil eller rejse kan heller ikke betragtes som uafhængig forsikringsformidling, idet denne distributionsform ligeledes antages at hvile på gensidige aftaler, men en sådan fomidling af „standardprodukter" betragtes som en accessorisk virksomhed til distributørens hovederhverv, og som sådan foreslås denne virksomhed ikke omfattet af den fremtidige regulering af forsik- ringsmæglere.

På tilsvarende vis vil f.eks. en revisors eller advokats lejlighedsvise rådgivning og formidling af forsikringskontrakter for klienter i forbindelse med varetagelsen af klientens interesser i øvrigt kunne henføres til udøvelse af accessorisk virksomhed i tilknytning til hovederhvervet.
Sådanne personers rådgivning om og formidling af forsikringer falder ligeledes uden for den påtænkte regulering og vil derfor for tiden være omfattet af dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar og eventuelt disse erhvervs regler om ansvar for ansvarspådragende handlinger.

Arbejdsgruppen foreslår på denne baggrund for at tydeliggøre ansvarsforholdene, at forsikringsselskaberne forpligtes til at udstyre de personer omfattet af kategori 1, a-c og 2, a-d, der virker for forsikringsselskabet med et bevis for tilknytningsforholdet og, at dette bevis uden opfordring skal fremvises for potentielle kunder. Forslaget tydeliggør forsikringsselskabernes økonomiske ansvar over for de ansattes, herunder assurandørernes og agenternes ansvarspådragende handlinger.

Disse personers virke for et forsikringsselskab vil tillige være omfattet af det regelsæt, der gælder for selskabets tilladelse til at kunne drive forsikringsvirksomhed her i landet, d.v.s. lov om forsikringsvirksomhed, herunder lovens § 7.

For så vidt de under kategori 3, a-c, anførte grupper anses det derimod for tilstrækkeligt at pålægge disse en oplysningspligt om de konkrete samarbejdsaftaler med forsikringsselskaber ved tydelig angivelse heraf i forretningslokalet, således som det f.eks. er tilfældet allerede for ejendomsmæglernes samarbejdsaftaler med realkreditinstitutter, og som det f.eks. er pålagt detailhandelen tydeligt at „skilte" med rabataftaler med indkøbsforeninger. Tab forårsaget ved ansvarspådragende handlinger fra disse grupper i forbindelse med formidlingen vil på tilsvarende måde belaste det konkrete forsikringsselskab.

Til forskel fra de i kategori 3, a-c, anførte grupper vil forsikringsformidling, der ikke hviler på forudgående aftale med et forsikringsselskab udøvet af de liberale erhvervsudøvere omfattet af kategori 3, d, derimod ikke blive omfattet af en tilsvarende oplysningspligt.

Det foreslås, at der optages særskilte bestemmelser om oplysningspligten enten i lov om forsikringsvirksomhed eller i den kommende regulering af forsikringsmæglere.

Det bør samtidig kræves, at forsikringsformidlingen sker på et erhvervs-mæssigt grundlag, heri ligger, at der skal være tilstræbt en økonomisk fordel, og at der ikke er tale om isolerede tilfælde. Herigennem udelukkes fra en kommende lovregulering f.eks. en kommunes lejlighedsvise formidling af forsikringer, jf. lov om patientforsikring, en koncerns egen ansatte risk-managementmedarbejder samt den rent private hjælp til forsikringsformidling. 

Når der lægges vægt på, at der i enhver erhvervsmæssig forsikringsformidlingssituation er klarhed over ansvarsforholdene overfor forsikringstageren, vil en regulering af erhvervsudøvelsen kunne begrænses til regulering af de af direktivets art. 2, stk. 1, litra a) omfattede personer, „som med henblik på ved forsikring [eller genforsikring] at tilvejebringe dækning af risici optræder som formidlere mellem forsikringstagere og frit valgte forsikrings- [og genforsikrings] foretagender, som tilrettelægger tegning af forsikringer, og som eventuelt medvirker til administration og gennemførelse af disse navnlig i skadestilfælde."

En forsikringsmægler, der handler uafhængigt af forsikringsselskaberne, er i sagens natur ikke dækket af forsikringsgiverens ansvarsforsikring i tilfælde af eventuelle erstatningskrav fra forsikringstagerne. For at sikre brugernes tillid til de uafhængige forsikringsmæglere er det påkrævet, at foretage en lovregulering af disse mæglere, der indebærer, at der kan stilles betingelser for adgangen til og udøvelsen af denne form for virksomhed.

Forskellige krav kan herefter stilles alt efter om forsikringsmægleren beskæftiger sig med formidling af direkte skades- og/eller liv- og pensionsforsikringer. Det kan f.eks. fastsættes, at der skal besiddes teoretiske og faglige færdigheder, at disse personer skal kunne dokumentere deres uafhængighed af forsikringsselskaberne, kunne fremlægge bevis for hæderlighed samt ikke mindst fremlægge bevis for tegning af ansvars- og garantiforsikring m.m. Opfyldelsen af disse betingelser vil indebære, at den pågældende kan drive virksomhed under betegnelsen forsikringsmægler, og at den pågældende vil kunne optages i registeret over uafhængige forsikringsmæglere, såfremt kravene hertil i øvrigt opfyldes, jf. afsnittet Offentligt register.

Dette betyder ikke, at andre udelukkes fra at rådgive og formidle kontakt mellem et forsikringsselskab og potientielle kunder, men det foreslås, at sådanne personer, som tidligere anført skal oplyse kunden om et eventuelt tilknytningsforhold til det pågældende forsikringsselskab, hvor der foreslås tegnet forsikring og, at disse personer ikke kan virke under betegnelsen forsikringsmægler. Denne titel vil blive forbeholdt de personer, der optages i registeret over forsikringsmæglere. Andre udøvere af erhvervsmæssig forsikringsformidling kan f.eks. i stedet benytte betegnelsen assurandør eller forsikringsagent. 

Arbejdsgruppen foreslår således i konsekvens af foranstående, at den kommende lovregulering af forsikringsformidlingserhvervet begrænses til de forsikringsmægleraktieselskaber og personer, der i uafhængighed af forsikringsselskaber erhvervsmæssigt formidler direkte forsikringer til flere frit valgte forsikringsselskaber, samt i tilknytning hertil evt. udøver administration og rådgivning i forsikringsforhold. Herved vil f.eks. også en såkaldt forsikringsrevisor, der uafhængigt af forsikringsselskaberne henvender sig til potentielle eller eksisterende forsikringstagere med henblik på gennemgang og/ eller revision af forsikringsbehov, udarbejdelse af udbudsmateriale og rådgivning om endelig etablering af forsikringskontrakter, være omfattet af den fremtidige lovregulering.

Dette indebærer samtidig, at der i loven fastsættes et forbud mod anden erhvervsmæssig forsikringsformidling, bortset fra den virksomhed, der udøves under et forsikringsselskabs ansvar.

Arbejdsgruppen foreslår ligeledes, at en lovregulering begrænses til formidling af direkte forsikringer, hvor aftaleparterne - forsikringstager-/forsik-ringsselskab - som udgangspunkt ikke kan anses for jævnbyrdige. En særlig regulering af reassuranceformidlingsvirksomhed falder uden for kommissoriet.

Det gælder dog for begge mæglerforeninger, at et flertal af medlemmerne virker enten som private forsikringsmæglere eller er etableret i anden form end aktieselskab.

Forsikringsmæglerdirektivet 77/92/EØF og Forsikringsmæglerhenstillingen 92/48/EØF giver mulighed for, at mæglervirksomhed kan udøves både af juridiske og fysiske personer, jf. art. 1 i Forsikringsmæglerdirektivet. Dog er f.eks. kravet om faglig og praktisk kunnen i såvel Forsikringsmæglerdirektivet som Forsikringsmæglerhenstillingen alene rettet til den fysiske person, der udøver mæglervirksomhed. Dermed er der dog ikke taget stilling til mæglerens etableringsform, som enten selvstændig erhvervsdrivende eller ansat mægler i et forsikringsmæglerselskab, jf. f.eks. at artikel 5 i Forsikringsmæglerhenstillingen foreskriver, at i de tilfælde, hvor der findes ét centralt register til registrering af de udøvende forsikringsmæglere, skal der skelnes mellem selvstændige og ansatte forsikringsmæglere.

Forsikringsmæglererhvervets voksende betydning erkendes såvel nationalt som internationalt, hvilket indebærer øget fokus på forsikringstagernes sikkerhed og beskyttelse. Det kan ikke udelukkes, at en fremtidig regulering på EU-plan af forsikringsmæglererhvervet vil indebære krav om etablering i selskabsform. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt at „fremtidssikre" en kommende lovregulering af erhvervet ved at foreskrive et krav om, at forsikringsmæglervirksomhed udelukkende skal kunne udøves i aktieselskabsformen ligesom retsstillingen er i Norge og, som det foreslås indført i Sverige.

Dette ville harmonere med nyere lovgivning indenfor det finansielle område, hvor der også stilles krav om aktieselskabsform, og i denne sammenhæng tillige forudsættes udøvet et offentligt tilsyn med virksomheden.

Gennem de regler som gælder for aktieselskaber er det lettere for offentligheden at bedømme selskabets økonomiske tilstand samt vurdere ledelsens sammensætning m.m.

Etablering i aktieselskabsform giver ligeledes mulighed for udøvelse af en tilsynsvirksomhed med forsikringsmæglernes aktiviteter, der kan udformes med forbillede i de regler, der er gældende for finansielle institutter, hvor der ikke føres tilsyn med den enkelte udøvende aktør, men udføres tilsyn på selskabsniveau.

Etablering i aktieselskabsform kan endvidere antages at have en vis stabiliserende effekt på antallet af forsikringsmæglervirksomheder. Når flere og flere forsikringstagere må antages at anvende forsikringsmæglere, er det af vigtighed for såvel forsikringstager som forsikringsgiver, at forsikringsmæglervirksomheden ikke „kommer og går" og, at det kan påregnes, at mæglerne udfører de tjenester, de er betalt for.

Det må imidlertid erkendes, at den blandede etableringsform der p.t. praktiseres her i landet ikke hidtil har givet særlige problemer for forsikringstagernes sikkerhed.

Hertil kommer, at der ikke i lovgivningen om andre liberale erhverv som f.eks. revisorer og ejendomsmæglere, stilles krav om at virksomheden alene kan drives i selskabsform, men derimod gives mulighed for den blandede etableringsform.

Det er derfor arbejdsgruppens forslag, at der i en fremtidig lovregulering gives mulighed for at udøve forsikringsmæglervirksomhed såvel i aktieselskabsform som i personligt drevet virksomhed. Herved sikres, at tilgangen til erhvervet ikke hæmmes unødigt, samtidig med, at der gives mulighed for, at flere forsikringsmæglere kan „slutte sig sammen" for dermed at drage nytte af eventuelle „stordriftsfordele", herunder at stå bedre rustet til udnyttelse af mulighederne for grænseoverskridende virksomhed.

I forbindelse med arbejdsgruppens forslag om mulighed for udøvelse af forsikringsmæglervirksomhed i selskabsform har det været overvejet, om det skulle være tilladt at drive virksomheden i anpartsselskaber eller i interessentselskaber.

Det er imidlertid arbejdsgruppens opfattelse, at alene aktieselskabsformen skal være tilladt, idet denne selskabsform både nationalt og internationalt er den dominerende selskabsform.

Forsikringsmæglernes brancheforeninger (Forsikringsmæglerforeningen i Danmark og Forsikringsmæglernes Brancheforening) finder det ikke tilstrækkeligt sagligt begrundet, at der sker indskrænkninger i forsikringsmægleres frie valg af organisationsform. Det kan måske være rimeligt begrundet, når der skal føres et egentligt solvenstilsyn, fordi en begrænsning af valget af organisationsform måske kan lette et sådant tilsyn, men der er ingen reale hensyn, der taler for, at et adfærdstilsyn som det, der er beskrevet i arbejdsgruppens rapport, ikke skulle kunne gennemføres over for forsikringsmæglere, uanset hvorledes organisationsformen er valgt. Interessentskaber er f.eks. en udmærket form for samvirke i liberale erhverv, såldes som det sker f.eks. blandt advokater og revisorer. Netop ved mindre virksomheder, der af en eller anden grund og i overenstemmelse med dansk lovgivnings grundlæggende indstilling til frihed på dette område vælger en anden løsning end aktieselskabsformen, må det kunne styrke den faglige standard og uafhængighed, at samarbejdet sker i et forpligtende interessentskab og ikke blot som et kontorfællesskab mellem flere personligt drevne enkeltmandsvirksomheder.

Rådet for Dansk Forsikring og Pension samt Centralforeningen for Danske Assurandører finder på den anden side, at forsikringsmæglervirksomhed ikke bør kunne udøves som enkeltmandsvirksomhed, men alene kunne foregå i aktieselskabsformen ud fra et ønske om en vis tilpasning og dermed seriøsitet i forsikringsmæglerbranchen. 

a) Aktiekapitalens størrelse

Såfremt forsikringsmæglervirksomhed ønskes udøvet i aktieselskabsform vil de almindelige regler herom i lov om aktieselskaber som udgangspunkt finde anvendelse på denne juridiske person. Heraf følger samtidig, at selskabet registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ifølge aktieselskabsloven stilles der krav om tilstedeværelse af en mindste aktiekapital på p.t. 500.000 kr. for at stifte et aktieselskab. I de finansielle virksomheder under Finanstilsynets tilsyn stilles imidlertid generelt krav om en højere selskabskapital (basiskapital) beregnet på grundlag af arten og omfanget af virksomheden.

Disse kapitalkrav er begrundet med et ønske om at beskytte forsikringstagere, indskydere og investorer, der overlader midler til disse institutter, der herefter har ansvaret for at forvalte betroede midler. Det samme beskyttelseshensyn skal tilgodeses, såfremt en forsikringsmægler for egen regning modtager midler fra forsikringstagere på vegne af forsikringsselskabet.

Omfanget af de betroede midler, som forsikringsmæglerne modtager er varierende alt afhængig af, hvilken type forsikring der betragtes.

For så vidt angår skadesforsikringsområdet er det typisk indenfor erhvervsforsikringsmarkedet, at mægleren i betydeligt omfang opkræver præmien fra kunden, hvorimod dette ikke er almindeligt i forbindelse med mægling af forbrugerforsikringer. Udbetalingen af skadeserstatning vil normalt ske direkte til forsikringstageren.

Indenfor livs- og pensionsforsikringsområdet er det derimod undtagelsen, at forsikringsmægleren modtager præmier eller udbetaler forfaldne forsikringsbeløb.

I forbindelse med den fremtidige regulering af forsikringsmæglere bør det fastsættes, at en forsikringsmægler kan opkræve præmier eller modtage andre indbetalinger fra forsikringstager og, at disse midler skal indsættes på en klientkonto efter regler svarende til advokaters klientkontosystem. En sådan klientkonto skal kombineres enten med en såkaldt frigørelsesattest fra forsikringsselskabet, således at selskabet påtager sig den fulde risiko for forsikringsmæglerens konkurs eller eventuelle manglende afregning af indbetalinger eller med pligt til at tegne en garantiforsikring af et nærmere - i forhold til virksomhedens art og omfang - angivet indhold. De foreslåede tiltag må anses for at udgøre en tilstrækkelig beskyttelse af forsikringstagerens interesse overfor såvel forsikringsmæglerselskabet som øvrige trediemænd.

Der ses ikke på denne baggrund at være grundlag for at kræve mere end aktieselskabslovens mindstekrav til selskabskapitalen opfyldt indtil videre, idet denne samtidig antages tilstrækkelig til at kunne honorere eventuelle selvrisicibeløb ifølge den lovpligtige ansvarsforsikring, der foreslås tegnet, jf. afsnittet Ansvarsforsikring.

b) Ejerforhold

Forsikringsmæglerhenstillingens artikel 3 anfører om mæglerens selvstændighed „at personer, der ved forsikring eller genforsikring søger dækning af risici (skal have oplysning) om enhver direkte retlig eller økonomisk tilknytning til et forsikringsselskab eller enhver aktiepost, som besiddes i eller af sådanne forsikringsselskaber, der vil kunne påvirke det fuldstændige frie valg af forsikringsselskab."

Det følger af denne regel, at Forsikringsmæglerhenstillingen forudsætter, at der overfor forsikringstageren er fuld åbenhed omkring enhver tilknytning, der måtte kunne påvirke forsikringsmæglerens anbefaling af forsikringsløsning og dermed forsikringsselskab. Til gengæld kræver henstillingen ikke, at alle de af Henstillingen omfattede forsikringsmæglere skal være uafhængige af forsikringsselskabet.

En fremtidig regulering af forsikringsmæglererhvervet her i landet anbefales imidlertid som anført under afsnittet Området for en lovregulering alene at omfatte mæglere, der er fuldstændigt uafhængige af enhver forsikringsselskabsinteresse. Dette medfører, at det er nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om definitionen af såvel forsikringsmægleraktieselskabets som den enkelte forsikringsmæglers uafhængighed og, hvorledes denne sikres.

Spørgsmålet om den enkelte mæglers uafhængighed behandles under afsnittet Uafhængighed, medens et forsikringsmægleraktieselskabs uafhængighed bl.a. vil kunne tage udgangspunkt i en vurdering af, hvem der besidder selskabets aktiekapital. 

Det må være klart, at et forsikringsmægleraktieselskab ikke kan være ejet af et eller flere forsikringsselskaber eller ejet af et selskab, der indgår i en koncern, der også ejer eller har væsentlige interesser i et forsikringsselskab, hverken direkte eller indirekte, ligesom et eller flere forsikringsselskaber ikke må kunne udøve en bestemmende indflydelse på forsikringsmæglerselskabet.

Ved bedømmelsen heraf er det ikke muligt præcist at angive faste procentgrænser for, hvor stor en kapitalandel, der skal besiddes for, at der foreligger mulighed for at udøve bestemmende indflydelse. Afgørelse heraf må træffes ud fra en konkret vurdering, hvor bl.a. også forhold som lån eller sikkerhedsstillelse fra et forsikringsselskab/virksomhed i en finansiel koncern kan indicere afhængighed.

Hvor grænsen i øvrigt skal fastsættes for et forsikringsselskabs eller koncernselskabs ejerinteresser i forsikringsmægleraktieselskabet, foreslås overladt til en konkret vurdering i sammenhæng med andre momenter, der kan danne grundlag for en bedømmelse af, hvorvidt forsikringsmægleraktieselskabet lever op til kravet om uafhængighed. I denne forbindelse kunne inddrages momenter, som f.eks. forsikringsmægleraktieselskabets afhængighed eller udnyttelse af de involverede forsikringsselskabers edb-systemer med henblik på administration og skadesbehandling. Uafhængigheden skal kunne dokumenteres overfor tilsynsmyndigheden, jf. afsnittene Ledelse og Uafhængighed.

Spørgsmålet om, og i givet fald hvorledes der i øvrigt skal kunne statueres uafhængighed af forsikringsgiverinteresser, behandles under afsnittet Uafhængighed. Det skal bl.a. kunne dokumenteres, at for-sikringsmægleraktieselskabets indtægter hidrører fra flere forskellige forsikringsselskaber, samt at hverken forsikringsmægleraktieselskabet eller den enkelte forsikringsmægler besidder ejerandele i forsikringsselskaber.

Der vil derimod ikke være noget til hinder for, at de i forsikringsmægleraktieselskabet ansatte forsikringsmæglere er indehavere af selskabskapitalen, helt eller delvist.

c) Ledelse

Det følger af Forsikringsmæglerhenstillingens artikel 2, stk. 3, „at en virksomhed, der optager og udøver forsikringsmæglervirksomhed, skal ledes af et passende antal personer, der besidder de generelle, handelsmæssige og faglige kundskaber, der fastlægges af den enkelte medlemsstat".

Det foreslås, at et forsikringsmægleraktieselskab skal ansøge tilsynsmyndigheden om tilladelse til at drive forsikringsmæglervirksomhed.

Ansøgningen skal indeholde en nærmere angivelse af de former for forsik-ringsmæglervirksomhed, der ønskes tilladelse til samt oplysning om forsik-ringsmægleraktieselskabets organisation. Ansøgningen skal desuden indeholde oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer en kvalificeret andel på mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af forsikringsmæglerselskabet samt om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel, jf. tillige afsnittet Ejerforhold.

Der ses ikke at være behov for at stille faglige krav til indehaverne af aktiekapitalen i et forsikringsmægleraktieselskab.

Et forsikringsmægleraktieselskab skal ledes af en bestyrelse, der sammen med en direktion skal forestå ledelsen af selskabets anliggender. Ved at foreslå at forsikringsmæglervirksomhed skal kunne udøves i aktieselskabsform, vil de almindelige regler i lov om aktieselskaber finde anvendelse ved fastlæggelsen af såvel bestyrelsens som direktionens opgaver og fordeling af kompetence såvel i det indbyrdes forhold mellem bestyrelse og direktion som ved adgangen til at repræsentere selskabet udadtil.

Forsikringsmægleraktieselskabet skal organiseres på en klar og overskuelig måde med tilstrækkelige kontrolfunktioner indbygget i organisationen, jf. de hensyn der er kommet til udtryk i for eksempel BCCI-direktivet 95/26/EF, og som er implementeret i for eksempel lov om forsikringsvirksomhed § 9 a, stk. 3 og 4 om snævre forbindelser.

Disse almindelige regler skal dog suppleres med særlige krav, der sikrer, at selskabet kan leve op til den generelle målsætning om at forsikringsmæglervirksomhed skal udøves i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik, hvoraf f.eks. må følge en pligt til uopfordret at oplyse om provisionens størrelse, jf. afsnittet Uafhængighed og Tilsyn.

Med henblik på at sikre, at sådanne krav kan efterleves i praksis, foreslås der indført regler i loven om forsikringsmæglere, hvorefter de personer, som har ansvaret for hvorledes virksomheden udøves, skal have kvalifikationer, som sikrer, at virksomheden kan udøves på korrekt måde. 

Det vil sige, at direktionen skal have tilstrækkelig teoretisk viden om og praktisk erfaring i forsikringsmæglervirksomhed eller andre tilsvarende kvalifikationer samt i øvrigt være i besiddelse af erfaring samt personlige egenskaber, jf. afsnittet Fit and proper.

Der ses derimod ikke behov for at stille krav om, at bestyrelsens medlemmer skal være i besiddelse af hverken teknisk eller praktisk viden om for-sikringsmæglererhvervet.

Uanset at det ikke findes hensigtsmæssigt at udmønte Forsikringsmæglerhenstillingens krav i artikel 1, stk. 3, om at „en virksomhed, der optager og udøver forsikringsmæglervirksomhed, skal ledes af et passende antal personer, der besidder de generelle, handelsmæssige og faglige kundskaber, der stilles krav om i artikel 4, stk. 2," bør det dog sikres, at der i virksomheden er beskæftiget et passende antal registrerede forsikringsmæglere således, at der også ved tidsbegrænset fravær af en eller flere registrerede forsikringsmæglere, er sikret en ansvarlig og kompetent behandling af forsikringstagerne.

