Indholdsfortegnelse
Forord
Finanstilsynet aflægger i denne publikation virksomhedsregnskab og beretningfor året 1999.
Beretningen afgives i henhold til de forskellige tilsynslove, mens virksomhedsregnskabetaflægges i henhold til Finansudvalgets aktstykke nr. 82 af 4. december 1996.
Virksomhedsregnskab og beretning 1999 er underskrevet af Finanstilsynetsamt påtegnet af Økonomiministeriets departement.
Det er hensigten med sammenlægningen af beretning og virksomhedsregnskabat give Finanstilsynets omgivelser et mere overskueligt og dokumenteretbillede af tilsynets virksomhed. Publikationen vil blive suppleret af enløbende offentliggørelse af materiale fra Finanstilsynet på Internettet i formaf artikler, meddelelser, statistik o. lign. Se i øvrigt www.ftnet.dk
Publikationen er opbygget omkring Finanstilsynets hovedmål, der sammenmed strategien, er de styrende elementer i tilsynets virksomhed. Virksomhedsregnskab og beretning 1999er således tiltænkt en rolle som eteffektivt instrument i økonomistyringen.
Finanstilsynet indgik for året 1999 sin første resultatkontrakt. Der afrapporteresi denne publikation på denne kontrakt ligesom tilsynets resultatkontraktfor 2000 offentliggøres i fuld tekst (Bilag 1).
Publikationen indeholder derudover bl.a. en regnskabsmæssig rapporteringvedrørende Finanstilsynets ressourceanvendelse, aktiviteter og resultatersamt en gennemgang af tilsynets personaleforhold.
K A P I T E L I
Beretning
Finanstilsynets virksomhed
Hovedformål og opgaver
Finanstilsynets centrale virksomhedsområde er det løbende tilsyn med definansielle virksomheder og
værdipapirmarkedet. Finanstilsynet har ansvarfor tilsynet med hele den finansielle sektor, som omfatter
pengeinstitutter,realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, forsikringsmæglere, pensionskasser,Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, fondsmæglerselskaber
oginvesteringsforeninger. Derudover fører Finanstilsynet tilsyn med virksomhedermed tilladelse til at drive
børsvirksomhed (fondsbørser), virksomhedsom autoriseret markedsplads, værdipapirmæglervirksomhed,
pengemarkedsmæglervirksomhed,clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed(værdipapircentraler).
Tilsynet med de finansielle virksomheder kan grundlæggende inddeles i totyper af aktiviteter: vurdering af indberetninger og undersøgelser på stedeti den enkelte virksomhed. Formålet er i begge tilfælde at vurdere den enkeltevirksomheds overholdelse af lovgivningen og dens risikoprofil. Indberetningernefra virksomhederne består af indberetninger fra ledelsen, revisioneneller den ansvarshavende aktuar. Undersøgelser på stedet anvendes førstog fremmest på områder, hvor det er vanskeligt at udarbejde eller vurdereindberetninger, eller når der er tvivl om indberetningernes gyldighed.
Finanstilsynets organisatoriske placering
Finanstilsynet er en styrelse i Økonomiministeriet og udøver sin virksomhedi henhold til gældende lovgivning og
ifølge økonomiministerens delegationaf kompetence. Det daglige samarbejde fungerer således, atFinanstilsynet
selvstændigt udøver sin tilsynsvirksomhed i overensstemmelsemed den med departementet fastlagte
samarbejdsprocedure/strategiog orienterer kun i sager af større politisk betydning departementet om
sineafgørelser.
Økonomiministerens instruktionsbeføjelser er begrænset på forsikringsområdet,hvor Forsikringsrådet træffer afgørelser i principielle spørgsmål,større sager og lignende, mens Finanstilsynet varetager den daglige administration.
Fondsrådet harsit eget kompetenceområde på værdipapirmarkedsområdetog er en uafhængig myndighed i forhold til økonomiministeren. Finanstilsynetvirker som sekretariat for Fondsrådet.
I efteråret 1999 nedsattes det Rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhed.
Finanstilsynet virker som sekretariat for udvalget, derskal bistå tilsynet ved at afgive udtalelser til brug for administrationen af lovom forsikringsmæglervirksomhed, herunder ved udstedelse af regler i henholdtil loven.
Finanstilsynet virker tillige som sekretariat for Pensionsmarkedsrådet, derskal bidrage til debatten omkring pensionsinstitutternes investeringspolitikog sikre fortsat fokus på investeringsbeslutninger samt udviklingen af medlemsindflydelse.
Ud over at referere til økonomiministeren refererer Finanstilsynet tilarbejdsministeren om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), til socialministeren om forholdvedrørende arbejdsskadessystemet og tilsynet med ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring (AES) og til erhvervsministeren om tilsynet medDanmarks Skibskreditfond. Fra 1. januar 2000 refererer Finanstilsynet tilfødevareministeren om tilsynet med Dansk Landbrugs Realkreditfond.
Organisation
Finanstilsynet har ca. 160 medarbejdere og er organiseret med en direktion, 13 kontorer samt en international
rådgiver.
Direktøren leder direktionens arbejde og står til ansvar over for ministre ogråd. Direktøren har det overordnede faglige ansvar for strategisk planlægningog fordelingen af ressourcer blandt kontorerne. De øvrige 4 medlemmeraf direktionen har fagligt ansvar for hver sit tværgående område.
Kontorerne har ansvaret for daglige aktiviteter m.m. inden for kontoretsansvarsområde. På tværs af kontorgrænserne er der fastsat ekspertisecentre,hvor viden om særligt udvalgte områder samles. Se i øvrigt bilag2.
Finanstilsynet fungerer som nævnt som sekretariat for de 4 råd/udvalg:Forsikringsrådet, Fondsrådet, Forsikringsmæglerudvalget og Pensionsmarkedsrådet.
Se bilag 3.
Finanstilsynets strategiske grundlag
Finanstilsynets arbejde er overordnet struktureret efter det strategiskegrundlag, der blev udarbejdet i 1998 samt efter tilsynets resultatkontrakt. Strategien består bl.a. af virksomhedsgrundlag, overordnet målsætning ogstrategisk målsætning. Det strategiske grundlag skal udvikles i takt med, atomgivelserne ændrer sig, men det er dog forventningen, at kernen i grundlagetkan holde i en årrække.
Virksomhedsgrundlag
Finanstilsynet skal bidrage til, at tilliden til den finansielle sektor bevares -bådei samfundet og hos den
enkelte - ved at:føre tilsyn med, at den finansielle lovgivning overholdes,deltage i udformning af den
finansielle lovgivning,indsamle og formidle information om den finansielle sektor.
Overordnet målsætning
Finanstilsynet skal som tilsynsmyndighed være respekteret for sin upartiskhed,sit høje faglige niveau samt sin
hurtige og korrekte sagsbehandling. Finanstilsynet udøver selvstændigt sin tilsynsvirksomhed i
overensstemmelsemed den med departementet fastlagte samarbejdsprocedure/strategiog orienterer kun i sager af
større politisk betydning departementet om sineafgørelser.
Strategisk målsætning
Finanstilsynet skal i de kommende år lægge vægt på formidling af aktuel ogrelevant information om den
finansielle sektor som et middel til at styrkesektoren og tilliden til den. Samtidig skal kendskabet til
Finanstilsynetsvirksomhed øges gennem elektronisk adgang til ikke-tavshedsbelagteoplysninger.
Finanstilsynet i 1999
Dette afsnit omhandler først og fremmest særlige tilsynsaktiviteter i 1999.For en nærmere gennemgang af det generelle tilsynsarbejde, metoder m.v. henvises til Beretning fra Finanstilsynet 1998, afsnittene om "Tilsynsaktiviteter",hvor tilsynsmetoderne for de forskellige brancheområder erbeskrevet.
Overordnede indsatsområder i 1999
Finanstilsynet har i løbet af 1999 arbejdet på at afdække, hvilke ændringeri det finansielle regelsæt m.v.,
som vil blive aktuelle ved en eventuel danskeurodeltagelse.
Det er Finanstilsynets vurdering, at en eventuel dansk eurotilslutning vilkræve tiltag med hensyn til tilpasning af IT-systemer, både i Finanstilsynetog i virksomhederne under tilsyn. Det er omvendt vurderingen, at der kun imindre grad vil være behov for ændringer i tilsynslovgivningen. For så vidtangår regnskabsindberetninger skal det være muligt for de finansielle virksomhederat indberette i såvel kroner som euro fra årsregnskaberne 2001.
Adgangen til at indberette i euro er begrundet i, at den generelle internationaliseringmedfører et behov hos markedet, de finansielle virksomheder ogtilsynene for at kunne sammenstille regnskaber og nøgletal.
I lyset af de finansielle virksomheders øgede grænseoverskridende aktivitetersåvel som grænseoverskridende koncerndannelser er behovet for til stadighedat videreudvikle og effektivisere det internationale tilsynssamarbejdeøget. Finanstilsynet deltager i forhandlinger i en række internationaleorganisationer. I 1999 er pågået et arbejde med at kortlægge og effektivisereFinanstilsynets internationale arbejde.
Internationalt, i de større banker, går udviklingen i retning af porteføljebaseretrisikostyring. Parallelt hermed er i såvel G-10-regi som i EU-regi i 1999 iværksat et arbejde med at afdække muligheder (og begrænsninger)ved risikostyring baseret på porteføljemodeller. På denne baggrund harFinanstilsynet i 1999 arbejdet på at afdække udviklingstendenser i bankersstyring af kreditrisiko.
Det af regeringen nedsatte udvalg om den finansielle sektor efter år 2000afsluttede sit arbejde i september 1999. Udvalget havde fået til opgave atanalysere og vurdere den teknologiske og markedsmæssige udvikling i denfinansielle sektor, herunder at indkredse de omstillingsbehov, som denfinansielle sektor står overfor, samt i lyset af udviklingsperspektiver for sektorenat overveje behovet for ændringer i lovgivningen. Finanstilsynet har iden forbindelse igangsat et arbejde med at udforme en ny lovstruktur, herunderen ny fælles rammelov for de finansielle virksomheder, der vil kunneindeholde almindelige tilsynsmæssige bestemmelser.
Finanstilsynet har også i 1999 arbejdet med anvendelse af markedsværdieri forbindelse med regnskabsaflæggelse for finansielle virksomheder - iførste omgang på livsforsikringsområdet. Økonomiministeren har nedsat et. Markedsværdiudvalg, derpå livsforsikringsområdet under Finanstilsynetsformandskab har til opgave at udarbejde retningslinier for markedsværdiansættelsebåde med hensyn til aktiver og forsikringsforpligtelser. Arbejdeti Markedsværdiudvalget kan ses i naturlig forlængelse af det arbejde, derpågår internationalt omkring harmonisering af regnskabsstandarder baseretpå stigende anvendelse af markedsværdier.
Endelig har der i såvel G-10 regi som i EU regi i 1999 været arbejdet på enrevision af kapitaldækningsregler for kreditinstitutter. Finanstilsynet harværet involveret i dette arbejde i EU-regi.
Aktiviteter i 1999 fordelt på hovedmål m.v.
I dette afsnit beskrives de områder, hvor Finanstilsynet har haft særlige aktiviteteri 1999. Afsnittet er
struktureret efter tilsynets 7 hovedmål på finansloven:Løbende overvågning, udgående inspektionsvirksomhed,
generelletilsynssager, regelarbejde og ministerbetjening, internationalt arbejde,udviklingsarbejde og
informationsvirksomhed.
1. Løbende overvågning
Af særlige områder i den løbende overvågning af den finansielle sektor harFinanstilsynet i 1999 beskæftiget
sig med nedenstående emner.
Finanstilsynet foretog i 1999 undersøgelser af pengeinstitutternes overførselaf hensættelsesengagementer og væksten i udlån. Finanstilsynet undersøgte,i hvilket omfang pengeinstitutterne overtager engagementer fra andreindenlandske pengeinstitutter, hvor det afgivende institut har hensat påengagementet. Undersøgelsen omfattede engagementer med hensættelserpå mindst 100.000 kr., som blev overflyttet i kalenderåret 1998. De 92største institutter deltog i undersøgelsen.
Der blev i alt indberettet 1.505 engagementer med en engagementssum på 1.169 mio. kr., en samlet saldo på 1.048 mio. kr. og en samlet hensættelsessumpå 592 mio. kr. I forbindelse med overflytningerne havde afgivendeinstitutter måttet afskrive 67 mio. kr. i akkord på i alt 126 engagementer. Omfanget af hensættelsesengagementer overflyttet til andre institutter erfortsat beskedent målt i forhold til institutternes samlede udlån og garantier.Det generelle billede af overflytningerne viser, at de største institutterunder ét afgiver flere engagementer, end de modtager, mens mellemstoreinstitutter under ét modtager flere engagementer, end de afgiver.
Finanstilsynet valgte i sommeren 1999 at sende en skrivelse til de pengeinstitutter,der havde en høj rente- eller aktiekursrisiko pr. ultimo juni 1999.
Skrivelsen blev sendt tilinstitutter med en renterisiko, der udgjorde mereend 15% af kernekapitalen efter fradrag, og til institutter, der ved en forholdsvislille rentestigning ikke ville kunne overholde solvenskravet på 8%eller kravet til instituttets minimumskapital, samt til institutter med en aktiebeholdning,der udgjorde mere end 60% af kernekapitalen efter fradrag. Målet var at henlede institutternes opmærksomhed på risikoen samt at sikresig, at indberetningerne var opgjort korrekt.
I efteråret 1999 gennemførte Finanstilsynet en undersøgelse af væksten ipengeinstitutternes udlån fra august 1998 til august 1999. Baggrunden forundersøgelsen var, at Finanstilsynet i forbindelsen med gennemgang afmånedsbalancerne for en del institutter kunne konstatere en kraftig stigningi udlån. Stærkt stigende udlån har tidligere vist sig at kunne være et faresignal.Tilsynet henvendte sig til alle institutter med en stigning i udlånsporteføljenpå over 20%. Institutter med en udlånsvækst over de 20% blevgjort opmærksomme herpå i forbindelse med fremtidige overvejelser ominstituttets kreditpolitik. Institutter med en udlånsvækst på 25% eller derover,hvor udlånene samtidig udgjorde mere end 2 gange egenkapitalen, blevanmodet om at redegøre for årsagerne, samt hvilke overvejelser institutternesledelse havde gjort sig i relation hertil. Størstedelen af de adspurgteinstitutter begrundede væksten i udlån med øgede kreditter til bolig- ogbyggeformål, og institutterne gav udtryk for, at væksten i udlånene varunder kontrol.
Tilsynet gennemførte en tilsvarende undersøgelse i 1998. Kun ganske fåinstitutter havde begge år en udlånsvækst over 20%.
På livsforsikrings- og pensionsområdet udsendteFinanstilsynet i oktober 1999 en skrivelse til alle livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.Skrivelsen angav, at det ved beregningen af hensættelserne vedregnskabsaflæggelsen for 1999 som udgangspunkt ville være ubetryggendeat anvende en opgørelsesrente over 4% for forsikringer, hvor der er anmeldtet omkostnings- og sikkerhedstillæg på 0,5%. De livsforsikringsselskaberog tværgående pensionskasser, som vurderet ud fra 1998-regnskaberne ikkeville have tilstrækkelig kapital til at øge hensættelserne svarende til enopgørelsesrente på under 3,5%, blev i forlængelse heraf bedt om at redegørefor finansieringen af forøgelsen af hensættelserne.
På værdipapirmarkedet virker Finanstilsynet ihenhold til værdipapirhandelslovensom sekretariat for Fondsrådet og påser som sådan overholdelsenaf de bestemmelser i loven og i bekendtgørelser, der henhører underFondsrådets kompetence. Der kan læses mere herom i Fondsrådets årlige beretning. Finanstilsynethar på baggrund af disse opgaver etableret enegentlig markedsovervågningsfunktion.
For at styrke overvågningen af handelen på Københavns Fondsbørs A/Spåbegyndte Finanstilsynet i 1998 udviklingen af et edb-system til analyse afhandler foretaget på Københavns Fondsbørs. Arbejdet med dette system erfortsat gennem hele 1999, og blev færdiggjort i slutningen af året. Arbejdethar været ganske omfattende, hvilket blandt andet skyldes indførslen af nythandelssystem på Københavns Fondsbørs (SAXESS) i sommeren 1999. Finanstilsynets nyudviklede system indeholder detaljeret information omhandler foretaget på Københavns Fondsbørs såvel som information omfondsbørsmeddelelser og andre nyheder, hvilket gør det muligt at foretagenuancerede analyser til brug for markedsovervågningen. Systemet er eteffektivt værktøj i overvågningen af handlen på Fondsbørsen samt i efterforskningenaf sager om ulovlig kursmanipulation og sager om insiderhandel.
Finanstilsynet påbegyndte i 1999 37 sager om misbrug af intern viden ogkursmanipulation, heraf var 4 sager modtaget fra udenlandske myndigheder. 11 af de påbegyndte sager blev videresendt til politimæssig efterforskning.Til sammenligning kan nævnes, at der i 1998 blev påbegyndt 52 sager, hvoraf 4 blev sendt til politimæssig efterforskning. Enkelte sager vedrører ogsåandre forhold i værdipapirhandelsloven såsom overholdelse af oplysningsforpligtelser.De påbegyndte sager er dels sager, som anmeldes til tilsynet,dels sager, som tilsynet tager op på eget initiativ.
På det finansielle område generelt har der i det sidste år været stor fokus påvirksomhedernes IT-anvendelse, da virksomhederne ihøjere og højere grader afhængige af korrekt og kontinuerlig IT-drift. Det er Finanstilsynetsopgave at føre tilsyn med de finansielle institutters IT-anvendelse. Formåletmed IT-undersøgelser er at undersøge den ledelsesmæssige styring af IT-sikkerheden.Undersøgelserne tilrettelægges med udgangspunkt i bestemmelseri lovgivningen, herunder bestemmelser om, at virksomhedens praksis/regler, forretningsgange og kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger vedrørendeIT skal være betryggende. I tilrettelæggelsen tages også hensyn tilforhold vedrørende outsourcing, organisationstilpasninger, ny teknologi,nye IT-systemer m.v. Resultatet af den gennemførte systemrevision i virksomhedenbenyttes ligeledes ved tilrettelæggelsen.
2. Udgående inspektionsvirksomhed
Finanstilsynet fører tilsyn med den finansielle sektor via vurdering af indberetningerfra institutterne og via
undersøgelser på stedet i den enkelte virksomhed. I dette afsnit fremhævesenkelte indsatsområder, der i 1999
harsuppleret Finanstilsynets almindelige inspektionsvirksomhed.
Finanstilsynet gennemførte i 1999 en tværgående undersøgelse i en rækkestørre pengeinstitutter af deres anvendelse afkreditderivater, scoremodeller,interne kreditmodeller og kreditporteføljemodeller.
Kreditderivater kan benyttes til at afdække kreditrisikoen på et engagementmed en kunde eller til at påtage sig en kreditrisiko (mod betaling). Undersøgelser af markedet for kreditderivater viser, at der indtil videre ertale om et lille specialområde; markedet ser imidlertid ud til at være voksende.I en række lande, hvor anvendelse af kreditderivater er forholdsvisudbredt, har tilsynsmyndighederne udformet retningslinier på området. Spørgsmålet drøftes endvidere i Baselkomiteen og i EU i forbindelse medrevurdering af reglerne for kapitaldækning.
Også brugen af scoremodeller er stigende både i Danmark og internationalt. Ideen med scoremodeller er at identificere de faktorer, der adskiller godelån fra dårlige lån. Ud over anvendelse som låneansøgningsværktøj kanscoremodeller bl.a. også anvendes til at foretage en løbende bonitetsvurderingog styring af instituttets kreditrisici. Interne kreditmodeller eller kreditporteføljemodelleranvendes i stigende omfang til at opgøre kreditrisikoenpå et statistisk grundlag ud fra historiske data over kundernes kreditbonitet. Det har imidlertid vist sig vanskeligere end først antaget at opstille kreditmodeller,idet det fornødne datagrundlag over udviklingen i kreditbonitetm.v. sjældent findes. Udbredelse af kreditmodeller er størst i USA, og selvder har man ingen porteføljemodeller, der dækker samtlige kreditter.
På realkreditområdet har Finanstilsynet i 1999gennemført en tværgåendeundersøgelse af realkreditinstitutternes långivning til erhvervsejendomme:privat beboelse til udlejning, kontor- og forretningsejendomme samt industri-og håndværksejendomme. Det er Finanstilsynets opfattelse, at realkreditinstitutternegenerelt værdiansætter de ejendomme (panter), der dannerbaggrund for udmålingen af realkreditlån, helt op til den handelsværdi, somer den maksimale tilladte værdi i henhold til bekendtgørelse om realkreditinstituttersværdiansættelse og låneudmåling.
På området for livsforsikring og pension undersøgteFinanstilsynet i 1999overholdelsen af bestemmelserne om registrerede aktiver i lov om forsikringsvirksomhedi en række livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Som led i tilsynet med denfinansielle sektors håndtering af år 2000-problemet blev der i 1999 gennemført inspektioner i en række udvalgte virksomheder.Finanstilsynet havde tillige ved skrivelse til alle virksomhederunder tilsyn krævet, at disse skulle foretage indberetning til tilsynet, hvisbestemte forhold ikke var gennemført i henhold til givne afslutningstidspunkter.
Overgangen til år 2000 forløb uden IT- eller forretningsmæssige problemersåvel internt i Finanstilsynet som for de finansielle virksomheder.
3. Generelle tilsynssager
På realkreditområdet har realkreditinstitutternesfinansiering af fast ejendomændret sig betydeligt i
1999. Ved årets begyndelse blev langt de flesterealkreditlån ydet som fastforrentede lån, og kun omkring hvert
tiendenyudstedte lån var rentetilpasningslån. Henover året steg andelen af nyudstedterentetilpasningslån
imidlertid, dog mest markant omkring septembermåned, hvorefter mere end hvert andet realkreditlån blev ydet som
rentetilpasningslån.Et stigende antal husejere er således mht. terminsbetalingerblevet afhængige af udviklingen
i den korte rente.
Finanstilsynet fik i 1999 en forespørgsel om, hvorvidt formidling af derivaterpå elektricitet, som handles på el-børser, vil kræve tilladelse til at drivefondsmæglervirksomhed. Det blev besluttet, at de pågældendeel-derivater eromfattet af § 2, stk. 1, nr. 9, i lov om værdipapirhandel m.v., hvilket medfører,at formidling af derivaterne som udgangspunkt kræver tilladelse.
1. oktober 1999 blev det rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhednedsat. Udvalget har til opgave at rådgive Finanstilsynet omforsikringsmæglerforhold bl.a. i forbindelse med Finanstilsynets regeludstedelse.Udvalget er sammensat af personer med kendskab til forsikringsmægling.
4. Regelarbejde og ministerbetjening
Finanstilsynet har i 1999 udstedt en række bekendtgørelser og deltaget ilovforberedende arbejde. En komplet
oversigt over Finanstilsynets regelarbejdei 1999 kan ses i bilag 7. Alle Finanstilsynets love,
bekendtgørelser,anordninger m.v. kan læses i fuld tekst i lovsamlingen på www.ftnet.dk.Nedenfor
er fremhævet enkelte love og bekendtgørelser, der har påkaldt sigsærlig opmærksomhed i 1999.
Arbejdet i udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 underØkonomiministeriet har ført til en række anbefalinger med henblik på atskabe gode rammevilkår for den finansielle sektor.
En række af disse anbefalinger har i 1999 haftindflydelse på Finanstilsynetsregeludstedelse. Bl.a. er der fremsat forslag vedrørende institutternes tavshedspligtmed henblik på at styrke muligheden for at styre de samlede risiciinden for en koncern ved en udvidelse af adgangen til at videregive kundeoplysningertil finansielle virksomheders moderselskaber. Det er i denneforbindelse en betingelse, at videregivelsen er nødvendig som et led i styringenaf koncernens virksomheder. Videregivelsen må ikke ske med henblikpå markedsføring eller kunderådgivning og må ikke vedrøre oplysningerom kundens rent private forhold.