Forsikringsmægleraktieselskabet skal derfor have tilknyttet et efter virksomhedens omfang bestemt antal fysiske personer, der er i besiddelse af de rette kvalifikationer for at kunne registreres som forsikringsmæglere, jf. afsnittene Offentligt register og Uddannelse. 

Forsikringsmæglerhenstillingens artikel 4 og 5 tager som udgangspunkt, at en forsikringsmægler besidder generelle, handelsmæssige og faglige kundskaber og færdigheder samt registreres i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende, og at kun registrerede personer må få adgang til at udøve virksomhed som forsikringsmægler.

Såvel Forsikringsmæglerdirektivet som Forsikringsmæglerhenstillingen tager udgangspunkt i en registrering af den enkelte udøvende person, der ønsker at drive forsikringsmæglervirksomhed. Herved opnås mulighed for direkte at stille de krav til de udøvende personers teoretiske og faglige færdigheder m.m., som det enkelte medlemsland finder ønskeligt som betingelse for optagelse i registeret. Samtidig opnås herved at bevis for opfyldelse af øvrige krav for at opnå registrering, såsom tegning af ansvarsforsikring, uafhængighed, eventuelt besiddelse af en bestemt mindstekapital samt fremlæggelse af bevis for hæderlighed m.m. kan systematiseres og kontrolleres.

En registrering kan endvidere lette den enkelte forsikringsmæglers adgang til at drive grænseoverskridende virksomhed, idet et registreringsbevis vil kunne fremlægges i forbindelse med anmeldelse af virksomhed hos en anden EU-tilsynsmyndighed. Det kan i denne forbindelse oplyses, at EU-Kommissionen netop for at lette disse mægleres markedsadgang overvejer at foreslå en obligatorisk registreringsordning indført.

Et registreringskrav for den enkelte forsikringsmægler vil endvidere kunne give en tilsyns- eller registreringsmyndighed mulighed for - ikke blot at udøve en form for forhåndskontrol med, men også give mulighed for at sanktionere en grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af virksomhed som forsikringsmægler ved i yderste tilfælde at tilbagekalde en registrering.

Af henstillingen fremgår således, at den person, der driver selvstændig forsikringsmæglervirksomhed skal optages i registeret. For så vidt angår forsikringsmæglervirksomhed drevet i aktieselskabsform, kan der rejses det spørgsmål, om alene den juridiske person (forsikringsmægleraktieselskabet) eller om tillige den enkelte fysiske person, der i egenskab af forsikringsmægler arbejder for selskabet, skal optages i registeret.

Det må erkendes, at en optagelse af forsikringsmægleraktieselskabet som sådant i et register uden tvivl vil være den mindst ressourcekrævende model.

I så fald skal alene direktionens forhold i relation til bl.a. uddannelse, færdigheder i øvrigt og „fit and proper"-reglerne f.eks. undergives en prøvelse.

Det kunne derfor overvejes at overlade til ledelsen af sådanne registrerede forsikringsmægleraktieselskaber at påse, at der alene ansættes personer som forsikringsmæglere, der besidder de færdigheder m.v., som kræves for at kunne registreres, dvs. i særlig grad at disse personer er i besiddelse af de nødvendige faglige og teoretiske kundskaber.  

Hvis man i så fald vælger at føre tilsyn alene med selskabet, vil det følge det i øvrigt gældende princip inden for tilsynet med det finansielle område, hvor alene selskabernes virksomhed overvåges, hvorimod der ikke føres et direkte tilsyn med de af virksomheden ansatte enkeltpersoner. Eventuel indgriben over for en uheldig udøvelse af eller overtrædelse af god forsikringsmæglerskik vil kunne ske over for selskabet.

Det anses imidlertid for bedst stemmende med den EU-retlige regulering på området at der vælges en model, hvorefter såvel forsikrings-mægleraktieselskabet, som den enkelte ansatte forsikringsmægler skal optages i et register. Det følger naturligt heraf, at også den fysiske person, der udøver selvstændig forsikringsmæglervirksomhed, skal registreres, og skal opfylde ikke alene de samme krav som den ansatte forsikringsmægler, men tillige enkelte andre krav for at kunne optages i registeret og dermed få tilladelse til selvstændigt at drive forsikrings-mæglervirksomhed.

Spørgsmålet om den juridiske persons (forsikringsmægleraktieselskabet) uafhængighed af forsikringsgiverinteresser er behandlet i afsnittet Ejerforhold.

I dette afsnit behandles, hvilke krav der kan stilles til den fysiske persons (den i forsikringsmægleraktieselskabet ansatte eller den selvstændigt virkende forsikringsmæglers) uafhængighed.

Forsikringsmægleren er forsikringstagerens befuldmægtigede og forudsættes alene at varetage forsikringstagerens interesser, såvel ved forsikringsaftalens etablering, som ved forsikringssaftalens senere „servicering". Det er derfor af vigtighed, at der ikke kan rejses tvivl om forsikringsmæglerens uafhængighed.

Det er imidlertid ikke muligt udtømmende i en lovbestemmelse at angive, hvorledes denne uafhængighed sikres. Det bør i stedet overvejes, at lade praksis dannes ved en forvaltning af lovens krav eventuelt således, at tilsynsmyndigheden bemyndiges til at kunne udstede nærmere retningslinier om indholdet af dette krav.

Det anses dog for hensigtsmæssigt at forsøge begrebet afgrænset i relation til krav om, at

1. den enkelte forsikringsmægler ikke må have retlige eller økonomiske bindinger til forsikringsselskaber eller virksomheder tilknyttet hertil eller på anden måde være involveret heri (kapitalmæssig uafhængighed),
2. at den enkelte forsikringsmægler ikke må have en formaliseret tilknytning til forsikringsselskaber eller pengeinstitutter i koncerner, hvortil der indtegnes forsikringer (driftsmæssig uafhængighed), og
3. at den enkelte forsikringsmægler skal kunne dokumentere, at have indhentet et vist antal - efter det enkelte forholds natur - realistiske tilbud på afdækning af kundens aktuelle forsikringsbehov (driftsmæssig uafhængighed).

Ad 1) Det følger af den afgrænsning af området for en lovregulering, der er foretaget, at en person, der via franchise,- agenturaftaler eller ansættelseskontrakt er bundet til et forsikringsselskab, pensionskasse eller pengeinstitut eller virksomheder, der kan udøve bestemmende indflydelse herover ikke omfattes af definitionen af en uafhængig forsikringsmægler.

For så vidt angår den kapitalmæssige uafhængighed bør det fastsættes at en forsikringsmægler, hverken direkte eller indirekte må have ejerinteresser i forsikringsselskaber eller dertil knyttede koncernselskaber, hvortil der mægles. Dette udelukker ikke, at en forsikringsmægler kan eje en ubetydelig post medarbejderaktier stammende fra en tid, hvor den pågældende var ansat i et forsikringsselskab, ligesom afhængighed heller ikke vil kunne statueres, såfremt en forsikringsmægler selv har et almindeligt kundeforhold i selskabet.

Ad 2) I sammenhæng med den kapitalmæssige uafhængighed må det kræves af den enkelte mægler, at denne ikke må indgå underhåndsaftaler eller loyalitetsaftaler med bestemte forsikringsselskaber eller koncernselskaber, der bringer uafhængigheden i fare.

Det må være således, at en forsikringsmægler ikke påtager sig hverv, der bringer uafhængigheden i fare, f.eks. ved ansættelse som direktør, bestyrelsesmedlem, funktionær eller lignende i forsikringsselskaber eller andre selskaber med koncerntilknytning til sådanne virksomheder. En opgave som taksator i et forsikringsselskab eller forsikringsselskabsejede taksatorsammen-slutninger, opgaver for Foreningen til Bedømmelse af Personforsikringsrisiko eller ansættelse i Rådet for Dansk Forsikring og Pension må tillige anses for udelukket.

Derimod vil det ikke umiddelbart bringe uafhængigheden i fare, såfremt en mægler modtager underskriftsfuldmagt fra et eller flere forsikringsselskaber uden samtidig at være forpligtet til kun at formidle forsikringer hertil. Derimod kan f.eks. adgang for mægleren til, udover at foretage almindelig servicering af forsikringstageren i en skadessituation, også at træffe bindende afgørelse på forsikringsselskabets vegne af erstatningsbeløbets størrelse, kunne aktualisere spørgsmålet om mæglerens uafhængighed.

Som retlig standard for hvilken virksomhed, der vil kunne udøves af en forsikringsmægler udover forsikringsmæglervirksomheden, kan anføres mulighed for at forsikringsmægleren driver virksomhed, der kan anses for direkte forbunden med forsikringsmæglervirksomheden, eller hvor der ikke er tale om varetagelse af interesser, der er til hinder for at drive forsikringsmæglervirksomheden på betryggende vis. Et sådant krav følger i en vis forstand også af forslaget om, at forsikringsmægler virksomhed skal udøves i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik, jf. afsnittet Tilsyn.

Heri ligger et krav om, at en forsikringsmægler skal have en teoretisk og praksisk uddannelse.

Det foreslås, at man udformer loven på en sådan måde, at tilsyns-myndigheden bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for optagelse i forsikringsmæglerregisteret, jf. afsnittet Offentligt register.

Heraf bør fremgå, at det er en betingelse for at blive optaget i forsikringsmæglerregisteret, at pågældende har haft to års ansættelse på fuld tid i en forsikringsmæglervirksomhed eller i et forsikringsselskab med arbejdsopgaver, der kan antages at have givet praktisk kendskab til forsikringsmæglervirksomhed eller ved tilsvarende beskæftigelse at have opnået tilsvarende praktisk kunnen (praktisk uddannelse).

Det vil desuden være en betingelse, at pågældende fremlægger et eksamensbevis for bestået eksamen som henholdsvis livsforsikringsmægler/skadesforsikringsmægler efter regler fastsat af tilsynsmyndigheden.

For så vidt angår den teoretiske uddannelse, findes der i dag ingen egentlig forsikringsmægleruddannelse. Forsikringshøjskolen forestår i dag på forsikringserhvervets vegne at uddanne og efteruddanne salgskorpset i forsikringsselskaber.

Forsikringshøjskolen er ejet af forsikringserhvervet, og alle uddannelser og kurser finansieres af erhvervet selv.

Arbejdsgruppen har overvejet, på hvilken måde man kan tilrettelægge en uddannelse, der kan sætte deltagerne i stand til at fungere som forsikringsmæglere ved at sætte dem i stand til at foretage en selvstændig risikoanalyse, som kan danne grundlag for udarbejdelse af udbudsmateriale til visningen har gennemført eller gennemfører en praktisk uddannelse inden for faget.

Uddannelsen for skadesforsikringsmægleren/livsforsikringsmægleren foreslås at have følgende forløb:

Arbejdsgruppen forudsætter, at deltagerne, inden den særlige mæglerud-dannelse påbegyndes, har erhvervet en solid forsikringsfaglig grunduddannelse. En sådan kan erhverves ved en erhvervsuddannelse i specialet forsikring (elevuddannelse). En anden baggrund kunne være de eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser på forsikringsområdet suppleret med en række kurser på Forsikringshøjskolen. Arbejdsmarkedsuddannelserne, der er målrettet mod uddannelsesbehovene inden for forsikring, udbydes i dag af Forsikringshøjskolen. En tredie baggrund kunne være de eksaminerede sælgeruddannelser, som i dag kan erhverves på Forsikringshøjskolen. En fjerde baggrund kunne være en anden kompetencegivende uddannelse.

For såvel livsforsikringsmægleren som skadesforsikringsmægleren gælder, at man skal have gennemført en grunduddannelse og faget forsikringsjura, samt de to mæglermoduler, som er fælles for begge typer forsik-ringsmæglere.

Fagmodul 1 og 2, samt modulet Fag og metode vil inden for specialet livsforsikring bestå i en uddannelse i:

- de generelle pensionsforhold for privatkunden og

- de generelle pensionsforhold for erhvervskunden

- den samlede pensionsløsning - fag og metode.

Fagmodul 1 og 2, samt modulet Fag og metode vil for specialet skadesforsikring bestå i en uddannelse med tilbud i:

- landbrugets forsikringsbehov og - dækning

- virksomhedens typiske forsikringsbehov og - dækning

- virksomhedens særlige forsikringsbehov og - dækning

- privates forsikringsbehov og - dækning og

- fag og metode.

Mæglermodulerne vil sætte deltagerne i stand til at fungere som forsikrings-mægler.

Mæglermodulerne vil give en uddannelse i

- fuldmagts- og kommissionsregler

- mæglerens ansvar

- tilrettelæggelse af driften af forsikringsmæglervirksomhed

- gennemførelse af risikoanalyse

- udarbejdelse af udbudsmateriale samt gennemførelse af udbuddet

- analysering af forskellige tilbud fra forsikringsselskaber og

- rådgivning af kunden om valg af forsikringsløsning og leverandør.

Begge forsikringsmægleruddannelser vil blive afsluttet med en eksamen. Der er intet til hinder for, at en livsforsikringsmægler også kan uddanne sig til skadesforsikringsmægler og vice versa. Dette forudsætter, at livsforsikringsmægleren tager de specielle skadesforsikringsmoduler og vice versa samt afslutter med en eksamen.

Det påregnes, at uddannelsesforløbet for henholdsvis en skadesforsikringsmægler/livsforsikringsmægler vil vare 3 år. Hvis uddannelsen skal varetages af Forsikringshøjskolen, vil udgiften for uddannelsen pr. person andrage ca. 95.000 kr. Andre muligheder er ikke udelukket, men anses p.t. ikke for realistiske set i lyset af den forventede forholdsvis begrænsede efterspørgsel af uddannelsen.

Hvis pågældende, der starter på uddannelsen som forsikringsmægler, allerede har bestået en eksamineret sælgeruddannelse (exam. assurandør), er det tilstrækkeligt for at blive forsikringsmægler at tage de to mæglermoduler. Hvis den pågældende har en anden relevant uddannelse, vil der være mulighed for at overføre visse fag, så studietiden bliver kortere.

„En forsikringsmægler skal tegne en ansvarsforsikring eller enhver tilsvarende garanti til dækning af ethvert erstatningskrav som følge af erhvervsmæssig forsømmelighed, medmindre en sådan forsikring er blevet tegnet af det forsikringsselskab eller andet selskab, af hvem han er ansat eller på hvis vegne han optræder."

Det følger således af Henstillingen, at det af forbrugerhensyn er nødvendigt at stille krav om etablering af en lovpligtig ansvarsforsikring af passende størrelse som forudsætning for, at en forsikringsmægler kan tillades at drive virksomhed. En kunde, der retter henvendelse til en forsikringsmægler, skal ikke stilles ringere på grund af forsikringsmæglerens uagtsomhed end hvis, kunden havde entreret direkte med forsikringsselskabet. Af henstillingen fremgår således, at den person, der driver selvstændig forsikringsmæglervirksomhed, skal være dækket af en ansvarsforsikring. For så vidt angår forsikringsmæglervirksomhed drevet i aktieselskabsform, fremgår det af Henstillingen, at kravet om en lovpligtig ansvarsforsikring stilles til forsikringsmægleraktieselskabet og ikke den enkelte mægler, såfremt denne er dækket af forsikringsmægleraktieselskabets ansvarsforsikring.

Et erstatningskrav baseret på claims-made princippet skal for at være gyldigt mod forsikringsgiveren, være fremsat inden forsikringstidens udløb og angå et skadestilfælde som er indtrådt i forsikringstiden.

Et erstatningskrav baseret på årsagsteorien indebærer, at såfremt skaden er forårsaget i forsikringstiden vil den være dækket. Der kan således rejses erstatningskrav selv for skade, som opdages efter udløb af forsikringstiden.

Det overvejende indtryk er, at på området for professionelle ansvarsforsik-ringer for f.eks. ejendomsmæglere, revisorer og advokater, er det mest udbredt at basere ansvarsforsikringen på claims-made-princippet.

Ansvarsforsikringer baseret på claims-made-princippet vil ofte blive kombineret med en afløbsforsikring på typisk 5 år, der dækker eventuelt anmeldte skader i en periode efter udløb af ansvarsforsikringens forsikringstid f.eks. efter ophør af virksomhed.

På området for ansvarsforsikring for henholdsvis ejendomsmæglere og revisorer følger det af lovgivningen, at forsikringsselskabet hæfter direkte overfor den skadelidte forbruger.

Et krav om tegning af obligatorisk ansvarsforsikring følger allerede i dag af forsikringsmæglerforeningernes vedtægter som en forudsætning for optagelse i foreningerne. Dækningssummen er i begge foreninger fastsat til at udgøre 10 mio. kr. pr. begivenhed pr. år med en selvrisikosum på maks. 100.000 kr. pr. begivenhed. Der er tale om en forsikring baseret på claims-made-princippet. I visse tilfælde er ansvarsforsikringen kombineret med en afløbsdækning jf. ovenfor. Efter det oplyste har disse forsikringer fungeret problemfrit.

Forsikringsmæglerhenstillingen indeholder ikke noget forslag om ansvarsforsikringens minimumsdækning. Ansvarsforsikringens dækningssum foreslås derfor fastsat i forhold til omsætningen, karakteren af mæglervirksomheden og antallet af ansatte registrerede forsikringsmæglere. Dog med angivelse af en vis minimumsstørrelse.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der fastsættes regler, der giver tilsynsmyndigheden mulig for at udstede regler om ansvarsforsikringens minimumsdækning herunder også fastlæggelsen af selvrisikoens størrelse og om i, hvilket omfang en selvrisiko skal afdækkes over for den enkelte forbruger. Herudover skal der være en direkte adgang for kunden til at rette sit krav mod forsikringsselskabet, hvilket er en fravigelse af forsikringsaftaleloven § 95, hvoraf det følger at skadelidte kun i det omfang denne ikke har opnået dækning hos sikrede, vil indtræde i sikredes ret imod selskabet.

Af hensyn til forbrugerne bør der tillige stilles krav om en tvungen afløbsforsikring ved ophør af virksomhed.

Forsikringsmæglerhenstillingen forudsætter, at ethvert erstatningskrav fra kunden som følge af erhvervsmæssig forsømmelighed, skal være dækket af forsikring eller garanti, herunder også forsætlige forhold fra forsikringsmæglerens side i forbindelse med håndteringen af klient-kontomidler. Ansvarsforsikringen dækker alene det formuetab som forsikringsmægleraktieselskabet, personer selskabet er ansvarlig for, eller den selvstændige forsikringsmægler måtte påføre tredjemand ved uagtsomhed eller undladelse og således ikke tab som følge af forsætlig adfærd. I sammenhæng med regler om lovpligtig ansvarsforsikring skal der således ske en beskyttelse (skadesløsholdelse) af forsikringstagernes øvrige berettigede krav mod forsikringsmægleraktieselskabet eller forsikringsmægleren for tab i forbindelse med handlinger eller undladelser.

I det omfang forsikringsmægleraktieselskabet eller forsikringsmægleren modtager midler fra tredjemand, enten i form af præmieindbetalinger fra kunderne eller, hvor erstatningsudbetalingen sker direkte fra forsikringsselskabet til forsikringsmægleren, skal disse midler sikres mod eventuelle ulovligheder fra forsikringsmægleraktieselskabets eller forsikringmæglerens side og disse midler skal i en konkurssituation holdes udenfor den almindelige konkursmasse.

Forsikringsmæglerne bør således udskille betroede midler fra egne ved indsættelse på separate klientkonti, hvori pengeinstituttet har fraskrevet sig modregningsret. I det omfang midlerne faktisk er holdt adskilt fra forsikringsmægleraktieselskabets eller forsikringsmæglerens øvrige midler, må de efter omstændighederne også kunne holdes ude fra de øvrige kreditorer og kunne udleveres til den berettigede i tilfælde af en konkurssituation, jf. konkursloven § 82.

Arbejdsgruppen foreslår, at der indføres et generelt krav om, at forsikringsmægleraktieselskabet eller forsikringsmægleren skal oprette en klientkonto, hvor tredjemands midler holdes adskilt fra øvrige midler, der benyttes i driften af forsikringsmæglervirksomheden.

For at imødegå tab for forbrugeren som følge af eventuelt underslæb fra forsikringsmægleraktieselskabets eller forsikringsmæglerens side, er det nødvendigt at supplere klientkontoen med brugen af en frigørelseserklæring, tegning af underslæbsforsikring eller ved garantistillelse.

En frigørelseserklæring udstedes af forsikringsselskabet og indeholder en accept af, at forsikringstageren kan indbetale midler til forsikringsmæglerne med frigørende virkning. Hermed opnår kunden sikkerhed for, at denne kun afkræves betalingen én gang af forsikringsselskabet, uanset om midlerne måtte være tilstede på klientkontoen eller ej. Det er imidlertid op til forsikringsselskabet og forsikringsmægleren at indgå denne aftale. Er en sådan aftale ikke indgået, må klientkontoen suppleres med en underslæbsforsikring eller en garantistillelse til sikkerhed for brugerens midler.

I den finansielle lovgivning findes stort set enslydende bestemmelser om, at Finanstilsynet kan nægte et selskab tilladelse til at drive virksomhed, hvis et medlem af den finansielle virksomheds direktion eller bestyrelse må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet, er dømt for strafbart forhold, og det udviste forholdbegrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen, eller i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde. Ligeledes kan Finanstilsynet nægte et selskab tilladelse, hvis en aktionær skønnes at modvirke en forsvarlig drift.

Bestemmelserne lægger op til, at vurderingen skal ske løbende dvs. ikke alene ved en virksomheds start, men også ved senere udskiftninger i ledelsen. „Fit"-bedømmelsen vil naturligvis bestå uændret i relation til den pågældende finansielle virksomhed, hvorimod „proper"-bedømmelsen senere kan ændres, hvis en person involveres i økonomisk kriminalitet eller kommer under insolvensbehandling.

Arbejdsgruppen finder, at det ved udarbejdelse af en lov om forsikringsmæglere vil være naturligt, at stille ensartede krav til såvel den enkelte registrerede mægler som til ejere af kvalificerede andele og ledelsen i forsik-ringsmægleraktieselskaber, da der ikke ses at være forhold, der kan begrunde, at andre krav skal være gældende for den enkelte forsikringsmægler end for forsikringsmægleraktieselskabet som sådan.

I praksis foreslås kravene til fit and proper udmøntet ved, at den omhandlede personkreds skal erklære sig over for tilsynsmyndigheden i forbindelse med stiftelsen samt ved senere ændringer. Dette sker ved indsendelse af et oplysningsskema omhandlende faktuelle oplysninger om den pågældendes uddannelse og tidligere beskæftigelse samt bilagt personens straffeattest. Det er herefter op til tilsynsmyndigheden at tage stilling til de indkomne oplysninger.

Henstillingens artikel 5, stk. 2, åbner muligheden for, at anerkendte branchesammenslutninger kan administrere et sådant register under forudsætning af, at tilsynsmyndigheden har adgang til registeret.

Arbejdsgruppen foreslår, at oplysningerne i registeret vil være offentligt tilgængelige og, at Finanstilsynet som tilsynsmyndighed fører registeret, jf. afsnittet Tilsyn.

Det foreslås, at både den enkelte fysiske forsikringsmægler - selvstændig som ansat - samt forsikringsmægleraktieselskabet registreres.

Alene personer og virksomheder, som er optaget i registreret må benytte betegnelsen „forsikringsmægler". Der er således tale om en beskyttet titel, der skal give kunderne sikkerhed for, at indehaveren lever op til de fastsatte regler for faglig kompetence, uafhængighed, ansvarsforsikring, etik m.v..

Som ved andre erhverv, hvor der forud for påbegyndelsen af erhvervet kræves en autorisation eller registrering, vil en forsikringsmægler her i landet, som ikke er registreret i en anden EU-medlemsstat, først efter registrering hos Finanstilsynet kunne påbegynde sin virksomhed. En forsikringsmægler registeret i et andet EU-land kan ved indsendelsen af bevis for registreringen i hjemlandet umiddelbart optages i registeret administreret af Finanstilsynet, jf. afsnittet EU-retlige aspekter.

I forbindelse med registreringen vil der blive krævet bevis for opfyldelsen af forskellige krav. 

Til den selvstændige forsikringsmægler:

- Uddannelsesmæssige færdigheder, herunder kompetenceniveau (livsforsikringsmægling/skadesforsikringsmægling )

- Vandelskrav, herunder straffeattest

- Uafhængighed

- Ansvarsforsikring

- Klientkonto, evt. underslæbsforsikring, garantistillelse

- Arten af forsikringsmægling

Til forsikringsmægleraktieselskabet:

- A/S-formen, herunder kapital, aktionærkreds

- Ledelsen - Vandelskrav, herunder straffeattest

- Uafhængighed

- Ansvarsforsikring

- Klientkonto, evt. underslæbsforsikring, garantistillelse

- Arten af forsikringsmægling

Til forsikringsmægleren ansat i et forsikringsmægleraktieselskab vil det derimod være tilstrækkeligt at kunne dokumentere:

- Uddannelsesmæssige færdigheder, herunder kompetenceniveau (livsforsikringsmægling/skadesforsikringsmægling )

- Vandelskrav, herunder straffeattest

- Uafhængighed

Arbejdsgruppen foreslår , at der stilles krav om, at ansøgeren skal besidde en faglig kompetence af teoretisk og praktisk art, før der kan ske en registrering jf. afsnittet Uddannelse. Herved fastlægges et egentligt uddannelsesniveau for den fysiske forsikringsmægler, således at brugerne, når de henvender sig til en forsikringsmægler er sikret, at denne har en uddannelsesmæssig baggrund for at drive forsikringsmæglervirksomhed.

Herudover foreslås det, at der skal ske en registrering af, om den enkelte mægler foretager mægling af livs- eller skadesforsikring. Denne sondring synes hensigtsmæssig, da det som udgangspunkt vil være vanskeligt for en enkeltperson at opretholde et højt kompetenceniveau inden for såvel livsforsikringsområdet som skadesforsikringsområdet. Den hurtige produktudvikling samt den øgede internationalisering understreger behovet for specialisering.

Herudover må det naturligt følge, at den fysiske mægler i forbindelse med registreringen godtgør, at vedkommende ikke er under konkurs, vedlægger straffeattest samt godtgør, at der ikke kan stilles spørgsmål ved uafhængigheden. Disse krav er beskrevet nærmere i afsnittet om Fit and proper samt Ejerforhold og Uafhængighed.

Forud for registreringen af et forsikringsmægleraktieselskab, der ønsker at mægle såvel livsforsikring som skadesforsikring, foreslås det ligeledes, at det sandsynliggøres, at den fornødne kompetence er til stede i selskabet, således at begge forsikringsområder beherskes.

Ved registreringen må det kunne dokumenteres, at vedkommende forsik-ringsmægler eller forsikringsmægleraktieselskab er dækket af en behørig ansvarsforsikring og at klientkonto m.m. er oprettet, jf. afsnittet om Ansvarsforsikring m.m.

Forsikringsmægleren eller forsikringsmægleraktieselskabet må tilsvarende kunne statuere sin uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser jf. afsnittet om Ejerforhold og Uafhængighed.

Når en kunde henvender sig til et forsikringsselskab eller opsøges af en assurandør eller en anden person i ansættelsesretlig henseende tilknyttet forsikringsselskabet, vil det som følge af pligten til at oplyse om tilknytningsforholdet, være klart for kunden, at det er selskabets ansvar, at der leveres en professionel ydelse, jf. afsnittet Området for en lovregulering. Kunden vil ved modtagelsen af en mangelfuld ydelse i disse tilfælde kunne rette sit krav mod forsikringsselskabet. Der vil derfor ikke af forbrugerhensyn være behov for at udvide registreringsordningen til, udover de selvstændige forsikringsmæglere, at omfatte de af selskaberne ansatte assurandører og forsikringsagenter.

Inddragelse af forsikringsmægeraktieselskabets tilladelse kan komme på tale, når visse forhold foreligger. Idet den enkelte fysiske mægler ligeledes registreres, vil det give Finanstilsynet mulighed for at gribe direkte ind over for denne, såfremt der foreligger forhold, der kan give anledning til inddragelse af tilladelsen. 

Forhold som findes at give anledning til en inddragelse af tilladelsen vil for fysiske personer være, når den fordrede uafhængighed ikke længere kan dokumenteres eller forsikringsmægleren eller forsikringsmæglerselskabets ledelse ikke længere kan opfylde de opstillede „fit and proper" krav. Herudover vil inddragelse af tilladelsen tillige forekomme ved manglende tegning af ansvarsforsikring, tab af aktiekapitalen. Manglende overholdelse af god forsikringsmæglerskik bør derimod sanktioneres med bøde, dog således, at oftere gentagen overtrædelse heraf bør kunne medføre inddragelse af registreringen.

Bestemmelserne i artikel 52 og 59 har direkte virkning. Det indebærer, at den enkelte medborger kan støtte ret mod en medlemsstat direkte

på grund af artiklen. Retten til at etablere sig eller udøve fri tjenesteydelsesvirksomhed er altså ikke afhængig af, at et direktiv udfærdiges for virksomheden eller for tjenesteydelsessektoren, og at direktivet derefter omsættes i hjemlandets lovgivning. Udfærdigelsen af et direktiv kan derimod ofte lette gennemførelsen af friheden til at etablere sig eller udøve tjenesteydelsesvirksomhed.

Indskrænkninger i retten til at etablere sig eller udøve fri tjenesteydelsesvirksomhed kan alene tillades i det omfang de forsikringsformidlere eller forsikringsmæglere, som ønsker at etablere sig eller at yde fri tjenesteydelsesvirksomhed på deres territorium skal opfylde særlige krav som værtslandet stiller til egne forsikringsformidlere, f.eks. angående kvalifikationer, organisation, god forsikringsmæglerskik og ansvarsforsikring, behøver det ikke at være i strid med Romtraktaten, såfremt medlemslandets krav ikke er diskriminerende overfor tjenesteyderne, står i rimeligt forhold til det formål, der skal opnås ved kravene, samt er objektivt nødvendige og ikke indebærer en unødig dublering af de krav, som den erhvervsdrivende opfylder ifølge sit hjemlands lovgivning.

Tjenesteydelsesvirksomhed antages at foreligge, når tjenesteyderen er eta-bleret i en anden stat end modtageren af tjenesteydelsen, hvilket f.eks. for så vidt angår skadesforsikringskontrakter vil sige, at tjenesteyderen skal være etableret i et andet land end der, hvor risikoen er beliggende, og for så vidt angår livsforsikringskontrakter skal tjenesteyderen være etableret i en anden stat end der, hvor den fysiske person har sin sædvanlige bopæl, eller hvis forsikringstageren er en juridisk person i den medlemsstat, hvor denne juridiske persons virksomhed som forsikringsaftalen vedrører, er beliggende.

Retten for forsikringsmæglere, som er etablerede i de øvrige EU-lande til at etablere sig eller udøve tjenesteydelsesvirksomhed her i landet indebærer, at de som danske forsikringsmæglere kan tilbyde tjenesteydelser til forsikringstagere, der har sin sædvanlige bopæl her i landet eller vedrører risici beliggende her i landet.

De krav, der i den kommende lovgivning vil blive stillet til forsikringsmæglerne her i landet, kan anvendes i et vist omfang på de udenlandske forsik-ringsmæglere, forudsat at de krav, der skal opfyldes, tilgodeser det almene vel, ikke er diskriminerende, er objektivt nødvendige og ikke indebærer en form for dublering af de krav, som mæglerne er underkastet i deres hjemlands lovgivning.

Direktivet om forsikringsmæglere indeholder regler om gensidig anerkendelse af medlemslandenes krav til disse personers erhvervserfaring, vandelskrav og konkursfrihed med det formål at lette den effektive udnyttelse af retten til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser. Kommissionens henstilling om forsikringsmæglere har til formål yderligere

at lette markedsadgangen for forsikringsformidlerne og at skabe et minimumsbeskyttelsesniveau for forsikringstagerne. I henstillingen anbefales at de forsikringsformidlere, som driver virksomhed på de respektive EU-landes territorier opfylder visse kvalifikationer i henseende til erhvervserfaring, ansvarsforsikring, god vandel, konkursfrihed og finansiel styrke, samt at de er registreret i deres hjemland.

Hverken forsikringsmæglerdirektivet eller forsikringsmæglerhenstillingen er udtryk for en minimumsharmonisering af reglerne om forsikringsformidling, hvorfor der i de enkelte medlemslande kan bestå forskelle i de regelsæt, som forsikringsmæglervirksomhed er undergivet.

Nationalt opstillede minimumskrav til forsikringsmæglerne kan derfor indebære problemer for en forsikringsmægler, der ønsker at udnytte retten til fri etablering eller tjenesteydelsesvirksomhed i et andet EU-land, hvor f.eks. kravene til ansvarsforsikring er forskellige fra hjemlandets. Spørgsmålet er, om værtslandets eventuelle skrappere krav til egne forsikringsmægleres forsikringsdækning kan håndhæves over for en EU-forsikringsmægler, eller om ikke de nuværende EU-regler indebærer, at medlemslandene er forpligtede til gensidigt at anerkende de nationale krav til ansvarsforsikringen.

Som anført ovenfor er udgangspunktet, at alene regler begrundet i varetagelsen af det almene vel vil kunne håndhæves over for EU-tjenesteyderne. Dette indebærer mulighed for en ulighed i forsikringstagernes beskyttelse, alt efter om der benyttes en „EU" eller en „hjemlig" forsikringsmægler, og kan desuden medføre, at forsikringsmæglervirksomheder vælger at etablere sig i lande med lavere krav til f.eks. ansvarsforsikringen, og dermed gives der mulighed for at udøve tilsynsarbitrage.

En måde at imødegå dette på vil være vedtagelsen af et minimumsharmoniseringsdirektiv om forsikringsmægleres virksomhed inden for EU. Et sådant tiltag kan imidlertid ikke forudses inden for den nærmeste tid.

Et forsikringsmægleraktieselskab etableret i et andet land inden for EU eller en fysisk forsikringsmægler, som i hjemlandet er registreret til at kunne drive forsikringsmæglervirksomhed og som ønsker at udøve virksomhed her i landet, vil ikke kunne mødes med et krav om at leve op til præcis de samme betingelser, der stilles til de danske forsikringsmæglere, der ønsker optagelse i registeret.

Arbejdsgruppen foreslår, at der til brug for tilsynsmyndighedens indsigt med hvilke forsikringsmæglere fra andre EU-lande, der ønsker at udøve virksomhed her i landet, skal foretages anmeldelse af virksomheden hos den myndighed, der fører registeret over forsikringsmæglere her i landet og enten indleveres et registreringsbevis fra hjemlandets tilsynsmyndighed eller et af hjemlandets myndigheder udstedt bevis for erhvervserfaring, god vandel og konkursfrihed. På dette grundlag vil tilsynsmyndigheden som udgangspunkt optage den pågældende EU-tjenesteyder i registeret over forsikringsmæglere, der driver virksomhed her i landet. Et sådant administrativt system vil i nogen grad være i overensstemmelse med de samarbejdsprocedurer, der følges, når f.eks. forsikringsselskaber fra andre EU-lande ønsker at udøve virksomhed her i landet via filial eller fri tjenesteydelsesvirksomhed.

Såfremt der ikke i hjemlandet er etableret en særlig regulering af forsikringsmæglererhvervet, kan tilsynsmyndigheden i værtslandet kræve, at forsikringsmæglerne respekterer de samme regler, som gælder for værtslandets egne forsikringsmæglere og dermed undergivet et værtslandstilsyn.

De hjemlandsregistrerede forsikringsmæglere vil ikke blive undergivet „fuldt" tilsyn af tilsynsmyndigheden her i landet, idet disse forudsættes at være undergivet tilsyn i hjemlandet.

Uanset at der ikke forudsættes udøvet et decideret tilsyn med disse udenlandske forsikringsmæglere, der udøver virksomhed her i landet, skal det dog stadig være muligt for tilsynsmyndigheden at kræve overholdt ikke alene kravet om uafhængighed og ansvarsforsikring, men også at de pågældende udøver deres virksomhed i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik. Disse krav kan stilles med støtte i reglerne om almene hensyn.

Såfremt der f.eks. ikke i hjemlandet stilles noget krav om, at forsikringsmægleren skal være uafhængig af forsikringsselskabsinteresser, vil der af den danske tilsynsmyndighed kunne kræves bevis for denne uafhængighed på samme måde som overfor de danske forsikringsmæglere. Det vil således være tilsynsmyndigheden her i landet, der vil kunne tage stilling til, om den pågældende forsikringsmægler kan antages at være uafhængig af forsikringsselskabsinteresser. Et særligt aspekt af kravet om forsikringsmæglernes uafhængighed er omtalt i afsnittet Uafhængighed.

Hvis den pågældendes ansvarsforsikring ikke skønnes at være på et vist minimumsniveau i forhold til de danske regler om ansvarsforsikring, og således ikke giver forsikringstageren den fornødne beskyttelse, vil der tilsvarende med støtte i varetagelsen af de almene hensyn kunne stilles krav om en form for „tillægsforsikring".

Ligeledes indebærer kravet om overholdelse af god forsikringsmæglerskik, at forsikringsmæglerne uopfordret skal oplyse forsikringstagere her i landet om størrelsen af den provision og eventuel anden aflønning, som de enkelte forsikringsselskaber tilbyder forsikringsmægleren. Derimod anses det kun for aktuelt at kræve, at de udenlandske forsikringsmæglere rapporterer fordelingen af deres provisionsindtægter og anden aflønning i forbindelse med deres virksomhed her i landet til tilsynsmyndigheden her i landet, såfremt forsikringsmægleren ikke er undergivet regulering i hjemlandet. Overholdelsen af kravet om at forsikringsmægleren skal være uafhængig af forsikringsselskabsinteresser antages for de øvrige forsikringsmæglere varetaget af den hjemlige tilsynsmyndighed.

Såfremt den udenlandske forsikringsmægler opererer her i landet uden at overholde gældende lovgivning, vil tilsynsmyndigheden kunne give pålæg direkte til forsikringsmægleren eller henvende sig til forsikringsmæglerens hjemlandstilsyn med henblik på en reaktion overfor forsikringsmægleren med den yderste konsekvens, at forsikringsmægleren slettes af registeret her i landet.

Et her i landet registreret forsikringsmægleraktieselskab eller en registreret forsikringsmægler, der driver selvstændig forsikringsmæglervirksomhed har på tilsvarende vis adgang til fra Danmark at udøve grænseoverskridende virksomhed som filial eller tjenesteydelsesvirksomhed i de øvrige EU-medlemslande.

Arbejdsgruppen foreslår tilsynsopgaven varetaget af Finanstilsynet som en naturlig forlængelse af de opgaver, der allerede i dag udføres af Fi-nanstilsynet suppleret med bistand fra et rådgivende udvalg vedrørende forsikringsformidling.

Fra et brugersynspunkt er det vigtigt, at erhvervet alene udøves af virksomheder og personer, der opfylder de krav, det er anset formålstjenligt ved lov at stille som forudsætning for at opnå tilladelse og registrering og dermed opnå en „offentlig blåstempling".

Tilsynet med forsikringsmæglererhvervet bør være af begrænset omfang set i forhold til f.eks. den tilsynsvirksomhed, der udøves overfor forsikringsselskaber. Med de krav, der foreslås stillet til afklaring af ansvarsforhold og forsikringsmæglererhvervets håndtering af kundemidler, vil et solvenstilsyn med forsikringsmæglerne være unødvendigt.

Arbejdsgruppen foreslår, at tilsynsvirksomheden med forsikringsmæglererhvervets udøvere derfor hovedsageligt skal bestå af et såkaldt adfærdstilsyn.

Bedømmelsen af om forsikringsmægleren udfører sine opgaver i overensstemmelse med lovens krav om god forsikringsmæglerskik er en opgave, der ligeledes varetages af Finanstilsynet overfor f.eks. forsikringsselskaber i forbindelse med bedømmelsen af, om disse udøver deres virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god forsikringspraksis.

Tilsynsmyndigheden skal overvåge, at de registrerede forsikringsmægleraktieselskaber og selvstændige forsikringsmæglere udøver deres virksomhed i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik. 

I dette begreb vil f.eks. være indeholdt pligten for forsikringsmæglerne til at rådgive forsikringstageren om den bedst mulige forsikringsdækning, at indhente de bedst mulige forsikringstilbud, at oplyse uopfordret om provision og anden aflønning, der modtages fra de mulige forsikringsgivere samt til såvel at informere forsikringstagerne i fornødent omfang om forsikringsaftalens indhold og konsekvenser som at behandle de fra forsikringstageren modtagne oplysninger med fortrolighed.

Opgaverne for en administrativ myndighed foreslås herudover koncentreret om en vurdering af, om de stillede betingelser for optagelse i registeret over forsikringsmægleraktieselskaber, ansatte og selvstændige forsik-ringsmæglere er til stede, om de allerede registrerede overholder loven om forsikringsmæglervirksomhed og forskrifter udstedt i henhold hertil samt endelig at træffe beslutning om egnede sanktioner ved overtrædelse af loven og dennes forskrifter.

For så vidt angår de til registeret tilmeldte udenlandske forsikringsmægleraktieselskaber og fysiske forsikringsmæglere vil et direkte tilsyn ikke blive udøvet udover spørgsmålet om overholdelse af god forsikringsmæglerskik og dansk lovgivning begrundet i almene hensyn. Det må derimod forudsættes, at disse forsikringsmægleraktieselskaber og fysiske forsikringsmæglere er registreret og under tilsyn i hjemlandet, hvorfor der i lighed med, hvad der gælder indenfor den finansielle tilsynsvirksomhed etableres rutiner mellem de finansielle tilsynsmyndigheder i EU med henblik på gensidig information og samarbejde.

Hertil kommer indgriben overfor personer, der uretmæssigt måtte drive forsikringsmæglervirksomhed uden at iagttage lovens krav.

Såfremt de i loven stillede krav til optagelse i forsikringsmæglerregisteret er til stede har den pågældende virksomhed eller fysiske person et retskrav på at blive registreret. Der forudsættes ikke foretaget nogen behovsprøvelse, men i lighed med hvad der f.eks. er gældende for forsikringsselskaber vil en registrering være gældende indtil videre, kombineret med et krav om årligt at indsende dokumentation på gyldig ansvarsforsikring/klient-konto og virksomhedsregnskab.

Ligesom en forsikringsmægler fra et andet EU-land har ret til at blive optaget i det danske register, såfremt han kan dokumentere at være optaget i sit hjemlands register, eller kan bevise at besidde færdigheder, der ækvivalerer de danske krav, ligesådan vil tilsynsmyndigheden her i landet få til opgave at udstede bevis for, at en dansk forsikringsmægler er optaget i registeret her i landet til brug for en tilmelding til et andet EU-lands forsikringsmæglerregister. I begge situationer vil dog selve optagelsen i et register ikke være det afgørende, men derimod myndighedens udstedte bevis for de fornødne kvalifikationer. Et registreringsbevis vil alene „lette" bevisførelsen, men kan ikke hindre markedsadgangen, jf. afsnittet EU-retlige aspekter.

Tilbagekaldelse af en tilladelse til at drive forsikringsmæglervirksomhed er en meget indgribende sanktionsmulighed, der af en tilsynsmyndighed ikke bør benyttes uden i ganske særlige tilfælde. Tilbagekaldelse af en registrering vil kunne komme på tale, såfremt de stillede betingelser for optagelsen ikke stedse opfyldes. Manglende vedligeholdelse af en dækkende ansvarsforsikring, eller når kravet om uafhængighed ikke længere kan dokumenteres, vil være eksempler på, hvornår en allerede foretagen registrering tilbagekaldes.

I forbindelse med det løbende tilsyn med om de allerede registrerede fortsat opfylder registreringskravene bør tilsynsmyndigheden have adgang til at indhente alle nødvendige oplysninger fra forsikringsmægleraktieselskabet og forsikringsmæglerne i lighed med, hvad der f.eks. er gældende for Finanstilsynets virksomhed overfor blandt andet forsikringsselskaber.

Da tilsynsvirksomheden ikke foreslås at omfatte et særligt solvenstilsyn vil årsregnskaber og revisionsprotokol ikke skulle indsendes til tilsynsmyndigheden med henblik på en solvensmæssig kontrol af virksomheden. Regnskaberne vil derimod kunne anvendes ved tilsynsmyndighedens kontrol af, om der til stadighed er den foreskrevne uafhængighed af forsikringsgiverinteresser, jf. afsnittene Ejerforhold og Uafhængighed. Som for andre tilsynsbelagte aktieselskabers vedkommende kan tilsynsmyndigheden derefter fremsende årsregnskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor det vil være offentligt tilgængeligt.

En til enhver tid ajourført oversigt over de i registeret optagne forsikringsmægleraktieselskaber og forsikringsmæglere foreslås tilgængelig elektronisk på Internettet. De registrerede vil kunne anmode om Finanstilsynets bekræftelse på optagelsen til brug for eventuelt grænseoverskridende EU-virksomhed. 