Ligeledes som følge af udvalgets arbejde blev der ved lov nr. 328 af 31. maj1999 taget et første skridt mod indførelsen af tilsyn med holdingselskaber,hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandelei finansielle virksomheder. Med loven blev der indført kapitalkrav tildisse holdingselskaber, engagementsgrænser herfor samt ændrede ledelsesregler,hvorefter direktører i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet tilligekan være direktører i et holdingselskab, der udelukkende eller hovedsageligtejer kapitalandele i finansielle virksomheder. Næste skridt blevtaget den 2. december 1999 med fremsættelsen af en række lovforslag (L 112-117). Det foreslås, at der indføres et krav om, at Finanstilsynet skalgodkende aktionærer, og at ledelsen i holdingselskabet skal opfylde vissekrav om egnethed og hæderlighed. Derudover får Finanstilsynet mulighedfor at forlange afhændelse af kapitalandele, og at de finansielle virksomhederudskilles i en koncern for sig. Desuden udbygges reglerne om koncerninternetransaktioner.
År 2000-udvalgets anbefalinger har på realkreditområdet bl.a.ført tillovforslag L 113 fremsat den 2. december 1999 om ændring af realkreditloven. Udvalget har foreslået, at de gældende bestemmelser i realkreditlovens§ 70, stk. 2-5, ophæves. Det vil med denne regelændring til enhver tidvære op til de eksisterende aktionærer at beslutte, at realkreditinstituttetsejerstruktur ændres, så den fond eller forening, der oprindeligt ejede instituttet,ikke længere har bestemmende indflydelse.
Med lovforslaget foreslås desuden en modernisering af realkreditlovensbalanceprincip ved, at reglerne i realkreditlovens §§ 48 og 49 vedrørendeudstedelse af realkreditobligationer smidiggøres med henblik på at forbedrerammerne for realkreditinstitutternes produktudvikling. Arbejdet med enmodernisering af balanceprincippet viste, at den mest hensigtsmæssigemåde at sikre den nødvendige fleksibilitet uden at ændre ved det høje sikkerhedsniveauer at rammelovgive i realkreditloven og placere detailreguleringeni en obligationsbekendtgørelse.
Med lov om ændring af realkreditloven, lovom Dansk LandbrugsRealkreditfond m.fl. (nr. 582 af 8. juli 1999) skete der en ophævelse afafgiftsfritagelsen på indeksobligationer og i forlængelse heraf en betydeligforenkling af udlånsbestemmelserne i realkreditloven, herunder ophævelseaf bestemmelserne vedrørende indekslån. På baggrund af Finanstilsynetsrapport om finansielle koncerner, skete der en vis harmonisering af reglernevedrørende koncernforhold, således at der i højere grad er enslydendebestemmelser i de forskellige finansielle love. Endvidere indebar lovforslagetlovfæstning af gældende praksis for konvertering af realkreditlån.
Finanstilsynet har i 1999 udarbejdet en ny bekendtgørelse om opgørelse ogindberetning af store engagementer på pengeinstitutområdet. Bekendtgørelsentræder i kraft 1. juli 2000 og indeholder væsentlige ændringer påflg. områder: Obligationsspothandler udgår af engagementsopgørelsen,antallet af fradrag ved opgørelsen af engagementet er øget med 2, opgørelsenaf engagementet inden for handelsbeholdningen foretages på en nymåde, antallet af indberetninger er reduceret til én for institutter og én forkoncerner, brancheoplysninger skal medtages i indberetningsskemaerne, ogder er udarbejdet en vejledning til indberetningsskemaerne.
Der er udarbejdet tilsvarende bekendtgørelser for fondsmæglerselskaber ogrealkreditinstitutter. Bekendtgørelsen på realkreditområdet indeholder realkredit-specifikke regler for så vidt angår garantier påkrævet i henhold tilrealkreditloven, opgørelsen af engagementet uden for henholdsvis inden forhandelsbeholdningen og fradrag for engagementer sikret ved pant i beboelsesejendomme.
Finanstilsynet har deltaget i Opsparingsudvalget, derblev nedsat af økonomiministereni 1997. Udvalget afgav betænkning i september 1999 som delrapport 7 fra Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000. Betænkningenindeholder en række konklusioner og anbefalinger vedrørende forvaltningaf langsigtet opsparing i pengeinstitutters puljeordninger, investerings-og specialforeninger og skattebegunstigede opsparingsformer. Derskal nedsættes en arbejdsgruppe under forsæde af Finanstilsynet, som skaludarbejde udkast til forslag til gennemførelse af udvalgets konklusioner.
På forsikringsområdet blev den hidtidigebekendtgørelse og vejledning omregistrerede aktiver samlet i en ny, lettere revideret bekendtgørelse i lys afden tværgående undersøgelse af selskabernes overholdelse af bestemmelserneom registrerede aktiver i lov om forsikringsvirksomhed.
I 1999 blev lov omforsikringsmæglervirksomhed (nr. 238 af 20. april 1999)vedtaget. Loven finder anvendelse på forsikringsmæglervirksomhed, derdrives som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, aktie- eller anpartsselskab. Loven gælder også for personer, der som ansatte i sådanne virksomhedervirker som forsikringsmæglere. Disse grupper skal fra den 1. januar 2000 søge Finanstilsynet om tilladelse til at drive forsikringsmæglervirksomhedinden virksomheden påbegyndes. Ved forsikringsmæglervirksomhedforstås erhvervsmæssig formidling af tilbud om direkte forsikringer fraflere fritvalgte forsikringsselskaber. For at opnå tilladelse skal et forsikringsmæglerselskabblandt andet opfylde krav om uafhængighed af forsikringsselskaber,krav om fornøden garantistillelse og kunne dokumentere athave tegnet ansvarsforsikring samt oprettet klientkonto. Ansatte forsikringsmæglereskal opfylde krav om praktisk og teoretisk viden om forsikringsmæglervirksomhed.Der gælder overgangsregler for såvel ansatte forsikringsmægleresom forsikringsmæglerselskaber, der forud for 1. januar 2000 er beskæftiget med forsikringsmæglervirksomhed.
Finanstilsynet har i 1999 udsendt bekendtgørelse om revisionensgennemførelsei finansielle virksomheder og finansielle koncerner. Bekendtgørelsentrådte i kraft den 31. december 1999 med virkning for det regnskabsår, derpåbegyndtes den 1. januar 1999 eller senere. Bekendtgørelsen implementereren række ændringer i forhold til den tidligere gældende revisionsbekendtgørelse.Ændringer er bl.a., at bestemmelserne i § 20, stk. 1, og § 21,stk. 1, om dækkede aktiver er udvidet til også at omfatte realkreditinstitutterog fondsmæglerselskaber, og at revisors kontrol af fondsmæglerselskabersoverholdelse af §§ 5 og 6 i Værdipapirhandelsloven er udvidet til atomfatte de øvrige værdipapirhandlere, pengeinstitutter og realkreditinstitutter.Der stilles ikke længere krav om, at erklæringerne efter bekendtgørelsens § 4, stk. 4 og 5, om spekulationsforretninger og koncerninterne transaktionerskal gives for dattervirksomheder, som ikke er under tilsyn, ligesomder ikke længere stilles et generelt krav om indsendelse af revisionsprotokollaterfor ikke-finansielle dattervirksomheder. I stedet skal alle væsentligebemærkninger fra dattervirksomhedernes protokollater omtales ikoncernprotokollatet.
Finanstilsynet har desuden udsendt regnskabsbekendtgørelser forrealkreditinstitutter,for Arbejdsmarkedets Tillægspension, for LønmodtagernesDyrtidsfond samt for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Målet med bekendtgørelsen om realkreditinstitutters regnskabsaflæggelsehar været i videst mulige omfang at tilpasse regnskabsbestemmelserne forrealkreditinstitutter til de gældende regnskabsregler for pengeinstitutter og dervedfastsætte kravom mere overskuelige og informative realkreditinstitutregnskaber.
For Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond erder i regnskabsbekendtgørelserne tilføjet bestemmelser om offentliggørelseaf nøgletal svarende til gældende bestemmelser for livsforsikringsselskabermed de nødvendige udeladelser og tilpasninger. Herudover er indføjetbestemmelser om skematisk oplysning om de enkelte investeringsaktiversmarkedsværdi og afkast til markedsværdi svarende til, hvad der gælder forlivsforsikringsselskaber.
Regnskabsbekendtgørelserne kan sammen med de relevante vejledningerog skemasæt findes på Finanstilsynets hjemmeside, www.ftnet.dk, underpunktet "Lovsamling og afgørelser".
Finanstilsynet har ansvaret for udpegning af offentlige repræsentanter ipengeinstitutter,realkreditinstitutter samt livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber. Der har i 1999 været afholdt ét møde mellem økonomiministeren ogde offentlige repræsentanter i livs- og pensionsforsikringsaktieselskaber, og 33 offentlige repræsentanter er udnævnt eller genudnævnt.
5. Internationalt arbejde
I 1999 blev der udpeget en international rådgiver, der har til opgave at koordinereog styrke prioriteringen af
Finanstilsynets internationale aktiviteter. Tilsynet deltager i en række råd, udvalg, arbejdsgrupper m.v. i
både nordisk,EU- og anden sammenhæng. Bilag 5 giver en komplet oversigt overFinanstilsynets deltagelse i
internationalt arbejde. I dette afsnit er kun deinternationale aktiviteter, der har påkaldt sig særlig
opmærksomhed i 1999,medtaget.
Finanstilsynet er formand for en arbejdsgruppe om genforsikring i deninternationale sammenslutning af forsikringstilsynsmyndigheder, IAIS. Arbejdsgruppen har medlemmer fra USA, Japan, Storbritannien, Tyskland,Frankrig, Schweiz, Holland, Mexico, Chile, Guernsey og EU. Den har tilopgave at drøfte og komme med forslag om tilsyn med forsikringsselskabersgenforsikringsdækning og tilsyn med genforsikringsselskaberne.
Finanstilsynet har desuden haft formandskabet for en nordisk arbejdsgruppe,som har udarbejdet udkast til en fællesnordisk Memorandum ofUnderstanding vedrørende samarbejde inden for kredittilsyn, forsikringstilsynog tilsyn med investeringsforeninger.
Finanstilsynet deltager i den Banktilsynsmæssige Komité underDen europæiskeCentralbank (ECB) og i arbejdsgrupper herunder. I "Working Groupon Developments in Banking" har der i 1999 især været fokus på temaersom fusioner og akkvisitioner blandt kreditinstitutter og betydningen af teknologifremskridtfor pengeinstitutter.
Finanstilsynet har desuden deltaget i Det Rådgivende Bankudvalgs tekniskeundergruppe (TSG), der blev nedsat i oktober 1998 med henblik på at se påmulighederne for en revision af kapitaldækningsreglerne samt komme medkonkrete forslag til nye regler med det formål at opnå en bedre overensstemmelsemellem institutternes faktiske risikostyring og incitamenter til atrisikosikre, herunder gennem mere retvisende kapitalkrav til de forskelligerisici. Der er bl.a. blevet arbejdet med tilsynsprocessen, risikovægtning, risikoreduktionog konsolidering.
Arbejdet i TSG blev afsluttet med afgivelse af rapport til Det RådgivendeBankudvalg i august 1999. Kommissionens konsultationspapir (GreenPaper) er nu i høring i alle medlemslande.
På værdipapirområdet er Finanstilsynet medlem afFESCO (Forum ofEuropean Securities Commissions), der blev etableret i 1997, og hvis medlemmerer værdipapirtilsynene i EØS-landene. FESCO har afholdt 4 møderi 1999. På mødet i januar 1999 underskrev medlemmerne en aftale om samarbejde,udveksling af oplysninger og overvågning af værdipapirmarkedet. På samme møde blev det besluttet at etablere FESCOPOL, hvor erfarnemedarbejdere med ansvar for overvågning af værdipapirhandlen mødesregelmæssigt for at drøfte emner af fælles interesse og afklare emner vedrørendesamarbejdet. I april offentliggjorde FESCO "European Standardson Fitness and Propriety to provide investment services". På et møde idecember 1999 vedtog FESCO "Standards for Regulated Markets" og "Market Conduct Standards for Participants in an Offering". For yderligereinformationer henvises til FESCO’s hjemmeside på adressen www.europefesco.org.
Finanstilsynet deltager endvidere i Kommissionens ekspertarbejdsgruppevedrørende forslag til direktiv om forsikringsmæglere. Forslaget finderanvendelse på alle formidlere af forsikringer, der indeholder ansvarsdækninger.
Direktivet kan betyde, at f.eks. også banker, bilforhandlere ogrejsebureauer, der sælger forsikringsprodukter, omfattes af krav om deansattes uddannelse om ansvarsforsikringer og finansiel kapacitet samtskærpede regler om forsikringsmæglernes oplysningspligt over for forbrugerne. Gruppen har i 1999 afholdt 1 møde. Det forventes, at Kommissionen vilfremlægge et endeligt forslagtil direktiv om forsikringsmæglere forRådet i juni 2000.
6. Udvikling af tilsynsinstrumenter og -metoder
Finanstilsynet søger via udviklingsprojekter løbende at ajourføre og forbedresit arbejde. Udviklingen i den
omkringliggende verden stiller heletiden nye krav, som må honoreres for, at tilsynsfunktionen til stadighed
ertidssvarende og tillidsvækkende. Nogle af Finanstilsynets udviklingsprojekterer beskrevet under de forskellige
faglige hovedmål.
Blandt udviklingsprojekterne i 1999 kan nævnes arbejdet med at udvikle etsystem til vurdering af specifikke risici i deenkelte finansielle selskaber. Ivurderingerne indgår nøgletal, selskabets virksomhedsområde, vurdering afledelse og koncernforhold.
Der er ligeledes arbejdet med udvikling af redskaber til krisehåndtering ienrække instituttyper. Arbejdet har medført nedsættelse af krisegrupper samtudarbejdelse af krisemanualer.
I foråret 1999 blev der internt i Finanstilsynet udarbejdet en rapport med detformål at kortlægge og effektivisere Finanstilsynets deltagelse i internationalttilsynssamarbejde. Rapporten foreslår en række indsatsområder i detfremtidige internationale arbejde. Rapportens anbefalinger har bl.a. medførten forbedret intern orientering på det internationale område.
På området for forsikringsmæglere har 1999været året, hvor hele dette nyetilsynsområde for alvor skulle udvikles. Det har bl.a. medført, at der er vedtageten lov om forsikringsmæglere, udarbejdet de nødvendige bekendtgørelsersamt opbygget et administrativt system til håndtering af tilsynetmed forsikringsmæglerne.
For at øge vidensdelingen og sikre en god intern information harFinanstilsynet i 1999 installeret et Intranet. Intranettetsindhold er i høj gradbestemt af medarbejdernes ønsker og idéer til tilgængelig fælles information.Intranettet blev lanceret i sensommeren og indeholder bl.a. forretningsgange,diverse håndbøger, interne rapporter, intern telefonbog, bibliotekssystemsamt en komplet elektronisk lovsamling på tilsynsområdet.
7. Informationsvirksomhed
Finanstilsynet udgav i 1999 11 publikationer og udsendte 21 pressemeddelelser(foruden meddelelser om udgivelser).
Alle publikationer og pressemeddelelserkan læses i fuld tekst på Finanstilsynets hjemmeside.
Som opfyldelse af et resultatmål for 1999offentliggjorde Finanstilsynet idecember 1999 en komplet lovsamling for hele Finanstilsynets tilsynsområdepå Finanstilsynets hjemmeside. Lovsamlingen bliver løbende opdateret.
Affødt af År 2000-udvalgets behandling af nøgletal ogdette udvalgs anbefalingaf obligatoriske nøgletal iværksatte Finanstilsynet et udviklingsarbejdemed henblik på at sikre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaberoffentliggør en række nøgletal i deres regnskaber, samt atoffentligheden får elektronisk adgang til disse nøgletal, der belyser virksomhedernesøkonomiske styrke og risikoprofil.
Hensigten er at skabe øget gennemsigtighed i den finansielle sektor. I forbindelsemed fastlæggelsen af de obligatoriske nøgletal har der været nedsaten arbejdsgruppe med repræsentation af Finanstilsynet og relevanteinteresseorganisationer, hvis opdrag har været at fremfinde et antal obligatoriskenøgletal. Gennem en møderække har arbejdsgruppen fremfundet etantal nøgletal, som de finansielle virksomheder bliver pligtige at udarbejdeog offentliggøre første gang på baggrund af 1999-årsregnskaberne og fremtidigtpå baggrund af såvel halvårs- som årsregnskaber.
Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde i 1999. Herefter resterer i regi afFinanstilsynet at sikre offentligheden elektronisk adgang til nøgletallene. Dette sikres ved at gøre nøgletallene tilgængelige på tilsynets hjemmeside.Tallene udsendes første gang i foråret 2000, når virksomhedernes 1999-årsregnskaberforeligger offentliggjort.
Som et led i tilsynets informationsvirksomhed har Finanstilsynet i foråret 1999 holdt et foredrag i Litauen om det danske realkreditsystem. Foredragetbestod dels af en gennemgang af forudsætningerne for et effektivt realkreditsystem,herunder tinglysningssystemet med registrering af pantet, reglerom værdiansættelse etc., dels en gennemgang af tilsynet med realkreditinstitutterne.
EU-kommissionens TAIEX-kontor anmodede Danmark om at tilrettelæggeet seminar i december 1999 for højerestående repræsentanter fra samtligeEU-kandidatlande med henblik på at give dem viden om gennemførelse afEU’s bestemmelser om kapitalbevægelser og finansielle tjenester iDanmark. Finanstilsynet holdt et indlæg vedrørende banker, forsikringsselskaber,fondsmæglerselskaber og børstilsyn.
Forventninger til de kommende årsudvikling
Udviklingen i sektoren
En gunstig konjunkturudvikling siden 1993 har givet sig udslag i en genereltgod og stigende indtjening for store
dele af den finansielle sektor. Denneudvikling fortsatte i 1999.
I de senere år har man kunnet iagttage en øget koncentration og koncerndannelsei den danske finansielle sektor, herunder dannelse af finansiellekonglomerater med selskaber, der driver forskellige former for finansielvirksomhed. Parallelt hermed er der sket en øget grænseoverskridende aktivitetog koncerndannelse på tværs af landegrænser inden for den nordiskefinansielle sektor. Det har betydet, at definitionen af det traditionelle hjemmemarkedgradvist er under forandring i retning af i højere grad at omfattedet nordiske marked.
Forvaltning af pensionsmidler og anden kapitalforvaltning er et forretningsområdei vækst. I de finansielle virksomheder og koncerner har pensions-og kapitalforvaltningsområdet derfor også efterhånden udviklet sig tilet af de helt centrale forretningsområder. Det vil fremover højst sandsynligtbetyde tilsvarende øget konkurrence om adgang til forvaltning af kunderspensionsmidler.
Endelig må den teknologiske udvikling og væksten i finansielle ydelser formidletover telefon og Internettet forventes at betyde strukturelle ændringerfor den finansielle sektor i de kommende år. Alene det forhold, at etablerings-og driftsomkostninger m.v. vil kunne reduceres betragteligt ved salgaf finansielle ydelser over telefon og Internet, må forventes at betyde ændredekonkurrencevilkår i den finansielle sektor og give nemmere adgang tilnye aktører på det finansielle marked.
Det må også forventes, at der bliver tale om stadigt mere differentieredestrategier for de enkelte virksomheder og koncerner.
Finanstilsynet vil i år 2000 påbegynde opbygning af en forbedret statistik oganalyse til belysning af den struktur- og markedsmæssige udvikling i denfinansielle sektor. Generelt er det Finanstilsynets opfattelse, at det statistiskegrundlag for information og risikooplysninger om de finansielle virksomhederog om det finansielle marked skal tilpasses den struktur- og markedsmæssigeudvikling og herunder f.eks. de øgede grænseoverskridendeaktiviteter. I modsat fald vil der være en risiko for, at der tilvejebringes etufuldstændigt billede af udviklingen på det danske finansielle marked.
Det er i den forbindelse endel af Finanstilsynets strategiske grundlag, at definansielle markeder gennem markedsdisciplin selv har en vigtig rolle, sammenmed Finanstilsynet, i at sikre en stabil finansiel sektor, som offentlighedenkan have tillid til.
Det er derfor Finanstilsynets strategiske målsætning, at tilsynet i de kommendeår skal lægge øget vægt på formidling af information om den finansiellesektor som et middel til at styrke sektoren og tilliden til den. F.eks. skal Finanstilsynet gennem øget formidling af sammenlignelig informationmodvirke de vanskeligheder, kunder og investorer har ved at vurdere virksomhedernesøkonomiske styrke og risikoprofil, og derigennem bidrage tilen bedre konkurrence i sektoren. Samtidig skal disse oplysninger give deenkelte ledelser bedre mulighed for at vurdere deres virksomheders risikoprofili forhold til andre tilsvarende virksomheder.
I første omgang har Finanstilsynet gennemført den del af år 2000-udvalgetskonklusioner, der vedrører offentliggørelse af nøgletal. Af udvalgets rapport,der blev afsluttet i efteråret 1999, fremgår det således (s. 33), at "Udvalget anbefaler, at der opbygges et sæt af nøgletal rettet mod de professionelleaktører på de finansielle markeder. Nøgletallene skal i femårsoversigterbelyse de finansielle virksomheders økonomiske styrke og risikoprofil."
Nøgletal i femårsoversigter inkl. spredningsmål offentliggøres første gang forpengeinstitutter med virkning fra årsregnskabet 1999. Finanstilsynet har derudoverstillet den finansielle sektor i udsigt, at yderligere risikonøgletal vilblive aktuelle i de kommende år, og at der specielt i de kommende år skalarbejdes videre med nøgletal for forsikringsområdet og investeringsforeninger.
Endelig må det forventes, at der i de kommende år vil blive lagt øget vægtpå harmonisering af værdiansættelsesprincipper i regnskabsregler baseretpå markedsværdier. Ordentlige sammenligningsmuligheder mellem virksomhedernekræver, at værdiansættelse af aktiver og forpligtelser er ensartet,også set i lyset af den stigende koncerndannelse, hvor forskellige virksomhedsarterog forretningsområder lægges sammen.
Udviklingen internt i Finanstilsynet
I 1999 indgik Finanstilsynet for første gang en etårig resultatkontrakt medØkonomiministeriets departement.
Finanstilsynets har i løbet af 1999 arbejdetmed at integrere resultatkontraktkonceptet i sin interne planlægning
ogbudgettering, således at der for år 2000, foruden Finanstilsynets samlederesultatkontrakt, er indgået interne
resultatkontrakter på kontorniveau.
Erfaringerne med dette harhidtil været positive, og det er hensigten, at deninterne budgettering og planlægning i fremtiden skal foregå efter disse retningslinier.
Finanstilsynets resultatkontrakt for år 2000 indeholder resultatkrav på allede væsentligste aktivitetsområder. Aktivitetsområderne er opdelt i hovedmål,der følger Finanstilsynets optagelse på finansloven. Hvis man imidlertidskal fremhæve de væsentlige indsatsområder, kan man pege på 4 områder:For det første skal der iværksættes en række initiativer, der sigter modat konsolidere og forbedre kvaliteten i Finanstilsynets arbejde. For det andetskal der gennemføres et omfattende projekt, der sigter mod en optimeringaf Finanstilsynets undersøgelses- og vurderingsmetoder. For det tredje erder øget fokus på det internationale arbejde, og endelig for det fjerde afspejlerresultatkontrakten, at lov om forsikringsmæglervirksomhed træder ikraft 1. januar 2000.
Herudover vil år 2000 blive præget af arbejdet med den fælles tilsynslov,som skal på lovprogrammet i folketingsåret 2000/2001. Den fælles tilsynslovindgår indirekte i resultatkontrakten som en del af Finanstilsynets bidragtil lovprogrammet 2000/2001.
Der henvises til bilag 1 for resultatkontraktens fulde ordlyd.
Kvaliteten i Finanstilsynets arbejde
I 1999 udvalgte Finanstilsynets sagsområder, hvor der var opstillet særligekrav til sagsbehandlingstiderne.
I 2000 er de tre indsatsområder udvidet,således at væsentligt flere sagsområder er blevet omfattet af
resultatkrav.
Når der ses bort fra undersøgelser af finansielle virksomheder, hvor der eropstillet et særskilt resultatkrav, dækker resultatkravet nu langt hovedpartenaf de sager, som involverer eksterne parter.
Resultatkravet til sagsbehandlingstiderne er, at Finanstilsynet skal svare påhenvendelser inden 30 dage. Hvis sagen er tilstrækkeligt oplyst, skal sagenafsluttes inden 30 dage. I modsat fald skal der indhentes yderligere oplysninger,hvilket udløser en ny 30-dages frist, når oplysningerne foreligger.
Der vil desuden i år 2000 blive gennemført en test af hele Finanstilsynetstelefonbetjening. Baggrunden er en målsætning om, at man hurtigt bliverstillet videre til den relevante sagsbehandler, når man ringer tilFinanstilsynet. Hvis testen viser, at Finanstilsynets telefonbetjening er mangelfuld,vil der blive iværksat initiativer, der kan rette op på eventuelle uhensigtsmæssigeforhold.