Forsikringsmæglerne er som udgangspunkt forsikringstagernes fuldmægtig, hvorfor det må være naturligt, at alle oplysninger forsikringsmægleren modtager fra sin kunde skal behandles som fortrolige og kún benyttes i forbindelse med normal forhandling vedrørende etablering, vedligeholdelse eller fornyelse af den pågældende forsikringstagers forsikringer. Enhver anden benyttelse af modtagne oplysninger kræver forsikringstagerens udtrykkelige tilladelse.

Overtrædelse af denne tavshedspligt foreslås strafbelagt i lighed med hvad der f.eks. er gældende efter lov om forsikringsvirksomhed for forsikringsselskabers m.fl. uberettigede videregivelse af fortrolige oplysninger.

Der foreslås ligeledes fastsat bestemmelser til regulering af forsikringsmægleraktieselskabers og forsikringsmæglernes loyale oplysningspligt over for den potentielle eller aktuelle forsikringstager, der kan tydeliggøre arten af de oplysninger, der skal afgives før og under en forsikringsaftales løbetid. Udgangspunkt vil kunne tages i de af Finanstilsynet udstedte bekendtgørelser om forsikringsselskabers informationspligt overfor forsikringstagerne ved indgåelse af en forsikringsaftale.

Til dækning af tilsynets udgifter ved administrationen af loven og registeret foreslås det, at såvel forsikringsmægleraktieselskaber som de selvstændige forsikringsmæglere pålignes et beløb, hvis størrelse kan tage udgangspunkt i reglerne for de små gensidige forsikringsselskaber i lov om forsikringsvirksomhed, jf. § 242, stk. 6.

Afgørelser truffet af Finanstilsynet vedrørende ansøgning om optagelse i registeret, afslag herpå, tilbagekaldelser samt ikke mindst afgørelser truffet over for personer eller virksomheder, der vurderes uretmæssigt at drive forsikringsmæglervirksomhed uden at iagttage lovens krav herom, foreslås omfattet af Erhvervsankenævnets kompetence.

Brugernes andre klager over forsikringsmæglerne foreslås derimod undergivet afgørelse truffet af et særligt ankenævn for forsikringsmæglere, godkendt af Forbrugerstyrelsen i henhold til de almindelige regler om oprettelse af forbrugerklagenævn.

Endelig foreslås de gældende regler om tavshedspligt for de ansatte i Fi-nanstilsynet at gælde tilsvarende for de oplysninger, der modtages som et led i tilsynsvirksomheden med forsikringsmægleraktieselskaberne og for-sikringsmæglerne. 

Arbejdsgruppen har overvejet, hvorledes personer og virksomheder, der i erhvervsmæssigt øjemed gennem en årrække har ernæret sig ved at formidle kontakt mellem frit valgte forsikringsselskaber og potentielle forsikringstagere, sikres en reel mulighed for at kunne fortsætte hermed uanset en kommende lovs krav til udøvelse af denne virksomhed.

I den kommende regulering af forsikringsmæglerne foreslår arbejdsgruppen derfor, at der bør indgå overgangsregler for de personer og selskaber, der ved lovens ikrafttræden driver forsikringsmæglervirksomhed og som i overgangsperioden enten skal etablere sig i aktieselskabsform, foretage forhøjelse af aktiekapitalen eller foretage omdannelse af eksisterende selskaber til aktieselskaber. Der må for disse tages særlige hensyn til de skatteretlige og skatteprovenumæssige konsekvenser af en sådan tvungen omdannelse.

Centralforeningen for Danske Assurandører (CDA) tager afstand fra, at overgangsreglerne udformes på en måde, der gør det muligt og sandsynligt, at en række ikke-uddannede opnår en officiel registrering som forsikringsmæglere.

CDA finder, at det i lang tid efter lovens ikrafttræden vil bevirke, at registrering som forsikringsmægler ikke i sig selv giver brugerne sikkerhed for, at forsikringsmæglerens uddannelse og baggrund er i overensstemmelse med brugernes berettigede forventninger.

Efter CDA’s vurdering betyder det, at end ikke den meget beskedne del af forsikringsformidlerne i Danmark, som mæglerne udgør, med sikkerhed har uddannelse inden for det fag, de praktiserer.

Den samlede effekt af lovforslaget bliver derfor uønskelig beskeden.

Det er grundlæggende CDA’s synspunkt, at lovens sigte burde være langt bredere, dvs. at loven burde være udformet som en generel lov for alle forsikringsformidlere.

12.1 Forslag til Lov om forsikringsmæglervirksomhed¹⁾  

Kapitel 1

§ 2. Enhver, der i erhvervsmæssigt øjemed har forpligtet sig til at virke for afsætning af et eller flere bestemte forsikringsselskabers produkter, skal ved enhver henvendelse til offentligheden tydeligt angive dette. Stk. 2. Forsikringsselskaber har pligt til at forsyne den af stk. 1 omfattede personkreds med et dokument, der angiver tilknytningsforholdet til forsikringsselskabet. Dette dokument skal uopfordret forevises forsikringstageren. Stk. 3. Den, der i øvrigt udøver den i stk. 1, angivne virksomhed fra et forretningslokale, skal ved tydelig skiltning anføre tilknytningsforholdet til et eller flere forsikringsselskaber.

§ 3. Forsikringsmæglervirksomhed efter denne lov må kun udøves som enkeltmandsvirksomhed eller i et aktieselskab. Stk. 2. I øvrigt kan forsikringsmæglervirksomhed udøves af forsikringsmæglere og forsikringsmæglerselskaber, der er etablerede i et andet land inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med og som omfattes af art. 2, stk. 1 a) i Rådets direktiv 77/

¹ Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr.77/92/EØF, af 13. december 1976 om forsikringsagenter og forsikringsmæglere, EF-Tidende nr. L 26, s.14 og Kommissionens Henstilling nr. 92/48/EØF, af 18. december 1991 om forsikringsmæglere, EF-Tidende nr. L 19, s. 32.

92/EØF om forsikringsagenter eller forsikringsmæglere, og som har ret til at drive tilsvarende virksomhed i hjemlandet. Stk. 3. Forsikringsmæglervirksomhed kan drives fra et eller flere forret-ningssteder. Hvert forretningssted skal være ledet af en forsikringsmægler, jf. § 18, stk. 2 og 3.

Kapitel 2

Fælles bestemmelser

§ 4. Forsikringsmæglervirksomhed skal drives i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik. Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om god forsikringsmæglerskik.

§ 5. En forsikringsmægler repræsenterer alene forsikringstageren og skal overfor forsikringstageren afdække behovet for forsikring og forelægge forsikringstageren den bedst mulige løsning eller valget mellem flere løsninger. Stk. 2. En forsikringsmægler skal opfylde den informationspligt, som et forsikringsselskab er pålagt, jf. lov om forsikringsvirksomhed. Stk. 3. En forsikringsmægler skal uopfordret oplyse forsikringstageren om størrelsen af en provision eller andet vederlag, som er knyttet til de tilbud fra forsikringsselskaberne, som forelægges kunden. Stk. 4. En forsikringsmægler må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som han under udøvelse af sit hverv har fået kendskab til.

§ 6. En forsikringsmægler må ikke gennem ansættelse eller anden form for tilknytning til forsikringsselskaber eller dertil knyttede koncernsel-skaber være afhængig af forsikringsselskabsinteresser. Stk. 2. En forsikringsmægler må ikke direkte eller indirekte have ejerinteresser, der overstiger 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne i et forsikringsselskab eller dertil knyttede koncernselskaber. Stk. 3. En forsikringsmægler må ikke varetage andre hverv, som er egnet til at skabe tvivl om forsikringsmæglerens uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser.

§ 7. En forsikringsmægler skal være forsikret mod ethvert økonomisk krav, som måtte følge af hvervet. Stk. 2. En forsikringsmægler skal uden ophold indsætte de ham betroede midler på en særlig klientkonto, der er adskilt fra forsikringsmæglerens egne midler. Stk. 3. Såfremt frigørelsesattest fra forsikringsselskabet ikke er udstedt, skal forsikringsmægleren etablere behørig sikkerhed for de i stk. 2 modtagne midler. Stk. 4. Lider forsikringstageren et økonomisk tab som følge af, at forsikringsmægleren har tilsidesat sine pligter efter loven, har forsikringstageren ret til erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Krav mod forsikringsmægleren kan rettes direkte til det forsikringsselskab, som forsikringsmægleren har forsikret sig i. Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter regler om ansvarsforsikringens og sikkerhedens omfang og art samt dens tidsmæssige udstrækning.

§ 8. En forsikringsmægler må ikke i erhvervsmæssigt øjemed medvirke til, at direkte forsikringer for her i landet bosiddende personer, danske skibe eller andre risici, der består her i landet, tegnes hos andre end
1) danske forsikringsselskaber,
2) udenlandske forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i lov om forsikringsvirksomhed § 211, stk. 1, eller § 213, stk. 1, samt udenlandske forsikringsselskaber, der har fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet.

§ 9. Senest seks måneder efter regnskabsårets udløb skal Finanstilsynet have modtaget årsregnskab for det foregående kalenderår.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om den specifikation af indtægternes fordeling på forsikringsselskaber, der samtidig skal indsendes.

Stk. 3. En forsikringsmægler skal samtidig med indsendelse af de i stk. 1 omhandlede specifikationer indsende det af forsikringsselskabet eller sikkerhedsstiller udstedte certifikat, jf. § 7, stk. 1 og 3.

Kapitel 3

Særlige regler om forsikringsmægleraktieselskaber

§ 10. Udover de i aktieselskabslovens § 5 indeholdte bestemmelser skal stiftelsesdokumentet oplyse, hvem stifterne vil foreslå som bestyrelse, direktion og revision for selskabet.

§ 11. Selskabskapitalen skal indbetales kontant. Finanstilsynet kan dog tillade, at indbetaling sker i andre værdier end kontanter (apportindskud). Stk. 2. Med ansøgningen til Finanstilsynet i henhold til stk. 1, 2. pkt., skal følge den i aktieselskabslovens § 6 a, stk. 1, omhandlede vurderingsberetning. Stk. 3. Stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om, hvorvidt ansøgning i henhold til stk. 1, 2. pkt., er indgivet til Finanstilsynet. Såfremt Finanstilsynets tilladelse allerede foreligger, skal tilladelsen og vilkårene herfor gengives i stiftelsesdokumentet. Stk. 4. Såfremt Finanstilsynet ikke tillader det ansøgte apportindskud, kan stiftelsesdokumentet ikke underskrives. Er stiftelsesdokumentet allerede underskrevet, når Finanstilsynets afslag meddeles, medfører dette stiftelsesdokumentets bortfald. Stk. 5. Konstituerende generalforsamling kan ikke afholdes, forinden Finanstilsynets afgørelse i henhold til stk. 1, 2. pkt., foreligger. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse ved kapitalforhøjelser. Stk. 7. Såfremt et stiftelsesdokument ikke indeholder oplysning som nævnt i stk. 3, 2. pkt., finder stk. 3 tilsvarende anvendelse på tegningslister.

§ 12. Selskabets erhvervelse fra en stifter, eller en aktionær af formueværdier i tilfælde omfattet af aktieselskabslovens § 6 c, skal godkendes af Finanstilsynet. Den i aktieselskabslovens § 6 a nævnte vurderingsberetning skal indsendes til Finanstilsynet.

§ 13. Finanstilsynet kan nægte et forsikringsmæglerselskab registrering, hvis et medlem af forsikringsmæglerselskabets direktion eller bestyrelse

1. må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stil- lingen eller hvervet,
2. er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, eller
3. i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde.

Stk. 2. Registrering kan desuden nægtes, hvis de i § 14 nævnte kapitalejere skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af forsikringsmæglerselskabet. Stk. 3. Registrering kan endvidere nægtes, hvis der foreligger snævre forbindelser mellem forsikringsmæglerselskabet og andre virksomheder eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne antages at bringe forsikringsmæglerselskabets uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser i fare. Stk. 4. Ved snævre forbindelser forstås

1. direkte eller indirekte forbindelser af den i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,
2. direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af stemme-
3. rettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller
   flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. nr. 1, med en virksomhed.

Stk. 5. Finanstilsynet kan nægte registrering, såfremt lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, vedrørende en virksomhed eller en person, som forsikringsmæglerselskabet har snævre forbindelser med, vil kunne antages at bringe forsikringsmæglerselskabets uafhængighed i fare.

§ 14. Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om og godkende enhver fysisk eller juridisk persons direkte eller indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et forsikringsmæglerselskab samt sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, der medfører, at denne udgør eller overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. og 50 pct., eller at forsikringsmæglerselskabet bliver et datterselskab. Stk. 2. Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af forsikringsmæglerselskabet. Stk. 3. Erhvervelse eller forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette ikke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig drift af forsikringsmæglerselskabet. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 måneder efter underretning om den påtænkte investering. Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne. Stk. 5. Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af en ansøgning om et selskabs direkte eller indirekte erhvervelse af de i stk. 1 fastsatte andele i et forsikringsmæglerselskab, hvis selskabet ligger uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. Stk. 6. Kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel. Stk. 7. Når et forsikringsmæglerselskab får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk. 1 og 6, skal forsikringsmæglerselskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom. Stk. 8. Forsikringsmæglerselskaberne skal i forbindelse med indsendelsen af årsregnskabet give Finanstilsynet meddelelse om navnene på de kapitalejere, som ejer en kvalificeret andel i forsikringsmæglerselskabet, og om størrelsen af disse andele.

§ 15. Såfremt kapitalejere, der er i besiddelse af en af de i § 14, stk. 1 fastsatte andele i et forsikringsmæglerselskab, modvirker en forsvarlig drift af forsikringsmæglerselskabet, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele eller påbyde forsikringsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinjer. Stk. 2. Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 14, stk. 1 til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandele tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen. Stk. 3. Finanstilsynet skal ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som har erhvervet andele som omhandlet i § 14, stk. 1 uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af kapitalandele. Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.

Kapitel 4

Registrering m.m.

§ 16. Forinden optagelse i forsikringsmæglerregisteret må der ikke udøves forsikringsmæglervirksomhed. Stk. 2. Kun personer og selskaber, der er optaget i forsikringsmægler-registeret må benytte betegnelsen forsikringsmægler eller forsik-ringsmægleraktieselskab. Ingen andre må benytte betegnelsen forsikringsmægler eller forsikringsmægleraktieselskab eller betegnelser, der kan forveksles hermed. Stk. 3. Et af § 3, stk. 2 omfattet selskab kan dog benytte det samme navn, som selskabet benytter i hjemlandet. Er der risiko for forveksling med et andet her i landet anvendt navn, kan Finanstilsynet kræve en forklarende tilføjelse. 

§ 17. De af § 3, stk. 2, omfattede forsikringsmæglerselskaber kan udøve virksomhed her i landet gennem en filial senest 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget underretning om filialens etablering samt modtaget den i § 18, stk. 4 omhandlede dokumentation. Aktieselskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder anvendelse på filialen. Stk. 2. De af § 3, stk. 2 omfattede kan udøve virksomhed her i landet, som grænseoverskridende tjenesteydelser, når Finanstilsynet har modtaget underretning herom samt modtaget den i § 18, stk. 4 omhandlede dokumentation.

§ 18. Ret til at blive optaget i registeret har de af § 3, stk. 1, omfattede selskaber, som til brug for registreringen vedlægger

1. stiftelsesdokument og andre i anledning af stiftelsen oprettede dokumenter i original eller af bestyrelsen bekræftet genpart,
2. bekræftet udskrift af den på den konstituerende generalforsam- ling førte protokol,
3. oplysninger om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af forsikringsmæglerselskabet eller som i øvrigt har snævre forbin- delser til forsikringsmæglerselskabet, jf. § 13 samt om størrelsen af disse kapitalejeres kapitalandel,
4. oplysning om arten af den forsikringsmæglervirksomhed, som selskabet har til hensigt at udøve,
5. oplysning om selskabets organisation, herunder antallet af forsikringsmæglere,
6. har etableret behørig sikkerhed, jf. § 7, samt
7. opfylder de nærmere krav til uafhængighed, jf. §§ 13 og 14.

Stk. 2. Ret til at blive optaget i registeret har de af § 3, stk. 1 omfattede personer, som

1. har bopæl her i landet,
2. er myndige og ikke er under værgemål efter værgemålsloven § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
3. ikke er i betalingsstandsning,
4. ikke er under konkurs,
5. opfylder de nærmere krav til teoretisk uddannelse vedrørende forsikringsmægling, som Finanstilsynet fastsætter,
6. opfylder de nærmere krav til praktisk kunnen vedrørende forsikringsmægling, som Finanstilsynet fastsætter,
   
7. ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil drive virksomhed som forsikringsmægler på forsvarlig måde,
8. opfylder de nærmere krav til uafhængighed, jf. § 6,
9. oplyser om arten af den forsikringsmæglervirksomhed som ønskes udøvet,
10. har etableret behørig sikkerhed, jf. § 7, samt
11. ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller der- over.

Stk. 3. De i et registreret forsikringsmæglerselskab ansatte forsikringsmæglere har ret til at blive optaget i registeret, når de i stk. 2, nr. 1-9 angivne betingelser er opfyldt. Stk. 4. De af § 3, stk. 2, omfattede optages i registeret, såfremt de pågældende er registrerede i hjemlandet eller fremlægger bevis for at de i stk. 2, nr. 2-10 angivne forhold er opfyldt, jf. art. 9 og 10 i Rådsdirektiv (77/92/EØF). Stk. 5. Finanstilsynet kan iøvrigt kræve de oplysninger, der skønnes nødvendige til registreringen. Stk. 6. Finanstilsynet kan undtage fra stk. 2, nr. 1 og 5.

§ 19. De af § 18, stk. 1 omfattede selskaber, der ønsker at etablere filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, modtager efter begæring et bevis fra Finanstilsynet som dokumentation for optagelsen i Forsikringsmæglerregisteret. Stk. 2. De af § 18, stk. 1 og 2 omfattede, der ønsker at udøve virksomhed som grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, modtager efter begæring et bevis fra Finanstilsynet som dokumentation for optagelsen i Forsikringsmæglerregisteret.

§ 20. En registrering efter § 18, stk. 1 slettes,

1. hvis betingelserne i § 9 og § 18, stk. 1, nr. 6 og 7 ikke længere er opfyldt,
2. hvis forsikringsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller forskrif- er udstedt i medfør af loven, samt
3. i de i § 13, stk. 1-3 og 5 nævnte tilfælde.

Stk. 2. En registrering efter § 18, stk. 2 slettes,

1. når vedkommende dør, 
2. hvis betingelserne i § 9 og § 18, stk. 2, nr. 1, 2, 4, 8, og 10 ikke længere er opfyldt,
3. hvis vedkommende har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller af forskrifter udstedt i medfør af loven, samt i grov eller oftere gentagen forsømmelse i udøvelsen af virksomhed som forsikringsmægler og Finanstilsynet finder, at de udviste forhold giver grund til at antage, at vedkommende ikke fremtidig vil udøve sådan virksomhed på forsvarlig måde, eller
4. hvis vedkommende har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover.

Stk. 3. En registrering efter § 18, stk. 3 slettes,

1. når vedkommende dør,
2. hvis betingelserne i § 9 og § 18, stk. 2, nr. 1, 2, 4 og 8 ikke længere er opfyldt eller
3. i det stk. 2, nr. 3 angivne tilfælde.

Stk. 4. En registrering efter § 18, stk. 4 slettes, såfremt betingelserne i § 18, stk. 4 ikke længere er opfyldt.  Stk. 5. Sletning af registrering i henhold til stk. 1, nr. 2 og stk. 2, nr. 3 eller 4, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal være modtaget i Finanstilsynet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer i givet fald sagen for domstolene. Sagen anlægges mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg vedrørende stk. 1, nr. 2 og stk. 2, nr. 3, har opsættende virkning. Anmodning om sagsanlæg vedrørende stk. 2, nr. 4, har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling skal have adgang til at udøve virksomhed som forsikringsmægler. Ankes en dom vedrørende stk. 2, nr. 4, hvorved en sletning af registrering som forsikringsmægler ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomhed som forsikringsmægler ikke må udøves under ankesagens behandling. Stk. 6. Sletning af registrering i henhold til stk. 2, nr. 3, kan ske på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre. Stk. 7. Ophører grunden til, at en registrering som forsikringsmægler er slettet, skal den pågældende på ny optages i registeret efter anmodning. Stk. 8. Ønsker en forsikringsmægler, jf. § 3, at udøve en virksomhed eller beklæde en stilling, der er uforenelig med stillingen som forsikringsmægler, skal den pågældende, inden virksomheden påbegyndes eller stillingen overtages, deponere sin registrering i Finanstilsynet.

§ 21. Slettes de af § 18, stk. 1, 2 og 4 omfattede af registeret, skal forsik-ringsmæglervirksomheden afvikles.

Kapitel 5

Tilsyn m.m.

§ 22. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven. Stk. 2. Finanstilsynet varetager de i stk. 1 nævnte opgaver i forening med et rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhed. Stk. 3. Det rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglerforhold består af en formand og indtil 7 andre medlemmer, som alle udnævnes af Finanstilsynet for 3 år ad gangen. Formanden skal repræsentere juridisk sagkundskab og være uafhængig af forsikringsformidlingsinteresser. Af de øvrige 7 medlemmer udnævnes 1 efter indstilling fra Forsikringsmæglernes Brancheforening, 1 efter indstilling fra Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, 1 efter fælles indstilling fra Dansk Industri og Danmarks Rederiforening, 1 efter indstilling fra Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og Dansk Handel og Service, 1 efter indstilling fra Forbrugerrådet, 1 efter indstilling fra Rådet for Dansk Forsikring og Pension samt af direktøren for Forsikringshøjskolen. Finanstilsynet fastsætter udvalgets forretningsorden.

§ 23. Finanstilsynet fører et register over de i § 3 omfattede forsikringsmæglere. Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter de nærmere regler om anmeldelse og registrering. Stk. 3. Når Finanstilsynet har registreret et forsikringsmægleraktieselskab eller en filial, jf. § 18, stk. 1 og 4 skal selskabet eller filialen tillige registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk. 4. Aktieselskabslovens bestemmelser om anmeldelse og registrering m.m. gælder tilsvarende for disse selskaber.

§ 24. Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor virksomhed drives i strid med § 4 give pålæg om, at sådan virksomhed bringes til ophør. 

§ 25. Bliver en forsikringsmægler insolvent, kan Finanstilsynet indgive konkursbegæring.

§ 26. Finanstilsynet kan foretage undersøgelser, der er egnede til at fremme gennemsigtigheden på forsikringsmæglerområdet. Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre offentlige myndigheder offentliggøre resultaterne af sådanne undersøgelser. Stk. 2. Selskaber og personer, der er omfattet af en undersøgelse, skal gøres bekendt med resultaterne før en eventuel offentliggørelse og kan kræve, at der ikke sker offentliggørelse af oplysninger, der har karakter af forretningshemmeligheder. Stk. 3. De af stk. 1 omfattede har krav på at få optaget kortfattede bemærkninger til undersøgelsens konklusioner i forbindelse med offentliggørelse af disse, hvis bemærkningerne er modtaget i Finanstilsynet senest 1 måned efter modtagelse af undersøgelsens resultater.

§ 27. En forsikringsmægler skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Tilsvarende gælder de af § 3, stk. 2 omfattede. Stk. 2. Finanstilsynet har endvidere adgang til at afkræve fysiske og juridiske personer alle oplysninger, der er nødvendige for tilsynets bedømmelse af, om deres aktiviteter er omfattet af lovens bestemmelser. De afgivne oplysninger er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt.

§ 28. De i Finanstilsynet ansatte må ikke have økonomiske interesser i eller være knyttet til de af § 3 omfattede personer eller selskaber, til anden virksomhed, der er under Finanstilsynets tilsyn, eller til organisationer for disse virksomheder.

§ 29. Finanstilsynet udøver for forsikringsmæglerselskaber de beføjelser, der er tillagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i aktieselskabslovens § 72, stk. 2, § 117, stk. 1 og § 118. Stk. 2. Aktieselskabslovens § 154 a om frister finder tilsvarende anvendelse på fristangivelser efter denne lov.

§ 30. De i Finanstilsynet ansatte og eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152e forpligtede til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de gennem deres virksomhed bliver vidende om. Stk. 2. Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke Finanstilsynets ansatte eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende form, når hverken den enkelte forsikringsmægler eller dennes kunder kan identificeres. Stk. 4. Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et forsikringsmæglerselskab eller en forsikringsmægler er erklæret konkurs eller et forsikringsmæglerselskab er trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde forsikringsmægleren, jf. § 1, stk. 3. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til:

1. Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
2. Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.
3. Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
4. Folketingets Ombudsmand.
5. En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.
6. Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter, nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.
7. Rigsrevisionen.
8. Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling og lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsmægler- selskabets regnskaber, under forudsætning af at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.
9. Institutioner, der forvalter likvidations- eller garantiordninger under forudsætning af, at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
10. De finansielle tilsynsmyndigheder, der inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, fører tilsyn med forsikringsmæglerselskaber og forsikringsmæglere.
11. De myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har an- svaret for tilsynet med kreditinstitutter, andre finansieringsinsti- tutter eller kapitalmarkederne under forudsætning af, at disse modtagere af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver. 
12. Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med under forudsætning af, at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

Stk. 6. Alle, der i henhold til stk. 5 modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. Stk. 7. Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af sanktioner, eller hvis tilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.

§ 31. Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene de af § 1, stk. 3 omfattede personer og selskaber, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig mod, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. I nedennævnte tilfælde anses en anden end de af § 1, stk. 3 omfattede personer og selskaber tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den pågældende:

1. Den, der overtræder lovens forbud mod at drive forsikringsmæglervirksomhed, jf. § 3.
2. En virksomhed eller person, som ansøger om registrering, jf. §§ 16-18.
3. Et medlem af et forsikringsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når tilsynet nægter et forsikringsmæglerselskab registrering eller inddrager denne, jf. § 13, stk. 1-3 og 5 og § 20, stk. 1, nr. 3.
4. Erhververen eller besidderen af en kvalificeret kapitalandel, når tilsynet nægter at godkende denne, suspenderer behandlingen af sagen eller reagerer som følge af den manglende underretning om andelen eller ophæver stemmeretten, der er knyttet til de pågældende ejeres andel, jf. § 14, stk. 1, og stk. 3-6, samt § 15, stk. 1-3.
5. Virksomheder, som tilsynet finder har snævre forbindelser til et forsikringsmæglerselskab, hvorfor registrering nægtes eller inddrages, jf. § 13, stk. 1-3 og 5.

Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en direktør, eller andre ledende medarbejdere i et forsikringsmæglerselskab, hvis Finans-tilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende. 

§ 32. Finanstilsynet afgiver en årlig beretning til økonomiministeren om forsikringsmæglernes virksomhed. Stk. 2. Finanstilsynet bestemmer, i hvilket omfang beretningen skal offentliggøres.

§ 33. Udgifterne ved tilsynet afholdes af forsikringsmæglerne efter regler fastsat af økonomiministeren.

Anke

§ 34. Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Straffebestemmelser

§ 35. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4 og 5, § 2, § 3, stk. 1 og stk. 3, 2. pkt., § 5, stk. 2 og 4, §§ 6-8, § 14, stk. 1, 6, 7 og 8, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1 og 2, samt grov eller gentagen overtrædelse af § 5, stk. 3, straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.   Stk. 2. Med bøde straffes en forsikringsmægler, der ikke efterkommer pålæg meddelt i medfør af § 24. Stk. 3. I forskrifter, der udstedes af Finanstilsynet i medfør af § 4, stk. 2, § 7, stk. 5, § 9, stk. 2, § 18, stk. 2, nr. 5 og 6 og § 23, stk. 2 kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne. Stk. 4. Undlader et selskabs bestyrelse, direktion eller en forsikringsmægler, jf. § 1, stk. 3 i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Stk. 5. Der kan pålægges selskabet m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 36. § 22 træder i kraft den 1. marts 1999. §§ 1-21 og §§ 23-38 træder i kraft den 1. oktober 1999.

Overgangsbestemmelser

§ 37. Enhver, der den 1. oktober 1999 i en sammenhængende periode på mindst 3 år, inden for de sidste fem år forud for den 1. oktober 1999 i erhvervsmæssigt øjemed har drevet forsikringsformidlingsvirksomhed i et forsikringsselskab eller en forsikringsmæglervirksomhed, vil kunne blive optaget i Forsikringsmæglerregisteret uden at skulle opfylde kravet i § 18, stk. 2, nr. 5. Ansøgning herom indgives til Finanstilsynet senest den 1. januar 2000. Stk. 2. Finanstilsynet kan under ganske særlige omstændigheder optage personer i Forsikringsmæglerregisteret, uanset at disse ikke opfylder betingelserne i § 18, stk. 2, nr. 5 og/eller 6. Stk. 3. Erhvervsmæssig forsikringsmæglervirksomhed drevet i anden selskabsform end aktieselskab skal opfylde betingelserne i denne lov for optagelse i Forsikringsmæglerregisteret inden 1. juli 2001. Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Stk. 4. Erhvervsmæssig forsikringsmæglervirksomhed drevet i et aktieselskab samt de i stk. 3, nævnte selskaber og som ikke er under likvidation, konkurs og lign. skal inden 1. januar 2006 bringe deres aktiekapital op på det mindste beløb, der er fastsat i aktieselskabslovens § 1, stk. 3, 2. pkt. Mindstebeløbet skal samtidig opfylde lovens § 10. Stk. 5. Enhver, der den 1. oktober 1999 driver virksomhed under betegnelsen forsikringsmægler eller forsikringsmægleraktieselskab, og som senest 1. januar 2000 har indgivet en ansøgning om optagelse i Forsikringsmæglerregisteret, kan uanset lovens § 16 fortsætte med at benytte denne betegnelse indtil den 1. januar 2001.

§ 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger. 

Til § 1:

For at afgrænse forsikringsmæglervirksomhed fra salg af forsikringer gennem personer og virksomheder, der i et mere eller mindre tydeligt omfang handler på et forsikringsselskabs vegne foreskrives det i stk. 2, at forsikringsmæglervirksomhed skal ske til flere fra hinanden frit valgte forsikringsselskaber. En person eller virksomhed, der udøver forsik-ringsmæglervirksomhed må ikke ved aftale med bestemte forsikringsselskaber have begrænset sin adgang til at indhente tilbud fra disse forsikringsselskaber. Med kravet om, at forsikringsmægleren skal indhente tilbud fra flere frit valgte af hinanden uafhængige forsikringsselskaber understreges vigtigheden af, at forsikringsmægleren bevarer sin egen uafhængighed af forsikringsselskaberne.

Dette krav indebærer samtidig, at personer og virksomheder, hvis erhvervsudøvelse baserer sig på aftaler med et eller flere bestemte forsikringsselskaber ikke omfattes af begrebet en uafhængig forsikringsmægler. Det drejer sig f.eks. om:

1. Ansatte:
   
   a) assurandører,
   b) personer, der som ansatte foretager direkte salg for selskaberne, enten fra hovedkontor eller lokale salgskontorer. Herunder også medarbejdere i pengeinstitutter, der sælger forsikringer for forsikringsselskaber tilhørende samme koncern som pengeinstituttet,
   c) fritidsagenter, „tillidsmænd".

2. I ansættelsesretlig henseende selvstændige, men ellers ikke uafhængige formidlere:
   
   a) agenter, der udadtil betegner sig som agenturer for det pågældende eller de pågældende forsikringsselskaber, hvad enten der er tale om enkeltmandsvirksomhed eller virksomhed i selskabsform. Disse indehavere af agenturer vil ofte have egne ansatte medarbejdere,
   agenter, der ikke udadtil tilkendegiver at være bundet til bestemte forsikringsselskaber, men i praksis har indgået aftaler, der i større eller mindre grad binder dem til bestemte selskaber, herunder franchiseaftaler,
   c) forsikringsformidlere, der er „freelance", men hvor der er indgået samarbejdsaftaler med meget få og måske ikke særligt repræsentative selskaber,
   d) forsikringsformidlere, der fra nogle selskaber har modtaget bindende fuldmagt til inden for mere eller mindre snævre grænser at give dækningstilsagn.
3. Særlige branchebestemte salgskanaler:
   
   a) automobilforhandlere,
   b) rejsebureauer,
   c) pengeinstitutter/ejendomsmæglere,
   d) liberale erhvervsudøvere

I forbindelse med disse gruppers salg af forsikringer foreslås det, at forsikringstageren oplyses om afhængighedsforholdet til forsikringsselskabet. Der foreslås således pålagt forsikringsselskaberne at udstyre personer omfattet af kategori 1 og 2, der virker for forsikringsselskabet med et bevis for tilknytningsforholdet og at dette bevis uopfordret skal fremlægges for potentielle kunder. For så vidt de under kategori 3, a-c, anførte grupper anses det derimod for tilstrækkeligt at pålægge disse en oplysningspligt om de konkrete samarbejdsaftaler med forsikringsselskaber ved tydelig angivelse heraf i forretningslokalet, således som det f.eks. er tilfældet allerede for ejendomsmæglernes samarbejdsaftaler med realkreditinstitutter, og som det f.eks. er pålagt detailhandelen tydeligt at „skilte" med rabataftaler med indkøbsforeninger. Tab forårsaget ved ansvarspådragende handlinger fra disse grupper i forbindelse med formidlingen vil belaste det konkrete forsikringsselskab.

Der henvises i øvrigt til § 5.

Ved en sådan oplysningspligt opnås, at forsikringstageren ikke forventer en uvildig rådgivning fra forsikringsformidleren samtidig med, at det tydeliggøres, at forsikringsselskabet er ansvarlig for de fejl eller forsømmelser fra forsikringsformidlerens side, der måtte påføre forsikringstageren et økonomisk tab. Til forskel fra de i kategori 3, a-c, anførte grupper vil forsikringsformidling, der ikke hviler på forudgående aftale med et forsikringsselskab udøvet af de liberale erhvervsudøvere omfattet af kategori 3 d, derimod ikke blive omfattet af en tilsvarende oplysningspligt. Ansvarspådragende handlinger eller undladelser fra denne gruppes side i forbindelse med formidlingen, påhviler således ikke forsikringsselskaberne, men må bæres af de pågældendes ansvarsforsikringer.

I definitionen i stk. 2 er forskrevet, at der skal være tale om erhvervsmæssig formidling. Herved præciseres, at forsikringsformidlingen skal ske på et erhvervsmæssigt grundlag, dvs. at der skal være tilstræbt en økonomisk fordel, og at der ikke er tale om isolerede tilfælde. Herigennem udelukker lovforslaget f.eks. en kommunes lejlighedsvise formidling af forsikringer, jf. lov om patientforsikring, en virksomheds egen ansatte risk-managementmedarbejder samt den rent private hjælp til forsikringsformidling.

Når der i definitionen er præciseret, at forsikringsmæglervirksomhed alene omfatter formidling af direkte forsikringer, indebærer dette, at et forsik-ringsselskabs brug af en forsikringsmægler i forbindelse med selskabets afdækning af egne risici. Dette indebærer, at reassuranceformid-lingsvirksomhed ikke omfattes af loven.

Forsikringsmæglervirksomhed i snæver forstand indeholder f.eks., at forsikringsmægleren skal afdække kundens forsikringsbehov, præsentere og forelægge den bedst mulige løsning eller valget mellem flere løsninger for kunden. I tilknytning hertil kan forsikringsmægleren varetage administrationen af kundens forsikringsportefølje samt løbende rådgive kunden om disse forhold.

I stk. 4 angives, at det er tilladt ud over denne virksomhed tillige at udøve funktioner, der kan antages at være accessorisk til forsikringmægler-virksomhed i snæver forstand. Bestemmelsen skal sikre, at en rimelig og ønskelig produktudvikling af forsikringsmæglerens virksomhed ikke begrænses unødigt. Gennem den egentlige forsikringsmæglervirksomhed kan det ikke udelukkes, at forsikringsmægleren erhverver en ekspertise til tilgrænsende områder. Som eksempler på tjenesteydelser, der omfattes efter forslaget, kan nævnes skadesforebyggende aktiviteter, udarbejdelse af risikoprofiler, særlige riskmanagement-analyser, skadesopgørelser- og reguleringer samt katastrofesimuleringer. Stk. 5 præciserer, at et forsikringsmæglerselskab ikke må drive anden virksomhed end den i stk. 2 og 4 angivne forsikringsmæglervirksomhed. Bestemmelsen indebærer, at dette forbud også gælder for eventuelle datterselskabers virksomhed. Bestemmelsen skal i øvrigt sammenholdes med § 6, stk. 3.

Til § 2:

Bestemmelsen i stk. 1 foreskriver, at personer og virksomheder, der ved aftale med et eller flere forsikringsselskaber har forpligtet sig til at virke for afsætning af bestemte forsikringsselskabers produkter tydeligt skal angive dette ved enhver henvendelse til offentligheden.

Herved sikres, at den potentielle forsikringstager er opmærksom på det særlige afhængighedsforhold og interessefællesskab, der består mellem forsikringsselskabet og sælgeren. Ved en sådan oplysningspligt opnås, at den potentielle kunde ikke forventer en uvildig rådgivning fra for-sikringsformidlerens side.

Stk. 2 indebærer, at forsikringsselskaber pålægges pligt til at udstyre salgskorpset dvs. f.eks. agenter, assurandører og andre sælgere med et bevis for tilknytningsforholdet til forsikringsselskabet og at dette bevis uopfordret skal fremlægges ved enhver henvendelse til potentielle kunder.

I medfør af stk. 3, skal pengeinstitutter, ejendomsmæglere og f.eks. automobilforhandlere og rejsebureauer i det omfang, de har indgået sam-arbejdsaftaler med bestemte forsikringsselskaber ved tydelig angivelse heraf i forretningslokalet gøre opmærksom herpå på ligenende måde, som det er foreskrevet i lov om mærkning og skiltning med pris m.m.

Til § 3:

Forsikringsmæglere her i landet er i dag organiseret i alle selskabsformer. I forslaget foreslås det, at der for fremtiden alene kan drives forsikrings-mæglervirksomhed som personligt drevet enkeltmandsvirksomhed eller i aktieselskabsform i henhold til aktieselskabslovens regler.

Forsikringsmæglerdirektivet 77/92/EØF og Forsikringsmæglerhenstillingen 92/48/EØF giver mulighed for, at mæglervirksomhed kan udøves både af juridiske og fysiske personer, jf. art. 1 i Forsikringsmæglerdirektivet. Dog er f.eks. kravet om faglig og praktisk kunnen i såvel Forsikringsmæglerdirektivet som Forsikringsmæglerhenstillingen alene rettet til den fysiske person, der udøver mæglervirksomhed.

Såfremt forsikringsmæglervirksomhed ønskes etableret i aktieselskabsform, vil de almindelige regler i lov om aktieselskaber finde anvendelse på denne juridiske person. Heraf følger, at selskabet registeres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at aktieselskabslovens krav om en mindstekapital på 500.000 kr. finder anvendelse på forsikringsmægleraktieselskabet.

Bestemmelsen i stk. 2 angiver, at forsikringsmæglervirksomhed udøvet af forsikringsmæglere og forsikringsmæglerselskaber, som er etableret i de øvrige EU-lande eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, har ret til at etablere sig eller udøve tjenesteydelsesvirksomhed her i landet. Herigennem får udenlandske forsikringsmæglere i lighed med danske forsikringsmæglere mulighed for at tilbyde tjenesteydelser til forsikringstagere, der har sin sædvanlige bopæl her i landet eller som har risici beliggende her i landet.

De krav, der i lovgivningen stilles til forsikringsmæglere her i landet, vil i et vist omfang blive anvendt på de udenlandske forsikringsmæglere, i det omfang disse krav tilgodeser det almene vel, ikke er diskriminerende, er objektivt nødvendige og ikke indebærer en form for dublering af de krav, som mæglerne er underkastet i deres hjemlands lovgivning. Som udgangspunkt skal forsikringsmæglere fra andre EU-lande overholde reglerne i kap. 2, d.v.s. kravet til forsikringsmæglernes uafhængighed og etablering af ansvarforsikring men også kravet om, at de pågældende udøver deres virksomhed i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik. Til brug for Finanstilsynets indsigt med hvilke forsikringsmæglere fra andre EU-lande, der ønsker at udøve virksomhed her i landet, foreslås det i § 18, stk. 4, at de pågældende optages i Forsikringsmæglerregisteret, såfremt de er registeret i hjemlandet eller fremlægger et af hjemlandets myndigheder udstedt bevis for erhvervserfaring, god vandel og konkursfrihed. Et sådant administrativt system vil i nogen grad være i overensstemmelse med de samarbejdsprocedurer, der følges, når f.eks. forsikringsselskaber fra andre EU-lande ønsker at udøve virksomhed her i landet via filial eller fri tjenesteydelsesvirksomhed.

Såfremt der ikke i hjemlandet er etableret en særlig regulering af forsikringsmæglererhvervet, kan Finanstilsynet kræve, at forsikringsmæglerne respekterer de samme regler, som gælder for danske forsikringsmæglere, og dermed undergives disse forsikringsmæglere et værtslandstilsyn. 

Bestemmelsen i stk. 3 angiver, at forsikringsmæglervirksomhed kan drives fra et eller flere forretningssteder, samt at ethvert forretningssted, skal have en registreret forsikringsmægler til at lede forretningsstedet. Det er hermed ønsket at styrke den ansvarlige leders engagement i virksomhedens drift og samtidig sikre, at den fornødne fagkundskab er tilstede.

Til § 4:

Bestemmelsen fastslår, at forsikringsmæglerens varetagelse af sin virksomhed kvalitetsmæssigt skal leve op til de krav, der stilles til en uafhængig forsikringsformidling m.m. Forsikringsmæglervirksomheden skal således baseres på et professionelt markedskendskab og alene varetage kundernes interesser.

Bestemmelsen er udtryk for en retlig standard, der vil blive præciseret i form af afgørelser truffet af Finanstilsynet bistået af det i § 22 omhandlede rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhed. Ved denne fortolkning vil det være naturligt at tage hensyn til de af for-sikringsmæglerorganisationerne opstillede etiske regler og afgivne responsa med hensyn til, hvad man inden for branchen hidtil har anset for god forsikringsmæglerskik. Herudover er forsikringsmæglere ligesom andre erhvervsdrivende undergivet markedsføringslovens regler, herunder kravet om god markedsføringsskik.

I medfør af stk. 2 kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om god forsikringsmæglerskik.

Til § 5:

Bestemmelsen i stk. 1 supplerer bestemmelserne i § 4 om god forsikringsmæglerskik og præciserer, at forsikringsmægleren er forsikringstagerens fuldmægtig og, at det er kundens interesser og forhold, som er det afgørende for formidlingens og rådgivningens indhold og netop ikke forsikringsmæglerens eventuelle særlige interesser i, hvilket valg kunden træffer. Der ligger bl.a. heri en forpligtelse til, at den enkelte forsikringsmægler indhenter et vist antal - efter det enkelte forholds natur - realistiske tilbud til afdækning af kundens aktuelle forsikringsbehov, jf. i øvrigt § 9. I stk. 2 angives, at forsikringsmægleren som mellemled mellem forsikringsselskabet og kunden skal give denne adgang til de oplysninger, som er nødvendige for at kunne vælge den rette forsikring herunder oplyse om lovvalg i visse tilfælde og om klageinstans. I forbindelse med gennemførelsen af 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv blev vedtaget bestemmelser om forsikringsselskabernes informationspligt. Disse bestemmelser er gennemført i lov om forsikringsvirksomhed §§ 256 og 256 a og i forskrifter udstedt i medfør heraf. Dersom en kunde gør brug af en forsikringsmægler, er det derfor fundet rimeligt, at kunden får stillet de samme oplysninger til rådighed, som forsikringsselskaberne efter reglerne i lov om forsikringsvirksomhed skal give.

I stk. 3 præciseres, at forsikringsmægleren uopfordret skal oplyse forsikringstageren om størrelsen af en provision eller andet vederlag, som er knyttet til de tilbud fra forsikringsselskaberne, som forsikringsmægleren på kundens vegne har indhentet. En forsikringsmægler tilbydes som udgangspunkt provision (tegning og/eller pasningsprovision) fra de tilbudsgivende forsikringsselskaber. Andre vederlag, f.eks. aftaler om honorarer baseret på det årlige samlede præmievolumen, som forsikringsmægleren tilfører forsikringsselskabet eller aflønning baseret på timeforbrug, vil ifølge bestemmelsen også være omfattet af oplysningspligt. Ved klart at foreskrive en pligt til uopfordret at angive hvilke tilbud, der udløser provision samt eventuelt andre vederlag samt størrelsen heraf, gives forsikringstageren mulighed for at tage disse oplysninger med ved valget mellem de forskellige forsikringsløsninger, som forsikringsmægleren præsenterer. Bestemmelsen har til formål at sikre, at der ikke rejses tvivl om forsikringsmæglerens uafhængighed af forsikringsselskaberne. Bestemmelsen skal i øvrigt sammenholdes med bestemmelserne i § 6 og 9.

I lighed med hvad der er foreskrevet i lov om forsikringsvirksomhed om tavshedspligt for et forsikringsselskabs ledelse m.fl., foreskriver bestemmelsen i stk. 4, at en forsikringsmægler på tilsvarende måde ikke uberettiget må videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som der erhverves kendskab til under udøvelse af hvervet. 