Endelig vil der blive iværksat et forsøg, hvor Finanstilsynet gennem en uformeldrøftelse på de årlige møder med direktionen i de største finansiellekoncerner danner sig et indtryk af, hvordan disse opfatter samspillet medFinanstilsynet. Det er hensigten, at denne dialog på sigt skal udvides til ogsåat omfatte den øvrige del af Finanstilsynets omgivelser, som foruden definansielle virksomheder bl.a. er pressen og det politiske system.
Efter drøftelserne med direktionen i de største finansielle koncerner evaluererFinanstilsynets direktion resultatet, og positiv og negativ kritik blivervideregivet til de ansvarlige kontorer. Finanstilsynet håber på denne måde,at dialogen med de finansielle koncerner vil starte en intern dialog iFinanstilsynet om kvalitet og god service.
Finanstilsynets fokus på god kvalitet begrænser sig imidlertid ikke til ovennævnteområder. På området "Regelarbejde og ministerbetjening" er detf.eks. blevet præciseret, at Finanstilsynets bidrag til lovprogrammet ogbesvarelse af folketingsspørgsmål skal have en høj kvalitet og overholde detidsfrister, som er aftalt med departementet. I det hele taget er det målsætningenat inspirere til et fagligt miljø, hvor hurtig og korrekt sagsbehandlinger en integreret del af det daglige arbejde.
Udvikling af undersøgelsesmetoder
Det er en målsætning for Finanstilsynet til enhver tid at anvende de bedsteundersøgelsesmetoder. Dette
kræver et stadigt udviklingsarbejde, såFinanstilsynet kan være på forkant med udviklingen på de finansielle
markeder.
Det er umuligt at undersøge alle forhold hos de tilsynsbelagte virksomheder,og Finanstilsynet koncentrerer derfor sin tilsynsindsats om devæsentligste risikoområder i de finansielle virksomheder.
Finanstilsynet har udpeget ekspertisekontorer på de forskellige risikoområder,og i år 2000 skal der udarbejdes en analyse af undersøgelsesmetoderneinden for risikoområderne: markedsrisiko, porteføljepleje, kreditrisiko,koncernrisiko og ejendomsrisiko.
Disse risikoområder går i vid udstrækning på tværs af de traditionelle brancher- pengeinstitutområdet, fondsmægler- og investeringsforeningsområdet,forsikringsområdet og realkreditområdet - som er udgangspunktet forarbejdsdelingen mellem Finanstilsynets kontorer. Det er derfor indbygget iprojektet, at den viden, ekspertisekontorerne kommer frem til gennem deresanalysearbejde, formidles til de relevante kontorer i Finanstilsynet.
Enøget indsats i det internationale arbejde
Tilsynsarbejdet bliver stadig mere kompliceret, fordi en stadig større del afaktiviteterne ligger uden for
det land, som fører tilsyn med den pågældendevirksomhed. Denne udvikling forstærkes dels af koncentrationen
på detdanske finansielle marked dels af fusioner og partnerskaber på tværs afgrænserne.
Der er derfor behov for et øget tilsynssamarbejde på tværs af landegrænserog i internationale fora, så markedskendskabet øges, og mulighederne for atpåvirke, henholdsvis blive påvirket, i relation til udviklingen af regulerings- ogtilsynsmetoder forbedres. Det er endvidere vigtigt med en aktiv danskdeltagelse i forbindelse med tilblivelsen af internationale regler og standardervedrørende den finansielle sektor. Dette har stor betydning for de fremtidigerammevilkår for den finansielle sektor.
Der er formuleret 3 resultatkrav til det internationale arbejde: For det førstehar Finanstilsynet formandskabet i en international arbejdsgruppe, der bl.a. har til formål at udarbejde standarder for tilsynsmyndighedernes vurderingaf forsikringsselskabernes genforsikringsdækning. For det andet er der vedtagetet resultatkrav, der skal sikre, at der foreligger en strategi forFinanstilsynets deltagelse i de forskellige internationale komitéer ogarbejdsgrupper. Hensigten hermed er at øge den danske gennemslagskraft ide internationale fora. For at afprøve om resultatkravet kan implementeresog har den ønskede effekt, skal kravet foreløbigt gennemføres i 2 kontorer.
Endelig er der et resultatkrav, som vedrører det danske formandskab for EUi efteråret 2002. For at forberede dette arbejde, skal der allerede i år 2000udarbejdes en oversigt over de emner på det finansielle område, som forventesog/eller ønskes at være på dagsordenen under formandsperioden.
Lov om forsikringsmæglervirksomhed
Lov om forsikringsmæglervirksomhed trådte i kraft 1. januar 2000. Herefterskal forsikringsmæglere have
Finanstilsynets tilladelse til at drive virksomhed,ligesom forsikringsmæglerne bliver underlagt et løbende
tilsyn baseretpå indberetninger. Finanstilsynet har fastsat nærmere regler for bl.a. mæglernesteoretiske
uddannelse og god forsikringsmæglerskik. Hvis forsikringsmæglerneikke lever op til de fastsatte regler, kan
Finanstilsynet inddragetilladelsen til at drive forsikringsmæglervirksomhed.
Forsikringsmæglerne skal indsende deres ansøgning om at drive mæglervirksomhedinden 1. april 2000. Finanstilsynet har pr. 1. april 2000 modtagetca. 750 ansøgninger. For at få afviklet denne ansøgningspukkel, er det et resultatkrav, at derinden 1. juli skal foreligge en plan for behandlingen afansøgninger, samt at der skal besluttes et måltal for det antal ansøgninger,der skal behandles i år 2000.
For at håndtere indberetningerne fra forsikringsmæglerne er det vedtagetsom resultatkrav, at der skal opbygges et edb-baseret indberetningssystem. Indberetningssystemet skal kunne udarbejde forskellige statistikker, der kananvendes i tilsynet med mæglerne. I tilknytning til opbygning af indberetningssystemeter der påbegyndt et pilotprojekt om elektronisk arkiv. Det erhensigten at etablere et system, så alle oplysninger, der indsendes tilFinanstilsynet i forbindelse med ansøgning om godkendelse som forsikringsmægler,kan indsendes såvel elektronisk som på papir. I denne forbindelseskal der etableres mulighed for at indscanne papiroplysninger til brugfor elektronisk arkiv. Pilotprojektet om elektronisk arkiv gennemføres på ensådan måde, at erfaringerne kan anvendes på andre områder.
Lovreform af den finansielle tilsynslovgivning
Den øgede integration af de finansielle markeder herunder koncernudviklingenbevirker, at der er behov for at
gennemføre en ny lovstruktur, der delsskal sikre ensartet behandling af ens finansielle produkter, dels
muliggøreen række forenklinger og moderniseringer.
I betænkning nr. 1376 afgivet af Økonomiministeriets udvalg om den finansiellesektor efter 2000 anbefales det, at der igangsættes et udredningsarbejde,der har til formål at udarbejde forslag til en ny lovgivningsstruktur.
Anbefalingen er senere blevet fulgt op i regeringens "Redegørelse om denfinansielle sektor" til Folketinget fra december 1999.
Lovreformarbejdet kommer til at foregå i to trin. I første trin foretages ensamling af visse bestemmelser fra de finansielle love i en fælles lov omfinansielle virksomheder. I andet trin foretages en generel gennemgang afden øvrige finansielle lovgivning med henblik på at skabe en ensartet strukturog sikre, at forskelligheder beror på reelle behov.
I første trin forventes den fælles lov om finansielle virksomheder at bestå afregler om koncern- og ejerforhold, ledelse, regnskab og revision og almindeligetilsynsmæssige bestemmelser, herunder regulering af Finanstilsynetstavshedspligt og partsbegreb. Dette kombineres med sektorlove indeholdendeden særlige regulering af de forskellige typer aktiviteter, der er velbegrundetud fra den enkelte sektors egenart/produkter.
Det er planen, at der kan fremsættes forslag til lov omfinansielle virksomhedertil efteråret 2000 samt forslag til konsekvensændringer af de eksisterendefinansielle love. Herefter vil de resterende lovændringer (den nyestruktur i sektorlovene) med henblik på gennemførelsen af den samlede lovreformkunne gennemføres i folketingssamlingen 2001/2002.
K A P I T E L I I
Beretning
Driftsregnskab, bevillingsafregning og
opsparingsoversigtDe økonomiske rammer for Finanstilsynets virksomhed fastsættes af Folketinget gennem de årlige bevillingslove.
Ifølge tilsynslovene skal de tilsynsbelagte virksomheder dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed. Udgifterne fordeles mellem de enkelte typer af finansielle virksomheder efter opgørelse af størrelsen af de ressourcer, der er anvendt på tilsynet med de forskellige virksomhedstyper. I tilsynslovene er fastsat, hvorledes udgifterne i form af afgifter skal fordeles mellem institutterne inden for den enkelte type af finansiel virksomhed.
Driftsregnskab
Af tabel II.1 fremgår driftsregnskabet for Finanstilsynet for årene 1996-1999 samt budget for 2000.
Udgifter i 1999
Af tabel II.1 fremgår det, at der stort set har været balance mellem de samlede udgifter og bevillinger. Det
er resultat af et mindre forbrug af løn på 2,5 mio. kr. og et merforbrug på øvrig drift på 2,6 mio. kr.
Ifølge lov om forsikringsvirksomhed skal Finanstilsynet senest ved udgangen af september meddele forsikringsselskaberne størrelsen af deres bidrag for det pågældende finansår. På dette tidspunkt foretages en fordeling af udgifterne mellem hovedområderne: Forsikringsområdet, pengeinstitutområdet (herunder investeringsforeninger og specialforeninger samt øvrige virksomheder) og realkreditområdet.
Finanstilsynets regnskab indeholder købsmoms, mens bevillingen er eksklusiv moms. Købsmomsen indgår i Finanstilsynets afgiftsopkrævning.
Eventuelle forskelle mellem Finanstilsynets faktiske indtægter og udgifter overføres og indregnes i det kommende års afgifter. Der er derfor altid balance mellem indtægter og udgifter i driftsregnskabet.
Indtægter i 1999
Salg af varer og tjenesteydelser omfatter indtægter fra salg af tilsynets trykte publikationer. Det samlede
salg udgør imidlertid kun et beløb på 7.683 kr. i 1999. De faldende indtægter på dette område afspejler, at
Finanstilsynets publikationer nu er til rådighed på Internettet.
Renter m.v. skyldes, at Finanstilsynet i 1998 og 1999 har været omfattet af statens ordning med selvstændig likviditet. Indtægterne på denne konto stammer fra renter af Finanstilsynets løbende overskydende likviditet, idet staten ikke rentemæssigt er blevet kompenseret for, at Finanstilsynets afgifter opkræves ultimo året.
Bevilling for 2000
Bevillingen for 2000 stiger med omkring 6,4 mio. kr. i forhold til den samlede bevilling for 1999. Stigningen
består af stigninger i lønsummen på 3,2 mio. kr. og i øvrige driftsudgifter på 3,2 mio. kr.
Stigningen i bevillingerne til løn og drift skyldes tilførsel af nye tilsynsopgaver samt generelle reguleringer. Med vedtagelsen af lov om forsikringsmæglere øgedes Finanstilsynets bevillinger med 2,1 mio. kr. til brug for tilsynet med forsikringsmæglere.
Hertil kommer, at Finanstilsynet med virkning fra 2000 har fået en ændret ordning vedrørende selvstændig likviditet. Det rentetab ved den nye ordning, der påføres staten som følge af, at Finanstilsynets gebyrer opkræves ultimo året, modsvares af et beregnet rentetab. Dette rentetab er beregnet til
2,5 mio.kr. og er optaget på driftsregnskabet for 2000.
Tabel II.1
Finanstilsynets driftsregnskab 1996-1999 og budget for 2000
| Mio. kr. Løbende priser |
1996 Regnskab |
1997 Regnskab |
1998 Regnskab |
1999 Bevilling |
1999 Tillægs- Bevilling |
1999 Regnskab |
1999 Bevilling |
2000 Bevilling 1) |
| Lønudgifter | 49,9 | 56,1 | 57,3 | 62,0 | 0,4 | 62,4 | 59,9 | 65,6 |
| Øvrige driftsudgifter | 41,0 | 36,8 | 36,0 | 39,9 | 0,1 | 40,0 | 42,6 | 43,2 |
| Betalt moms 2) |
6,2 | 5,1 | 5,0 | - | - | - | 6,4 | - |
| Udgifter i alt | 97,1 | 98,0 | 98,3 | 101,9 | 0,5 | 102,4 | 108,9 | 108,8 |
| Kontrol- og tilsynsafgifter | 97,1 | 98,0 | 97,9 | 101,5 | 0,5 | 102,0 | 108,3 | 108,7 |
| Salg af varer, tjenesteydelser | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,1 | 0,0 | 0,1 | 0,0 | 0,1 |
| Renter m.v. | - | - | 0,4 | 0,3 | - | 0,3 | 0,6 | - |
| Indtægter i alt | 97,1 | 98,0 | 98,3 | 101,9 | 0,5 | 102,4 | 108,9 | 108,8 |
| Årets resultat | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 | 0,0 |
| 1. Med vedtagelsen af lov om ændring af lov om
forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven og lov om fondsmæglerselskaber,
hvori kapitalkrav og ledelsesbestemmelser ændredes, forøgedes den bevillingsmæssige ramme med i alt 0,5
mio. kr. for 1999. 2.Finanstilsynets driftsudgifter indeholder i modsætning til bevillingen ikke-fradragsberettiget købsmoms, som modsvares af opkrævning gennem afgifter. |
||||||||
Bevillingsafregning og oversigt over
reserver for 1999Bevillingsafregningen viser afvigelserne mellem bevillingerne ifølge finansloven (inkl. tillægsbevillingsloven) og de faktiske udgifter.
I løbet af 1999 fik Finanstilsynet forøget bevillingerne gennem en tillægsbevilling, der blev givet som følge af Folketingets vedtagelse af lov om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven og lov om fondsmæglerselskaber, hvori kapitalkrav og ledelsesbestemmelser ændredes. Tillægsbevillingen bestod af 0,4 mio. kr. til lønsum og 0,1 mio. kr. til driftsudgifter, i alt 0,5 mio. kr.
Det samlede resultat for 1999 blev, at der i forhold til bevillingerne (inkl. tillægsbevillinger) realiseredes et overskud på lønsummen på 2,5 mio. kr. og et underskud på 2,6 mio. kr. på den øvrige drift. Da der er renteindtægter på 0,6 mio. kr., bliver det samlede resultat et overskud på 0,5 mio. kr., der overføres til reserver.
Finanstilsynets reserver er uforbrugte bevillinger fra tidligere år, der kan bruges i efterfølgende finansår. Først når reserverne anvendes, opkræves de tilsvarende afgifter hos institutterne. Finanstilsynet får dermed ikke forrentet sine reserver.
Af opgørelsen i tabel II.2 over reserver til videreførsel pr. 31. december 1999 fremgår det, at Finanstilsynet har reserver på ca. 9,1 mio. kr. Heraf består de 5,7 mio. kr. af reserver på lønsummen, mens reserverne på øvrig drift udgør 3,4 mio. kr.
Udviklingen i det akkumulerede overskud fremgår af tabel II.3
Tabel II.2
Bevillingsafregning og reserver for 1999
| 1.000 kr | Lønsum | Nettoudgifter øvrig drift |
I alt |
| Bevilling (inkl. tillægsbevilling) Regnskab |
62.400 59.899 |
40.000 42.557 |
102.400 102.456 |
| Afvigelse mellem bevilling og regnskab | 2.501 | -2.557 | -56 |
| Korrektioner Renter Omflytninger, bevillingstekniske |
- |
579 - |
579 - |
| Årets tilgang til reserver | 2.501 | -1.978 | 523 |
| Reserver fra tidligere år Årets tilgang til reserver 2) |
3.220 2.501 |
5.392 1) -1.978 |
8.612 523 |
| Reserver til videreførsel | 5.721 | 3.414 | 9.135 |
| 1. Finanstilsynet har fået indregnet differencen på 85.200 kr. i
bevillingsafregningen for 1999 (jf. side 17 i Virksomhedsregnskab 1998). 2. På grund af systemmæssige uoverensstemmelser er der en difference mellem bevillingsafregningen i statsregnskabet og virksomhedsregnskabet. Efter Finanstilsynets opfattelse udviser virksomhedsregnskabet det korrekte beløb til videreførsel. |
|||
Tabel II.3
Reserver til videreførsel
| 1.000 kr Løbende priser |
Årets tilgang | Ultimo reserver |
| 1996 | -3.267 | 6.199 |
| 1997 | -2.689 | 3.510 |
| 1998 | 5.102 | 8.612 |
| 1999 | 523 | 9.135 |
I 2000 forventer Finanstilsynet at bruge af reserverne til udvikling af nye tilsynsinstrumenter, edb-udvikling og til opfyldelse af nye krav til arbejdspladsernes indretning samt til individuelt tilpassede arbejdspladser.
Afgifter
Af tabel II.4 fremgår afgifternes fordeling på følgende typer af finansiel virksomhed: Pengeinstitutter m.v., realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v., investeringsforeninger og specialforeninger og øvrige virksomheder (omfattende børsområdet samt ATP, LD og fra 1999 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES)).
Afgifterne fordeles mellem de forskellige brancher på basis af opgørelser over aktiviteterne på områderne. De opkrævede afgifter er således udtryk for den realiserede tilsynsindsats over for de forskellige brancheområder.
Af tilsynspolitiske årsager er der ikke opstillet budget for 2000 for fordelingen af afgifter mellem de forskellige typer af finansielle virksomheder.
Tabel II.4
Afgifter fordelt efter instituttype
| Mio.kr. (løbende priser) Branche |
1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
| Pengeinstitutter m.v. | 47,7 | 47,2 | 46,6 | 48,2 |
| Realkreditinstitutter | 11,5 | 10,8 | 11,4 | 14,3 |
| Forsikringsselskaber mv. | 29,3 | 30,4 | 28,7 | 32,8 |
| Investeringsforeninger og specialforeninger |
3,1 | 3,4 | 3,8 | 4,8 |
| Øvrige virksomheder | 5,5 | 6,2 | 7,4 | 8,2 |
| I alt | 97,1 | 98,0 | 97,9 | 108,3 |
K A P I T E L I I I
Resultatanalyse for 1999
- hovedformål
Tabel III.1 viser fordelingen af Finanstilsynets udgifter på de enkelte fagligehovedmål m.v. i perioden 1996 til 1999. Til sammenligning er medtagetde budgetterede udgifter for 1999 og 2000. De budgetterede udgifter omfatterFinanstilsynets bevilling på finansloven.
Fordelingen af udgifterne på de faglige hovedmål m.v. er sket på baggrundaf de enkelte medarbejderes tidsregistrering samt ved direkte fordeling afrelevante driftsomkostninger på hovedmålene.
I modsætning til andre offentlige institutioner afholdes udgifter til pensioneredetjenestemænds pensioner løbende af Finanstilsynet, idet de modsvaresaf opkrævede afgifter i institutter under tilsyn. Disse udgifter til tjenestemandspensionerbelaster derfor ikke statens udgifter.
Overordnet må det ved vurderingen af afvigelser mellem regnskab og detbudgetterede forbrug under bevillingen tages i betragtning, at budgetteringenfinder sted i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til finanslov fordet pågældende finansår. Forslaget udarbejdes i april måned, hvilket betyder,at der som regel kommer en række ændringer i budgetforudsætningerne,inden det pågældende finansår starter. Disse ændringer tages der højdefor ved den interne detailbudgettering, som finder sted i november/december,men som ikke offentliggøres.
Det realiserede resultat sammenholdt med bevillingerne for 1999 udviserfor en række hovedmåls vedkommende forholdsvis store afvigelser.
Finanstilsynet arbejder med udvikling af planlægnings- og budgetproceduren. Denne udvikling forventes at resultere i mere præcise budgetter ogsåledes medføre en større overensstemmelse mellem bevilling/budget ogefterfølgende realiseret forbrug.
Under hjælpefunktioner har der været et merforbrug af driftsmidler. Detskyldes ombygning og indretning af et nyt servicecenter, afslutning af.udviklingen afmarkedsovervågningssystemet, ekstraordinære advokatudgiftersamt udgifter i forbindelse med imødegåelse af år 2000-problemer,herunder udskiftning af adgangssystem. Der er også i 1999 udskiftet mangepc'ere, ligesom skærpede krav til arbejdspladsernes indretning har medførten stigning i takten af den løbende udskiftning af kontorinventar.
Tabel III.1
Fordeling af udgifter på Finanstilsynets faglige hovedmål m.v.1)
| 1.000 kr. Niveau 1999 |
1996 Regnskab |
1997 Regnskab |
1998 Regnskab |
1999 Bevilling |
1999 Regnskab |
2000 2) Bevilling |
| 1. Løbende overvågning 3) | 26.281 | 26.401 | 11.566 | 13.855 | 11.117 | 14.900 |
| 2. Udgående inspektionsvirksomhed | 12.887 | 12.531 | 12.709 | 13.598 | 10.641 | 13.100 |
| 3. Generelle tilsynssager | - | - | 10.413 | 10.009 | 13.795 | 10.600 |
| 4. Regelarbejde og ministerbetjening 4) | 8.817 | 9.709 | 4.779 | 4.936 | 5.106 | 4.900 |
| 5. Internationalt arbejde | - | - | 5.926 | 5.318 | 6.127 | 5.800 |
| 6. Udvikling af tilsyns- instrumenter og -metode | 2.668 | 4.185 | 7.793 | 10.050 | 7.865 | 9.800 |
| 7. Informationsvirksomhed | 2.712 | 3.324 | 3.107 | 2.934 | 3.363 | 3.400 |
| Faglige hovedmål i alt | 53.365 | 56.150 | 56.293 | 60.700 | 58.014 | 62.500 |
| 8. Hjælpefunktioner | 29.457 | 24.278 | 23.553 | 24.100 | 28.184 | 28.500 |
| 9. Generel ledelse og administration | 12.141 | 13.021 | 11.506 | 13.000 | 12.164 | 11.300 |
| 10. Pensioner m.v. | 4.076 | 4.523 | 4.367 | 4.100 | 4.094 | 4.000 |
| 11. Renter | - | - | - | - | - | 2.500 |
| Udgifter i alt | 99.039 | 97.972 | 95.719 | 101.900 | 102.456 | 108.800 |
| Index | 100 | 99 | 97 | 103 | 103 | 110 |
| Ressourceandel 5) | 12,3 | 13,3 | 12,0 | 12,8 | 11,9 | 10,4 |
| 1. Fra 1998 blev det tidligere hovedmål Løbende
overvågning og sagsbehandling opdelt i Løbende overvågning og Generelle tilsynssager, mens det tidligere
hovedmål Udvikling af regelgrundlaget blev opdelt i Regelarbejde og ministerbetjening og Internationalt
arbejde. 2. Bevillingen for 2000 er i niveau 2000 og udarbejdet april 1999. 3. For 1996-1997 omfatter Løbende overvågning det tidligere hovedmål Løbende overvågning og sagsbehandling. 4. For 1996-1997 omfatter Regelarbejde og ministerbetjening det tidligere hovedmål Udvikling af retsgrundlaget. 5. Ressourceandel er Generel ledelse og administration i % af Udgifter i alt. |
||||||
Faglige hovedmål m.v.
I det følgende vil der blive afrapporteret på Finanstilsynets aktiviteter i 1999inden for de faglige hovedmål. For målsætninger og resultatkrav for 2000henvises der til beretningsdelens afsnit om forventninger til den fremtidigeudvikling samt til bilag 1, hvor Finanstilsynets resultatkontrakt år 2000 eroptrykt.
Tabel III.2 viser i oversigtsform Finanstilsynets opfyldelse af resultatkontrakten
1999. Resultatkontrakten for 1999 trådte i kraft pr. 1. marts 1999.
Tabel III.2
Opfyldelse af Finanstilsynets resultatkontrakt 1999
| Hovedmål | Antal resultatkrav |
Helt opfyldt | Næsten opfyldt | Ikke opfyldt |
| Løbende overvågning | 2 | 2 | - | - |
| Udgående inspektionsvirksomhed | 1 | - | 1 | - |
| Generelle tilsynssager | 0 | - | - | - |
| Regelarbejde og ministerbetjening | 4 | 3 | 1 | - |
| Internationalt arbejde | 2 | 2 | - | - |
| Udvikling af tilsynsinstrumenter og - metoder | 4 | 2 | 2 | - |
| Informationsvirksomhed | 3 | 2 | 1 | - |
| Generel ledelse og administration | 5 | 4 | 1 | - |
| I alt | 21 | 15 | 6 | - |
1. Løbende overvågning
Den løbende overvågning omfatter behandling af periodiske indberetningersom regnskaber,
revisionsprotokollater, kapitaldækningsopgørelser, aktuarberetningersamt andre løbende indberetninger fra
tilsynsbelagte virksomheder. Desuden indgår sagsbehandling i forbindelse med stiftelse og ophøraf finansielle
virksomheder, ændringer i deres ledelse og organisation samtdispensationer.
Af tabel III.3 fremgår antallet af institutter, som Finanstilsynet fører tilsynmed. Antallet er opgjort som de institutter, der har betalt bidrag tilFinanstilsynet. Det betyder for eksempel, at de datacentraler, som den finansiellebranche ejer i fællesskab, ikke tælles som særskilte institutter undertilsyn.
Der opstilles ikke budget for antal institutter under tilsyn, idet fremtiden pådette område bestemmes af udviklingen i den finansielle sektor.
Tabel III.3
Antal institutter under tilsyn
| 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | |
| Pengeinstitutter m.v.1) | 214 | 218 | 222 | 220 |
| Realkreditinstitutter | 8 | 8 | 9 | 9 |
| Forsikringsselskaber og pensionskasser | 329 | 317 | 306 | 298 |
| Børs- og fondsmæglerselskaber | 9 2) | 41 | 36 | 34 |
| Investeringsforeninger og specialforeninger | 68 | 68 | 75 | 87 |
| Øvrige 3) | 5 | 5 | 5 | 6 |
| I alt | 633 | 657 | 653 | 654 |
| 1. Pengeinstitutter m.v. omfatter Skibskreditfonden og
Garantifonden samt fra 1998 udenlandske kreditinstitutter, som Finanstilsynet fører likviditetstilsyn med. 2. Tallet omfatter børsmæglerselskaber, der havde tilladelse, før lov om fondsmæglerselskaber trådte i kraft den 1. januar 1996, og børs- og fondsmæglerselskaber, der fik tilladelse i 1996. 3. Omfatter Københavns Fondsbørs A/S, FUTOP Clearingcentralen A/S, Værdipapircentralen, ATP, LD og fra 1999 AES. |
||||
I 1999 påbegyndte Finanstilsynet forberedelsen af tilsynet medforsikringsmæglere,som pr. 1. januar 2000 som følge af lov om forsikringsmæglervirksomhedunderlægges tilsyn. Forsikringsmæglerne skal herefter have tilladelsetil at drive virksomhed. Ansøgning om at drive forsikringsmæglervirksomhedskal indgives til Finanstilsynet inden 1. april 2000. Finanstilsynet har ved fristens udløb modtaget ca. 750 ansøgninger.
I 1998 påbegyndtes udviklingen af et edb-system til overvågning af handlenpå Københavns Fondsbørs. Dette udviklingsarbejde fortsatte gennemhele 1999. I 1999 var det et resultatkrav, at overvågningen på børsområdetskulle styrkes, bl.a. ved at udarbejde forretningsgange for indhentning afoplysninger til markedsovervågningssystemet. Resultatkravet blev opfyldt.
Markedsovervågningssystemet samler detaljeret information om handlerforetaget på børsen, fondsmeddelelser og andre nyheder, hvilket gør systemettil et effektivt værktøj i efterforskningen af sager om ulovlig kursmanipulationog sager om insiderhandel.
Finanstilsynet modtager hvert år et stort antal indberetninger fra samtligeinstitutter under tilsyn. Af tabel III.4 fremgår antallet af periodiske indberetningerpå en række områder. Såvel antallet af institutter som typen erafgørende for antallet af periodiske indberetninger. Eksempelvis skal derfor pengeinstitutter ud over regnskaber og revisionsprotokollater også gennemgåskvartalsvise indberetninger af regnskabsoplysninger, kvartalsviseeller - afhængig af størrelsen på pengeinstituttet - halvårlige kapitaldækningsopgørelsersamt indberetninger vedrørende store engagementer. På livsforsikringsområdet skal der ud over årsregnskaber og revisionsprotokollaterogså gennemgås aktuarberetninger.
Tabel III.4
Antal periodiske indberetninger
| 1998 | 1999 | |
| Regnskabsindberetninger m.v. | 5.721 | 5.916 |
| Revisionsprotokollater 1) | 875 | 923 |
| Aktuarberetninger | 116 | 102 |
| 1. Antallet af revisionsprotokollater overstiger antallet af institutter under tilsyn, jf. tabelIII.3, da der, fortrinsvis i de største virksomheder, udarbejdes et revisionsprotokollat af såvel den interne som den eksternerevision. | ||
I 1998 var det målsætningen, at revisionsprotokollater skulle være færdigbehandletsenest 60 dage efter modtagelsen. I 1998 blev 37% af revisionsprotokollaternebehandlet inden for fristen på 60 dage.
Fra 1. marts 1999 blev resultatkravet til behandling af revisionsprotokollaterskærpet, således at alle revisionsprotokollater skulle gennemgås inden 30 dage med henblik på at identificere de revisionsprotokollater, der krævedeyderligere sagsbehandling. Formålet hermed har været at give mulighedfor en hurtig indsats over for eventuelle problemer i institutterne.
Det skærpede resultatkrav har nedbragt sagsbehandlingstiden væsentligt. Efter 1. marts 1999 modtog Finanstilsynet 453 protokollater 1) ;451 blev gennemgåetinden 30 dage, hvilket giver en målopfyldelse på 99,6%. Tallenefor 1998 og 1999 er dog ikke helt sammenlignelige, idet kravet i 1998 var,at sagen skulle være afsluttet, mens kravet i 1999 var, at protokollaterneinden 30 dage skulle gennemlæses med henblik på at identificere de protokollater,som krævede yderligere sagsbehandling. For 2000 er det tilføjet, atbehandlingen af revisionsprotokollater skal være afsluttet efter senest 6måneder.
Det var endvidere målsætningen både i 1998 og 1999, at aktuarberetningerskulle være færdigbehandlet senest 60 dage efter modtagelsen. I 1998 blev 7% behandlet inden for tidsfristen. I 1999 blev dette forbedret til 27%. Foryderligere at fremskynde behandlingen af aktuarberetningerne, er det for 2000 besluttet at indføre som resultatkrav, at beretningerne skal gennemlæsesinden 30 dage og afsluttes efter senest 6 måneder. Hensigten er densamme som for revisionsprotokollater, nemlig at give mulighed for en hurtigindsats over for eventuelle problemer i institutterne.
Finanstilsynet har i Tabel III.5 for årene 1996-1999 opgjort antallet af sagerog breve, der vedrører hovedmålet Løbende overvågning.
1.I følge tabel III.4 modtog Finanstilsynet i alt 923 protokollater. Ca halvdelen af disse indkom før 1. marts og derfor ikke omfattet af behandling inden 30 dage.
Tabel III.5Antal sager og breve
| 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | |
| Antal oprettede sager | 1.074 | 4.147 | 1.903 | 1.898 |
| Antal indgående breve | 8.534 | 7.941 | 8.958 | 10.870 |
| Antal udgående breve | 3.526 | 3.723 | 4.020 | 4.249 |
| Anm. 1: Tallene for 1996 og 1997 relaterer sig til det
daværende hovedmål Løbende overvågning og sagsbehandling. Anm 2: Antallet af oprettede sager i 1997 er ikke direkte sammenligneligt med de øvrige år. Dette skyldes, at Finanstilsynet på grund af overgang til en ny femårs journalperiode pr. 1. januar 1997 måtte nyoprette et stort antal sager primo 1997. Anm. 3: Allerede i 1998 blev der oprettet 468 sager om år 2000-problemet. |
||||
Herudover var der i Finanstilsynets resultatkontrakt for 1999 udvalgt yderligere2 sagsområder, hvor tilsynet opstillede særlige krav tilsagsbehandlingstiderne. Det drejer sig om koncerninterne lån og garantier (sikkerhedsstillelse)og indenlandske forespørgsler.
95% af sagerne vedrørende koncerninterne lån og garantier (sikkerhedsstillelse)skal være behandlet inden 30 dage.
90% af sagerne vedrørende indenlandske forespørgsler skal besvares eller,såfremt behandlingen kræver indhentning af yderligere oplysninger,bekræftes inden 30 dage.
Der har været 129 sager vedrørende koncerninterne lån og garantier. 95%blev behandlet inden 30 dage. Der har været 410 sager vedrørende indenlandskeforespørgsler, og 91% blev behandlet inden 30 dage. Det må vurderes,at resultatkravene på disse områder har resulteret i en kortere sagsbehandlingstid.
I 2000 er resultatkravene til sagsbehandlingstiderne udvidet, således at derer fastsat resultatkrav til de fleste sagsgrupper inden for løbende overvågning.Kravet er, at 85% af sagerne skal besvares eller, såfremt behandlingenkræver indhentning af yderligere oplysninger, bekræftes inden 30 dage.
2. Udgående inspektionsvirksomhed
Dette hovedmål omfatter alt arbejde i forbindelse med inspektioner på stedeti de enkelte tilsynsbelagte
virksomheder. Det drejer sig om forberedelse,gennemførelse og opfølgning på inspektioner.
Af tabel III.6 fremgår antallet af undersøgelser,som Finanstilsynet harudført i perioden 1996-1999. Antal undersøgelser er opgjort for områderne:pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber (herunder pensionskasser),investeringsforeninger og specialforeninger samt øvrige institutter(omfatter fondsmæglerselskaber og fællesejede datacentraler m.v.).
Antallet omfatter både hovedundersøgelser, der består i en total gennemgangaf et institut, samt funktionsundersøgelser, hvor et udvalgt områdeundersøges (f.eks. dele af markedsrisikoområdet i et pengeinstitut eller værdiansættelseaf domicilejendomme).
I 1999 var det planlagt at gennemføre 138 undersøgelser. Som det fremgåraf tabel III.6, er antallet af undersøgelser for 1999 opgjort på 2 måder. Denførste kolonne for 1999 opgør antallet som påbegyndte undersøgelser i 1999. Disse tal er opgjort på samme måde som tallene for de foregående år.Den anden kolonne opgør tallene som afsluttede undersøgelser, hvilket svarertil opgørelsesmetoden for resultatkontrakten. Differencen mellem de 2kolonner skyldes således, at 10 undersøgelser var påbegyndt, men ikkeafsluttet inden udgangen af 1999.
Opgør man antallet af undersøgelser som påbegyndte undersøgelser, fårman en målopfyldelse på 96%. Det tilsvarende tal for 1998 var 94%. Opgøres antallet som afsluttede undersøgelser, er målopfyldelsen 91%.
Tabel III.6
Antal undersøgelser
| 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | 2000 | |
| Pengeinstitutter | 86 | 77 | 77 | 87 | 87 |
| Realkreditinstitutter | 9 | 14 | 14 | 8 | 8 |
| Forsikringsselskaber og pensionskasser | 20 | 20 | 21 | 22 | 14 |
| Investeringsforeninger og specialforeninger | 0 | 0 | 10 | 4 | 4 |
| Øvrige institutter | 5 | 1 | 13 | 14 | 12 |
| I alt | 120 | 112 | 135 | 135 | 125 |
|
Anm. 1: Antallet af undersøgelser i 1999 er opgjort på 2 måder. Venstre kolonne opgør
antallet som påbegyndte undersøgelser; højre kolonne opgør antallet som afsluttede undersøgelser. 1. Omfatter fondsmæglerselskaber og fællesejede datacentraler m.v. |
|||||
Det er en målsætning, at undersøgelsesberetningerne skal være udarbejdetsenest 60 dage efter det afsluttende møde med instituttets ledelse. På deafsluttende møder gennemgås resultatet af Finanstilsynets undersøgelse afinstituttet. I 1998 udarbejdedes 26% af de interne afrapporteringer om.undersøgelser(undersøgelsesberetninger) inden 60 dage. I 1999 er detteforbedret, således at 51% af undersøgelsesberetningerne blev udarbejdetinden 60 dage, mens 49% blev udarbejdet efter fristens udløb. I år 2000 vilFinanstilsynet fastholde sit fokus på udarbejdelsen af undersøgelsesberetninger.
Målet for udgående inspektionsvirksomhed er at fastholde det planlagteniveau for 2000. Undersøgelsesplanerne kan omprioriteres, hvis udviklingeni den finansielle sektor nødvendiggør det, men undersøgelsesniveauetmå ikke formindskes.
3. Generelle tilsynssager
Generelle tilsynssager omfatter behandling af ankenævnssager, sager omaktindsigt, forespørgsler samt
sekretariatsbetjening af Forsikringsråd,Fondsråd, Forsikringsmæglerudvalg og Pensionsmarkedsråd.
I tabel III.7 er opgjort antallet af Erhversankenævnssager samt antallet afsager om aktindsigt, generelle forespørgsler (herunder sager om lovfortolkning)samt øvrige generelle tilsynssager, som bl.a. omfatter forskelligeudvalg, tilrettelæggelse af tilsynsarbejdet samt sekretariatsbetjening afForsikringsråd, Fondsråd, Forsikringsmæglerudvalg og Pensionsmarkedsråd.
Tabel III.7
Ankenævnssager, aktindsigt og forespørgsler
| 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | ||
| Antal oprettede Erhvervsankenævnssager | 21 | 55 | 16 | 12 | |
| Antal oprettede aktindsigtssager | 25 | 39 | 42 | 26 | |
| Generelle forespørgsler | |||||
| Antal oprettede sager | 155 | 358 | 475 | 282 | |
| Indgående breve | 341 | 579 | 715 | 550 | |
| Udgående breve | 280 | 366 | 696 | 545 | |
| Øvrige generelle tilsynssager | |||||
| Antal oprettede sager | 243 | 290 | 187 | 153 | |
| Indgående breve | 863 | 835 | 960 | 1140 | |
| Udgående breve | 460 | 463 | 609 | 597 | |
For år 2000 er det fastsat som resultatkrav til sagsbehandlingstiderne påsamtlige generelle tilsynssager på nær udvalgsarbejde, at 85% af sagerneskal besvares eller, såfremt behandlingen kræver indhentning af yderligereoplysninger, bekræftes inden 30 dage.
4. Regelarbejde og ministerbetjening
Regelarbejde og ministerbetjening omfatter udarbejdelse af lovforslag ogbekendtgørelser i samarbejde med
Økonomiministeriets departement samtbetjening af ministeren vedrørende bidrag til besvarelse af
folketingsspørgsmål,borgerbreve m.v.
I 1999 blev der inden for de fleste tilsynslove fremsat forslag til ændringer.I alt blev 8 lovforslag fremsat. I forbindelse med Finanstilsynets bidrag tillovprogrammet var det et resultatkrav, at den tidsplan for udarbejdelse aflovforslagene, der var aftalt med departementet, skulle holdes. Resultatkravet blev opfyldt for alle 8 love. Der var 2 temaer, som gik igen iændringerne: koncernregler og bestemmelser om institutternes tavshedspligt. Der henvises til beretningsafsnittet for en nærmere beskrivelse aflovarbejdet.
23 bekendtgørelser var omfattet af resultatkrav i 1999. Kravet var, at bekendtgørelserneskulle udstedes inden udgangen af 1999. Af de 23 bekendtgørelserblev 17 udstedt inden udgangen af året. 5 af de resterende blev udstedt kortefter nytår, mens én afventede internationale forhandlinger.
Derudover er der blevet udstedt 16 bekendtgørelser i 1999, således at der ialt blev udstedt 33 bekendtgørelser, hvilket er et usædvanligt stort antal.
Det har endvidere været et resultatkrav i 1999, at lovbekendtgørelser forlove vedtaget i 1999 skulle udarbejdes senest 3 måneder efter en lovs vedtagelse.Dette krav er vedtaget for at sikre, at brugerne af loven har letadgang til den opdaterede lov. 5 ændringslove blev vedtaget i 1999. Resultatkravet om udarbejdelse af lovbekendtgørelser blev opfyldt i alle 5tilfælde.
I 1999 var det et særligt indsatsområde, at Finanstilsynet skulle erhverve sigden nødvendige indsigt i anden lovgivning til at kunne rådgive regeringenom den mest hensigtsmæssige snitflade mellem den finansielle lovgivningog anden lovgivning. Dette mål blev opfyldt ved, at der blev oprettet ekspertisecentrepå områderne: forbrugerlovgivning, skattelovgivning og konkurrencelovgivning.
Af tabel III.8 fremgår antallet af sager samt ind- og udgående breve indenfor grupperne: folketingsspørgsmål og ministerbetjening, herunder besvarelseaf borgerbreve, love, bekendtgørelser og vejledninger samt øvrigesager. Opgjort på denne måde er aktivitetsniveauet samlet set nogenlundeuændret i forhold til de 3 foregående år.
Tabel III.8Regelarbejde og ministerbetjening
| 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | ||
| Folketingsspørgsmål og ministerbetjening | |||||
| Antal oprettede sager | 102 | 107 | 145 | 129 | |
| Antal indgående breve | 368 | 302 | 488 | 312 | |
| Antal udgående breve | 129 | 127 | 200 | 211 | |
| Love, bekendtgørelser og vejledninger | |||||
| Antal oprettede sager | 113 | 169 | 114 | 131 | |
| Antal indgående breve | 1053 | 960 | 770 | 773 | |
| Antal udgående breve | 567 | 382 | 495 | 556 | |
| Øvrige sager | |||||
| Antal oprettede sager | 29 | 36 | 23 | 21 | |
| Antal indgående breve | 35 | 34 | 33 | 25 | |
| Antal udgående breve | 29 | 30 | 27 | 21 | |
5. Internationalt arbejde
Internationalt arbejde omfatter arbejde vedrørende EU, andet internationaltsamarbejde, herunder nordiske
arbejdsgrupper, samt bilateralt samarbejdemed andre landes tilsynsmyndigheder som led i varetagelsen af
hjemlandstilsynmed institutter under tilsyn. Der henvises til bilag 5 for en kompletoversigt over de
internationale udvalg og arbejdsgrupper, som Finanstilsynetdeltager i.
På dette område var det et resultatkrav, at der inden udgangen af 1999 skullevære opstillet en beskrivelse af prioriteringen af samarbejdet med deudenlandske tilsynsmyndigheder og internationale organisationer. Dettemål blev nået med udarbejdelse af en intern rapport, "Internationalt tilsynssamarbejde",der blev færdig i april 1999.
Desuden er der som en del af opfyldelsen af resultatkontrakten blevet udarbejdeten oversigt over de ændringer i det finansielle regelsæt samt øvrigetiltag fra Finanstilsynets side, som vil blive nødvendige ved en eventueldansk eurodeltagelse.
Af tabel III.9 fremgår antallet af sager, rejser og rejsedage fordelt på henholdsvisEU og andet internationalt arbejde.
Tabel III.9Internationale rejser og rejsedage
| 1998 | 1999 | ||
| EU arbejde | |||
| Antal oprettede | 133 | 111 | |
| Antal rejser | 140 | 182 | |
| Antal rejsedage | 306 | 405 | |
| Andet internationalt arbejde | |||
| Antal oprettede sager | 145 | 136 | |
| Antal rejser | 109 | 132 | |
| Antal rejsedage | 355 | 416 | |
Som det fremgår af tabellen, er rejseaktiviteten steget betydeligt. Antallet afEU-rejser er steget fra 140 til 182, svarende til en stigning på 30%. Dengennemsnitlige rejsetid på EU-rejser er uændret: 2,2 dage i både 1998 og 1999. Antallet af andre internationale rejser er steget fra 109 til 132, svarendetil ca. 21%. Den gennemsnitlige rejsetid på andre internationale rejseri 1998 var 3,3 dage og 3,2 dage i 1999.
Den øgede rejseaktivitet afspejler dels internationaliseringen i den finansiellesektor - og dermed nødvendigheden af tilsynssamarbejde på tværs aflandegrænser - dels et stigende behov for dansk deltagelse i udviklingen afinternationale regler, standarder og tilsynsmetoder i forskellige internationalefora.
6. Udvikling af tilsynsinstrumenter og -metoder
Dette hovedmål omfatter udvikling af nye metoder til at føre tilsyn med denfinansielle sektor. Det kan for
eksempel være udvikling af nye indberetningssystemer,systemer til vurdering af den specifikke risiko i den
enkeltevirksomhed m.v.
Ved opgørelsen af udvikling af tilsynsinstrumenter og -metoder skelnes dermellem strategiprojekter, der omfatter projekter med henblik på at opfyldeFinanstilsynets strategiplan, og anden udvikling og vedligeholdelse af tidligereudviklede instrumenter og metoder.
For 1999 var der fastsat en række resultatkrav på dette område:
For det første skulle der udarbejdes systemer til vurdering af den specifikkerisiko for samtlige finansielle virksomhedstyper. De eksisterende systemerskulle revideres og udbygges, så de tog hensyn til principperne iFinanstilsynets strategiske grundlag.
Resultatkravet blev opfyldt for cirka halvdelen afvirksomhedstyperne. Forden øvrige halvdel var risikovurderingssystemet udarbejdet men ikke endeligtgodkendt af direktionen inden udgangen af 1999. I begyndelsen af 2000blev disse risikovurderingssystemer godkendt.
Risikovurderingssystemerne skal bruges i planlægningen af undersøgelser,således at Finanstilsynet kan målrette sin undersøgelsesvirksomhed mod devirksomheder og/eller områder, der har den største risiko for at få tilladelseninddraget.
For det andet skulle der nedsættes krisegrupper og udarbejdes manualer forkrisehåndtering i en række udvalgte tilsynsbelagte instituttyper. På alleområder på nær ét var resultatkravet opfyldt inden udgangen af 1999. Detsidste område blev godkendt kort efter årsskiftet. Krisegrupperne og -manualerneskal i fremtiden løbende ajourføres bl.a. under indtryk af udviklingeni branchen og ny lovgivning.
For det tredje var det et resultatkrav, at Finanstilsynets direktion skulleafholde årlige møder med direktionerne i de største finansielle virksomheder.Der blev i alt planlagt og afholdt 11 møder. Resultatkravet blev såledesopfyldt.
Endeligt for det fjerde var det et resultatkrav, at Finanstilsynets strategiprojekterfor år 2000 skulle være beskrevet inden udgangen af 1999. Resultatkravet blev opfyldt ved, at direktionen i efteråret 1999 udmeldte 12strategiske projekter, heraf flere der skulle gennemføres som samarbejdemellem 2 eller flere kontorer. 11 af de 12 strategiske projekter var fuldtbeskrevet og godkendt af direktionen inden udgangen af 1999.
7. Informationsvirksomhed
Dette hovedmål omfatter Finanstilsynets arbejde med udgivelse af publikationer,udvikling og vedligeholdelse
af hjemmesiden samt taler, artikler ogforedrag.
Finanstilsynet udgav i 1999 11 publikationer, heraf blev 5 statistiske rapporterog en hovedtalspublikation alene udgivet på Internettet. De resterendepublikationer blev udgivet parallelt på Internettet og i trykt form. Finanstilsynet udsendte i 1999 21 pressemeddelelser (foruden meddelelserom udgivelser). Alle publikationer og pressemeddelelser kan læses påwww.ftnet.dk.
Som opfyldelse af et resultatmål for 1999 offentliggjorde Finanstilsynet påsin hjemmeside i december 1999 en komplet lovsamling for heleFinanstilsynets tilsynsområde. Lovsamlingen bliver løbende opdateret.
Det var endvidere et resultatkrav, at offentligheden skulle sikres adgang tilikke-tavshedsbelagte oplysninger i form af nøgletal til belysning af deenkelte finansielle virksomheders økonomiske styrke og risikoprofil. Resultatkravet blev delvist opfyldt. Opbygningen af systemer til indhentningog beregning af nøgletal blev afsluttet, mens arbejdet med at forberedeoffentliggørelse via Internettet kom til at strække sig ind i år 2000. Forsinkelsen vil dog ikke påvirke tidspunktet for Finanstilsynets offentliggørelseaf nøgletallene.
Endeligt for det tredje var det et resultatkrav, at der skulle fastlægges forretningsgangefor offentliggørelsen af Finanstilsynets principielle afgørelservia Internettet. Resultatkravet blev ændret undervejs, idet man fremovervia Intranettets lovsamling kan indberette principielle afgørelser til offentliggørelsepå Internettet. De tekniske forudsætninger for dette var til stedeved udgangen af 1999, og systemet var klar til brug. Resultatkravet blevsåledes opfyldt efter hensigt og indhold.