Til § 6:

Forsikringsmæglerens uafhængighed er det for forsikringsmæglerdefinitionen grundlæggende element. Begrebet skal afgrænses i relation til såvel et forbud mod direkte som indirekte retlige, økonomiske eller driftsmæssige bindinger til forsikringsselskaber eller dertil knyttede koncernselskaber som til et krav om, at forsikringsmægleren skal kunne dokumentere at have indhentet et efter forholdets natur antal realistiske tilbud på risikoafdækning og være i stand til at kunne dokumentere opfyldelsen heraf ved en årlig indberetning til tilsynsmyndigheden af fordelingen af de indtjente provisioner og andre vederlag på forskellige forsikringsselskaber.

I § 6 behandles hvilke krav, der kan stilles til den fysiske person, dvs. den i et forsikringsmægleraktieselskab ansatte eller den selvstændigt virkende forsikringsmæglers uafhængighed. I §§ 11-15 reguleres den juridiske persons uafhængighed af bl.a. forsikringsselskabsinteresser.

Uanset at det ikke er muligt udtømmende i en lovbestemmelse at angive, hvorledes forsikringsmæglerens uafhængighed sikres, kan begrebet dog afgrænses i relation til et krav om,

1. at den enkelte forsikringsmægler ikke må have en formaliseret tilknytning til forsikringsselskaber eller pengeinstitutter i koncernen, hvortil der indtegnes forsikringer (driftsmæssig uafhængighed),
2. den enkelte forsikringsmægler ikke må have retlige eller økonomiske bindinger til forsikringsselskaber eller virksomheder tilknyttet hertil eller på anden måde være involveret heri (kapitalmæssig uafhængighed), og
3. at den enkelte forsikringsmægler skal kunne dokumentere at have indhentet et vist antal - efter det enkelte forholds natur - realistske tilbud på afdækning af kundens aktuelle forsikringsbehov

(driftsmæssig uafhængighed), jf. bemærkningerne til § 5, stk. 1 og 3 og § 9.

Ad 1)I sammenhæng med den kapitalmæssige uafhængighed må det kræves af den enkelte mægler, at denne ikke må indgå underhåndsaftaler eller loyalitetsaftaler med bestemte forsik- ringsselskaber eller koncernselskaber, der bringer uafhæn- gigheden i fare.

Det må være således, at en forsikringsmægler ikke påtager sig hverv, der bringer uafhængigheden i fare, f.eks. ved ansættelse som direktør, bestyrelsesmedlem, funktionær eller lignende i forsikringssel skaber eller andre selskaber med koncerntilknytning til sådanne virksomheder. En opgave som taksator i et forsikringsselskab eller forsikringsselskabsejede taksatorsammenslutninger, opgaver for Foreningen til Bedømmelse af Personforsikringsrisiko eller ansættelse i Rådet for Dansk Forsikring og Pension må tillige anses for udelukket.

Derimod vil det ikke umiddelbart bringe uafhængigheden i fare, såfremt en mægler modtager underskriftsfuldmagt fra et eller flere forsikringsselskaber uden samtidig at være forpligtet til kun at formidle forsikringer hertil. Derimod kan f.eks. adgang til for mægleren, udover at foretage almindelig servicering af forsikringstageren i en skadessituation, også at træffe bindende afgørelse på forsikringsselskabets vegne af erstatningsbeløbets størrelse, kunne skabe tvivl om mæglerens uafhængighed.

Det følger af den afgrænsning af området for en lovregulering, der er foretaget, at en person, der via franchise,- agenturaftaler eller ansættelseskontrakt er bundet til et forsikringsselskab, pensionskasse eller pengeinstitut eller virksomheder, der kan udøve bestemmende indflydelse herover ikke omfattes af definitionen af en uafhængig forsikringsmægler.

Ad 2)For så vidt angår den kapitalmæssige uafhængighed bør det fast-sættes, at en forsikringsmægler, hverken direkte eller in-direkte må have væsentlige ejerinteresser i forsikringsselskaber eller dertil knyttede koncernselskaber, hvortil der mægles. Dette udelukker ikke, at en forsikringsmægler kan eje en ubetydelig post medarbejderaktier stammende fra en tid, hvor den pågældende var ansat i et forsikringsselskab, ligesom afhængighed heller ikke vil kunne statueres, såfremt en forsikringsmægler selv har et almindeligt kundeforhold i selskabet.

I stk. 2 gennemføres forsikringsmæglerhenstillingens artikel 3 om mæglerens uafhængighed. I Forsikringsmæglerhenstillingens art. 3 er fastsat, at en person, der ved forsikring eller genforsikring søger dækning af risici, skal have oplysninger om enhver direkte retlig eller økonomisk tilknytning til et forsikringsselskab eller enhver aktiepost, som besiddes i et af sådanne forsikringsselskaber, der vil kunne påvirke det fuldstændige frie valg af forsikringsselskab. I stk. 2, der supplerer bestemmelsen i stk. 1, angives det således, at en forsikringsmægler ikke direkte må have ejerinteresser i forsikringsselskaber eller dertil knyttede koncernselskaber, der overstiger 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne.

Som det er angivet i bemærkningerne til stk. 1, ses der ikke grundlag for at forbyde en forsikringsmægler at eje en ubetydelig post medarbejderaktier stammende fra en tid, hvor den pågældende var ansat i et for-sikringsselskab. Bestemmelsen er et modstykke til bestemmelsen i § 13, stk. 4, nr. 2, der på lignende måde foreskriver, at et forsikringsmægleraktieselskab ikke betragtes som uafhængigt af forsikringsselskabsinteresser, såfremt mindst 10 % af selskabets stemmerettigheder eller kapitalen i forsikringsmægleraktieselskabet ejes af virksomheder eller personer, og hvis disse forbindelser vil kunne antages at bringe forsikringsmæglerselskabets uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser i fare.

Bestemmelsen i stk. 3 supplerer stk. 1 og angiver, at forsikringsmægleren såvel den selvstændigt virkende forsikringsmægler som et forsikringsmægleraktieselskab stedse skal være opmærksom på, om påtagelsen af andre hverv kan være egnet til at skabe tvivl om uafhængigheden af forsikringsselskabsinteresser. Bestemmelsen udelukker f.eks. ikke, at en forsikringsmægler lejlighedvis kan undervise på f.eks. Forsikringshøjskolen.

Til § 7:

Det følger af Kommissionens Henstilling, at det af forbrugerhensyn er nødvendigt at stille krav om etablering af en lovpligtig ansvarsforsikring af passende størrelse som forudsætning for, at en forsikringsmægler kan tillades at drive virksomhed. En kunde, der retter henvendelse til en forsikringsmægler, skal ikke stilles ringere på grund af forsikringsmæglerens uagtsomhed end, hvis kunden havde entreret direkte med forsikringsselskabet. Af henstillingen fremgår således, at den person, der driver selvstændig forsikringsmæglervirksomhed skal være dækket af en ansvarsforsikring. For så vidt angår forsikringsmæglervirksomhed drevet i aktieselskabsform fremgår det af Henstillingen, at kravet om en lovpligtig ansvarsforsikring stilles til forsikringsmægleraktieselskabet og ikke den enkelte mægler, såfremt denne er dækket af forsikringsmægleraktieselskabets ansvarsforsikring.

Lovgivningen stiller i dag flere steder krav om ansvarsforsikring til udøvere af rådgivningsvirksomhed. Dette er f.eks. tilfældet ved statsautoriserede og registrerede revisorer, ejendomsmæglere og advokater. En sådan erhvervsansvarsforsikring kan grunde sig på enten princippet om årsagsteori eller claims-made princippet.

Et erstatningskrav baseret på claims-made princippet skal for at være gyldigt mod forsikringsgiveren, være fremsat inden forsikringstidens udløb og angå et skadestilfælde, som er indtrådt i forsikringstiden.

Ansvarsforsikringer baseret på claims-made princippet vil ofte blive kombineret med en afløbsforsikring på typisk 5 år, der dækker eventuelt anmeldte skader i en periode efter udløb af ansvarsforsikringens forsikringstid f.eks. efter ophør af virksomhed.

Professionelle ansvarsforsikringer for f.eks. ejendomsmæglere, revisorer og advokater, baseres på claims-made princippet.

Et erstatningskrav baseret på årsagsteorien indebærer, at såfremt skaden er forårsaget i forsikringstiden vil den være dækket. Der kan således rejses erstatningskrav selv for skade, som opdages efter udløb af forsikringstiden.

For så vidt angår ansvarsforsikringer for henholdsvis ejendomsmæglere og revisorer følger det af lovgivningen, at forsikringsselskabet hæfter direkte overfor den skadelidte forbruger.

Forsikringsmæglerhenstillingen indeholder ikke noget forslag om ansvarsforsikringens minimumsdækning. Det foreslås i stk. 1, at en forsikringsmægler skal være forsikret mod ethvert økonomisk krav, som måtte følge af hvervet. Ansvarsforsikringens dækningssum foreslås baseret på claims- made princippet og foreslås fastsat i forhold til omsætningen, karakteren af mæglervirksomheden og antallet af ansatte registrerede forsikringsmæglere, dog med angivelse af en vis minimumsstørrelse.

Efter bestemmelsen i stk. 5 skal Finanstilsynet fastsætte regler om ansvarsforsikringens og sikkerhedens minimumsdækning herunder også fastlæggelse af selvrisikoens størrelse og om i, hvilket omfang en selvrisiko skal afdækkes over for den enkelte forbruger. I sådanne regler vil der blive fastsat en direkte adgang for kunden til at rette sit krav mod forsikringsselskabet. Dette er en fravigelse af forsikringsaftaleloven § 95, hvor af det følger, at skadelidte kun i det omfang denne ikke har opnået dækning hos sikrede, vil indtræde i sikredes ret imod selskabet. Af hensyn til brugerne vil der tillige blive stillet krav om etablering af en tvungen afløbsforsikring ved ophør af virksomheden i det omfang de gældende markedsvilkår muliggør en sådan.

Det i henhold til § 22 nedsatte rådgivende udvalg om forsikringsmæglervirksomhed vil bl.a. medvirke ved fastsættelsen af de nærmere regler herom.

Endvidere vil det i medfør af bestemmelsen blive fastsat, at forsikringsselskabets bevis for til hvilke forsikringsmæglere, der er udstedt frigørelses-attester, og den tidsmæssige varighed heraf skal indsendes til Finanstilsynet, og at Finanstilsynet tilsvarende skal underrettes om tilbagekaldelse af en frigørelsesattest.

Forsikringsmæglerhenstillingen forudsætter, at ethvert erstatningskrav fra kunden som følge af erhvervsmæssig forsømmelighed, skal være dækket af forsikring eller garanti, herunder også forsætlige forhold fra forsikringsmæglerens side i forbindelse med håndteringen af klient-kontomidler. Ansvarsforsikringen dækker alene det formuetab som forsikringsmægleraktieselskabet, personer selskabet er ansvarlig for, eller den selvstændige forsikringsmægler måtte påføre tredjemand ved uagtsomhed eller undladelse og således ikke tab som følge af forsætlig adfærd. I sammenhæng med regler om lovpligtig ansvarsforsikring skal der således ske en beskyttelse (skadesløsholdelse) af forsikringstagernes øvrige berettigede krav mod forsikringsmægleraktieselskabet eller forsikringsmægleren for tab i forbindelse med handlinger eller undladelser.

I stk. 2 og 3 angives, at i det omfang forsikringsmægleraktieselskabet eller forsikringsmægleren modtager midler fra tredjemand, enten i form af præmieindbetalinger fra kunderne eller, hvor erstatningsudbetalingen sker direkte fra forsikringsselskabet til forsikringsmægleren, skal disse midler sikres mod eventuelle ulovligheder fra forsikringsmægleraktieselskabets eller forsikringmæglerens side og disse midler skal i en konkurssituation holdes udenfor den almindelige konkursmasse.

Forsikringsmæglerne skal således udskille betroede midler fra egne ved indsættelse på separate klientkonti, hvori pengeinstituttet har fraskrevet sig modregningsret. I det omfang midlerne faktisk er holdt adskilt fra forsikringsmægleraktieselskabets eller forsikringsmæglerens øvrige midler, må de efter omstændighederne også kunne holdes ude fra de øvrige kreditorer og kunne udleveres til den berettigede i tilfælde af en konkurssituation, jf. konkursloven § 82.

I stk. 2 indføres et generelt krav om, at forsikringsmægleraktieselskabet eller forsikringsmægleren skal oprette en klientkonto, hvor tredjemands midler holdes adskilt fra øvrige midler, der benyttes i driften af for-sikringsmæglervirksomheden.

For at imødegå tab for forbrugeren som følge af eventuelt underslæb fra forsikringsmægleraktieselskabets eller forsikringsmæglerens side, er det nødvendigt at supplere klientkontoen med brugen af en frigørelseserklæring, tegning af underslæbsforsikring eller ved garantistillelse, jf. stk. 3.

En frigørelseserklæring udstedes af forsikringsselskabet og indeholder en accept af, at forsikringstageren kan indbetale midler til forsikringsmæglerne med frigørende virkning. Hermed opnår kunden sikkerhed for, at denne kun afkræves betalingen én gang af forsikringsselskabet, uanset om midlerne måtte være tilstede på klientkontoen eller ej. Det er imidlertid op til forsikringsselskabet og forsikringsmægleren at indgå denne aftale. Er en sådan aftale ikke indgået, stilles der krav om, at klientkontoen suppleres med en underslæbsforsikring eller en garantistillelse til sikkerhed for brugerens midler.

Til § 8:

Bestemmelsen er en konsekvens af § 218 i lov om forsikringsvirksomhed. Det præciseres, at en forsikringsmægler, jf. § 1, stk. 3, som hidtil ikke i erhvervsmæssigt øjemed må medvirke til tegning af direkte livsforsikring og skadesforsikring i selskaber i lande, som hverken er EU-lande/EØS-lande eller i udenlandske selskaber, der ikke har fået tilladelse (koncession) af Finanstilsynet. En yderligere forudsætning for at mægling er lovligt, er, at de selskaber, der mægles til, opfylder adgangsbetingelserne for at dække risici her i landet, jf. nr. 1-2 i bestemmelsen.

§ 218 i lov om forsikringsvirksomhed foreslås samtidig ændret i overensstemmelse hermed.

Til § 9:

I følge aktieselskabslovens § 69, stk. 1 skal aktieselskaber senest 5 måneder efter udløbet af hvert regnskabsår afholde ordinær generalforsamling med fremlæggelse af årsregnskab med revisionspåtegninger og årsberetning. Det foreslås i stk. 1, at forsikringsmægleraktieselskaber og forsikringsmæglere, der driver virksomhed som enkeltmandsvirksomhed, til Finanstilsynet skal indsende deres årsregnskab senest 6 måneder efter udløbet af regnskabsåret. Da tilsynsvirksomheden ikke foreslås at omfatte et særligt solvenstilsyn med forsikringsmæglerne, vil årsregnskaber og revisionsprotokol ikke skulle indsendes med henblik på en solvens-mæssig kontrol af virksomheden. Regnskaberne vil derimod blive anvendt ved Finanstilsynets kontrol af, om der til stadighed er den foreskrevne uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser.

Det foreslås derfor i stk. 2, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om den specifikation af indtægternes fordeling på forsikringsselskaber, der blive anvendt ved Finanstilsynets vurdering af uafhængigheden.

Til sikring af uafhængighedskravet foreslås, at Finanstilsynet foreskriver, at forsikringsmægleren skal indhente et efter forholdets natur antal realistiske tilbud på risikoafdækning og således være i stand til at dokumentere opfyldelsen heraf ved en årlig indberetning til Finanstilsynet af fordelingen af de indtjente provisioner og andre vederlag. Et spredningskrav må dog fortolkes under hensyn til, hvad der til enhver tid er muligt. En større spredning kan kræves i et stort marked med mange forsikringsselskaber, der udbyder ensartede ydelser end i et mindre marked med få udbydere af konkurrencedygtige ydelser, som f.eks. typisk er tilfældet inden for livs- og pensionsforsikringsmarkedet. Såfremt det ikke umiddelbart antages, at den pågældende forsikringsmægler lever op til spredningskravet, skal den pågældende kunne redegøre for de forhold f.eks. specielle forsikringsarter og begrænsede udbudsmuligheder, der er grunden til den ringe spredning af indtjeningen. I modsat fald vil en tilbagekaldelse af forsikringsmæglerens registrering kunne kommme på tale.

I stk. 3 foreskrives, at forsikringsmægleren samtidig med den omhandlede dokumentation for uafhængigheden af forsikringsselskabsinteresser skal indsende et af forsikringsselskabet eller garantistiller udstedt certifikat for gyldig ansvarsforsikring og garantistillelse, jf. bemærkningerne til § 7.

Til § 10:

Bestemmelsen angiver, at stiftelsesdokumentet skal indeholde oplysning om, hvem stifterne vil foreslå som bestyrelse, direktion og revision for forsikringsmægleraktieselskabet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 13, jf. § 18, stk. 1 hvorefter et forsikringsmægleraktieselskab kan nægtes registrering, såfremt selskabets ledelse ikke lever op til de stillede krav om fyldestgørende erfaring eller god vandel. På tilsvarende måde kan et forsikringsmægleraktieselskab slettes af Forsikringsmæglerregisteret, såfremt det efterfølgende må konstateres, at ledelsen ikke kan leve op til de stillede registreringskrav, jf. § 20, stk. 1.

Til § 11:

Såfremt forsikringsmæglervirksomhed ønskes udøvet i aktieselskabsform, vil de almindelige regler herom i lov om aktieselskaber som udgangspunkt finde anvendelse på denne juridiske person. Det vil derfor være aktieselskabslovens krav om en mindste aktiekapital på 500.000 kr., der finder anvendelse.

I lighed med hvad der gælder for aktieselskaber, der driver forsikringsvirksomhed efter lov om forsikringsvirksomhed foreslås det, at der kræves en særlig tilladelse, hvis indbetaling af aktiekapitalen sker i andre værdier end kontanter. Ved Finanstilsynets afgørelse af om et apportindskud skal godkendes, må Finanstilsynet kende vurderingsberetningen. Det foreslås derfor i stk. 2, at ansøgning om at måtte modtage apportindskud skal ledsages af vurderingsberetningen.

Ved Finanstilsynets vurdering af, om apportindskud kan tillades, lægges vurderingsmændenes beretning normalt til grund for bedømmelsen, men Finanstilsynet vil ved afgørelsen tillige lægge vægt på, at der ikke i forbindelse med apportindskudet kan antages at opstå et særligt afhæn-gighedsforhold direkte eller indirekte til bestemte forsikringsselskaber.

Bestemmelsen skal i øvrigt sammenholdes med bestemmelserne i aktieselskabsloven §§ 6 - 6 c hvoraf det bl.a. fremgår, at apportindskud skal have en økonomisk værdi, og at sådanne indskud ikke kan bestå i en forpligtelse til at udføre arbejde eller erlægge tjenesteydelser samt endvidere, at fordringer på stiftere eller aktietegnere ikke kan indskydes, uanset for-dringerne er sikret ved pant.

Det forhold at apportindskud i forsikringsmægleraktieselskabet skal tillades af Finanstilsynet medfører, at der i stk. 3 foreslås særlige regler om oplysninger herom i stiftelsesoverenskomsten. Det skal oplyses, om ansøgning allerede er indgivet ved stiftelsesoverenskomstens underskrivelse, og hvis dette er tilfældet, hvilken reaktion man på det tidspunkt måtte have modtaget fra Finanstilsynet.

Endvidere fastsættes det i stk. 4, hvilke retsvirkninger et afslag fra Finanstilsynet har, såfremt dette foreligger før henholdsvis efter stiftelsesoverenskomstens indgåelse. Det bemærkes, at reglerne i stk. 3 og 4 er således ud-formet, at det overlades til stifterne selv, om disse vil indgå stiftelsesoverenskomsten, før eller efter Finanstilsynets godkendelse foreligger.

Endelig følger det af stk. 5, at konstituerende generalforsamling i intet tilfælde kan afholdes, før vurderingsberetningen foreligger.

Til § 12:

Såfremt selskabet erhverver værdier fra stiftere eller aktionærer i selskabet, skal erhvervelsen godkendes af Finanstilsynet. Til brug for Finans-tilsynets godkendelse af sådanne sager skal vurderingsberetningen indsendes til Finanstilsynet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 11 og har som denne bestemmelse yderligere det formål at sikre at forsikringsmægleraktieselskabets uafhængighed af bestemte forsikringsselskaber bevares.

Til § 13:

I bestemmelsens stk. 1 stilles krav om, at et forsikringsmægleraktieselskab, der ansøger om registrering, faktisk skal ledes af personer, der opfylder de foreskrevne krav til hæderlighed, kvalifikationer og erhvervserfaring.  

Bestemmelsen er formuleret på grundlag af Forsikringsmæglerhenstillingens artikel 4. Tilsvarende regler er gældende for forsikringsselskaber i følge lov om forsikringsvirksomhed § 9 a.

I henhold til stk. 2 kan Finanstilsynet nægte at foretage registrering, hvis en eller flere af aktionærerne efter stk. 1 skønnes at ville modvirke en forsvarlig drift af forsikringsmæglerselskabet. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis pågældende i forbindelse med ejerskab eller deltagelse i ledelsen af andre virksomheder har vist sig uegnet til at drive virksomhed forsvarligt. Tilsvarende regler er gældende for forsikringsselskaber efter lov om forsikringsvirksomhed § 9 a, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 3 fastsætter, at Finanstilsynet ved en ansøgning om registrering af et forsikringsmæglerselskab kan nægte en sådan registrering, såfremt der foreligger snævre forbindelser, jf. definitionen i stk. 4 mellem det ansøgende selskab og andre virksomheder eller personer, hvis disse forbindelser vil kunne antages at bringe forsikringsmæglerselskabets uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser i fare. Kravet om gennem-sigtighed er en betingelse for registrering, og betingelsen skal være opfyldt til enhver tid. Det må i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbindelse vil kunne bringe selskabets uafhængighed i fare. Vurderingen af om en snæver forbindelse kan bringe forsikringsmæglerselskabets uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser i fare vil ske efter samme retningslinier, som anvendes ved fortolkningen af den tilsvarende bestemmelse for forsikringsselskaber i lov om forsikringsvirksomhed § 9 a, stk. 3-5.

I denne vurdering vil blandt andet indgå en vurdering af:

• ejerstrukturen,
• den formelle og den reelle ledelsesstruktur,
• hvorvidt forbindelsen er af varig karakter eller alene er midlertidig og uden mulighed for at øve indflydelse på virksomheden.

F.eks. kan visse former for krydsejerskab, gensidige aktiebesiddelser og aktionæroverenskomster bevirke, at forsikringsmæglerselskabets uaf-hængighed bringes i fare. 

I stk. 4 defineres snævre forbindelser som:

1. direkte eller indirekte forbindelser af den i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, angivne art,
2. direkte eller indirekte besiddelse af 10 pct. eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller
3. flere virksomheders eller personers fælles forbindelse med en virksomhed.

Snævre forbindelser foreligger således mellem et forsikringsmæglerselskab og:

1. ethvert selskab, der som moderselskab, datterselskab eller søsterselskab er forbundet med forsikringsmæglerselskabet,
2. en person, der har en tilsvarende forbindelse til forsikrings- mæglerselskabet eller et selskab, som forsikringsmægler selskabet har snævre forbindelser med,
3. ethvert selskab eller enhver person, der indirekte har en tilsva- rende forbindelse til forsikringsmæglerselskabet eller til et selskab, som forsikringsmæglerselskabet har snævre forbindelser med,
4. en flerhed af virksomheder eller personer, der er således indbyrdes forbundne, at de tilsammen har en tilsvarende forbindelse til forsikringsmæglerselskabet eller til et selskab, som forsikringsmæglerselskabet har snævre forbindelser med, eller
5. enhver virksomhed, hvori forsikringsmæglerselskabet eller en af de under a) til d) beskrevne virksomheder eller personer direkte eller indirekte besidder 10 pct. eller mere af de stemmerettighederne eller kapitalen.

Fælles forbindelse, jf. stk. 4, nr. 3, forudsætter, at der foreligger et vist formaliseret samarbejde, herunder eventuelt en samordnet praksis mellem en flerhed af virksomheder eller personer.

Eksempelvis vil en flerhed af aktionærer som stiftere af et selskab eller gennem en aktionæroverenskomst som udgangspunkt have fælles forbindelse, jf. stk. 4, nr. 3.

Omfanget af den fælles forbindelse skal modsvare den forbindelse, der består mellem et selskab og dets moderselskab, datterselskab eller søsterselskab, jf. årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8. 

I stk. 5 foreslås det, at Finanstilsynet kan nægte registrering, såfremt lovgivningen i et land vedrørende en virksomhed eller person, som forsikringsmæglerselskabet har snævre forbindelser med, vil kunne bringe forsikringsmæglerselskabets uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser i fare.

Til § 14:

I § 14 reguleres adgangen til at eje eller kontrollere betydelige kapitalandele i et forsikringsmæglerselskab. Det foreslås at regulere forsikrings-mæglerselskabet efter samme retningslinier, som er gældende for finansielle virksomheder, herunder f.eks. forsikringsselskaber. Bestemmelsen svarer således til § 33 a i lov om forsikringsvirksomhed.

I følge stk. 1 skal Finanstilsynet på forhånd underrettes om og godkende, når nogen direkte eller indirekte erhverver en kvalificeret andel i et forsikringsmæglerselskab. Finanstilsynet skal ligeledes på forhånd underrettes om og godkende enhver efterfølgende forøgelse af kvalificerede andele, der bringer den samlede aktieandel op på eller over en grænse på 20 pct., 33 pct. og 50 pct eller medfører, at forsikringsmæglerselskabet bliver et datterselskab.

En kvalificeret andel defineres i stk. 2 på lignende måde som i den tilsvarende bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed § 33 a, stk. 2.

I følge stk. 3 har Finanstilsynet en frist på 3 måneder til at træffe beslutning om, hvorvidt en erhvervelse af en andel kan godkendes. Fristen regnes fra Finanstilsynets modtagelse af underretning om den påtænkte erhvervelse af andelen.

I henhold til stk. 4 kan Finanstilsynet i sin godkendelse fastsætte en gennemførelsesfrist. Overholdes fristen ikke, er godkendelsen bortfaldet.

I stk. 5 åbnes mulighed for, at Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af ansøgninger efter stk. 1, hvis der er tale om et selskab med hjemsted uden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

I følge stk. 7 skal et forsikringsmæglerselskab, når det får kendskab til overdragelser, der forøger eller begrænser andelen i forhold til de niveauer, der er angivet i stk. 1, straks indberette forholdet til Finanstilsynet. 

Oplysningerne skal i henhold til stk. 8 indsendes samtidig med, at forsikringsmæglerselskabet indsender årsregnskabet til Finanstilsynet, dvs. ultimo juni måned.

Til § 15:

Stk. 1 giver Finanstilsynet mulighed for at ophæve stemmerettigheden for kvalificerede andele, hvis ejere modvirker en forsvarlig drift af forsikringsmæglerselskabet eller påbyde forsikringsmæglerselskabet at følge bestemte retningslinier.

I følge stk. 2 kan Finanstilsynet ophæve stemmerettigheden for kapitalandele, hvis ejere ikke har overholdt forpligtelsen efter § 14, stk. 1 til forudgående at underrette Finanstilsynet om erhvervelse eller udvidelse af aktiekapitalandelen. Såfremt Finanstilsynet efterfølgende godkender den pågældende investering, tildeles kapitalandelen igen sin stemmeret. Beslutninger, der efter aktieselskabsloven gyldigt er truffet i perioden, hvor kapitalandelene er frataget stemmeret, har fuld gyldighed også efter stemmerettens reetablering.

I følge stk. 3 skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten for kapitalandele erhvervet trods Finanstilsynet afvisning af at godkende erhvervelsen.

Det foreslåede svarer til bestemmelserne i lov om forsikringsvirksomhed § 33 b.

Til § 16:

Bestemmelsen angiver, at kun personer og selskaber, der er optaget i Forsikringsmæglerregisteret, må udøve forsikringsmæglervirksomhed. Dette betyder ikke, at andre udelukkes fra at rådgive og formidle kontakt mellem et forsikringsselskab og potentielle kunder, men det indebærer, at andre formidlere af forsikringer skal oplyse kunden om afhængighedsforholdet til forsikringsselskabet enten ved uopfordret at fremlægge et bevis for tilknytningsforholdet til et eller flere bestemte forsikringsselskaber, eller ved at der i det pågældende salgslokale tydelig skiltes med indgåede samarbejdsaftaler med et eller flere bestemte forsikringsselskaber, jf. bemærkningerne til § 1.

I stk. 2 forbeholdes titlen forsikringsmægler eller forsikrings-mægleraktieselskab for personer og virksomheder optaget i Forsikringsmæglerregisteret. Der er således tale om en beskyttet titel, der skal give kunderne sikkerhed for, at udøverne lever op til de i loven fastsatte regler for faglig kompetence, uafhængighed m.m. Andre udøvere af erhvervsmæssig forsikringsformidling kan f.eks. i stedet benytte betegnelsen assurandør eller forsikringsagent.

Stk. 3 regulerer alene forholdet til filialer af udenlandske forsikrings-mæglerselskaber og giver som udgangspunkt filialen mulighed for at anvende samme navn, som selskabet benytter i hjemlandet.

Til § 17:

I § 17 fastsættes de procedurer, efter hvilke udenlandske forsikringsmæglere, jf. § 3, stk. 2 kan påbegynde virksomhed her i landet enten gennem en filial eller som grænseoverskridende tjenesteydelser.

Bestemmelserne er begrundet i Forsikringsmæglerdirektivets princip om gensidig anerkendelse af retten til at udøve forsikringsmæglervirksomhed inden for EU og lande, som Fællesskabet har indgået aftale med. Den virksomhed, som udenlandske forsikringsmæglere kan udøve her i landet, omfatter alene de aktiviteter, der er angivet i § 1, stk. 2 og 4.

Det er en betingelse, at det udenlandske forsikringsmæglerselskab eller den udenlandske forsikringsmægler er registreret i hjemlandet eller fremlægger bevis for opfyldelsen af de i § 18, stk. 4 angivne forhold.

I stk. 1 angives, at et forsikringsmæglerselskab, der ønsker at oprette en filial her i landet kan begynde sin virksomhed 2 måneder efter, at Finanstilsynet har modtaget underretning om, at forsikringsmæglerselskabet ønsker at oprette en filial her i landet. Finanstilsynet har således en frist på 2 måneder til at tilrettelægge sin del af tilsynet med filialen samt fastlægge eventuelle vilkår for udøvelse af virksomhed begrundet i almene hensyn. Aktieselskabslovens regler om filialer finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1 nævnte filialer.

En forsikringsmægler, jf. § 3, stk. 2 kan udøve virksomhed her i landet som grænseoverskridende tjenesteydelser, når Finanstilsynet har modtaget underretning herom samt modtaget den i § 18, stk. 4 omhandlede dokumentation. Det er på samme måde som i stk. 1 en betingelse, at den pågældende forsikringsmægler eller forsikringsmæglerselskab i hjemlandet udøver den pågældende aktivitet. Forsikringsmægleren kan påbegynde sin virksomhed her i landet, når den pågældende er optaget i Forsikringsmæglerregisteret.

Til § 18:

Bestemmelsen opregner de krav, der stilles til personer og selskaber, som ønsker at blive optaget i registeret.

Forsikringsmæglerhenstillingens artikel 4 og 5 tager som udgangspunkt, at en forsikringsmægler besidder generelle, handelsmæssige og faglige kundskaber og færdigheder, og at han registreres i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende, og at kun registrerede personer må få adgang til at udøve virksomhed som forsikringsmægler. Af Forsikringsmæglerhenstillingen fremgår, at en person, der driver selvstændig forsikringsmæglervirksomhed, skal optages i et register. For så vidt angår forsikringsmæglervirksomhed drevet i aktieselskabsform, er der ikke udtrykkeligt angivet et krav om registrering af selve forsikringsmæglerselskabet, hvorimod det forudsættes, at de ansatte forsikringsmæglere registreres.

Det foreslås imidlertid at registrere såvel forsikringsmægleraktieselskaber som den enkelte ansatte forsikringsmægler. Det følger heraf, at også den person, der udøver selvstændig forsikringsmæglervirksomhed, skal registreres.

I stk. 1 angives de oplysninger, som et forsikringsmægleraktieskab skal fremsende til Finanstilsynet til brug for registreringen. Kravet om oplysning i stk. 1, nr. 3 om alle, der direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en kapitalandel, der giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af forsikringsmæglerselskabet eller som i øvrigt har snævre forbindelser til forsikringsmæglerselskabet, skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i §§ 13-15.

I stk. 1, nr. 4 angives et krav om, at forsikringsmæglerselskabet skal angive arten af den forsikringsmæglervirksomhed, som ønsket udøvet i selskabet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 2, nr. 5 og 6, hvorefter en forsikringsmægler, der ønskes optaget i registeret, skal opfylde de nærmere krav til såvel teoretisk uddannelse som praktisk kunnen vedrørende forsikringsmægling, som Finanstilsynet fastsætter. Såvel Forsikringsmæglerdirektivet som Forsikringsmæglerhenstillingen forudsætter, at en forsikringsmægler er i besiddelse af faglige kundskaber og færdigheder på et vist niveau, således at brugerne, når de henvender sig til en forsikringsmægler, er sikret, at denne har en uddannelsesmæssig baggrund for at drive forsikringsmæglervirksomhed. Da det som udgangspunkt er vanskeligt for en enkelt person at opretholde et højt kompetenceniveau inden for såvel livsforsikringsområdet som skadesforsikringsområdet set i lyset af den hurtige produktudvikling samt øgede internationalisering, foreslås det i stk. 2, nr. 9, at den enkelte mægler skal angive, hvorvidt han ønsker at foretage mægling af livs- eller skadesforsikring. Såfremt et forsikringsmæglerselskab ønsker at drive såvel livs- som skadesforsikringsmægling følger det af stk. 1, nr. 5, at selskabet i forbindelse med oplysning om organisation tillige skal oplyse om antallet af forsikringsmæglere, der er i besiddelse af den fornødne praktiske og faglige kundskab indenfor livs- og skadesforsikringsformidling.

I stk. 1, nr. 6 stilles der krav om, at selskabet skal være dækket af en behørig sikkerhed, jf. bemærkningerne til § 7.

I stk. 2 angives de betingelser, der skal være opfyldt, for at en person kan optages som selvstændig forsikringsmægler. En del af kravene svarer til, hvad der gælder i andre registreringslove inden for de liberale erhverv. Det gælder kravene i nr. 1-4 om, at vedkommende har bopæl her i landet, er myndig og ikke under lavværgemål, ikke er i betalingsstandsning, ikke er under konkurs og efter nr. 11 ikke har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover.

For så vidt angår det i stk. 2, nr. 1 stillede krav om bopæl her i landet, vil personer bosiddende i EU, eller i lande, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, blive undtaget fra bopælskrav.

Der stilles i stk. 2, nr. 5 og 6 krav om, at en forsikringsmægler skal have en teoretisk og praktisk uddannelse. Som anført er dette en direkte følge af bestemmelserne i Forsikringsmæglerdirektivet og Forsikringsmægler-henstillingen. Det foreslås, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler vedrørende såvel en teoretisk uddannelse, som krav til den praktiske kunnen. For så vidt angår den teoretiske uddannelse i stk. 2, nr. 5, vil det være en betingelse, at den pågældende fremlægger et bevis for at have gennemgået en uddannelse, som den foreskrevne og for at have aflagt de krævede prøver og dermed opnået den foreskrevne kompetence som henholdsvis livsforsikringsmægler/skadesforsikringsmægler. Den teoretiske uddannelse skal tilrettelægges således, at forsikringsmægleren bliver i stand til at foretage en selvstændig risikoanalyse, som kan danne grundlag for udarbejdelse af udbudsmateriale til flere forsikringsudbydere og derefter sætte forsikringsmægleren i stand til efterfølgende at rådgive kunden om valg af den bedste forsikringsløsning. Uddannelsen forudsættes tillige at gøre deltagerne i stand til at drive forsikringsmæglervirksomhed og kunne håndtere de regelsæt, forsikringsmæglervirksomheden er underkastet. For såvel livsforsikringsmægleren som skadesforsikringsmægleren gælder, at man skal have gennemført en grunduddannelse og faget forsikringsjura samt to mæglermoduler, som er fælles for begge typer forsikringsmæglere. Herudover skal der bestås to fagmoduler specielt indrettet efter, om der ønskes uddannelse som livsforsikringsmægler eller skadesforsikringsmægler. Der er intet til hinder for, at en livsforsikringsmægler også kan uddanne sig til skadesforsikringsmægler og vice-versa. Det teoretiske uddannelsesforløb forudsættes at vare tre år.

I medfør af stk. 2, nr. 6 vil det blive fastsat, at det er en betingelse for at blive registreret i Forsikringsmæglerregisteret, at den pågældende har haft to års ansættelse på fuldtid i en forsikringsmæglervirksomhed eller i et forsikringsselskab med arbejdsopgaver, der kan antages at give praktisk kendskab til forsikringsmæglervirksomhed eller ved tilsvarende beskæftigelse at have opnået tilsvarende praktisk kunnen. Det vil således som udgangspunkt være en betingelse for at påbegynde den teoretiske uddannelse, at man forud for eller sideløbende med undervisningen har gennemført eller gennemfører en praktisk uddannelse inden for faget. Det forudsættes, at deltagerne, inden den særlige mægleruddannelse påbegyndes, har erhvervet en solid forsikringsfaglig grunduddannelse. En sådan kan erhverves ved en erhvervsuddannelse i specialet forsikring (elevuddannelse) eller kan være erhvervet gennem de eksisterende arbejds-markedsuddannelser på forsikringsområdet suppleret med en række kurser på Forsikringshøjskolen. De eksaminerede sælgeruddannelser (f.eks. som assurandør), som i dag kan erhverves på Forsikringshøjskolen samt andre kompetencegivende uddannelser, vil efter Finanstilsynets vurdering kunne ligestilles med de forannævnte. Det følger af stk. 2, nr. 5 og 6, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler om den teoretiske uddannelse og kravene til den praktiske kunnen.

I stk. 2, nr. 7 fastsættes et krav om, at den pågældende ikke har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke vil drive virksomhed som forsikringsmægler på forsvarlig måde. Af såvel direktivet om forsikringsmæglere som Forsikringsmæglerhenstillingen fremgår, at der stilles krav til forsikringsmæglerens hæderlighed (fit and proper krav). I den finansielle lovgivning findes stort set enslydende bestemmelser om, at Finanstilsynet kan nægte et selskab tilladelse til at drive virksomhed, hvis et medlem af den finansielle virksomheds direktion eller bestyrelse må skønnes ikke at have fyldestgørende erfaring til at udøve stillingen eller hvervet, er dømt for strafbart forhold og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil varetage stillingen eller hvervet på forsvarlig måde. Ligeledes kan Finanstilsynet nægte et selskab tilladelse, hvis en aktionær skønnes at modvirke en forsvarlig drift.

Det foreslås at stille lignende krav til den enkelte person, der ønsker registrering som forsikringsmægler, som til ejere af kvalificerede andele og ledelsen i forsikringsmægleraktieselskaber, jf. bemærkningerne til § 13, stk. 1 og 2. Det foreslås, at den omhandlede personkreds skal erklære sig over for Finanstilsynet i forbindelse med registreringen, herunder at de pågældende vedlægger straffeattester til brug ved ansøgningen om registrering. I praksis vil Finanstilsynet ved ansøgning om en registrering som forsikringsmægler endvidere kræve afgivelse af en erklæring fra ansøgeren om dennes vandel. Krav om indsendelse af erklæringer må i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt til at sikre at betingelserne i stk. 2, nr. 1 - 4 og 11 for registrering som forsikringsmægler er opfyldt.

Kravet i stk. 2, nr. 11 om at der ikke må være forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover er ubetinget og er i overensstemmelse med, hvad der senest er vedtaget i love vedrørende de liberale erhverv. Den, der ønsker at blive registreret, må bringe en eventuel gæld ud af verden, og kan det ikke lade sig gøre, er det økonomiske grundlag for at drive forsikringsmæglervirksomhed for spinkelt.

Vedrørende dokumentation for kravet i stk. 2, nr. 8 om forsikringsmæglerens uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser, henvises til bemærkningerne til §§ 6 og 9.

For så vidt angår kravet i stk. 2, nr. 10 om, at forsikringsmægleren skal have etableret behørig sikkerhed, henvises til bemærkningerne til § 7.

I medfør af stk. 3 har forsikringsmæglere ansat i et forsikringsmægleraktieselskab ret til at blive optaget i registreret, når dokumentation for opfyldelsen af de i stk. 2 nr. 1-9 angivne betingelser er opfyldt. Det følger heraf, at den ansatte forsikringsmægler omfattes af forsikringsmægleraktieselskabets etablering af behørig sikkerhed, jf. bemærkningerne til § 7.

Såfremt en ansat forsikringsmægler skulle ønske at påbegynde selvstændig forsikringsmæglervirksomhed følger det af stk. 2, at der til brug for registreringen skal indsendes dokumentation for opfyldelsen af kravene i stk. 2, nr. 9-11.

En forsikringsmægler, der er registreret i henhold til stk. 2, vil naturligvis kunne begære sig registreret i medfør af stk. 3, såfremt den selvstændige virksomhed ophører og mægleren i stedet tager ansættelse hos et registreret forsikringsmæglerselskab.

I stk. 4 angives, at forsikringsmæglere omfattet af § 3, stk. 2 optages i registeret, såfremt de er registrerede i hjemlandet eller kan fremlægge et bevis fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, der er hjemstat eller seneste opholdsstat som bevis for, at de i stk. 2, nr. 2-10 angivne forhold er opfyldt, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 17.

I stk. 5 bemyndiges Finanstilsynet til at kræve de oplysninger, der skønnes nødvendige til registreringen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 6, hvorefter Finanstilsynet kan undtage fra kravet i stk. 2, nr. 1 og 5. At Finanstilsynet kan undtage fra betingelserne om teoretisk uddannelse er medtaget bl.a. for at forsikringsmæglere fra andre medlemslande kan virke her i landet også uden at have nogen teoretisk uddannelse, hvis den pågældende medlemsstat ikke stiller krav om en sådan uddannelse. Bestemmelsen tager endvidere højde for, at personer fra EU eller lande, med hvilke Fællesskabet har indgået aftale, kan optages i registeret, såfremt de har en anden teoretisk uddannelse eller lignende, der svarer til den danske.

Til § 19:

Bestemmelsen sikrer, at forsikringsmæglerselskaber og forsikringsmæglere, der er optaget i registeret i henhold til § 18, stk. 1 og 2, får mulighed for at udøve grænseoverskridende virksomhed i form af filial eller tjenesteydelser i de øvrige EU-lande eller lande, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og til dette brug har ret til at få udstedt et bevis fra Finanstilsynet, der bekræfter, at de pågældende er optaget i Forsikringsmæglerregisteret.

Til § 20:

Bestemmelsen foreskriver, at registreringen skal slettes, hvis visse forhold foreligger. Dette er i overensstemmelse med lovgivningen inden for de liberale erhverv. Efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 1 slettes et for-sikringsmægleraktieselskab, såfremt Finanstilsynet på baggrund af det indsendte årsregnskab vurderer, at selskabet ikke lever op til uafhængighedskravet, jf. bemærkningerne til § 9, eller Finanstilsynet finder, at der mellem forsikringsmæglerselskabet og virksomheder og personer foreligger snævre forbindelser af en sådan karakter, at forsikringsmæglerselskabets uafhængighed er i fare. Vurderingen af om en sådan situation foreligger, skal ske efter samme retningslinier som vurderingen på tilladelsestidspunktet, jf. bemærkningerne til § 13, stk. 3-5. Finanstilsynet kan i øvrigt med hjemmel i § 18, stk. 5 og § 27 forlange, at for-sikringsmæglerne giver Finanstilsynet de yderligere oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed herunder eksempelvis en redegørelse for ejerforhold i relation til snævre forbindelser.

Ved bedømmelsen af stk. 1, nr. 2 vil der blive lagt vægt på, om der er tale om grov eller oftere gentagen overtrædelse. Da en sletning af registeret er ensbetydende med fratagelse af retten til at udøve forsikringsmæglervirksomhed med benyttelse af den beskyttede titel, skal mindre fejl og forseelser ikke danne grundlag for fratagelse, men alene for eventuelt erstatningskrav og strafansvar m.v.

Efter stk. 2, nr. 2 slettes en registrering som forsikringsmægler kun ved konkurs, men ikke hvis forsikringsmægleren anmelder betalingsstands-ning. Ved en betalingsstandsning i modsætning til en konkurs mister forsikringsmægleren ikke rådigheden over virksomheden, selvom forsikringsmægleren bliver sat under et af skifteretten beskikket tilsyn. Et krav om at registreringen som forsikringsmægler slettes under betalingsstandsning, vil fratage forsikringsmægleren mulighed for at kunne forbedre sin egen og virksomhedens økonomiske situation.