Finanstilsynets hjemmeside havde i 1999 ca. 57.000 besøgende, hvoraf ca. 40% var udenlandske. Der var en jævnt stigende tendens i antallet afbesøgende gennem året. Det er via hjemmesiden muligt at abonnere påoplysninger om nye rådsmedlemmer, ændringer i lovsamlingen og nye principielleafgørelser, pressemeddelelser samt ledige stillinger. Punktet "Pressemeddelelser" havde 375 abonnementer ved årsskiftet 1999/2000.
På informationsområdet vil Finanstilsynet i 2000 arbejde på at gøre sinhjemmeside mere brugervenlig via øgede søgemuligheder, arkivering og enrestrukturering af sidens undermenuer. Desuden vil den engelske del afhjemmesiden blive udbygget.
I forbindelse med sammenlægningen af årsberetning og virksomhedsregnskaber det besluttet, at Finanstilsynet i fremtiden i højere grad viaInternettet løbende vil udsende artikler m.v. om relevante og aktuelle emner.
8. Hjælpefunktioner
Dette område omfatter tværgående udgifter, der ikke direkte kan henførestil eller fordeles på de øvrige
hovedmål, eksempelvis internt bibliotek, kantine,husleje, inventar, energiforbrug, rengøring, vagt og sikkerhed,
samttelefon, porto, kopiering og tværgående edb-udgifter.
I 1999 fik Finanstilsynet et Intranet ogendvidere et nyt biblioteks- og tidsskriftssystem. De nye systemer har forbedret søgemulighederne i biblioteket,bl.a. ved at man nu kan søge bøger og tidsskrifter via Intranettet.
I år 2000 er det planlagt, at rengøring og edb-servicekontrakter skal i fornyetudbud.
9. Generel ledelse og administration
Dette hovedmål omfatter udgifter til direktion samt en række fællesfunktionerog fællesudgifter, der
udføres som støttefunktion for den generelleledelse og drift. Hovedmålet omfatter endvidere interne
administrativefunktioner som for eksempel personale- og økonomiadministration samtbetjentfunktionen.
Pr. 1. januar 1999 gennemførtes en omstrukturering af journaliserings- ogbetjentfunktionerne samt telefonbetjeningen. Herefter blev journaliseringenlagt ud til de enkelte kontorer, mens betjentfunktionerne og telefonbetjeningenblev samlet i et servicecenter, som desuden varetager funktioner somintern post, fremfinding af sager, inventarregistrering, forskellige indkøb,adgangskontrol og koordinering af journalen. Erfaringerne med omstruktureringenhar været positive.
Ligeledes pr. 1. januar 1999 tog Finanstilsynet et nyt tidsregistreringssystemi brug. Tidsregistreringssystemet er under stadig udvikling, ogFinanstilsynet har i samarbejde med leverandøren udviklet forskellige rapporter,der har muliggjort en mere præcis registrering og en forbedret budgetopfølgning.
I 1999 var der vedtaget 5 resultatkrav under hovedmålet Generel ledelse ogadministration:
For det første skulle Finanstilsynets hidtidige forsøg med ledervurderingevalueres. Evalueringen gennemførtes som et spørgeskema sendt rundt tilde medarbejdere, som havde deltaget i ledervurderingen. På baggrund afevalueringen blev der udviklet en ny version af ledervurderingen til iværksættelsei begyndelsen af år 2000.
For det andet skulle der etableres systemer og procedurer, der gør det muligtat overskue, hvilke løntillæg der bliver givet, samt følge lønudviklingen.Edb-systemet Crystal Reports blev implementeret i Finanstilsynet sidst i 1999. Systemet gør det muligt automatisk at vise oversigter over løntillæg.
Der arbejdes i 2000videre med udviklingen af en lønrapport, der følgerlønudviklingen på et større detaljeringsniveau, end det var muligt i 1999.
Finanstilsynet har de seneste par år fulgt sygefraværet. I 1999 var det etresultatkrav, at der skulle udskrives sygelister og følges op på, om der blevafholdt sygesamtale med de medarbejdere, der opfyldte kriterierne herfor. Resultatkravet blev opfyldt.
For det fjerde var det et resultatkrav, at mindst 1 medarbejder skulle udstationeres.Dette mål blev nået, idet en medarbejder har været udstationeret i 7 uger i Bank of New York og det amerikanske banktilsyn.
Endelig for det femte skulle der afholdes edbworkshops med det formål atløfte medarbejdernes IT-kundskaber for derved bedre at udnytteFinanstilsynets systemer og data. Der har været afholdt workshops om 2emner i i alt 5 dage.
10. Pensioner m.v.
Denne regnskabspost omfatter udgifter til pensioner til tjenestemænd, der erblevet pensioneret fra tjeneste i
Finanstilsynet, samt udgifter til arbejdsmarkedsbidragog Arbejdsgivernes Elevrefusionsfond.
I modsætning til andre offentlige institutioner indbetaler Finanstilsynet ikkeløbende bidrag til tjenestemandspensioner. I stedet afholdes udgifter til pensioneredetjenestemænds pensioner løbende af Finanstilsynet, idet de modsvaresaf opkrævede afgifter i institutter under tilsyn. Disse udgifter til tjenestemandspensionerbelaster derfor ikke statens udgifter.
11. Renter
I bevillingen for år 2000 indgår renter med 2,5 mio. kr. Dette skyldes, atFinanstilsynet med virkning fra
2000 har fået en ændret ordningen medselvstændig likviditet. Det rentetab, som staten lider som følge af,
atFinanstilsynets afgifter opkræves ultimo året, modsvares af et beregnet rentetabpå 2,5 mio.kr.
K A P I T E L I V
Personale
Personaleforbrug
For 1999 var der i forslag til Finansloven budgetteret med 162 årsværk. Vedtillægsbevillingslov blev der optaget lønsum svarende til yderligere 2 årsværk.Differencen mellem budgettallet og det faktiske forbrug på 163 årsværker fremkommet ved, at der er oprettet to nye stillinger til at føre tilsynmed forsikringsmæglere, samtidig med at der har været ledige stillinger, derikke er blevet besat øjeblikkeligt.
Tabel IV.1
Årsværk - antal fuldtidsansatte
| Lønramme | 1996 | 1997 | 1998 | 1999-budget | 1999 | 2000-budget |
|
39-38 |
4 | 4 | 4 | 4 | 4 | 4 |
| 37 | 12 | 12 | 12 | 12 | 12 | 12 |
| Øvrige | 147 | 145 | 146 | 146 | 147 | 148 |
| I alt | 163 | 161 | 162 | 162 | 163 | 164 |
Flexjob
Den aktive arbejdsstyrke vil i løbet af nogle år få sværere ved at opfyldearbejdsmarkedets behov for arbejdskraft. Det er derfor vigtig at få aktiveretde »skjulte« ressourcer, der ligger i de grupper (herunder etniske mindretal),der er blevet mere eller mindre klemt på arbejdsmarkedet. For at bidragetil dette var et af resultatkravene i Finanstilsynets Resultatkontrakt for 1999, at man i 1999 skulle arbejde aktivt for at få ansat medarbejdere påsærlige vilkår.
Ved udgangen af 1999 var der ansat 3 medarbejdere på særlige vilkår iFinanstilsynet, heraf 2 på flexjobvilkår. I løbet af året har Finanstilsynetdesuden haft en praktikant i 5 uger samt en kantinemedhjælper i 2 måneder.
I Resultatkontrakten for 2000 er resultatkravet, at Finanstilsynet skal havemindst 2 medarbejdere ansat på særlige vilkår. Finanstilsynet håber pådenne måde at medvirke til at få en mulig klemt gruppe indsluset påarbejdsmarkedet.
Personaleomsætning
Finanstilsynet havde som mål for 1999 at holde personaleomsætningen på 8-10%. Dette mål blev ikke nået, idet personaleomsætningen blev fordobleti 1999 og nu er på 16,3%. Personaleomsætningen for staten var i 1999 12%.
Der er ikke en entydig forklaring på, hvad der ligger bagved fordoblingen,men en del af forklaringen må findes i den relativt store andel af unge akademikeremed lav anciennitet, som er ansat i Finanstilsynet. Denne gruppevil erfaringsmæssigt skifte ansættelse hyppigt. De seneste år er det såledesofte de samme stillinger, der gentagne gange rekrutteres til, mens der ikkesker udskiftning i den største del af Finanstilsynets stillinger.
I 1999 udarbejdede Finanstilsynet et projekt om rekruttering og fastholdelsefor at analysere dels de faktiske tal for personaleomsætning og mulighederfor rekruttering dels for at se på forskellige måder at rette op på eventuelleuhensigtsmæssigheder.
Et af fokuspunkterne i dette projekt var den forholdsvis store gruppe afunge akademikere, der forlader Finanstilsynet efter mindre end 5 års ansættelse,jf. figur IV.2. Finanstilsynet har ikke fundet et entydigt svar på, hvadder kan fastholde denne gruppe længere, eller på hvad der er baggrundenfor at søge anden beskæftigelse efter så kort tids ansættelse i Finanstilsynet.
I 2000 vil Finanstilsynet arbejde videre med resultaterne fra projektet. Deter hensigten, at dette arbejde skal resultere i konkrete initiativer, der skalstyrke fastholdelses- og rekrutteringsindsatsen.
Tabel IV.2
Personaleomsætning - absolutte tal
| 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | |
|
Nyansatte |
45 | &10 | 16 | 23 |
| Akademiske medarbejdere | 35 | 9 | 15 | 20 |
| Kontorfunktionærer | 10 | 1 | 1 | 3 |
| Fratrådte | 18 | 22 | 12 | 25 |
| Akademiske medarbejdere | 13 | 20 | 10 | 20 |
| Kontorfunktionærer | 5 | 2 | 2 | 5 |
Anm.: Elever, studenter, vikarer og medarbejdere i flexjob er ikke medtaget. Figur IV.1 |
||||
Figur IV.2
Fratrådte akademikere i 1999 fordelt på uddannelse og anciennitet
Anm.: Pr. 31. december var der 50 jurister og 60 økonomer o.a. ansat i Finanstilsynet
Personalefordeling
Personalefordelingen i Finanstilsynet har stort set ikke ændret sig i 1999. Der er sket en mindre nedgang på 1% i gruppen af kvindelige kontorfunktionærer,og en modsvarende stigning af mandlige akademikere på 1%. Fordelingen for 1999 ses i figur IV.3.
Der er fortsat samlet en ligelig kønsfordeling, jf. figur IV.3, om end den erfremkommet ved to modsatrettede skæve kønsfordelinger i henholdsvisakademikergruppen og kontorfunktionærgruppen.
Pr. 31. december 1999 havde Finanstilsynet ennogenlunde ligelig fordelingaf mænd og kvinder i chefgruppen, idet der var 5 kvindelige kontorcheferog 8 mandlige kontorchefer. I souschefgruppen er der tilsvarende en nogenlundeligelig fordeling, idet der pr. 31. december 1999 var 8 kvindeligesouschefer og 5 mandlige souschefer.
Finanstilsynet tilstræber generelt en ligelig fordeling inden for de enkeltepersonalegrupper, og dette hensyn indgår derfor som et element ved rekrutteringer,og som en del af Finanstilsynets handlingsplan for ligestilling 2000-2002.
Figur IV.3
Personalefordeling
Aldersfordeling
Gennemsnitsalderen i Finanstilsynet er stort set uændret på 39,4 år i 1999mod 39,8 i 1998. Tilsvarende var gennemsnitsalderen for staten i 1999 på 42 år. Der er stadig tale om et forholdsvist ungt personale, hvor 55% afmedarbejderne er under 40 år, og hvor kun 22% af medarbejderne er over 50 år.
Finanstilsynet vil ikke på nuværende tidspunkt sætte fokus på aldersfordelingengenerelt, men følge aldersudviklingen i udvalgte grupper.
Figur IV.4
Aldersfordeling
Over-/merarbejde
I overensstemmelse med Finanstilsynets overordnede personalepolitiskemålsætninger arbejdes der på at begrænse merarbejdet. Begrundelsen fordette er ønsket om at give medarbejderne mulighed for at have en hverdag,der også giver plads til fritidsaktiviteter, familie m.m.
Det er lykkedes at bringe overarbejdet/merarbejdet for kontorfunktionærgruppenog fuldmægtiggruppen ned til et meget lavt niveau. Det er såledeshovedsageligt chef- og konsulentgruppen, der har merarbejde, og dermedfår den merarbejdsbetaling, der fremgår af tabel IV.3. En væsentlig del afdet udbetalte merarbejde er faste merarbejdstillæg.
Merarbejde udgjorde i staten i 1999 - uden medtælling af faste merarbejdstillæg- 1,6% af lønsummen.
Finanstilsynet vil fortsat arbejde for at holde merarbejdet på et rimeligtniveau.
Tabel IV.3
Over-/merarbejde
| 1.000 kr. | 1996 | 1997 | 1998 | 1999 |
| I alt, inkl. merarbejdstillæg | 1.479 | 926 | 1.096 | 1.280 |
| % af lønsum | 3,0 | 1,7 | 1,9 | 2,1 |
| I tallene for over-/merarbejde for 1997 og 1998 er ikke medtaget statens strafafgift. Fra 1999 erstrafafgiften ophævet. | ||||
Sygefravær
Sygefraværet har været et indsatsområde i Finanstilsynet siden 3. kvartal 1998, hvor der var en stigende tendens.
I 1999 er der blevet afholdt 92 sygesamtaler. Sygesamtalerne afholdes, nåren medarbejder får sygeperiode nr. 5 og/eller sygedag nr. 11 inden for en 12måneders periode.
Sygefraværet faldt fra 6,4 dage pr. medarbejder i 1998 til 5,6 dage pr. medarbejderi 1999, altså et fald på næsten en dag pr. medarbejder. Statens sygefravær(ekskl. langtidssyge) var i 1999 4,9 dage pr. medarbejder. Bag detgennemsnitlige antal sygedage ligger flere skæve fordelinger af sygefraværet.
I 1999 havde 10% af medarbejderne 19,8% af sygefraværet, mens 24,9% afmedarbejderne intet sygefravær havde.
Fordelingen af sygefraværet mellem mænd og kvinder er ligeledes skæv,idet mændene, med et gennemsnit på 3,5 dage, har et væsentligt laveresygefravær end kvinderne, der i 1999 havde 7,2 dage i gennemsnit. Sammeskæve fordeling ses også mellem akademikere og kontorfunktionærer, hvorakademikere har et væsentligt lavere sygefravær end kontorfunktionærer, jf. tabel IV.4. Disse skævheder svarer til sygefraværets fordeling generelt i staten(inkl. langtidssyge), hvor mænd i 1999 havde et gennemsnitligt sygefraværpå 6,5 dage mod 8,6 dage for kvinder.
Finanstilsynet vil fortsat følge udviklingen i sygefraværet i 2000 og følge oppå afholdelse af sygesamtaler, jf. også resultatkontrakten.
Figur IV.5
Gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder
Anm.: Tallene er ekskl. langtidssyge, dvs. ekskl. sygdomsperioder over 30 dage. For årene 1998-1999er antal medarbejdere beregnet som gennemsnittet af antallet ved udgangen af hvert kvartal. For årene1996-1997 er anvendt antal medarbejdere ved årets udgang.
Tabel IV.4
Fordeling af sygedage
|
Gennemsnit |
Samlet gennemsnit inden for gruppen | ||
| Akademikere | Mænd Kvinder |
3,3 6,2 |
4,6 |
| Kontorfunktionærer | Mænd Kvinder |
5,5 8,4 |
8,0 |
Nyt lønsystem
Det nye lønsystem, som blev indført i staten fra 1. januar 1998, er nu enintegreret del af Finanstilsynets løn- og personalepolitik.
Ved udgangen af 1999 er over 2/3 af DJØF-fuldmægtiggruppen på nyt lønsystem,ligesom alle i DJØF-konsulentgruppen og HK (Samdata) er på nytlønsystem.
Der er ikke planer om at indgå i lønforsøgsordning med de grupper, der ikkeer omfattet af det nye lønsystem.
Tabel IV.5
AC-fuldmægtige fordelt på lønsystemer
| 1999 |
Gl. ordning |
Nyt lønsystem |
||
| antal | % | antal | % | |
| AC-fuldmægtige | 19 | 29,7 | 45 | 70,3 |
Efteruddannelse
Finanstilsynet er en vidensbaseret organisation, hvor medarbejderne er denvigtigste ressource. Det er derfor naturligt at prioritere medarbejdernesefteruddannelse højt. Finanstilsynet anvendte således i 1999 et beløb, dersvarer til 2,6 % af lønsummen på efteruddannelse. Ud over de direkte udgiftertil efteruddannelse er der en omfattende ikkeprissat intern undervisningpå Finanstilsynets undersøgerskole.
I 1999 blev der gennemsnitligt anvendt 4 dage på direkte efteruddannelsepr. medarbejder. Dette tal omfatter eksternt udbudte kurser, intern undervisningsom f.eks. Finanstilsynets undersøgerskole, faglige seminarer samtudstationering. I 1999 var 1 medarbejder udstationeret i 7 uger. I 1997 og 1998 blev der anvendt henholdsvis 9 og 7 kursusdage pr. medarbejder.Disse tal var store, da der i1997-1998 bl.a. blev gennemført omfattende efteruddannelseaf kontorfunktionærer og souschefer.
I 1999 er der gennemført 3 moduler på Finanstilsynet interne undersøgerskole.Denne uddannelse er målrettet til medarbejdere, der deltager i eksterneinspektioner i kreditinstitutter. Uddannelsen giver den teoretiske baggrundfor arbejdet på inspektioner og giver deltagerne mulighed for atarbejde med praktiske eksempler.
I 2000 udbydes der ingen moduler af undersøgerskolen, da Finanstilsynetarbejder med at udvikle en egentlig Finanstilsynsskole, der skal dække etbredere fagligt område og en større medarbejderkreds. Finanstilsynsskolentænkes modulopdelt, og det forventes at undervisningen starter i 2001.
Tabel IV.6
Kursusdage
| 1996 | 1997 | 1998 | 1999 | |
|
Akademiske medarbejdere |
689 | 813 | 626 | 540 |
| Kontorfunktionærer | 167 | 613 | 467 | 100 |
| I alt | 856 | 1.426 | 1.093 | 640 |
| Gennemsnitligt antal kursusdage pr. medarbejder | 5 | 9 | 7 | 4 |
Underskrift og påtegning
Finanstilsynets underskrift
Finanstilsynet aflægger hermed sit virksomhedsregnskab for året 1998. Virksomhedsregnskabet er aflagt i
henhold til aktstykke nr. 82 af 4. december 1996.
Frederiksberg, den 7. maj 1999
| Henrik Bjerre-Nielsen Direktør |
Susanne Kortsen Sekretariatschef |
Økonomiministeriets påtegning
Påtegningen omfatter de dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordinære regnskab, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 20. december 1994 om statens regnskabsvæsen mv. § 9.
København, den 7. maj 1999
| Michael Dithmer Departementschef |
B I L AG 1
Resultatkontrakt 2000
1. Indledning
Økonomiministeriet og Finanstilsynet har indgået en etårig resultatkontrakt,der dækker kalenderåret 2000.
Finanstilsynet har haft gode erfaringer med resultatkontrakten for 1999 oghar på den baggrund besluttet at udvide styringskonceptet, således at der i 2000 tillige er udarbejdet resultatkontrakter for samtlige kontorer iFinanstilsynet. Derved opnås en klarere ansvarsfordeling og et større "ejerskab"til de enkelte resultatkontrakter. Denne resultatkontrakt er udarbejdetpå baggrund af kontorresultatkontrakterne.
Resultatkravene er fastsat dels med udgangspunkt i "Grundlag for strategiskplanlægning", der blev præsenteret september 1998, dels på baggrund afkonkrete drøftelser med de enkelte kontorer. Kontorerne har således væretinvolveret i udvælgelsen og formuleringen af de enkelte resultatkrav.
Finanstilsynets bevilling på finansloven følger 9 hovedmål. Idet der ses bortfra hovedmålet "Fravær, herunder ferie, efteruddannelse m.v." er det tilstræbtat dække alle hovedmålene med resultatkrav.
2. Finanstilsynets virksomhedsgrundlag
Finanstilsynet skal bidrage til, at tilliden til den finansielle sektor bevares -bådei samfundet og hos den enkelte - ved at:
- føre tilsyn med, at den finansielle lovgivning overholdes,
- deltage i udformning af den finansielle lovgivning,
- indsamle og formidle information om den finansielle sektor.
Finanstilsynet udøver selvstændigt sin tilsynsvirksomhed i overensstemmelsemed den med Departementet fastlagte samarbejdsprocedure/strategiog orienterer kun i sager af større politisk betydning Departementet om sineafgørelser.
Uden for Finanstilsynets sædvanlige virksomhedsområde vil Finanstilsynetpåtage sig opgaver, der følger af mandat fra Økonomiministeriet.
3. Finanstilsynets målsætninger
3.1. Overordnet målsætning
Finanstilsynet skal være respekteret for sin upartiskhed, sit høje fagligeniveau samt sin hurtige og
korrekte sagsbehandling.
3.2. Strategisk målsætning
Finanstilsynet skal i de kommende år lægge vægt på formidling af aktuel ogrelevant information om den
finansielle sektor som et middel til at styrkesektoren og tilliden til den. Samtidig skal kendskabet til
Finanstilsynetsvirksomhed øges gennem elektronisk adgang til ikke-tavshedsbelagteoplysninger.
3.3. Virksomheds- og strategiplan
Finanstilsynet skal have en fireårig strategiplan, som sikrer opfyldelsen afvirksomhedsgrundlaget samt den
overordnede- og strategiske målsætning. Grundlaget for strategisk planlægning skal være kendt og accepteret
afFinanstilsynets ledelse og medarbejdere. Samtidig skal Finanstilsynet haveen årlig virksomhedsplan, som sikrer
opfyldelsen af målsætningerne - indenfor de givne indre og ydre rammer.
4. Finanstilsynets virksomhedskultur
Finanstilsynet skal være en arbejdsplads med én virksomhedskultur. Énvirksomhedskultur forudsætter, at der er klare, kendte og fælles værdier ogmålsætninger blandt ledelse og medarbejdere. Forholdet mellemFinanstilsynets ledelse og medarbejdere - samt inden for disse grupper -skalbygge på gensidig tillid og respekt.
Finanstilsynet har endvidere som målsætning at bidrage til at aktivere de "skjulte" ressourcer, der ligger i den gruppe personer, der er blevet mereeller mindre udstødt af den aktive arbejdsstyrke. Finanstilsynet ønsker enmedarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Det tilstræbesderfor at ansætte såvel kvinder som mænd, uanset etnisk baggrund.
For at fastholde den enkeltemedarbejders engagement skal arbejdet iFinanstilsynet være karakteriseret ved den størst mulige grad af selvstændighedog udvikling. Medarbejdernes arbejdsopgaver skal tilpasses denenkeltes erfaring og viden samtidig med, at overførslen af erfaring og videnblandt medarbejderne skal styrkes.
Finanstilsynets medarbejdere er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, somskal fastholdes og videreudvikles i takt med Finanstilsynets behov.
5. Finanstilsynets hovedmål
Finanstilsynet har følgende 8 faglige hovedmål:
- Løbende overvågning
- Undersøgelser af institutter under tilsyn
- Generelle tilsynssager, herunder forsikringsråd, fondsråd ogpensionsmarkedsråd
- Regelarbejde og ministerbetjening
- Internationalt arbejde
- Udviklingsarbejde
- Informationsvirksomhed
- Generel ledelse og administration samt personaleudvikling
6. Finanstilsynets resultatkrav
6.1. Hovedmål 1 - Løbende overvågning
6.1.1. Sagsbehandlingstider
Baggrund og formål:Finanstilsynet skal være respekteret for sin upartiskhed, sit høje fagligeniveau samt
sin hurtige og korrekte sagsbehandling. Finanstilsynet udvalgte i 1999 3 indsatsområder, hvortil der var knyttet
krav tilsagsbehandlingstiderne. Indsatsen vedrørende sagsbehandlingstiderne er blevet udvidet i år 2000,således
at væsentligt flere sagsområder er blevet omfattet af resultatkrav.
Resultatkrav:
85% af sagerne inden for hovedgruppen "specifikke tilsynssager" skalbesvares, eller såfremt
behandlingen kræver indhentning af yderligereoplysninger, bekræftes inden 30 dage.
Enkelte sagsgrupper i hovedgruppen "specifikketilsynssager" er på grundaf deres karakter enten omfattet af særlige resultatkrav eller undtaget fra detgenerelle resultatkrav.
Følgende sagsgrupper er omfattet af særlige resultatkrav:
- Undersøgelser
- Insiderhandel og kursmanipulation
- Aktuarberetninger
- Revisionsprotokollater
- Regnskabsindberetninger
- Stiftelse, koncession og vedtægter vedr. forsikringsmæglere
Følgende sagsgrupper er undtaget fra resultatkrav:
- Tilladelse, vedtægter, ændring af tilladelsens omfang vedr. fondsmæglerselskaber
- Vedtægtssager vedrørende investeringsselskaber
6.1.2. Ansøgninger fra forsikringsmæglere
Baggrund og formål:
Som følge af at lov om forsikringsmæglervirksomhed træder i kraft i år 2000, forventer Finanstilsynet at
modtage ca. 650 ansøgninger fra forsikringsmæglere.
Resultatkrav:Senest den 1. juli skal der foreligge en plan for behandling af ansøgningerfra forsikringsmæglere. Planen skal bl.a. indeholde:
- Angivelse af tidsperspektivet for behandlingen.
- Angivelse af måltal for det antal ansøgninger, der skal behandles i år 2000.
6.2. Hovedmål 2 - Undersøgelser af institutter under tilsyn
6.2.1. Undersøgelsesplanen
Baggrund og formål:Undersøgelser af institutter udgør en meget væsentlig aktivitet i tilsynetmed den
finansielle sektor. Finanstilsynet gennemfører undersøgelser affinansielle virksomheder - dels for at få et
førstehåndskendskab til virksomhedernesforretningspraksis og økonomiske situation - dels for at sikre,at de
indberetninger, som Finanstilsynet i øvrigt baserer sit tilsyn på, giveret dækkende billede af virksomhedens
økonomiske situation.
Resultatkrav:
Undersøgelsesplanen af 1.2.2000 gennemføres i 2000. Undersøgelser skalgennemføres med høj kvalitet og i
overensstemmelse med fastlagte forretningsgange.Hvis der sker omprioritering i undersøgelsesplanen, anses
planenfor overholdt, såfremt niveauet for undersøgelser er fastholdt.
6.3. Hovedmål 3 - Generelle tilsynssager, herunder forsikringsråd,fondsråd og pensionsmarkedsråd
6.3.1. Sagsbehandlingstider
Baggrund og formål:
Finanstilsynet skal være respekteret for sin upartiskhed, sit høje fagligeniveau samt sin hurtige og korrekte
sagsbehandling. Finanstilsynet udvalgte i 1999 3 indsatsområder, hvortil der var knyttet krav
tilsagsbehandlingstiderne. Indsatsen vedrørende sagsbehandlingstiderne er blevet udvidet i år 2000,således at
væsentligt flere sagsområder er blevet omfattet af resultatkrav.
Resultatkrav:
85% af sagerne inden for hovedgruppen "generelle tilsynssager" skal besvares,eller såfremt behandlingen
kræver indhentning af yderligere oplysninger,bekræftes inden 30 dage.
Enkelte sagsgrupper i hovedgruppen "generelle tilsynssager" er på grund afderes karakter enten omfattet af særlige resultatkrav eller undtaget fra detgenerelle resultatkrav.
Følgende sagsgrupper er omfattet af særlige resultatkrav:
- Uafdækkede pensionstilsagnFølgende sagsgrupper er undtaget fra resultatkrav:
- Udvalgsarbejde
6.4. Hovedmål 4 - Regelarbejde og ministerbetjening
6.4.1. Lovprogrammet
Baggrund og formål:Finanstilsynet skal bidrage til, at lovprogrammet 2000/2001 har en høj kvalitetog følger
den fastsatte tidsplan.
Resultatkrav:Tidsplanen pr. 1.2.2000 for lovudkast i folketingsåret 2000/2001, der eraftalt med Departementet, skal overholdes, med mindre planens indholdændres.
6.4.2. Opfølgning på "Betænkning om den finansielle sektorefter år 2000"
Baggrund og formål:
I september 1999 udkom "Betænkning om den finansielle sektor efter år 2000". I betænkningen er
opregnet en række anbefalinger til initiativer ogindsatsområder. En betydelig del af anbefalingerne er enten
implementereteller under udarbejdelse. Enkelte områder udestår dog.
Resultatkrav:Inden 1.7.2000 udarbejdes et notat til Departementet. Notatet skal indeholde:
- En gennemgang af betænkningens anbefalinger.
- En beskrivelse af status for arbejdet.
- En plan for det videre arbejde.
6.4.3. Folketingsspørgsmål
Baggrund og formål:
Finanstilsynet bidrager med den tekniske og faglige besvarelse af spørgsmål,som Økonomiministeren modtager fra
Folketinget.
Resultatkrav:
Finanstilsynet skal bidrage til, at besvarelser på folketingsspørgsmål har enhøj kvalitet, herunder er
umiddelbart anvendelige og forståelige, samtbesvares indenfor den angivne eller aftalte tidsfrist.
6.4.4. Udarbejdelse af lovbekendtgørelser
Baggrund og formål:
For at sikre let adgang til gældende regelgrundlag, skal lovbekendtgørelserudarbejdes hurtigt efter en lovs
vedtagelse.
Resultatkrav:
Lovbekendtgørelser for love vedtaget i år 2000 skal udarbejdes senest 3måneder efter en lovs vedtagelse.
6.4.5. Udstedelse af bekendtgørelser
Baggrund og formål:
Finanstilsynet ønsker at de bekendtgørelser, som gives særlig prioritet,udstedes inden udgangen af 2000.
Resultatkrav:
De prioriterede bekendtgørelser, jf. plan af 1.2.2000, skal være udstedtinden udgangen af år 2000.
6.5. Hovedmål 5 - Internationalt arbejde
6.5.1. IAIS-reassurance subkomité
Baggrund og formål:
IAIS (International Association of Insurance Supervisors) har nedsat enarbejdsgruppe, hvor Finanstilsynet har
formandskabet. Arbejdsgruppen harbl.a. til opgave at udarbejde udkast til en standard om
tilsynsmyndighedernesvurdering af forsikringsselskabers genforsikringsdækning.
Resultatkrav:
I følge tidsplanen skal der inden udgangen af år 2000 udarbejdes udkast tilstandard for tilsynsmyndighedernes
vurdering af forsikringsselskabernesgenforsikringsdækning samt påbegyndes drøftelser om udviklingen af
endatabase over genforsikringsselskaber.
6.5.2. Deltagelse i internationale møder
Baggrund og formål:
Den stigende internationalisering i den finansielle sektor nødvendiggør, atFinanstilsynet samarbejder på tværs
af landegrænser og i internationalefora. Formålet hermed er bl.a. at øge kendskabet til udenlandske
markedersamt at medvirke til udviklingen af internationale regulerings- og tilsynsmetoder.
Finanstilsynet ønsker, at der foreligger en strategi forud for deltagelse iinternationale arbejdsgrupper og komiteér. For at efterprøve kravets operationaliteter 2 kontorer udvalgt til at være omfattet af et resultatkrav påområdet.
Resultatkrav:
For koncernkontoret og kontoret for forsikringsteknik lægges én gang årligten strategi for deres deltagelse i
internationale arbejdsgrupper og komiteér.
Hvis kontorerne i løbet af året påbegynder deltagelse i nye arbejdsgruppereller komiteér, lægges en strategi for disse.
6.5.3. Dansk formandskab for EU efteråret 2002
Baggrund og formål:
Danmark overtager formandskabet for EU i efteråret 2002. Som formandslandfår Danmark mulighed for på en særlig
måde at sætte sit præg påbeslutningsprocessen i EU.
Resultatkrav:
Inden 1. oktober 2000 skal der udarbejdes en oversigt over hvilke emnerindenfor det finansielle område, der
forventes og/eller ønskes at være pådagsordenen under formandsperioden. Der skal desuden angives en
prioriteringaf emnerne.
6.6. Hovedmål 6 - Udviklingsarbejde
6.6.1. Gennemgang af undersøgelses- og vurderingsmetoder
Baggrund og formål:
Finanstilsynet ønsker at anvende de til enhver tid bedste undersøgelsesmetoder.
I den forbindelse skal der gennemføres et projekt der gennemgår denuværende undersøgelses- og vurderingsmetoder. Projektet er udmeldt afdirektionen som et strategisk projekt.
Resultatkrav:
Inden udgangen af år 2000 skal der udarbejdes en analyse/vurdering afFinanstilsynets undersøgelses- og
vurderingsmetoder for risikoområderne:
- Markedsrisiko
- Porteføljepleje
- Kreditrisiko
- Koncernrisiko
- Ejendomsrisiko
Følgende væsentlige aktiviteter indenfor området vurderes:
1. Aktiviteter som kræver en tilsynsindsats.
2. Tilsynets forretningsgange, herunder anvendte metoder for området.
3. Eventuelle forslag til ændringer.
6.6.2. Overgang til elektronisk indberetning
Baggrund og formål:
Formålet er at etablere yderligere elektroniske indberetningsmuligheder frainstitutterne til Finanstilsynet,
således at forskellige typer indberetninger,herunder regnskabsindberetninger, kan håndteres på en hurtig og
enkelmåde. Finanstilsynet ønsker at tilbyde institutterne en prisbillig og nem indberetningsmulighed.Projektet
er udmeldt af direktionen som et strategiskprojekt.
Resultatkrav:
Inden udgangen af år 2000 skal Finanstilsynets elektroniske indberetningssystemudvikles og tilpasses, således at
det er muligt at modtage indberetningerad flere kanaler og på flere formater.
6.6.3. Opbygning af indberetningssystem for forsikringsmæglere
Baggrund og formål:
Finanstilsynets tilsyn med forsikringsmæglere pr. 1. januar 2000 vil baseresig på kontrol af de løbende
indberetninger det pålægges forsikringsmæglerneat indsende. For at håndtere dette, opbygges et
indberetningssystem.
Resultatkrav:
Inden udgangen af år 2000 etableres et indberetningssystem for forsikringsmæglere.
Systemet skal kunne håndtere de årlige indberetninger samtkunne beregne forsikringsmæglernes bidrag til dækning af udgifterne vedtilsynet.
6.6.4. Hensættelser i skadesforsikringsselskaber
Baggrund og formål:
Formålet med projektet er at udvikle systemer, metoder, procedurer ogdokumentationsstandarder til vurdering af
hensættelser i skadesforsikringsselskaber.
Udviklingen af projektet vil dels foregå ved deltagelse i konkrettilsynsvirksomhed og dels ved studier og analyser af de problemer, der opståri forbindelse med den konkrete tilsynsvirksomhed. Projektet er udmeldtaf direktionen som et strategisk projekt.
Resultatkrav:
Inden udgangen af år 2000 skal følgende delopgaver være afsluttet:
- Videreudvikling af eksisterende systemer til vurdering af hensættelserne,herunder edbsystemer.
- Aktuarmæssig deltagelse i undersøgelse af 2 store skadesforsikringsselskaberog 4 mindre brancheselskaber.
6.6.5. Anvendelse af markedsværdier i livsforsikring
Baggrund og formål:
Ved overgangen til anvendelse af markedsværdier i livsforsikring vil der skeen harmonisering med den øvrige
finansielle lovgivning. Endvidere vil analyserneaf margenerne i livsforsikring øge gennemsigtigheden samt
tilsynetsmuligheder for at vurdere risici i livsforsikringsselskaberne. Projekteter udmeldt af direktionen som et
strategisk projekt.
Resultatkrav:
Senest medio 2000 skal et underudvalg under markedsværdiudvalget havevurderet om livsforsikringsdirektiverne kan
være til hinder for, at de regnskabsmæssigeforpligtelser kan opgøres til markedsværdi. Herefter
skalunderudvalget inden udgangen af år 2000 udarbejde principperne for enregnskabsmodel, der kan videreudvikles
med henblik på regnskabsaflæggelsenfor 2002.
6.6.6. Anvendelse af genforsikring inden for livsforsikring
Baggrund og formål:
Formålet er at afdække omfanget af og formålet med anvendelsen af genforsikringinden for livsforsikring i
Danmark, herunder genforsikringensbetydning for størrelsen af solvensmargenen. Projektet er udmeldt af
direktionensom et strategisk projekt.
Resultatkrav:
Inden udgangen af år 2000 skal der gennemføres et projekt om anvendelseaf genforsikring inden for
livsforsikring. Projektet skal resultere i en rapportmed eventuelle anbefalinger om ændring af undersøgelses- og
vurderingsmetoderi relation til livsforsikring, herunder revision af de relevante forretningsgange.
6.6.8. Koncernregnskabsregler
Baggrund og formål:
Formålet er at fastlægge regler for udarbejdelse af koncernregnskaber forfinansielle konglomerater, dvs.
finansielle virksomheder med aktiviteter, deri henhold til lovgivningen ikke kan rummes inden for samme
koncession.
Projektet sigter mod at opfylde en målsætning om at sikre bedre og meresammenlignelig information om de finansielle virksomheder. Projektet erudmeldt af direktionen som et strategisk projekt.
Resultatkrav:
Der skal udarbejdes en rapport, der beskriver problemstillinger og løsningsmulighederpå området. Rapporten skal
være færdiggjort inden den 1. april 2001.
Ved udgangen af år 2000 skal der udarbejdes en kort statusrapport til forelæggelsefor direktionen.
Statusrapporten skal indeholde:
1. Kort redegørelse for hovedtrækkene i de initiativer, der er taget i sagen.
2. Kort beskrivelse af, hvilke opgaver som udestår.
3. Tidsforbruget i 2000 samt forventet tidsforbrug i 2001.
6.7. Hovedmål 7 -Informationsvirksomhed
6.7.1. Securitynøgletal
Baggrund og formål:
En securityværdi er et mål for kvaliteten af de reassurandører, som et skadesforsikringsselskabanvender.
Finanstilsynet har til hensigt til hvert skadesforsikringsselskab,der indberetter dets reassuranceafdækning, at
udsendebåde forsikringsselskabets egen samlede securityværdi og den samledesecurityværdi for markedet.
Securityværdien beregnes ved at vægte rating for den enkelte reassurandørmed den enkelte reassurandørs hæftelse. Securityværdier vil blive udsendttil selskabernes ledelse.
Resultatkrav:
Securitynøgletal skal udsendes inden 30.6.2000.
6.7.2. Engelsk version af Finanstilsynets hjemmeside
Baggrund og formål:
Ca. 40% af de besøgende på Finanstilsynets hjemmeside er engelsksprogede. På den baggrund ønskes en udbygning
af en engelsk version af hjemmesiden.Dette vil desuden muliggøre, at man i større udstrækning kan
henviseengelske forespørgsler til hjemmesiden.
Resultatkrav:
Inden udgangen af år 2000 skal der ske en udbygning af en engelsk versionaf Finanstilsynets hjemmeside. Der skal
desuden udarbejdes en samlet politikfor Finanstilsynets oversættelser til engelsk.
6.8. Hovedmål 8 - Generel ledelse og administration samtpersonaleudvikling
6.8.1. Undersøgelse af Finanstilsynets samspil med interessenterne
Baggrund og formål:Finanstilsynets interessenter er det politiske system, pressen og de
finansiellevirksomheder. Det er målsætningen i højere grad at komme i dialogmed interessenterne om deres
opfattelse af samspillet med Finanstilsynet. Der iværksættes derfor et forsøg, hvor man gennem en uformel
drøftelse påde årlige møder med direktionen i de største finansielle koncerner dannersig et indtryk af,
hvordan disse betragter samspillet med Finanstilsynet. Deter hensigten, at denne dialog på sigt skal udvides til
også at omfatte denøvrige del af interessenterne.
Resultatkrav:
Som led i moderne virksomhed iværksættes et forsøg på at vurdere, hvordansamspillet mellem Finanstilsynet og
de største finansielle koncernerfungerer. Efter drøftelser med direktionen i de største finansielle
koncernerevaluerer Finanstilsynets direktion resultatet.
6.8.2. Driftseffektiviteten på edbsystemet
Baggrund og formål:
Finanstilsynet ønsker i videst muligt omfang af anvende edb i opgaveløsningen.
Resultatkrav:
I år 2000 skal driftseffektiviteten for systemkomplekset som helhed væremindst 97% i tidsrummet 8.30 til 16.30.
Edbkontoret opgør driftseffektivitetenhvert kvartal. Desuden skal der føres statistik over, hvordan oppetidener
udenfor tidsrummet 8.30 til 16.30.
"Systemkomplekset som helhed" skal ses i modsætning til et enkelt system.Hvis man kan bruge alle systemer på nær et enkelt, anses systemkompleksetikke som "nede".
Driftseffektiviteten defineres som forholdet mellem tilgængelig driftstid ogaftalt driftstid.
6.8.3. Sagsstyringssystemet
Baggrund og formål:
Finanstilsynet ønsker en optimal og effektiv anvendelse af sagsstyringssystemet.Det skal sikres, at både
sagsbehandlere og journalregistratorer kanudnytte systemets muligheder.
Resultatkrav:
Inden udgangen af år 2000 skal der foretages en gennemgang af og undervisningi sagsstyringssystemet. Dette kan
eventuelt ske i samarbejde med enekstern konsulent.
6.8.4. Det rummelige arbejdsmarked
Baggrund og formål:
Den aktive arbejdsstyrke vil i løbet af nogle år få sværere ved at imødekommearbejdsmarkedets behov for
arbejdskraft. Det er derfor vigtigt at fåaktiveret de "skjulte" ressourcer, der ligger i de grupper,
der er blevet mereeller mindre udstødt af den aktive arbejdsstyrke, herunder etniske mindretal. Ansvaret for
denne aktivering ligger hos den enkelte arbejdsgiver, herunderogså de offentlige arbejdsgivere.
Resultatkrav:
Finanstilsynet skal have mindst 2 medarbejdere på ansat særlige vilkår.
6.8.5. Finanstilsynets telefonbetjening
Baggrund og formål:
Det er en målsætning at yde god service til Finanstilsynets eksterne interessenter.Det er en målsætning, at
man hurtigt bliver stillet videre til denrelevante sagsbehandler.
Resultatkrav:
I år 2000 skal der gennemføres en test af hele Finanstilsynets telefonbetjening.
7. Kontraktperiode, afrapportering og mulighed for genforhandling
Kontrakten er gældende for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2000.
Det er målsætningen næste år at udarbejde en længerevarende kontrakt.
I 1. kvartal 2001 afrapporterer Finanstilsynet over for Økonomiministerietom opfyldelsen af resultatkravene i denne kontrakt. Nogle af de opnåederesultater vil endvidere indgå i Finanstilsynets virksomhedsregnskab for 2000.
Genforhandling/justering af kontrakten kan finde sted ved væsentligeændringer af det grundlag, som kontrakten er indgået på, og i øvrigt når parterneer enige herom.
Denne kontrakt er indgået mellem parterne februar 2000.
| Michael Dithmer Departementschef |
Henrik Bjerre-Nielsen Direktør |
B I L AG 2
Oversigt over direktionens og kontorernes ansvarsområder
Direktionens medlemmer og ansvarsområder
| Direktør: Vicedirektør: Vicedirektør: Vicedirektør: Sekretariatschef: |
Henrik Bjerre-Nielsen Erik Johansen Peter Sylvest Larsen Flemming Nytoft Rasmussen Susanne Kortsen |
Direktør Henrik Bjerre-Nielsen leder direktionens arbejde og står tilansvarover for ministre og råd. Direktøren har det overordnede faglige ansvar forstrategisk planlægning og fordelingen af ressourcer blandt kontorerne.
Vicedirektør Erik Johansen har det overordnede faglige ansvar forvirksomhedstilsynmed livsforsikringsselskaber, ATP, LD, AES og investeringsforeninger,sekretariatsbetjening af Forsikringsrådet og Pensionsmarkedsrådetsamt følgende tværgående områder: Værdiansættelse af fast ejendom, porteføljeforvaltning,koncernspørgsmål, forsikringsteknik og økonomiskeanalyser.
Vicedirektør Peter Sylvest Larsen har det overordnede faglige ansvar fortilsynetmed værdipapirmarkedet, virksomhedstilsynet med markedsvirksomheder,sekretariatsbetjening af Fondsrådet, det lovforberedende og -fortolkendearbejde samt det tværgående område: IT-sikkerhed.
Vicedirektør Flemming Nytoft Rasmussen har det overordnede fagligeansvar for virksomhedstilsyn med kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber,skadesforsikringsselskaber og forsikringsmæglere samt de tværgåendeområder: Kreditrisici og markedsrisici.
Sekretariatschef Susanne Kortsen har det overordnede faglige ansvar forintern administration, budget og regnskab, ministerbetjening, information,personale, organisation og IT.
Kontorer og ansvarsområder
International rådgiver
Den internationale rådgiver har ansvaret for forhandlinger om indgåelse afMemorandum of Understanding med
udenlandske tilsynsmyndigheder, omfinansielle tjenesteydelser i WTO, og om hvidvask i Financial Action TaskForce
(FATF). Generelle internationale sager herunder OECD, PhareTwinning sager, udenlandske besøg mv. henhører
ligeledes under funktionen.
International rådgiver Kirsten Mandrup
Bankkontor
Tilsyn med mindre og mellemstore pengeinstitutter; lov om banker og sparekasser,lov om sparevirksomheder og
udstedere af forudbetalte betalingskort,møntloven, check- og vekselloven og lov om en garantifond for
indskydereog investorer samt fællesbestemmelser i tilsynslovgivningen omdirektionens ret til at påtage sig andre
erhverv og forbudet mod at foretagespekulationsforretninger.
Kontorchef Thomas Kjøller
Børskontor - Edb-tilsyn
Markedsovervågning af værdipapirhandel, herunder behandling af insidersagerog sager om kursmanipulation;
tilsyn med fondsbørser, autoriseredemarkedspladser, clearing- og registreringsvirksomheder og
pengemarkedsmægleresamt datacentraler; edb-tilsyn og IT-sikkerhed; sekretariat forFondsrådet; lov om
værdipapirhandel samt bestemmelser om edb-sikkerhed.
Kontorchef Stig Nielsen
Edb-kontor
Drift og udvikling af Finanstilsynets IT-systemer.
Kontorchef Per Madsen
Kontor for Fondsmæglerselskaber og Investeringsforeninger
Tilsyn med børs- og fondsmæglerselskaber samt investeringsforeninger ogspecialforeninger; lov om
fondsmæglerselskaber samt lov om investeringsforeningerog specialforeninger; §§ 5 og 6 i lov om
værdipapirhandel m.v. om god forretningsskik for værdipapirhandlere og krav til indretning
afværdipapirhandleres virksomhed.
Kontorchef Marianne Knudsen.
Kontor for Forsikringsmæglere m.v.
Tilsyn med forsikringsmæglere, lov om forsikringsmæglervirksomhed;udpegning af offentlige repræsentanter;
fællesbestemmelser i tilsynslovgivningenom ledelsens egnethed og hæderlighed (fit and proper) og
registerlovgivningm.m.
Kontorchef Annette Bjåland Andersen
Kontor for Forsikringsteknik
Generelle forsikringstekniske spørgsmål. Tilsyn med ArbejdsmarkedetsTillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond samt ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring. Sekretariat for Forsikringsrådet
ogPensionsmarkedsrådet. Forsikringstekniske bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhedog lov om
firmapensionskasser. Lov om ArbejdsmarkedetsTillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om sikring
modfølger af arbejdsskade og lov om ligebehandling af mænd og kvinder indenfor de erhvervstilknyttede
sikringsordninger. Tilsynsmæssige spørgsmål iforhold til forsikringsaftaleloven,
ægtefællepensions/skilsmisselovgivningmv.
Kontorchef Klaus Grünbaum
Kontor for Livsforsikring og Pension
Tilsyn med livsforsikringsselskaber og pensionskasser; lov om forsikringsvirksomhedog lov om tilsyn med
firmapensionskasser; investeringsbestemmelserog ledelsesregler i lov om ATP, Lov om LønmodtagernesDyrtidsfond
samt lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Kontorchef: Charlotte Møller
Kontor for Skadesforsikring og Koncernspørgsmål
Tilsyn med skadesforsikringsselskaber og genforsikringsselskaber; genforsikringog koncernspørgsmål;
fællesbestemmelser i tilsynslovgivningen omkoncerninterne transaktioner.
Kontorchef Michael Holm
Kreditrisikokontor
Tilsyn med særligt store pengeinstitutter og visse pengeinstitutter, der indgåri forsikringskoncerner, samt
Danmarks Skibskreditfond; kreditrisici ogindgåelse af aftaler med andre landes tilsynsmyndigheder om tilsyn på
pengeinstitutområdet;lov om et skibsfinansieringsinstitut.
Kontorchef Lillian Askgaard.
Markedsrisikokontor
Tilsyn med visse finansielle koncerner og visse større pengeinstitutter samtnichebanker; markedsrisici,
porteføljeforvaltning og betalingssystemer.
Kontorchef Lars Stage
Realkreditkontor
Tilsyn med realkreditinstitutter; vurdering af fast ejendom; tavshedspligt ogoutsourcing.
Kontorchef Jørn Andersen
Sekretariatskontor
Budget og regnskab, personaleadministration, organisationsudvikling,information og virksomhedsplanlægning;
juridisk sektion; servicefunktioner.
Sekretariatschef Susanne Kortsen
Økonomiskstatistisk Kontor
Økonomiske og statistiske analyser, statistikproduktion, Finanstilsynetsstrategi, udarbejdelse og fortolkning
af bestemmelser om regnskab og revisionfor alle typer finansielle virksomheder, særligt tilsyn med de
regnskabs-og revisionsmæssige bestemmelser, behandling af indberetningersamt ØMU-spørgsmål.
Kontorchef Lars Østergaard
B I L AG 3
Råds- og udvalgsmedlemmer, oversigt pr. 31. december 1999
Forsikringsrådet
Forsikringsrådet er det organ, som træffer afgørelser i principielle spørgsmål,nyskabelser på
forsikringsområdet, større sager o.l., mensFinanstilsynet varetager den daglige administration. Den nærmere
funktionsdelingmellem Forsikringsrådet og Finanstilsynet er fastlagt i bekendtgørelsenr. 53 af 27. januar 1999
om forretningsorden for Forsikringsrådet.
Forsikringsrådets sammensætning 31. december 1999:
Højesteretsdommer Jørgen Nørgaard (formand)
Professor Anders Milhøj
Økonomidirektør Agneta Björkman
(Udnævnt af økonomiministeren)
Advokat K. O. Pedersen (næstformand)
(Indstillet af Dansk Industri, Håndværksrådet, Landbrugsraadet, DetDanske Handelskammer og Dansk Handel
& Service i fællesskab)
Afdelingschef Villy Dyhr
(Indstillet af Forbrugerrådet)
Direktør Bent Nyløkke JørgensenDirektør Bent Vestergaard ChristensenDirektør Steen Leth Jeppesen(Indstillet af Forsikring & Pension)
Fondsrådet
Fondsrådet er nedsat i henhold til lov nr. 1072 af 20. december 1995 omværdipapirhandel m.v. med senere
ændringer, jf. bekendtgørelse nr. 591 af 13. juli 1999 af lov om værdipapirhandel m.v. Ifølge § 83 i nævnte
lov skalFondsrådet virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked, som har ensådan effektivitet,
gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det erattraktivt for udstedere,investorer og værdipapirhandlere, og
som lever optil internationale standarder.
Finanstilsynet virker som sekretariat for Fondsrådet. I bekendtgørelse nr. 833 af 23. oktober 1997 er Fondsrådets forretningsorden fastlagt.
Fondsrådets sammensætning 31. december 1999:
Fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer (formand)
Vicepræsident Mette Christensen (næstformand)
(Udnævnt af økonomiministeren)
Adm. direktør Erik Behn
(Indstillet af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det DanskeHandelskammer i fællesskab)
Porteføljemanager Elisabeth Bruus Rasmussen
(Indstillet af Arbejdsmarkedets Tillægspension og LønmodtagernesDyrtidsfond i fællesskab)
Direktør Niels RothBankdirektør Peter Lybecker
(Indstillet af Børsmæglerforeningen)
Bankdirektør Karsten S. Knudsen
(Indstillet af Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet i fællesskab)
Viceadm. direktør Sven Holm
(Indstillet af Realkreditrådet)
Nationalbankdirektør Jens Thomsen
(Indstillet af Danmarks Nationalbank)
Direktør Erik AdolphsenKoncerndirektør Poul Almlund
(Indstillet af Forsikring & Pension og Foreningen af Firmapensionskasser ifællesskab)
Det rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomhed
Forsikringsmæglerudvalget er et rådgivende organ, der bistår Finanstilsynetved at afgive udtalelser til
brug for administrationen af lov om forsikringsmæglervirksomhed,herunder ved udstedelse af regler i henhold til
loven.
Udvalgets nærmere funktioner er fastlagt ibekendtgørelse nr. 658 af 24. august 1999.
Det rådgivende udvalg vedrørende forsikringsmæglervirksomheds sammensætning31. december 1999:
Forskningslektor, cand.jur. Lars Bo Langsted, (formand)
(Udnævnt af Finanstilsynet)
Direktør Torben Block Larsen
(Indstillet af Forsikringsmæglerforeningen i Danmark)
Direktør Preben S. Jørgensen
(Indstillet af Forsikringsmæglernes Brancheforening)
Sektionschef Jens Hennild
(Indstillet af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening)
Direktør Rolf B. Harsløf
(Direktøren for Forsikringshøjskolen)
Fuldmægtig Dorthe Bundgaard
(Indstillet af Forbrugerrådet)
Kontorchef Jane Emke
(Indstillet af Forsikring & Pension)
Direktør Simon Lodberg
(Indstillet af Dansk Handel og Service, Det Danske Handelskammer,Håndværksrådet)
Pensionsmarkedsrådet
Som opfølgning på en anbefaling fra udvalget om mere demokrati og åbenhedom pensionsinstitutternes
investeringsbeslutninger m.v., jf. Økonomiministeriets betænkning nr. 1306, december 1995, har
regeringenbesluttet at nedsætte et pensionsmarkedsråd. Pensionsmarkedsrådet skalbidrage til at holde gang i
debatten om åbenhed omkring pensionsinstitutternesinvesteringspolitik og sikre fortsat fokus på institutternes
investeringsbeslutningersamt udviklingen af medlemsindflydelse.
Finanstilsynet og Konkurrencestyrelsen virker som sekretariat forPensionsmarkedsrådet.
Pensionsmarkedsrådets sammensætning 31. december 1999:
Vicedirektør Kirsten Fjord (formand)
Docent Anders Grosen
(Udnævnt af økonomiministeren)
Kontorchef Torben Weiss Garne (næstformand)
(Indstillet af Økonomiministeriet)
Konsulent Elisabeth Petersen
(Indstillet af Akademikernes Centralorganisation, AC)
Konsulent Agnete Andersen
(Indstillet af Arbejdsministeriet)
Underdirektør Leif Kvistgaard
(Indstillet af ATP og LD)
Chefkonsulent, advokat Anne Kathrine Schøn
(Indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening)
Fuldmægtig Lars Peter Frederiksen
(Indstillet af Erhvervsministeriet)
Fuldmægtig Niels Dupont
(Indstillet af Finansministeriet)
Afdelingschef Peter Nedergaard
(Indstillet af Forbrugerrådet)
Direktør Flemming SøgaardVicedirektør Carsten Andersen
(Indstillet af Forsikring & Pension)
Underdirektør Annegrete Birck Jakobsen
(Indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd)
Borgmester Johnny Søtrup
(Indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen samtKøbenhavns og Frederiksberg kommuner)
Cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen
(Indstillet af Landsorganisationen i Danmark)
B I L AG 4
Deltagelse i nationale råd, nævn og udvalg
Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000
Finanstilsynet deltog i Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektorefter år 2000, der havde til
opgave at analysere og vurdere den teknologiskeog markedsmæssige udvikling i den finansielle sektor.
Udvalgetbestod af deltagere fra blandt andet en række ministerier, brancheorganisationerog forbrugerinteresser.
Udvalget afleverede sin rapport i sommeren 1999.
I efteråret 1999 blev der som følge af år 2000-udvalgets arbejde fremsat enrække ændringsforslag til de forskellige finansielle love, bl.a. forslag omlempelse af reglerne om tavshedspligt og forslag vedrørende egnethed oghæderlighed for ledelsen af finansielle institutter.
Allerede den 31. maj 1999 blev et lovforslag, som udsprang af udvalgetsforeløbige arbejde vedtaget. Lovforslaget havde det formål at indføre kravom minimumskapital til holdingselskaber i finansielle koncerner samt givemulighed for, at direktører i finansielle virksomheder under tilsyn afFinanstilsynet kan være direktører i moderselskabet, hvis det udelukkendeeller hovedsageligt ejer kapitalandele i finansielle virksomheder.
Udvalget vedrørende langsigtet opsparing inden for den finansielle sektorafgav rapport som en integreret del af år 2000-udvalgets rapport.
Markedsværdiudvalget
Økonomiministeren nedsatte i 1998 Markedsværdiudvalget underFinanstilsynet med den opgave at udarbejde en
model for ændring af denuværende værdiansættelsesregler for obligationer, således at man også pådette
område anvender markedsværdier og udarbejder retningslinier forværdiansættelse af forpligtelserne
(passiverne), og således at opgørelsen afpassivsiden harmonerer med, at alle aktiverne opgøres til
markedsværdi. Udvalget skulle endvidere analysere eventuelle problemer for pensionsinstitutternemed at opfylde de
givne tilsagn. Udvalget afgav i den forbindelse den 15. marts 1999 "Rapportom pensionsafkastsbeskatning,
renteudviklingog afgivne garantier" til økonomiministeren.
I forlængelse af denne rapport anmodede Markedsværdiudvalget om enudtalelse fra Forsikringsrådet om rækkevidden af Finanstilsynets indgrebsmulighederi kapitel 15 og 27 i lov om forsikringsvirksomhed, særligt medhensyn til behandling af forholdet mellem bestande med forskellige rentegarantier.Forsikringsrådet afgav denne udtalelse til Markedsværdiudvalgetden 30. august 1999.
Udvalget vedrørende langsigtet opsparing inden forden finansielle sektor
Opsparingsudvalget blev nedsat af økonomiministeren i 1997 med deltagelsefra Økonomiministeriet, Danmarks
Nationalbank, Erhvervsministeriet,Finanstilsynet, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters
Forening,InvesteringsForeningsRådet, Assurandør-Societetet, Arbejdsmarkedspensionsrådetog Forbrugerrådet.
Assurandør-Societetet og Arbejdsmarkedspensionsrådeter senere fusioneret til Forsikring & Pension.
Finanstilsynet deltog endvidere i udvalgets sekretariat.
Finalityarbejdsgruppen
Finanstilsynet har forestået Finalityarbejdsgruppen (Arbejdsgruppen vedrørendeimplementering af direktiv
98/26/EF om endelig afregning i betalings-og værdipapirafviklingssystemer).
Arbejdsgruppens forslag til implementering af direktivet forelå ultimo juni 1999. Direktivet medfører kun en delvis harmonisering af de forhold, dervedrører de berørte betalings- og værdipapirafviklingssystemer. Arbejdsgruppen vurderer, at der vil ske yderligere international harmoniseringinden for området, hvorfor arbejdsgruppens forslag ikke går ud overdet, der er nødvendigt for at gennemføre direktivets bestemmelser.
Arbejdsgruppe vedrørende realkreditlovens balanceprincip
Finanstilsynet nedsatte i 1997 en arbejdsgruppe vedrørende realkreditlovensbalanceprincip under ledelse af
Finanstilsynet og med deltagelse afRealkreditrådet, Nationalbanken og Økonomiministeriet.
Udvalget konkluderede, at der er behov for at øge balanceprincippets fleksibilitet,og at det er reglerne vedrørende obligationsudstedelse og styring aflikviditets-, rente-, og valutarisici, der er behov for at modernisere.
Udvalgets efterfølgendearbejde viste, at den mest hensigtsmæssige måde atgøre dette på er ved at rammelovgive i realkreditloven og placere detailreguleringeni obligationsbekendtgørelsen. I overenstemmelse hermed blevder den 3. december 1999 fremsat ændringsforslag til realkreditloven indeholdendeforslag til ny balanceprincipregulering.
Drøftelserne fortsætter i udvalget med henblik på at udarbejde en obligationsbekendtgørelseindeholdende den reviderede detailregulering.
Udvalg om revision af forsikringsaftaleloven
Justitsministeren nedsatte i 1999 et udvalg, som nærmere skulle vurderebehovet for at modernisere og
ajourføre den nuværende forsikringsaftalelovfra 1935. Dette arbejde forventes færdiggjort inden udgangen af
2002. Udvalgets første opgave var dog at komme med et forslag til ændringer idækningsomfanget i ulykkes- og
sygeforsikringer. Det konkrete ønske omat ændre på disse regler var motiveret af Højesterets dom af 29. juni
1998 (Sklerosedommen). Højesteret udtalte, at der ikke var dækning for en ipolicen konkret angivet sygdom
(sklerose), idet forsikringstageren havdesklerose inden forsikringen blev tegnet, på trods af, at
forsikringstagerhavde givet fuldstændige oplysninger til brug for forsikringstegningen, ogat der på
tegningstidspunktet ikke var diagnosticeret sklerose. Forsikringstager havde en speciallægeerklæring fra
tegningstidspunktet,som sagde, at forsikringstager ikke havde sklerose. Forslaget til en ændringaf
dækningsomfanget i syge- og ulykkesforsikringer forventes gennemførti folketingsåret 1999-2000. Udvalgets
formand er landsdommer LarsLindencrone Petersen, Østre Landsret.
Udvalg om arbejdsskadeforsikringsområdet
Socialministeren nedsatte i 1999 et udvalg, der skal overveje administrationenaf arbejdsskadeområdet m.v. med
det formål at smidiggøre udviklingenaf arbejdsskadeområdet. Der skal specielt tages stilling til
ulykkesdefinitionenog dennes anvendelse på arbejdsskadeforsikringsområdet. Administrationen af
ulykkesdefinitionen har i de seneste år givet anledningtil megen kritik. Resultatet af udvalgets overvejelser
forventes at foreliggesenest den 1. juli 2000. Udvalgets formand er Finn Svarrer,Socialministeriet
Udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet
Som led i regeringens handlingsplan af 3. juni 1997 mod økonomisk kriminalitetnedsatte justitsministeren i
oktober 1997 et udvalg om økonomiskkriminalitet og datakriminalitet. Udvalget har til opgave at fremkomme
medforslag, der kan tage højde for den udvikling, som de ændrede økonomiskekriminalitetsmønstre ogden moderne
teknologi fører til. Finanstilsynet deltagersom Økonomiministeriets repræsentant i udvalget og i en
rækkeunderudvalg, der blev nedsat på udvalgets første møde med henblik på atbelyse særlige spørgsmål inden
for kommissoriet. I 1999 er der afgivet delbetænkningerom "Udviklingen i lovgivningen og
kriminaliteten", om "Hæleri og anden efterfølgende medvirken",
"Børnepornografi/IT-efterforskning"og om "Rådgiveres rolle ved bekæmpelse af økonomisk
kriminalitet". Arbejdet i såvel hovedudvalget som i en række af underudvalgenepågår stadig.
Kontaktudvalget om økonomisk kriminalitet
Skatteministeren offentliggjorde den 5. maj 1999 en rapport fraKoordineringsudvalget om bekæmpelse af
økonomisk kriminalitet mod detoffentlige. Koordineringsudvalget, som blev nedsat i december 1997,bestod af
repræsentanter for 9 ministerier og kommunerne.
Regeringen besluttede i forbindelse med offentliggørelsen afKoordineringsudvalgets rapport, at det tværgående samarbejde i udvalgetvidereføres som et kontaktudvalg, og at der i tilknytning hertil nedsættes entværgående arbejdsgruppe, som skal stå for den operationelle del af det fortsattesamarbejde mellem myndighederne om bekæmpelse af økonomiskkriminalitet.
Finanstilsynet indtrådte i oktober 1999 som Økonomiministeriets repræsentanti ovennævnte kontaktudvalg.
Grønlandsudvalget
I henhold til § 10 i bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland er dernedsat et stående udvalg til at
følge, rådgive og bistå ved tilsyn med realkreditinstitutterslångivning i Grønland.
Finanstilsynet har formandskabet, og Grønlands HjemmestyresØkonomidirektorat samt de långivende realkreditinstitutter er repræsentereti udvalget. Der afholdes halvårlige møder på skift hos Finanstilsynet og iGrønland.
Udvalg vedrørende papirløs tinglysning
Finanstilsynet deltager i Justitsministeriets udvalg, der har til opgave at vurderemulighederne for at
indføre "papirløs" tinglysning samt en lempelse aftinglysningslovens regler om ekstern terminaladgang.
Udvalgets betænkningforventes afgivet år 2000.
Finanstilsynets Rådgivende Regnskabsudvalg forkreditinstitutterog fondsmæglerselskaber
Udvalget blev oprettet i november 1998 og erstattede det hidtidigeRådgivende Regnskabsudvalg for
pengeinstitutter. Udvalget består udoverFinanstilsynet af repræsentanter for Finansrådet, herunder
LokalePengeinstitutter, Realkreditrådet, Børsmæglerforeningen, Den DanskeFondsmæglerforening, Danmarks
Nationalbank, Københavns Fondsbørs,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen RegistreredeRevisorer
FRR og Revisionschefkredsen.
Det Rådgivende Regnskabsudvalg er oprettet som et hovedudvalg, hvori derdrøftes principielle og mere politisk betonede regnskabsmæssige spørgsmålaf relevans for såvel pengeinstitutter og realkreditinstitutter som fondsmæglerselskaber.
Til mere virksomhedsspecifikke spørgsmål er der nedsat specialudvalg.
I 1999 har der været nedsat 2 specialudvalg. Det ene specialudvalg er kommetmed forslag til ændrede regnskabsregler for realkreditinstitutter. Dettearbejde udmundede i udstedelse af en ny regnskabsbekendtgørelse med tilhørendevejledning for realkreditinstitutterne. Det andet specialudvalg erkommet med forslag til nøgletal for pengeinstitutter, realkreditinstitutter ogfondsmæglerselskaber.
Revisionsudvalg
Revisionsudvalget er et permanent udvalg, der under Finanstilsynets ledelsedrøfter principielle spørgsmål
vedrørende revisionsbestemmelser for definansielle virksomheder.
Udvalget består af repræsentanter fra henholdsvis Foreningen afStatsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisor FRR (eksternerevisorer) og Revisionschefkredsen (interne revisorer) for hver af deberørte instituttyper.
Arbejdsgruppe om regnskabsregler for forsikringsselskaberog pensionskasser
Arbejdsgruppen er en permanent gruppe og består af repræsentanter forForsikring & Pension, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer,Foreningen Registrerede Revisor FRR og Den Danske Aktuarforening.
Arbejdsgruppen ledes af Finanstilsynet.
Arbejdsgruppen drøfter principielle og mere politisk betonede regnskabsmæssigespørgsmål af relevans for såvel forsikringsselskaber som pensionskasser.
B I L AG 5
Deltagelse i internationalt,
EU- og nordisk arbejde
Internationalt arbejde
- International bankkonference (International Conference of BankingSupervisors - CBS)
- Multidisciplinary Working Group on Enhanced Disclosure
- Den internationale forsikringstilsynsorganisation (InternationalAssociation of Insurance Supervisors - IAIS)
- IAIS- Technical Committee
- IAIS- arbejdsgruppe om genforsikring
- IAIS Investments Subcommittee
- IAIS Regnskabsgruppe
- IAIS Task Force on Disclosure
- Pan-Europæisk Tilsynskonference (Forsikring)
- International Organization of Securities Commissions - IOSCO
- Den udvidede Kontaktgruppe vedrørende tilsyn med institutter forkollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
- Forum of European Securities Commissions - FESCO
- FESCOPOL
- FEFSI
- Expert Group on Market Abuse
- Expert Group on Primary Market Practices
- Expert Group on Standards for Investor Protection
- Expert Group on Alternative Trading Systems
- Expert Group on European Public Offers
- Joint Task Force/Year 2000 Council
- Årligt møde for tilsynsmyndigheder vedrørende derivatbørser
- Det årlige møde mellem Groupe Consultatif des Actuaires ogEU-tilsynene
- Organization for Economic Cooperation and Development - OECD’sforsikringskomité
- OECD-arbejdsgruppe om indsamling af data til statistik om privatsygesikring
- WTO-GATS-aftalen (World Trade Organization - General Agreementon Trade in Services)
- FATF (Financial Action Task Force) vedrørende hvidvaskning af penge.
EU-arbejde
- Financial Services Policy Group (FSPG)
- Det Rådgivende Bankudvalg (Banking Advisory Commitee - BAC)
- Det Rådgivende Bankudvalgs tekniske undergruppe om revision afkapitaldækningsregler (TSG)
- Arbejdsgruppe om renterisiko i handelsbeholdningen og andre risici
- Arbejdsgruppe om intern rating
- Banktilsynskomitéen under Den Europæiske Centralbank (BankingSupervisory Commitee -BSC)
- BSC-undergruppe om EU-banksystemets stabilitet på mellemlangt oglangt sigt
- BSC-undergruppe om "makroprudential analysis"
- Working Group on Credit Registers nedsat af BSC
- Kontaktgruppen på bankområdet
- Kommissionens arbejdsgruppe vedrørende fortolkning af bankdirektiver.
- Arbejdsgruppe om kodificering af direktiverne vedrørende kreditinstitutter
- Direktiv om adgang til at etablere og udøve virksomhed som udsteder afelektroniske penge og tilsyn med sådan virksomhed
- Rådsarbejdsgruppe vedrørende sanering og likvidation af kreditinstitutter
- Mixed Technical Group on the Prudential Regulation of FinancialConglomerates
- Kommissionens arbejdsgruppe vedrørende revision af reglerne omkapitalkrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber i EU
- Direktivforslaget om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser -KOM(1999)385
- Kommissionens Kontaktudvalg vedrørende hvidvaskning af penge
- Rådets arbejdsgruppe om ændring af direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af detfinansielle system til hvidvaskning af penge (KOM (1999) 352)
- EU-tilsynskonference (forsikring)
- Forsikringskomitéen
- Arbejdsgruppe under Forsikringskomiteen om regnskabsregler
- Kommissionens fortolkningsgruppe vedrørende fortolkning afforsikringsdirektiverne
- Arbejdsgruppe om kodificering af forsikringsdirektiverne
- Rådsarbejdsgruppe vedrørende likvidation (forsikring)
- Kommissionens arbejdsgruppe om solvensregler på forsikringsområdet
- Arbejdsgruppe om hensættelser i skadesforsikring
- Pensionsforum
- Kommissionens ekspertarbejdsgruppe vedrørende forslag til direktivom forsikringsmæglere
- Udvalget af Højtstående Repræsentanter for Tilsynsmyndighederne forVærdipapirmarkedet (High Level Securities supervisors Committee)
- UCITS Contact Committee
- EU’s uformelle børskontaktgruppe for tilsynsmyndigheder
- Rådets arbejdsgruppe om ændring ad direktiv 85/611/EØF omsamordning af love og administrative bestemmelser om visse institutterfor kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
- Rådets arbejdsgruppe vedrørende EU-Kommissionens forslag af10. november 1997 til 13. selskabsdirektiv om overtagelsestilbud (KOM(97) 565)
- Kontaktkomiteen vedrørende regnskabsdirektiver
- Eurostatarbejdsgruppe om forsikringsstatistik
- Task force om pensionskassestatistik
- Eurostat - arbejdsgruppe om finansielle tjenesteydelser eksklusiveforsikring
- Task Force om finansielle tjenesteydelser eksklusive forsikring
Nordisk arbejde
- Nordisk tilsynsmøde (alle områder)
- Nordisk tilsynsmøde (bankområdet) og Nordisk/Baltisk møde
- Nordisk tilsynsmøde (forsikringsområdet) og Nordisk/Baltisk møde
- Nordisk Værdipapirmarkedsgruppe
- Nordisk arbejdsgruppe om finalitydirektivet
- Nordisk banktilsynsgruppe vedrørende udlandsetableringer
- Nordisk banktilsynsgruppe om kapitaldækning
- Nordisk arbejdsgruppe om koncernregnskaber i blandede finansiellekoncerner
- Nordisk regnskabsforum
- Nordisk Styringsgruppe om udvikling af børssamarbejdet i Norden
- Nordisk gruppe vedr. IT-tilsyn
- Nordisk administrativ arbejdsgruppe
B I L AG 6
Brancheområder, antal og ændringer
Navnene på alle institutter under Finanstilsynets tilsyn fremgår af tilsynetshjemmeside: www.ftnet.dk - her findes bl.a. oversigter de udenlandskefinansielle institutters aktivitet i Danmark, samt over danske finansielleinstitutters aktivitet i udlandet.
a. Pengeinstitutter
Antallet af danske pengeinstitutter (inkl. 4 pengeinstitutter på Færøerne og1 på Grønland) var pr. 31. december 1999 i alt 191.
I 1999 har 2 fusioner fundet sted blandt pengeinstitutter:
Munkebjergby-Bromme Sparekasse - Fusioneret med Slagelse Sparekassesom fortsættende selskab
Jerslev-Hellum Sparekasse - Fusioneret med Hørby Sparekasse somfortsættende selskab.
18 udenlandske kreditinstitutter havde pr. 1. februar 2000 etableret elleranmeldt etablering af filial i Danmark.
158 udenlandske kreditinstitutter havde pr. 1. februar 2000 meddelt at havetil hensigt at udøve grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed iDanmark.
7 udenlandske kreditinstitutter havde pr. 1. februar 2000 oprettet repræsentationskontori Danmark.
5 danske pengeinstitutter havde pr. 1. februar 2000 etableret filial/filialer iudlandet.
4 danske pengeinstitutter havde pr. 1. februar 2000 meddelt grænseoverskridendetjenesteydelsesvirksomhed i andre EU/EØS-lande.
Visse kreditinstitutter
Pr. 31. december 1999 var Finansieringsinstituttet for Industri ogHåndværk, der indtil 1. juni 1996 var
omfattet af lov om visse kreditinstitutter,omfattet af lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovens § 7.
Sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort
Antallet af virksomheder omfattet af lov om sparevirksomheder og udstedereaf forudbetalte betalingskort
(indtil 22. maj 1996 omfattet af lov omvisse spare- og udlånsvirksomheder) var pr. 31. december 1999 i alt 9.
b. Realkreditinstitutter
Antallet af danske realkreditinstitutter under tilsyn var pr. 31. december 1999 i alt 9.
Herudover drev Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) realkreditvirksomhedpå basis af særlig lovgivning og under tilsyn af Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri. Tilsynet med DLR er pr. 1. januar 2000overgået til Finanstilsynet.
c. Forsikringsvirksomhed
Livsforsikringsselskaber og pensionskasser
Følgende antal virksomheder har haft koncession til at drive livsforsikringsogpensionskassevirksomhed her i
landet i 1999:
|
57 |
aktieselskaber |
5 udenlandske EU/EØS-forsikringsselskaber er pr. 25. februar 2000anmeldt og notificeret til livsforsikringsvirksomhed her i landet i form affilial.
88 udenlandske EU/EØS-forsikringsselskaber er pr. 25. februar 2000anmeldt og notificeret til livsforsikringsvirksomhed i henhold til 3. livsforsikringsdirektivfra hovedsædet.
3 udenlandske EU/EØS-forsikringsselskaber er pr. 25. februar 2000anmeldt og notificeret til livsforsikringsvirksomhed i henhold til 3. livsforsikringsdirektivfra filial i et andet EU/EØS-land.
I 1999 har følgende 2 selskaber/pensionskasser fået koncession og er dermedoptaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register:
Forsikrings-Aktieselskabet ALKA Liv II (8. juni 1999) og SISAArbejdstagernes Pensionskasse (29. november 1999).
I 1999 har 7 livsforsikringsselskaber/pensionskasser foretaget navneændring:
A/S Forsikringsselskabet Codan Invest Liv II til A/S ForsikringsselskabetCodan Link.
Danica B I, livsforsikringsaktieselskab til Danica Liv & Pension,Livsforsikringsaktieselskab.
Livsforsikringsaktieselskabet Enhjørningen til Tryg-Baltica Forsikring,livsforsikringsselskab IV A/S.
Tryg-Baltica Forsikring, livsforsikringsaktieselskab IV A/S til Tryg-BalticaForsikring, livsforsikringsselskab V
A/S.
Apoteksassistenternes Pensionskasse til Pensionskassen for Farmakonomer.
Pensionskassen for Hospitalslaboranter til Pensionskassen for Bioanalytikere.
CPC Foods Pensionskasse til Bestfoods Nordic's Pensionskasse.
Følgende selskabers/pensionskassers virksomhed er ved overdragelse/fusion/likvidation eller andet i 1999 ophørt:
Progressiv Livsforsikring A/S. Likvidationen er endelig afsluttet.
BP's Pensionskasse under afvikling i likvidation. Pensionskassen er trådt ilikvidation den 18. september 1998,
hvorefter pensionskassens koncessioner annulleret.
Carlsen Langes Legatstiftelses Pensionskasse for fr. L. Steimle og fr. M. Frederiksen. Pensionskassen har den 30.
juni 1998 indsendt afsluttenderegnskab, hvorefter pensionskassens koncession er annulleret.
Danske Privatbaners Pensions- og Enkekasse af 1898 under afvikling.
Pensionskassen er i medfør af § 1 og 2 i lov om tilsyn med firmapensionskasser(lovbekendtgørelse nr. 743 af 18.
september 1997) fritaget for tilsyn,jf. skrivelse fra Finanstilsynet den 2. april 1998.
I 1999 har Finanstilsynet fortsat udstedelsen afkoncessioner til firmapensionskasserefter lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. tilsynets beretningfor 1988, afsnit 2.2.1.
Ved årets slutning var det givet koncession til 57 firmapensionskasser. For 1 bestående firmapensionskasses vedkommende foregår der stadig forhandlingerom teknisk grundlag mv., hvorfor Finanstilsynet i medfør af lovens § 74, stk.1, har forlænget fristen for udstedelse af koncession.
Skadesforsikringsselskaber
Følgende antal selskaber har haft koncession til at drive skadesforsikringsvirksomhedher i landet i 1999:
|
73
|
aktieselskaber |
Endvidere har pr. 31. december 1999 følgende selskaber fra andre EU/EØS-landeret til at drive skadesforsikring her i landet:
36 udenlandske EU/EØS-forsikringsselskaber driver pr. 31. december 1999skadesforsikringsvirksomhed her i landet i form af filial i henhold til LFV §§ 211 og 212 samt 2 filialer under afløb.
156 udenlandske EU-forsikringsselskaber er pr. 31. december 1999 anmeldtog notificeret til "store risici"-tjenesteydelsesvirksomhed i henhold til2. skadesforsikringsdirektiv.
238 udenlandske EU/EØS-forsikringsselskaber er pr. 31. december 1999anmeldt og notificeret til tjenesteydelsesvirksomhed i henhold til LFV § 213 fra hovedsædet.
58 udenlandske EU/EØS-forsikringsselskaber er pr. 31. december 1999anmeldt og notificeret til tjenesteydelsesvirksomhed i henhold til LFV § 213 fra filial i et andet EU/EØS-land.
I 1999 har følgende aktieselskaber fåetkoncession:
Tryg-Baltica Forsikring, skadesforsikringsselskab A/S (29. juni 1999)Forsikringsselskabet Fynske Købstæder A/S (6. oktober 1999)Forsikringsselskabet Danica, Skadeforsikringsaktieselskab af 1999(19. november 1999).
Følgende selskabers virksomhed er ved overdragelse/fusion i 1999 overgåettil andet selskab:
A/S Forsikringsselskabet Codan til Codan Arbejdsskadeforsikring A/S, somherefter har ændret navn til Codan
Forsikring A/S. A/S ForsikringsselskabetCodan er samtidig i henhold til § 168a i LFV tilladt afviklet som
forsikringsselskabved omdannelse til et almindeligt aktieselskab.
Dial Forsikring A/S og Skandia Arbejdsskadeforsikring A/S til SkandiaSkadesforsikring, filial her i landet af
Skandia Skadeförsäkringsaktiebolag (publ).
Skandia Forsikring A/S dels til ovennævnte filial, dels til CumulusReinsurance Company S.A., Luxembourg og dels
til Skandia, filial her ilandet af Försäkringsaktiebolaget Skandia (publ).
Skandia Forsikring A/S er samtidig i henhold til § 168a i LFV tilladt afvikletsom forsikringsselskab ved
omdannelse til et almindeligt aktieselskab,mens Dial Forsikring A/S og Skandia Arbejdsskadeforsikring A/S er
trådt ilikvidation.
Forsikringsselskabet for Erhvervssydomme A/S (FFE) til ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring. FFE er herefter
trådt i likvidation.
Forsikringsselskabet Frederiksborg Brand A/S til Lokal Forsikring G/S.
Nordlyset Arbejdsskadeforsikring A/S til Forsikrings-Aktieselskabet ALKA.
Topdanmark Arbejdsskadeforsikring A/S til Topdanmark Forsikring A/S.
Tryg-Baltica Forsikring, arbejdsskadeforsikringsselskab A/S til Tryg-BalticaForsikring, skadesforsikringsselskab
A/S.
Tryg-Baltica Forsikring, skadesforsikringsselskab A/S til Tryg-BalticaForsikring, skadesforsikringsselskab II, som
herefter har ændret navn tilTryg-Baltica Forsikring, skadesforsikringsselskab A/S.
Følgende selskaber er fortsat under konkursbehandling:
Forsikringsselskabet Dafauto A/S, Inter Forsikring A/S og Reassuranceafviklings-Aktieselskabet. Der henvises til omtale i tidligere beretninger.
Følgende selskaber har ændret navn i 1999:
Hospitalslaboranternes Personforsikringsselskab A/S til BioanalytikernesPersonforsikringsselskab A/S.
Codan Arbejdsskadeforsikring A/S til Codan Forsikring A/S.
Enterprise Reinsurance A/S til Enterprise Insurance A/S.
Tryg-Baltica Forsikring, skadesforsikringsselskab II til Tryg-BalticaForsikring, skadesforsikringsselskab A/S.
Skadeforsikringsaktieselskabet Enhjørningen til Tryg-Baltica Forsikring,skadesforsikringsselskab II.
Følgende gensidige selskabersvirksomhed er ved overdragelse/fusion i 1999 overgået til andet selskab:
Forsikringsselskabet Fynske Købstæder G/S til Forsikringsselskabet FynskeKøbstæder A/S.
Forsikringsselskabet Fynske Købstæder G/S er samtidig ihenhold til LFV § 168a afviklet som forsikringsselskab
ved omdannelse tilen erhvervsdrivende fond.
Kongeriget Danmarks Forsikringsforening G/S til Plus Forsikring A/S.
Kongeriget Danmarks Forsikringsforening G/S er samtidig i henhold tilLFV § 168a afviklet som forsikringsselskab
ved omdannelse til en almennyttigforening.
Nr. Nebel m.fl. sognes gensidige Brandforsikring til Alm. Brand af 1792,gensidigt forsikringsselskab. Nr. Nebel er
herefter afviklet og ophørt vedsædvanlig likvidation.
Likvidationen af Forsikringsselskabet Kustos g/s og ForsikringsselskabetLunde Brand gs, se "Beretning fra
Finanstilsynet 1998", er afsluttet og selskaberneopløst.
2 filialer af udenlandske selskaber fra lande uden for EØS-området er ultimo1999 koncessioneret af og under tilsyn af Finanstilsynet.
d. Fondsmæglerselskaber
Pr. ultimo 1999 var antallet af fondsmæglerselskaber, herunder børsmæglerselskaber31.
I 1999 har følgende selskabet fået tilladelse:
BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S
ID Fondsmæglerselskab A/S
Asset Management Fondsmæglerselskab A/S
I 1999 er følgende selskaber ophørt med at drivefondsmæglervirksomhed:
Danske Kapitalforvaltning Fondsmægleraktieselskab
K B Fondsmæglerselskab A/S
Nexor-Brokers A/S Fondsmæglerselskab
P-H Børsmæglerselskab A/S
Rasmussen & Büchler Fondsmæglerselskab A/S
To selskaber har ændret navn:Formuepleje A/S, Fondsmæglerselskab (tidligere Plan-Management
A/S,Fondsmæglerselskab)
Phoenix Fondsmæglerselskab A/S (tidligere FondsmæglerselskabetPhoenix Kapitaldienst A/S)
f. Investeringsforeninger og specialforeninger
Ultimo 1999 var der 62 investeringsforeninger og 21 specialforeninger medi alt 331 afdelinger.
I 1999 er 11 investeringsforeninger og 6 specialforeninger blevet godkendt:
Investeringsforeningen AL Invest (8. februar 1999)
Investeringsforeningen BankInvest Almen Bolig (22. juli 1999)
Investeringsforeningen BankInvest Telemedia Aktier (18. november 1999)
Investeringsforeningen BG Invest International (18. februar 1999)
Investeringsforeningen BG Invest Engros 2 (19. april 1999)Investeringsforeningen Carnegie WorldWide Internet (15.
juli 1999)Investeringsforeningen Danske Invest Almen Bolig (5. juli 1999)Investeringsforeningen Gudme Raaschou
Technologi (5. maj 1999)Investeringsforeningen Nykredit Almen Bolig Invest (16. juli 1999)Investeringsforeningen
SEB Institutionel (23. marts 1999)Investeringsforeningen Uniinvest Bolig (20. maj 1999)
Specialforeningen Codan (23. februar 1999)
Placeringsforeningen PensionsInvest (3. december 1999)Specialforeningen Danske Q (25. maj 1999)
Specialforeningen Scan-Invest (6. august 1999)
Placeringsforeningen BG Invest (21. juli 1999)
Specialforeningen Uniinvest Engros (5. november 1999))
I 1999 er 2 foreninger opløst eller ophørt ved likvidation:
Investeringsforeningen dkinvest engros (12. juli 1999)Placeringsforeningen Midtinvest (22. juni 1999)
I 1999 er 3 foreninger ophørt ved fusion:
Investeringsforeningen Danske Invest Profil (16. juni 1999)Investeringsforeningen JØP Japan (24. november 1999)Investeringsforeningen JØP USA (24. november 1999)
3 foreninger har ændret navn i 1999:
Investeringsforeningen BankInvest Japanske Aktier (tidligere BankInvestEmerging Markets)
Investeringsforeningen SEBinvest.dk (tidligere InvesteringsforeningenCodan)
Investeringsforeningen JØP Emerging Markets (tidligere InvesteringsforeningenJØP)
B I L AG 7
Finanstilsynets regeludstedelse i 1999
Bekendtgørelse nr. 40 af 20/01/1999
Bekendtgørelse om kongruens og lokalisering
Bekendtgørelse nr. 53 af 27/01/1999
Bekendtgørelse om forretningsorden for Forsikringsrådet
Bekendtgørelse nr. 79 af 05/02/1999
Bekendtgørelse om Garantifonden for indskydere og investorer
Bekendtgørelse nr. 216 af 09/04/1999
Bekendtgørelse om Garantifonden for indskydere og investorer
Bekendtgørelse nr. 429 af 08/06/1999
Bekendtgørelse om indberetning af handler med værdipapirer, der ernoteret på en fondsbørs m.v.
Bekendtgørelse nr. 433 af 07/06/1999
Bekendtgørelse om grundlagsrente for livsforsikringsvirksomhed
Bekendtgørelse nr. 436 af 08/06/1999
Bekendtgørelse om puljeinvestering i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Bekendtgørelse nr. 590 af 12/07/1999
Bekendtgørelse om filialer af kreditinstitutter med hjemsted i et land udenfor Den Europæiske Union eller lande,
som Fællesskabet har indgået aftalemed
Bekendtgørelse nr. 647 af 05/08/1999
Bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling
Bekendtgørelse nr. 652 af 12/08/1999
Bekendtgørelse om ikrafttrædelse af § 25 i lov om en garantifond for indskydereog investorer.
Bekendtgørelse nr. 685 af 24/08/1999
Bekendtgørelse om forretningsorden for det rådgivende udvalg vedrørendeforsikringsmæglervirksomhed
Bekendtgørelse nr. 693 af 31/08/1999
Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentralerpå forsikrings- og pensionsområdet
Bekendtgørelse nr. 731 af 15/09/1999
Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland
Bekendtgørelse nr. 827 af 10/11/1999
Bekendtgørelse om tilbudspligt, om frivillige overtagelsestilbud samt omaktionærers oplysningsforpligtelser
Bekendtgørelse nr. 828 af 10/11/1999
Bekendtgørelse om, i hvilke clearing- og afviklingssystemer netting medretsvirkning i henhold til
værdipapirhandelslovens § 57, stk. 1 og 2, kanfinde anvendelse
Bekendtgørelse nr. 907 af 01/12/1999
Bekendtgørelse om forsikringsmægleres årlige indberetninger tilFinanstilsynet
Bekendtgørelse nr. 908 af 01/12/1999
Bekendtgørelse om forsikringsmægleres ansvarsforsikring, sikkerhedsstillelseog behandling af betroede midler
Bekendtgørelse nr. 909 af 01/12/1999
Bekendtgørelse om den praktiske og teoretiske uddannelse til forsikringsmægler
Bekendtgørelse nr. 917 af 09/12/1999
Bekendtgørelse om dækning af udgifterne ved Finanstilsynets tilsyn medforsikringsmæglere
Bekendtgørelse nr. 920 af 12/12/1999
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kapitalgrundlag for livsforsikringsvirksomhedfor
forsikringsselskaber med vedtægtsmæssig hjemstedher i landet.
Bekendtgørelse nr. 926 af 13/12/1999
Bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lånved overgang til anden ejendomskategori
Bekendtgørelse nr. 998 af 14/12/1999
Bekendtgørelse om årsregnskab for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
Bekendtgørelse nr. 999 af 14/12/1999
Bekendtgørelse om årsregnskaber for Arbejdsmarkedets Tillægspension
Bekendtgørelse nr. 1000 af 14/12/1999
Bekendtgørelse om årsregnskab for Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Bekendtgørelse nr. 1018 af 15/12/1999
Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomhederog finansielle koncerner
Bekendtgørelse nr. 1019 af 15/12/1999
Bekendtgørelse om filialer m.v. af udenlandske forsikringsselskaber, derdriver genforsikringsvirksomhed i Danmark
Bekendtgørelse nr. 1020 af 15/12/1999
Bekendtgørelse om beregningsgrundlaget for hensættelser til dækning afløbende ydelser efter lov om sikring mod
følger af arbejdsskade
Bekendtgørelse nr. 1021 af 15/12/1999
Bekendtgørelse om indholdet i aktuarens beretning
Bekendtgørelse nr. 1022 af 15/12/1999
Bekendtgørelse om afgrænsning af værdipapirer omfattet af flere aktivgrupper
Bekendtgørelse af 18/02/1999
Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomhederog visse kreditinstitutter
Bekendtgørelse af 14/12/1999
Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for realkreditinstitutter ogrealkreditkoncerner
Bekendtgørelse af 14/12/1999
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelser om regnskabsaflæggelsem.v. for pengeinstitutter,
sparevirksomheder og visse kreditinstitutter
Bekendtgørelse af 14/12/1999
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse forfondsmæglerselskaber
Bekendtgørelse af 22/12/1999
Bekendtgørelse om kapitaldækning for fondsmæglerselskaber
Bekendtgørelse af 22/12/1999
Bekendtgørelse om kapitaldækning for pengeinstitutter
Anordning nr. 168 af 22/03/1999
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om banker og sparekasserm.v.
B I L AG 8
Ankenævn og garantifond
Erhvervsankenævnet
Afgørelser, der bl.a. er truffet af Finanstilsynet, kan indbringes forErhvervsankenævnet. Klage skal
indbringes senest 4 uger efter, at afgørelsener meddelt den pågældende.
Erhvervsankenævnets formand og næstformand er henholdsvis:
Landsdommer Vagn Joensen.
Landsdommer Jan Uffe Rasmussen.
Erhvervsankenævnets adresse er:Erhvervsankenævnet
Kampmannsgade 1
Postboks 2000
1780 København V
Tlf.: 33 30 76 22
I henhold til § 3, stk. 3, i Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1154 af
18. december 1994 om Erhvervsankenævnet bestemmer formanden om ogi bekræftende fald, på hvilken måde nævnets
afgørelser skal offentliggøres.Vedrørende eventuel offentliggørelse af nævnets afgørelser henvises
tilErhvervsankenævnet.
Finanstilsynet omtaler alene ændringer i Finanstilsynets hidtidige praksis,som forårsages af Erhvervsankenævnets afgørelser.
Garantifonden for indskydere og investorer
Garantifonden er en privat selvejende institution, der skal yde indskydere oginvestorer i de tilsluttede
institutter dækning for tab i tilfælde af betalingsstandsningeller konkurs. Fonden ledes af en bestyrelse på 8
medlemmer,der udnævnes af økonomiministeren. Finanstilsynet fører tilsyn med fonden.
Fondens adresse er:
Garantifonden for indskydere og investorer
Niels Juels Gade 7
Postboks 2082
1013 København K
Tlf.: 33 14 62 45
Pengeinstitutankenævnet
Pengeinstitutankenævnet - stiftet af Finansrådet - Danske PengeinstituttersForening, Sammenslutningen Danske
Andelskasser og Forbrugerrådet -påbegyndtesin virksomhed 1. august 1988.
Ankenævnets vedtægter er godkendt af Forbrugerklagenævnet i medfør aflov om Forbrugerklagenævnet § 12.
Ankenævnet behandler klager over danske pengeinstitutter og deres herværendedatterselskaber vedrørende private kundeforhold. Ankenævnetbehandler dog ikke klager over færøske og grønlandske pengeinstitutter. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskillersig væsentligt fra klager vedrørende et privat kundeforhold.
Pengeinstitutankenævnets formand og næstformænd er henholdsvis:
Højesteretsdommer Peter Blok
Landsdommer Lars Lindencrone Petersen
Retspræsident Niels Waage
Pengeinstitutankenævnets adresse er:
Pengeinstitutankenævnet
Østerbrogade 62, 4.
2100 København Ø
Tlf.: 35 43 63 33 (kl. 9.30 - 12.30)
Realkreditankenævnet
Realkreditankenævnet er oprettet af Realkreditrådet i samarbejde medForbrugerrådet pr. 1. januar 1992.
Ankenævnet er godkendt afForbrugerklagenævnet i medfør af lov om Forbrugerklagenævnet § 12.
Realkreditankenævnet tager sig af kunder, der vil klage over deres realkreditinstitut(og evt. datterselskaber) her i landet. Man kan også klage overdanske filialer af udenlandske institutter.
Formand for Realkreditankenævnet er:
Højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen.
Ankenævnets adresse er:
Realkreditankenævnet
Nybrogade 12
1203 København K.
Tlf.: 33 12 82 00 (kl. 10.00 - 14.00)
Ankenævnet for Forsikring
Ankenævnet er stiftet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension og godkendtaf Forbrugerklagenævnet i medfør af lov om Forbrugerklagenævnet § 12.
Ankenævnet behandler klager fra forsikringstagere vedrørende deres forsikringer.Klager om erhvervsmæssige forsikringsforhold kan kun behandles,såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra klager vedrørende privateforsikringsforhold.
Formand og suppleanter for formanden for Ankenævnet er henholdsvis:
Højesteretsdommer Jacques Hermann
Højesteretsdommer Poul Sørensen
Højesteretsdommer Jørgen Nørgaard
Ankenævnets adresse er:
Ankenævnet for Forsikring
Anker Heegaards Gade 2
1572 København V
Tlf.: 33 15 89 00 (kl. 10.00 - 13.00)
Oversigt over tabeller og figurer
Tabeller |
|
| Tabel II.1 |
Finanstilsynets driftsregnskab 1996-1999 og budget for 2000 |
| Tabel II.2 | Bevillingsafregning og reserver for 1999 |
| Tabel II.3 | Reserver til videreførsel |
| Tabel II.4 | Afgifter fordelt efter instituttype |
| Tabel III.1 |
Fordeling af udgifter på Finanstilsynets faglige hovedmål m.v.1) |
| Tabel III.2 | Opfyldelse af Finanstilsynets resultatkontrakt 1999 |
| Tabel III.3 | Antal institutter under tilsyn |
| Tabel III.4 | Antal periodiske indberetninger |
| Tabel III.5 | Antal sager og breve |
| Tabel III.6 | Antal undersøgelser |
| Tabel III.7 | Ankenævnssager, aktindsigt og forespørgsler |
| Tabel III.8 | Regelarbejde og ministerbetjening |
| Tabel III.9 | Internationale rejser og rejsedage |
| Tabel IV.1 | Årsværk - antal fuldtidsansatte |
| Tabel IV.2 | Personaleomsætning - absolutte tal |
| Tabel IV.3 | Over-/merarbejde |
| Tabel IV.4 | Fordeling af sygedage |
| Tabel IV.5 | AC-fuldmægtige fordelt på lønsystemer |
| Tabel IV.6 | Kursusdage |
Figurer |
|
| Figur IV.1 | Personaleomsætning - afgangsprocent |
| Figur IV.2 | Fratrådte akademikere i 1999 fordelt på uddannelse og anciennitet |
| Figur IV.3 | Personalefordeling |
| Figur IV.4 | Aldersfordeling |
| Figur IV.5 | Gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder |
| Organisationsdiagram for Finanstilsynet | |
Organisationsdiagram for Finanstilsynet |