Efter stk. 2, nr. 2 vil inddragelse af en registrering for en forsikringsmægler endvidere kunne ske, når den fordrede uafhængighed ikke længere kan dokumenteres, eller forsikringsmægleren ikke længere kan opfylde de stillede fit and proper krav. Herudover vil inddragelse af registreringen for den selvstændige forsikringsmægler tillige forekomme ved manglende tegning af ansvarsforsikring, jf. bemærkningerne til §§ 6 og 7.

Ved bedømmelsen af stk. 2, nr. 3 vil der blive lagt vægt på, om der er tale om grov eller oftere gentagen overtrædelse, jf. bemærkningerne til stk. 1, nr. 2. Sletning på baggrund af denne bestemmelse vil som udgangspunkt alene ske på baggrund af afsagte straffedomme i medfør af straffelovens berigelseskapitel, men en sletning efter denne bestemmelse vil dog også i særlig tilfælde kunne ske på andet grundlag f.eks. vil oftere gentagen overtrædelse af god forsikringsmæglerskik kunne medføre sletning af registreringen.

Bestemmelsen i stk. 2, nr. 4 svarer til, hvad der gælder for de andre liberale erhverv.

I stk. 3 angives, at registreringen af den i et forsikringsmæglerselskab ansatte forsikringsmægler slettes under samme betingelser som angivet i stk. 2, når bortset fra betingelserne i stk. 2, nr. 10 og 11.

Efter stk. 4 vil et forsikringsmæglerselskab eller en forsikringsmægler fra EU eller lande, med hvilke Fællesskabet har indgået aftale, blive slettet af registeret, såfremt betingelserne for registrering ikke længere opfyldes. Bestemmelsen forudsætter et vist samarbejde mellem de kompetente tilsynsmyndigheder.

Da det efter forslaget er Finanstilsynet, som skal foretage prøvelse af om betingelserne efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 3 og 4 er opfyldt, er det i stk. 5 fastsat, at Finanstilsynets afgørelse kan indbringes for domstolene.

Bestemmelsen i stk. 6 svarer, hvad der gælder for andre liberale erhverv.

Efter stk. 7 skal en forsikringsmægler have mulighed for at deponere sin registrering i en periode, hvor den pågældende enten ikke er ansat i et forsikringsmæglerselskab, og derfor ikke udøver forsikringsmæglervirksomhed eller blot ønsker at drive et andet erhverv. En sådan mulighed svarer til advokater og revisorers mulighed for at deponere deres bestalling i en periode og foreslås indført, således at det for forsikringsmægleren vil være administrativt ukompliceret at genoptage forsikringsmæglererhvervet.  

Til § 21:

Bestemmelsen er udtryk for en beskyttelse af kunderne i en situation, hvor et forsikringsmæglerselskab eller en forsikringsmægler slettes af registeret, og dermed ikke længere har ret til at drive forsikringsmæglervirksomhed. Det forudsættes, at forsikringsmægleren underretter de kunder, hvormed han har indgået aftale om løbende servicering af deres forsikringsforhold om virksomhedens ophør, og i denne forbindelse opfordrer kunderne til at søge anden professionel bistand.

Til § 22:

Vedtagelsen af en lov om regulering af forsikringsmæglere samt etablering af et offentligt register for forsikringsmægleraktieselskaber, ansatte og selvstændige forsikringsmæglere forudsætter tilstedeværelsen af en myndighed, hvortil administrationen af loven og registreringen kan overlades.

Det foreslås i stk. 1, at tilsynsopgaven varetages af Finanstilsynet, da der er tale om en naturlig forlængelse af de opgaver, der allerede i dag udføres af Finanstilsynet.

Tilsynet med forsikringsmæglererhvervet vil bestå i et adfærdstilsyn, der udover at vurdere om de stillede betingelser for optagelse i registeret, jf. kap. 4, vil bestå i at påse, at reglerne i § 3 overholdes. Endelig vil tilsynet skulle træffe beslutning om egnede sanktioner ved overtrædelse af loven og dennes forskrifter.

I stk. 2 foreslås, at Finanstilsynet bistås af et rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhed. Udvalget skal bl.a. medvirke ved udformningen af de specifikke krav, der skal stilles til den teoretiske og praktiske uddannelse samt til de nærmere krav, der skal stilles til etablering af ansvarsforsikring m.m.

Som det fremgår af bestemmelsen skal udvalget sammensættes af personer med kendskab til forsikringsmægling. Det rådgivende udvalg skal holde Finanstilsynet løbende orienteret med udviklingen inden for forsikringsmæglervirksomhed og vil få forelagt sager om f.eks. nægtelse af registrering af forsikringsmæglere til udtalelse.

Udvalgets forretningsorden fastsættes af Finanstilsynet.  

Til § 23:

Det foreslås i stk. 1 og 2, at Finanstilsynet fører et offentligt register over forsikringsmægleraktieselskaber, ansatte forsikringsmæglere, selvstændige forsikringsmæglere samt udenlandske forsikringsmæglere, og at Finans-tilsynet fastsætter regler om anmeldelse og registrering. Det er tanken, at der på Internettet vil være en til enhver tid ajourført oversigt over de i registeret optagne forsikringsmægleraktieselskaber og forsikringsmæglere.

I stk. 3 og 4 foreslås, at forsikringsmægleraktieselskaber i lighed med hvad der gælder for andre tilsynsbelagte aktieselskabers vedkommende tillige skal registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og at aktieselskabslovens bestemmelser om anmeldelse og registrering finder anvendelse på disse selskaber.

Gennem reglerne i stk. 3 og 4 vil forsikringsmægleraktieselskaber både kunne findes i Finanstilsynets register vedrørende forsikringsmæglere og i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register vedrørende aktieselskaber.

Til § 24:

Finanstilsynet skal overvåge, at de registrerede forsikringsmægler-aktieselskaber og forsikringsmæglere udøver deres virksomhed i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik, jf. § 4. Hvis ikke dette er tilfældet, gives der i bestemmelsen Finanstilsynet hjemmel til at udstede pålæg med det formål, at forsikringsmægleren bringer den ulovlige virksomhed til ophør. Hvis forsikringsmægleraktiselskabet eller forsikringsmægleren ikke retter sig efter Finanstilsynets pålæg, har Fi-nanstilsynet mulighed for efter reglerne i § 20 at slette registreringen, såfremt forsikringsmægleraktieselskabet eller forsikringsmægleren har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af bestemmelserne i loven.

Til § 25:

I bestemmelsen gives der Finanstilsynet mulighed for at indgive konkursbegæring, hvis en forsikringsmægler bliver insolvent. 

Til § 26:

En tilsvarende bestemmelse findes i § 50 a i lov om banker og sparekasser m.v. og i § 240 i lov om forsikringsvirksomhed.

Bestemmelsen har til formål at give Finanstilsynet mulighed for at foretage undersøgelser til fremme af gennemsigtigheden på forsikrings-mæglerområdet og er et vigtigt supplement til det adfærdstilsyn, Finanstilsynet vil føre, jf. i øvrigt bemærkningerne til § 22.

Adgangen til at samarbejde med andre myndigheder efter stk. 1, 2. pkt. skyldes, at både Forbrugerombudsmanden og Konkurrencerådet har undersøgelsesbeføjelser.

Til § 27:

I forbindelse med det løbende tilsyn er forsikringsmægleren forpligtet til at give Finanstilsynet de nødvendige oplysninger, ligesom Finanstilsynet har ret til at kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for tilsynets afgørelse af, om en fysisk eller juridisk person er omfattet af lovens bestemmelser. En tilsvarende mulighed findes i § 31, stk. 4 i lov om fondsmæglerselskaber samt § 240, stk. 3 i lov om forsikringsvirksomhed.

Til § 28:

Bestemmelsen fastslår, at ansatte i Finanstilsynet hverken må have økonomiske interesser eller på anden måde have tilknytning til forsikrings-mæglervirksomheder.

Til § 29:

Da aktieselskabsloven finder anvendelse for forsikringsmægleraktieselskaber, er det nødvendigt, at Finanstilsynet har nogle af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens beføjelser i medført af aktieselskabsloven. En tilsvarende bestemmelse findes i § 240 i lov om forsikringsvirksomhed.

I stk. 2, angives, at fristbestemmelserne, således som de er gennemført i den finansielle lovgivning iøvrigt, finder tilsvarende anvendelse. 

Til § 30:

Det foreslås at indføre samme tavshedspligt i lov om forsikrings-mæglervirksomhed, som er foreslået i alle andre tilsynslove på det finansielle område og som har til formål at gennemføre eneudrederens anbefalinger i de finanslielle tilsynslovgivning dog med den forskel, at denne lov ikke indeholder en regel svarende til § 240 c, stk. 5, nr. 7 i forslaget til ændring af lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 1 indeholder hovedreglen om Finanstilsynets tavhedspligt vedrørende fortrolige oplysninger.

Stk. 2 fastlægger, at Finanstilsynets tavshedspligt ikke ophæves, selvom den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, giver samtykke til, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger.

Finanstilsynets tavshedspligt må for det første ses som et supplement til den tavshedspligt, der er foreskrevet for forsikringsmægleres forhold. Det vil sige et ønske om af konkurrencemæssige grunde at beskytte forsikringsmægleres forretningsmæssige forhold, men i høj grad også et ønske om at beskytte forsikringsmæglerens kunder, det være privatpersoner eller erhvervskunder.

Finanstilsynets tavshedspligt er også en afgørende betingelse for den tilsynsmæssige effektivitet. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må forsikringsmæglerne og kunderne kunne nære tillid til, at tilsynet ikke videregiver oplysningerne.

Afgrænsningen af, om der foreligger samtykke, er vanskelig. Dette gælder naturligvis særligt, hvor samtykke ikke er givet udtrykkeligt, men stiltiende. Et samtykke kan ligeledes gives i såvel videregivelse af en enkelt eller enkelte oplysninger.

Et samtykke kan ofte have karakter af en anmodning om, at Finanstilsynet bekræfter et givent forhold over for eksempelvis pressen. I en sådan situation vil et samtykke til, at tilsynet kan videregive en enkelt eller enkelte oplysninger - taget ud af en større sammenhæng - kunne give et ufuldstændigt eller forvrænget billede af en sag eller et begivenhedsforløb. Finanstilsynet vil som udgangspunkt ikke have mulighed for at fremkomme med supplerende eller korrigerende oplysninger. 

En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor en forsikringsmægler giver samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger og andre forsikringsmæglere føler sig presset til at følge trop.

Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne påvirke forsikringsmægleren til at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives Finanstilsynet til brug for tilsynsvirksomheden. Og i endnu højere grad afholde forsikringsmæglerne fra af egen drift at videregive relevante oplysninger til tilsynet.

Oplysninger om en forsikringsmæglers kunder m.fl. kan kun videregives med disses samtykke. En forsikringsmægler kan derfor kun give samtykke til, at Finanstilsynet videregiver oplysninger, som stammer fra forsikringsmægleren selv eller fra korrespondancen med Finanstilsynet. Disse oplysninger må forsikringsmægleren selv antages at være i besiddelse af, hvorfor forsikringsmægleren selv frit kan foretage videregivelsen.

Det foreslås på denne baggrund, at forsikringsmæglere under tilsyn ikke skal kunne give et for Finanstilsynet forpligtende samtykke til offentliggørelse af ellers fortrolige oplysninger.

I stk. 3 er præciseret, at Finanstilsynet af egen drift i årsberetningen m.v. i summarisk eller sammenfattende form kan offentliggøre oplysninger. Det afgørende er, at det enkelte forsikringsmæglerselskab eller forsikringsmægler og kunderne ikke kan identificeres.

Stk. 4 vedrører forsikringsmæglerens relationer til kunder og trediemand, som er involveret i forsøg på at redde forsikringsmæglerselskabet eller den enkelte forsikringsmægler. Det er præciseret, at oplysninger om kundeforhold ikke kan videregives, samt at fortroligheden med hensyn til oplysninger om trediemand, der medvirker i forsøg på at redde forsikringsmægleren, også gælder efter at denne medvirken er ophørt.

Stk. 5 indeholder regler om de særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger.

I nr. 1 præciseres det, at fortrolige oplysninger kan videregives i forbindelse med efterforskning og strafforfølgning af strafbare forhold, der er omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen. 

Afgørelse af, om der foreligger en overtrædelse af tilsynslovgivningen eller straffeloven, kræver ofte en grundig efterforskning og bevisbedømmelse, førend det endeligt kan fastslås, at en overtrædelse foreligger. Finanstilsynet har i langt de fleste tilfælde hverken hjemmel til eller mulighed for at foretage en sådan efterforskning. Som følge heraf er bestemmelsens formulering præciseret således, at fortrolige oplysninger også kan videregives til brug for efterforskningen af en formodet lovovertrædelse af tilsynslovgivningen eller straffeloven.

I nr. 2 gives der mulighed for at videregive fortrolige oplysninger til vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

Nr. 3-6 svarer bl.a. til § 240 c, stk. 5, nr. 3-6 i forslaget til ændring af lov om forsikringsvirksomhed.

Nr. 7-12 svarer bl.a. til § 240 c, stk. 5, nr. 8-13 i forslaget til ændring af lov om forsikringsvirksomhed.

Det er i nr. 2 præciseret, at Finanstilsynet kun kan videregive oplysninger til myndigheder i tredielande, hvis lovgivningen i det pågældende land fastlægger en tilsvarende tavshedspligt. Det vil derfor ikke være ilstrækkeligt, at det pågældende lands tilsynsmyndighed tilkendegiver ikke at ville udlevere de pågældende oplysninger.

Det er samtidig præciseret, at bestemmelsen ikke omhandler EØS-landene. Disse lande er omfattet af nr. 10 og 11.

I stk. 6 er fastlagt, at alle, der efter den foreslåede stk. 5 modtager oplysninger fra Finanstilsynet, bliver omfattet af tilsynets tavshedspligt, forudsat der er tale om fortrolige oplysninger.

Det foreslåede stk. 6 indebærer ikke indskrænkninger i visse grundlæggende principper inden for retsplejen. Således får bestemmelsen ingen betydning på en forsvarers ret til at blive bekendt med sagens materiale.

Stk. 7 svarer til § 240 c, stk. 7 i forslaget til ændring af lov om for-sikringsvirksomhed.  

Til § 31:

Bestemmelsen indfører det princip som er gældende i den øvrige tilsynslovgivning på det finansielle område om, at alene forsikringsmæglere er part i forhold til Finanstilsynet, jf. f.eks. lov om forsikringsvirksomhed § 240 c, stk. 6.

I stk. 2 og 3 foreslås det i overensstemmelse med forslaget til ændring af lov om forsikringsvirksomhed § 240 d, at andre end forsikringsmægleren tillige kan være part i forhold til Finanstilsynet. Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende samt giver mulighed for indbringelse af Finanstilsynets afgørelse herom for Erhvervsankenævnet.

I stk. 2 er angivet de tilfælde, hvor andre end forsikringsmægleren kan anses for part.

Nr. 1 angiver, at partsstatus tillægges i de tilfælde, hvor Finanstilsynet træffer afgørelse om lovens anvendelsesområde, jf. § 3. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt en person eller selskab anses for at drive forsikringsmæglervirksomhed. Det kan medføre, at de pågældende får pålæg af tilsynet om at ophøre med at drive den form for virksomhed eller eventuel påtale for at overtræde bestemmelserne. Det synes rimeligt at tillægge denne kreds partsstatus.

Nr. 2. En virksomhed eller person, som ansøger om registrering i medfør af §§ 16-18 tillægges ligeledes partsstatus, selvom registreringen endnu ikke er foretaget med den konsekvens, at virksomheden eller personen derfor ikke er en forsikringsmægler, der er omfattet af stk. 1.

Nr. 3. Hvis Finanstilsynet nægter et selskab registrering eller sletter denne, fordi et medlem af selskabets direktion eller bestyrelse ikke anses for at leve op til kravet om hæderlighed og erfaring, anses den pågældende tillige at være part i denne del af sagen, jf. § 13, stk. 1 og 5 samt § 20, stk.1, nr. 3.

Tilsvarende vil i medfør af nr. 4 en kapitalejer, jf. § 13, stk. 2 og § 20, stk. 1, nr. 3, som efter Finanstilsynets opfattelse vil modvirke en forsvarlig drift af selskabet, også opnå partsstatus.

Nr. 4. I medfør af § 14, stk. 1 og stk. 3-6 skal Finanstilsynet godkende den direkte eller indirekte erhvervelse af kvalificerede andele samt have underretning fra en kapitalejer, hvis andel falder til under 10 pct. I øvrigt giver § 15 mulighed for at ophæve stemmeretten for ejere af kvalificerede andele. Det synes velbegrundet, at den ejer af kvalificerede andele, som afgørelsen vedrører betragtes som part, hvilket hermed præciseres i lovteksten.

Nr. 5. Finanstilsynet kan efter § 13, stk. 5 nægte at give tilladelse til et forsikringsmæglerselskab, hvis selskabet har snævre forbindelser til andre virksomheder m.v., og disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver. De virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til et selskab, hvorfor tilladelse nægtes, er ligeledes part i denne del af sagen.

Tilsvarende gælder, hvor en forsikringsmægler har snævre forbindelser til virksomheder uden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og hvor Finanstilsynet finder, at det pågældende lands lovgivning vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver, jr. § 13, stk. 5.

Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til forsikringsmæglervirksomheden partsstatus, hvis Finanstilsynet udsteder pålæg eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende.

Til § 32:

I lighed med hvad der gælder på de øvrige områder, der er underlagt Finanstilsynets virksomhed, skal Finanstilsynet afgive en årlig beretning om forsikringsmæglernes virksomhed.

Til § 33:

I lighed med hvad der gælder på de øvrige områder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn skal forsikringsmæglerne dække udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn med forsikringsmæglerne.

Til § 34:

I lighed med hvad der gælder på de øvrige områder, der er underlagt Finanstilsynets tilsyn kan Finanstilsynets afgørelser indbringes for Erhvervsankenævnet.

Til § 35:

Bestemmelsen foreskriver straf for overtrædelse af en række af forslagets bestemmelser. Formkrav, præcise informationspligter og handleforbud foreslås i det i bestemmelsen angivne omfang strafsanktioneret.

Lovforslaget er et supplement til de generelle erhvervsregulerende og forbrugerbeskyttende love og straffeloven, som gælder fuldt ud ved siden af.

I stk. 2 er det præciseret, at Finanstilsynets pålæg om at virksomhed i strid med god forsikringsmæglerskik skal ophøre, sanktioneres med bødestraf.

I stk. 3 bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af loven.

Stk. 5 giver adgang til at straffe juridiske personer, der overtræder loven med bøde.

Til § 36:

Det foreslås, at bestemmelsen i § 22 om det rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhed sættes i kraft den 1. marts 1999. Da udvalget i samarbejde med Finanstilsynet skal medvirke ved udformningen af de specifikke krav, der stilles til bl.a. den teoretiske og praktiske uddannelse af forsikringsmæglerne og til den nødvendige ansvarsforsikring m.v. foreslås det, at de øvrige bestemmelser i loven sættes i kraft den 1. oktober 1999.

Til § 37:

Bestemmelsen fastsætter overgangsregler for personer og selskaber, der på nuværende tidspunkt driver virksomhed som forsikringsmæglere.

Stk. 1 giver mulighed for registrering som forsikringsmægler, uden at leve op til kravet i lovens § 18, stk. 2 nr. 5 om dokumentation for en teoretisk uddannelse som forsikringsmægler, såfremt den pågældende i en periode på mindst 3 år inden for de sidste 5 år forud for lovens ikrafttræden i erhvervsmæssigt øjemed har drevet forsikringsformidlingsvirksomhed i et forsikringsselskab eller i en forsikringsmæglervirksomhed. 

Overgangsreglen er medtaget for ikke at fratage en række personer retten til at drive et erhverv, hvorved de har ernæret sig igennem en årrække. Ansøgning om registrering i Forsikringsmæglerregisteret skal dog være modtaget af Finanstilsynet senest den 1. januar 2000. Konsekvensen af, at ansøgningen indgives senere, er, at ansøgeren ikke kan optages i medfør af overgangsreglen, hvorfor ansøgeren skal opfylde samtlige krav til registrering som forsikringsmægler jfr. § 18. Det forudses, at bestemmelsen i stk. 1 bl.a. vil blive benyttet af de i forsikringsselskaberne ansatte assurandører, der dog til brug for Finanstilsynets vurdering af deres ansøgning iøvrigt skal opfylde betingelserne i § 18, stk. 2.

Efter stk. 2 kan Finanstilsynet i ganske særlige tilfælde optage personer i Forsikringsmæglerregisteret, der ikke opfylder betingelserne i § 18 stk. 2 nr. 5 om en teoretisk uddannelse og eller § 18 stk. 2 nr. 6 om erhvervet praktisk kunnen. Bestemmelsen forudsættes alene anvendt i ganske særlige tilfælde og giver Finanstilsynet mulighed for at optage personer efter en konkret bedømmelse af personens samlede forhold. Bestemmelsen vil bl.a. kunne finde anvendelse, såfremt en advokat eller en såkaldt forsikringsrevisor skønnes at kunne udøve virksomhed som forsikringsmægler på fuld forsvarlig vis uden at være i besiddelse af dokumentation for de nævnte kvalifikationer i henhold til § 18 stk. 2 nr. 5 og 6.

Stk. 3 foreskriver, at erhvervsmæssig forsikringsmæglervirksomhed der inden lovens ikrafttræden har været drevet i anden selskabsform end aktieselskab skal omdannes inden den 1. juli 2001, såfremt virksomheden ønskes fortsat. Omdannelsen skal ikke betragtes som et debitorskifte med de deraf følgende retsvirkninger.

Stk. 4 foreskriver, at erhvervsmæssig forsikringsmæglervirksomhed der inden lovens ikrafttræden har været drevet i aktieselskabsform samt de nye aktieselskaber, som dannes i medfør af stk. 3 inden 1. januar 2006 skal bringe deres aktiekapital op på aktieselskabslovens mindstebeløb der p.t. er 500.000 kr. Der er herved givet disse selskaber en frist af lignende varighed, som blev anvendt ved forhøjelse af selskabskapitalen i aktieselskaber og anpartsselskaber ved lov nr. 886 af 21. december 1991 om ændring af lov om aktieselskaber og lov om anpartsselskaber.

Da fristen for indgivelse af ansøgning om optagelse i Forsikringsmæglerregisteret i medfør af overgangsreglen er sat til 1. januar 2000 og da der af praktiske årsager vil gå en periode mellem en ansøgning er indgivet og registreringen er foretaget, foreslås det i stk. 5, at de personer og selskaber, der driver virksomhed under betegnelsen forsikringsmægler eller forsikringsmægleraktieselskab, fortsat skal kunne benytte denne betegnelse indtil den 1. januar 2001 uanset, at der er tale om en beskyttet titel og uanset, at de pågældende endnu ikke er optaget i Forsikringsmæglerregisteret.

Til § 38: