Indholdsfortegnelse     Forord KAPITEL I Beretning KAPITEL II Driftsregnskab, bevillingsafregning og opsparingsoversigt KAPITEL III Resultatanalyse for 2000 – hovedmål KAPITEL IV Personale Underskrift og påtegning

Forord

Finanstilsynet aflægger i denne publikation virksomhedsregnskab og beret-ning for året 2000.

Beretningen afgives i henhold til de forskellige tilsynslove, mens virksom-hedsregnskabet aflægges i henhold til Finansudvalgets aktstykke nr. 82 af 4. december 1996.

Virksomhedsregnskab og beretning 2000 er underskrevet af Finanstilsynet samt påtegnet af Økonomiministeriets departement.

Publikationen er bygget op omkring Finanstilsynets hovedmål, der sammen med strategien er de styrende elementer i tilsynets virksomhed. Virksomheds-regnskab og beretning 2000 er således tiltænkt en rolle som et effektivt in-strument i økonomistyringen.

Finanstilsynet indgik for året 2000 sin anden resultatkontrakt. I publikationen afrapporteres der på resultatkontrakten for 2000, ligesom tilsynets resultat-kontrakt for 2001 - 2004 offentliggøres i fuld tekst i bilag 1. Kontrakten for 2001 - 2004 er tilsynets første 4-årige resultatkontrakt.

Publikationen indeholder derudover bl.a. en regnskabsmæssig rapportering vedrørende Finanstilsynets ressourceanvendelse, aktiviteter og resultater samt en gennemgang af tilsynets personaleforhold.

K A P I T E L I

Beretning

Finanstilsynets virksomhed

Hovedformål og opgaver
Finanstilsynets centrale virksomhedsområde er det løbende tilsyn med de finansielle virksomheder og værdipapirmarkedet. Finanstilsynet har ansvar for tilsynet med hele den finansielle sektor, som omfatter pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, pensionskasser, forsikringsmæglere, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, Danmarks Skibskreditfond, fondsmæglerselskaber og investeringsforeninger. Derudover fører Finanstilsynet tilsyn med virksomheder med tilladelse til at drive børsvirksomhed (fondsbørser), virksomhed som autoriseret markedsplads, værdipapirmæglervirksomhed, pengemarkedsmæglervirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed (værdipapircentraler).

Tilsynet med de finansielle virksomheder kan grundlæggende inddeles i 2 typer af aktiviteter: vurdering af indberetninger og undersøgelser på stedet i den enkelte virksomhed. Formålet er i begge tilfælde at vurdere den enkelte virksomheds overholdelse af lovgivningen og dens risikoprofil. Indberetninger fra virksomheder under tilsyn består af indberetninger fra ledelse, revision eller den ansvarshavende aktuar. Undersøgelser på stedet bruges først og fremmest på områder, hvor det er vanskeligt at udarbejde eller vurdere indberetninger, eller når der er tvivl om indberetningernes gyldighed.

Finanstilsynets organisatoriske placering
Finanstilsynet er en styrelse i Økonomiministeriet. Tilsynet udøver selvstændigt sin virksomhed inden for rammerne af den finansielle lovgivning og i overensstemmelse med sin resultatkontrakt og orienterer kun i sager af større politisk betydning departementet om sine afgørelser.

Økonomiministerens instruktionsbeføjelser er begrænset på forsikringsområdet, hvor Forsikringsrådet træffer afgørelser i principielle spørgsmål, større sager og lignende, mens Finanstilsynet varetager den daglige administration.

Fondsrådet har sit eget kompetenceområde på værdipapirmarkedsområdet og er en uafhængig myndighed i forhold til økonomiministeren. I henhold til lov om værdipapirhandel virker Finanstilsynet som sekretariat for Fondsrådet. Finanstilsynet påser som sådan overholdelse af de bestemmelser i loven og i bekendtgørelser, der hører under Fondsrådets kompetence. Fondsrådet afgiver en årlig, lovbestemt beretning til økonomiministeren om sin virksomhed.

I efteråret 1999 nedsattes Det rådgivende Udvalg vedrørende Forsikringsmæglervirksomhed. Finanstilsynet virker som sekretariat for udvalget, der skal bistå tilsynet ved at afgive udtalelser til brug for administrationen af lov om forsikringsmæglervirksomhed, herunder ved udstedelse af regler i henhold til loven.

Finanstilsynet virker tillige som sekretariat for Pensionsmarkedsrådet, der har som sin hovedopgave at bidrage til debatten om pensionsinstitutters investeringspolitik og sikre fortsat fokus på investeringsbeslutninger samt udviklingen af medlemsindflydelse. Som led i sin debatskabende virksomhed udgiver Pensionsmarkedsrådet rapporter om udvikling og aktuelle emner inden for pensionsområdet.

Ud over til økonomiministeren refererer Finanstilsynet til arbejdsministeren om tilsynet med Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), til socialministeren om forhold vedrørende arbejdsskadessystemet og tilsynet med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) og til erhvervsministeren om tilsynet med Danmarks Skibskreditfond.

Organisation
Finanstilsynet har ca. 165 medarbejdere og er organiseret med en direktion, 12 kontorer samt en international rådgiver.

Direktøren leder direktionens arbejde og står til ansvar over for ministre og råd. Direktøren har det overordnede faglige ansvar for strategisk planlægning og fordelingen af ressourcer blandt kontorerne. De øvrige 4 medlemmer af direktionen har fagligt ansvar for hver sit tværgående område. Kontorerne har ansvaret for daglige aktiviteter m.m. inden for kontorets ansvarsområde. På tværs af kontorgrænser er der fastsat ekspertisecentre, hvor viden om særligt udvalgte områder samles, jf. i øvrigt bilag 2.

Bilag 3 indeholder oversigter over medlemmer og evt. suppleanter i de 4 råd og udvalg, som Finanstilsynet er sekretariat for.

Finanstilsynets strategiske grundlag

Finanstilsynets arbejde er overordnet struktureret efter det strategiske grundlag, der blev udarbejdet i 1998, samt efter tilsynets resultatkontrakt. Strategien består blandt andet af virksomhedsgrundlag, overordnet målsætning og strategisk målsætning. Det strategiske grundlag skal udvikles i takt med, at omgivelserne ændrer sig, men det er dog forventningen, at kernen i grundlaget kan holde i en årrække.

Virksomhedsgrundlag
Finanstilsynet skal bidrage til, at tilliden til den danske finansielle sektor bevares både i samfundet og hos den enkelte ved:

• at påse, at den finansielle lovgivning overholdes, herunder at forebygge eventuelle lovovertrædelser på særlige områder, bl.a. solvens- og likviditetsområderne
• at deltage i udformningen af den finansielle lovgivningv
• at indsamle og formidle information om den finansielle sektor.

Overordnet målsætning
Finanstilsynet ønsker at være respekteret for sin upartiskhed, sit høje faglige niveau samt sin hurtige og korrekte sagsbehandling. Dette sikres gennem jævnlige evalueringer og kvalitetsmålinger.

En del af tilsynets indsats for at leve op til denne målsætning er at overholde internationale standarder udstedt af Basel-Komiteen, IAIS, IOSCO, FESCO, IMF m.fl.

Strategisk målsætning
Finanstilsynet skal i de kommende år lægge øget vægt på formidling af information om den finansielle sektor som et middel til at styrke sektoren og tilliden til den. Endvidere skal Finanstilsynet i sin tilsynsvirksomhed og sit regelarbejde sætte fokus på effektive markeder, internationalisering og forbrugeraspekter.

Hensigten med den strategiske målsætning er:

• at styrke markedets rolle som disciplinerende faktor via øget gennemsigtighed
• at skærpe virksomhedsledelsernes opmærksomhed på deres risikoprofil
• at forbedre forbrugernes muligheder for at sammenligne virksomhedernes priser og produkter.

Finanstilsynet i 2000

År 2000 var på flere områder et år med skelsættende begivenheder og ændringer i Finanstilsynets virksomhedsområde.

Anatol – En orkan der kom forbi
Den 3. - 4. december 1999 ramte en orkan Danmark. Den fik navnet Anatol. Anatol er siden, af Swiss Re, blevet registreret som nr. 24 blandt verdens største forsikringsmæssige katastrofer i perioden 1970 - 2000.

Bæltet med vindstød over 40 m/s gik tværs over den sydlige del af Danmark. Havde bæltet ligget 30 km nordligere, ville det have inkluderet Herning, Århus og København.

Det var åbenbart, at de forsikringsmæssige tab ville blive store. Derfor anmodede Finanstilsynet alle skadesforsikringsselskaber om at indberette størrelsen af deres forventede tab. De skulle redegøre for, hvor stor en del af tabene, som deres reassurandører skulle dække, og samtidig oplyse, om der stadig var dækning, hvis der skulle komme en ny orkan. Der var orkanvarsel igen den 17. december, men heldigvis drejede denne orkan mod nord 3 timer før, den ramte den jyske vestkyst. Desuden ønskede Finanstilsynet en vurdering af Anatols konsekvenser for kapitalopfyldelsen ved udgangen af 1999.

Opgørelserne, som forsikringsselskaberne meddelte Finanstilsynet pr. 20. december 1999, viste:

De fleste danske forsikringsselskaber har forsøgt at estimere det største stormtab og købt reassurancedækning derefter på baggrund af erfaringerne fra orkanen i november 1981. Tabene i 1981 var omkring én mia.kr.

Selskaberne har på denne baggrund forsøgt at regne sig frem til den risikostigning, der har fundet sted på grund af samfundsudviklingen siden da.

Der er dog væsentlige forskelle på de geografiske områder for 1981-orkanen og Anatol. Dette kan være en af forklaringerne på, at det gik galt.

Finanstilsynet vil i 2001 arbejde på at få beskrevet en metode, som kan bruges som et tilsynsværktøj til at vurdere stormeksponeringen hos de danske forsikringsselskaber. Det er tanken, når en sådan metode er udviklet, at måle eksponeringen i forhold til reassurancedækningen. Finanstilsynet vil derefter være i stand til at estimere, om et forsikringsselskabs risikoprofil er for stor i forhold til selskabets kapitalberedskab. Vurderer Finanstilsynet, at et forsikringsselskabs risikoprofil er for stor, kan Finanstilsynet påbyde selskabet at formindske den enten ved at øge egenkapitalen eller ved at købe yderligere reassurancedækning.

Der tales om hundredårsstorme, men om det er stormen i december 1902, november 1981, december 1999 eller en af de 23 andre orkaner eller orkanagtige storme, der er registreret i Danmark fra 1901 - 2000, kan diskuteres, men at de 15 af dem har været i perioden 1966 - 2000 er uomtvisteligt. Det kunne tyde på, at vi må leve med en højere frekvens af storme. Det er i hvert fald en risiko, som bestyrelsen i et forsikringsselskab må tage i betragtning, når den skal tage stilling til selskabets kapitalberedskab.

Resultatet af Anatol blev, at 3 forsikringsselskaber er (ved at blive) overtaget af andre, 2 selskaber måtte igennem en genoprettelsesplan og kapitalindskud, og ét selskab fik forbud mod nytegning af policer. 26 forsikringsselskaber havde købt for lidt reassurancedækning.

Orkanen Anatol vil få betydning for dansk skadesforsikring i årene fremover. Det er nødvendigt for vurderingen af hensættelsernes tilstrækkelighed at rense dem for Anatols virkning. Finanstilsynet vil derfor anmode selskaberne oplyse om Anatols påvirkning af regnskabsårene 1999, 2000 og 2001.

Finansielle virksomheders tavshedspligt
Reglerne om finansielle virksomheders tavshedspligt har eksisteret i mange år og omtales ofte som “bankhemmeligheden”. Bankhemmeligheden dækker over, at man som kunde i en bank ikke skal risikere, at de fortrolige oplysninger, som banken er i besiddelse af, kommer til hver mands kendskab.

Reglerne er løbende blevet ændret de seneste år. Det har været nødvendigt for at sikre, at de var tidssvarende og blev tilpasset udviklingen på det finansielle marked og i samfundet i øvrigt. For eksempel har den øgede dannelse af koncerner nødvendiggjort ændring af reglerne flere gange.

Når der sker ændring af reglerne, er det hele tiden vigtigt at sikre, at kunderne får opfyldt deres krav på hemmeligholdelse, og at de finansielle virksomheder samtidig kan drives effektivt og rentabelt.

I forbindelse med en ændring af bestemmelserne om tavshedspligt i foråret 2000 kom der særlig fokus på reglerne. Der kan næppe angives en enkelt grund til, at diskussionen opstod, men snarere peges på, at spørgsmålet om, hvilke oplysninger f.eks. en bank må videregive om sine kunder, er et spørgsmål, som vedrører mange mennesker, og som derfor har stor interesse og bevågenhed hos politikerne.

Den foreslåede ændring blev vedtaget, men økonomiministeren lovede at udarbejde en redegørelse om reglerne, som kunne danne grundlag for en vurdering af, om der var behov for yderligere ændringer af disse.

Efter at økonomiministeren lovede denne redegørelse, blev der vedtaget ny lovgivning vedrørende behandling af personoplysninger. Disse regler har betydning for den måde, som finansielle virksomheder behandler fortrolige oplysninger på, og skal derfor i vidt omfang ses i sammenhæng med reglerne om finansielle virksomheders tavshedspligt.

I november 2000 afgav økonomiministeren redegørelsen. I redegørelsen belyses udvalgte problemer vedrørende tavshedspligten, og der behandles emner, der er blevet aktuelle som følge af vedtagelsen af lov om behandling af personoplysninger. Redegørelsen afsluttes med en analyse af behovet for justeringer af de gældende regler. I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen afholdt Økonomiministeriet møder med deltagelse af relevante brancheorganisationer og Finanstilsynet.

Det skal i den forbindelse understreges, at bestemmelserne om tavshedspligt naturligvis skal beskytte den finansielle virksomheds kunder, men reglerne må ikke være så firkantede, at de forhindrer de finansielle virksomheder i at fungere. Det var derfor vigtigt, at branchen fik mulighed for at kommentere de ideer og forslag, som ministeren overvejede under udarbejdelsen af redegørelsen.

På baggrund af redegørelsen udarbejdede økonomiministeren et lovforslag, som blev fremsat som en integreret del af forslaget til lov om finansiel virksomhed. Forslaget er fortsat under behandling.

Forsikringsformidling
Lov om forsikringsmæglervirksomhed trådte i kraft den 1. januar 2000. Loven indebærer, at personer og selskaber, der på uvildigt grundlag formidler forsikringstilbud mellem en kunde og et forsikringsselskab og rådgiver kunden om forsikringsforhold, skal have Finanstilsynets tilladelse. Lovens rækkevidde er bred og omfatter foruden forsikringsmæglere alle andre forsikringsdistributører.

Loven har som krav, at såvel selskaber som personer, der er ansat som forsikringsmæglere, skal have en tilladelse for at kunne udøve forsikringsmæglervirksomhed. Loven stiller ingen betingelser til selskabsformen. Forsikringsmæglervirksomhed kan derfor drives som enkeltmandsvirksomhed, i et interessentskab, i et anpartsselskab eller i et aktieselskab. Både selskaber og ansatte forsikringsmæglere kan ansøge om tilladelse til at udøve skades- og /eller livsforsikringsmægling.

Forsikringsmæglerselskaber får en tilladelse, hvis:

• Finanstilsynet finder direktion og bestyrelse egnede og hæderlige
• selskabet er uafhængig af forsikringsselskabsinteresser
• selskabet har tegnet en ansvarsforsikring, der opfylder kravene om forsikringsmægleres ansvarsforsikring
• selskabet har oprettet en klientkonto og tegnet en underslæbsforsikring i det omfang, selskabet modtager betroede midler fra kunderne
• selskabet har ansat registrerede forsikringsmæglere.

Ansatte forsikringsmæglere, herunder ledere af enkeltmandsvirksomheder, kan få tilladelse til at drive livs- og/eller skadesforsikringsmægling under forudsætning af, at pågældende:

• har erhvervet en teoretisk og praktisk uddannelse
• opfylder visse hæderlighedskrav
• ikke er ansat eller har nogen tilknytning til forsikringsselskaber.

I loven er der fastsat overgangsregler for at give hidtidige udøvere af forsikringsmæglervirksomhed mulighed for at fortsætte virksomhed, såfremt forsikringsmæglervirksomhed udøvedes på tidspunktet for lovens ikrafttræden, og ansøgning herom var indgivet til Finanstilsynet inden den 1. april 2000.

Personer og selskaber, der har ansøgt i medfør af lovens overgangsbestemmelse, har ret til at drive forsikringsmæglervirksomhed, indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse.

Pr. 31. december 2000 har Finanstilsynet modtaget 877 ansøgninger fordelt på nedenstående kategorier:

Tabel I.1
Ansøgninger pr. 31. december 2000

Virksomhedsform	Virksomheder	Medarbejdere
A/S	45	255
ApS	45	75
I/S	13	158
Enkeltmand	135	151
I alt	238	639
Antal ansøgninger i alt pr. 31. december 2000		877

Af de 877 modtagne ansøgninger er 824 omfattet af lovens overgangsbestemmelse. Den 31. december 2000 var der behandlet 285 ansøgninger.

Af Finanstilsynets hjemmeside under overskriften – Virksomheder under tilsyn – Register for forsikringsmæglere – fremgår, hvilke personer og selskaber der har ansøgt om tilladelse til at udøve forsikringsmæglervirksomhed. I det omfang, Finanstilsynet har givet en tilladelse, er tilladelsesdatoen anført.

Forsikringsmæglere skal løbende opfylde følgende krav:

• Forsikringsmæglervirksomhed skal drives i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik.
• Forsikringsmægleren er kundens mand.

Det er kundens interesser og forhold, som er afgørende for formidlingen og rådgivningen. Forsikringsmæglerens eventuelle særlige interesser i kundens valg må ikke spille ind. I loven findes en regel om, at den enkelte forsikringsmægler skal indhente et passende antal tilbud til afdækning af kundens eventuelle behov. Forsikringsmægleren må i denne forbindelse ikke lade interessen i at oppebære en højere provision på bekostning af kundens interesser være bestemmende. En forsikringsmægler skal uopfordret og skriftligt oplyse kunden om den provision eller andet vederlag, som er knyttet til de tilbud, der forelægges kunden. Forsikringsmæglere må ikke efter loven modtage provision fra forsikringsselskaber i forbindelse med offentlige udbud.

Tilsynet med forsikringsmæglere består af et adfærdstilsyn, der ud over at vurdere, om de stillede betingelser for tilladelsen er til stede, skal påse, at forsikringsmæglere udøver deres virksomhed i overensstemmelse med god forsikringsmæglerskik. Finanstilsynet bistås af Det rådgivende Udvalg vedrørende Forsikringsmæglervirksomhed.

Uafhængighed af forsikringsselskabsinteresser skal dokumenteres løbende over for Finanstilsynet ved, at selskaber og enkeltmandsvirksomheder hvert år 6 måneder efter selskabets regnskabsår skal indsende en specifikation over indtægternes fordeling på forsikringsselskaber. Dette hænger sammen med det krav, der findes i loven om, at forsikringsmægleren skal indhente et efter forholdets natur antal realistiske tilbud. Finanstilsynet vil vurdere spredningskravet under hensyn til, hvad der til enhver tid er realistisk. Finanstilsynet har mulighed for at anmode forsikringsmæglerselskabet om at redegøre for de forhold, der gør, at spredningen er ringe.

Forsikringshøjskolen er den eneste institution, der indtil videre er godkendt af Finanstilsynet til at forestå den teoretiske uddannelse som forsikringsmægler. Finanstilsynet fører tilsyn med Forsikringshøjskolens administration af uddannelsen og er klageinstans for de afgørelser, Forsikringshøjskolen træffer vedrørende eksamensresultat og manglende adgang til meritoverførsel.

Forsikringsdistributører er omfattet af lov om forsikringsmæglervirksomhed. Forsikringsdistributører sælger forsikringsprodukter og kan f.eks. være penge- og realkreditinstitutter, radio/TV kæder, automobilhandlere, rejsebureauer, hvidevarebutikker samt ejendomsmæglere. Hvis salget af forsikringsprodukter foregår fra et forretningslokale, skal denne personkreds skilte med, at distributøren formidler et bestemt forsikringsselskabs produkt. Distributøren, f.eks. et pengeinstitut, et rejsebureau eller en automobilhandler, skal således have et skilt i forretningslokalet, hvoraf det specifikke forsikringsselskabs navn skal fremgå. Hvis en kunde sammen med en vare køber en forsikring, skal distributøren skriftligt oplyse kunden om størrelsen af det vederlag, distributøren modtager fra det forsikringsselskab, som forsikringen er tegnet i.

Store tværgående fusioner
I 2000 satte 2 store sammenlægninger sit præg på den finansielle sektor.

Først blev Unidanmark-koncernen med datterselskaberne Unibank og Tryg-Baltica sammenlagt med MeritaNordbank-koncernen ved udveksling af aktier med et nyt fælles holdingselskab Nordic Baltic Holding (NBH). Aktionærer i Unidanmark blev tilbudt at veksle én Unidanmarkaktie til 12,704 nyudstedte aktier i NBH, der senere skiftede navn til Nordea. Tilbudet om omveksling af aktier blev accepteret af aktionærer, som repræsenterede 99,2 % af aktiekapitalen i Unidanmark. Efterfølgende blev også den norske Christiania Bank og Kreditkasse en del af Nordea-koncernen.

I forbindelse med sammenlægningen blev der indledt drøftelser mellem finanstilsynene i Sverige, Finland, Norge og Danmark samt forsikringstilsynet i Finland om et udvidet tilsynssamarbejde med henblik på at opnå et effektivt tilsyn med Nordea-koncernen. Drøftelserne resulterede i en samarbejdsaftale, som bl.a. medførte nedsættelsen af en tilsynsgruppe med deltagere fra de 4 lande. Tilsynsgruppen har ansvaret for at udarbejde fælles tilsynsplaner og udarbejde en fælles risikobedømmelse af koncernen.

Dernæst blev RealDanmark-koncernen med datterselskaberne BG Bank og Realkredit Danmark sammenlagt med Danske Bank-koncernen ved ombytning af aktier. Aktionærer i RealDanmark blev tilbudt at ombytte én aktie a 100 kr. til 4,144 aktier a 10 kr. i Danske Bank. Ombytningstilbudet opnåede accept fra aktionærer, der repræsenterede 94,5 % af aktiekapitalen i RealDanmark. Den endelige fusion blev godkendt den 26. og 27. marts 2001 på generalforsamlinger i RealDanmark-koncernen og Danske Bank-koncernen, hvorefter BG Bank, Danske Kredit og BG Kredit ophører.

Efter fusionen er Danske Bank fortsat Danmarks største finansielle koncern med en balance pr. 31. december 2000 på 1.363 mia.kr. Hertil kommer forsikringsdatterselskaberne, der i henhold til de danske regnskabsregler ikke skal konsolideres med banken.

Fusionen vil forstærke Danske Banks position samlet og på relevante markeder hver for sig. Danske Bank oplyser, at den herefter på detailbankområdet (privatkunder) har en markedsandel på omkring 35 %. På realkreditområdet omkring 37 %, på engrosbankområdet (større erhvervskunder og institutionelle investorer) over 50 % og på liv- og pensionsområdet omkring 28 %.

Banken vurderer omkostningsbesparelserne i forbindelse med fusionen til omkring 2,2 mia.kr. årligt efter en periode på 3 år. Den skønner samtidig, at der vil være en indtægtsnedgang på netto omkring 0,2 mia.kr. som følge af fusionen.

Samordning (konvergens) af de europæiske tilsyns praksis
Den internationale udvikling og internationaliseringen af pengeinstitutmarkedet medfører, at der er behov for yderligere koordinering og samordning af praksis blandt tilsynsmyndighederne i de berørte lande.

De nye internationale kapitaldækningsregler, der forventes vedtaget inden for en kort årrække, og som tildeler tilsynene en mere aktiv rolle, forudsætter endvidere, at praksis blandt de forskellige lande er samordnet, således at pengeinstitutterne får lige konkurrencevilkår (level playing field).

I EU/EØS-området bliver det praktiske arbejde med samordning af tilsynspraksis (konvergens) udført af Groupe de Contact (kontaktgruppen). Gruppen arbejder i øjeblikket med et udkast til regler om ”best practice” for risikovurderingssystemer og tilsynets rolle i forbindelse med fastsættelse af hensættelser på pengeinstitutters udlån.

Det er endnu ikke afklaret, hvilket forum der med tilstrækkelig autoritet kan udstede bindende minimumsstandarder for tilsynsmetoder.

For at fremme processen arrangerede Finanstilsynet den 20. november 2000 en konference med deltagelse af direktører fra den finansielle sektor og ledende repræsentanter for de europæiske tilsyn.

På konferencen blev følgende emner behandlet:

• Finansiel stabilitet og tilsyn i Europa
• Samordning af tilsynspraksis set i lyset af Den Internationale Valutafonds (IMF’s) program til evaluering af finansiel stabilitet
• Samordning af tilsynspraksis set fra pengeinstitutternes side
• Samordning af tilsynspraksis set fra tilsynsmyndighedernes side
• Udfordringer for den finansielle sektor i Europa
• Erfaringer fra Holland med at føre tilsyn med internationalt aktive finansielle konglomerater
• Samordning af tilsynspraksis på tværs af de finansielle sektorer
• Rapportering om den hidtidige udvikling i arbejdet med samordning af tilsynspraksis i pengeinstitutsektoren.

På konferencen blev aftalt en procedure for det fremtidige arbejde. Der vil blive afholdt en tilsvarende konference i efteråret 2001 i Luxembourg.

Fokus på shareholder value
Der ses i disse år et stigende pres på børsnoterede virksomheder for at skabe øget værdi til aktionærerne (shareholder value). Dette pres retter sig også mod virksomheder fra den finansielle sektor ikke mindst pengeinstitutterne.

Shareholder value er i stigende grad blevet forbundet med en høj egenkapitalforrentning. Eller sagt på en anden måde et højt konkurrencedygtigt afkast på den investerede kapital. En virksomhed kan øge forrentningen af den investerede kapital på 2 måder. Den ene er ved at øge indtjeningen f.eks. ved at investere i aktiver med et højere afkast end virksomhedens aktuelle afkast eller gennem mere effektiv drift. Den anden er ved at øge gældsandelen (gearingen).

Der er naturligvis intet galt i at arbejde for en højere forrentning af egenkapitalen gennem en mere effektiv drift. Derimod er der større grund til bekymring, når den højere forrentning forsøges skabt gennem en nedsættelse af egenkapitalen – uanset om det har form af en øget udbyttebetaling til aktionærerne eller et tilbagekøbsprogram – fordi reserveopbygningen til dårlige tider skal ske gennem egenkapitalopbygning.

Fokus på shareholder value gennem øget udbetaling af overskud eller gennem opkøb af egne aktier er blevet mere almindeligt i den danske finansielle sektor. Pengeinstitutternes årsregnskaber 2000 bekræfter denne tendens. Af årets resultat på over 14 mia.kr. udbetales godt 10 mia.kr som udbytte. De største pengeinstitutter i gruppe 1 har samlet nedbragt egenkapitalen med 5,7 mia.kr. gennem opkøb af egne aktier.

Filosofien er, at virksomheden ikke skal operere med unødvendig overskudskapital i forhold til solvensbehov og væksten i forretningerne. Hvis forretningerne ikke giver et tilfredsstillende afkast, skal den overskydende kapital retur til aktionærerne. Set fra en umiddelbar aktionærsynsvinkel skal kapitalen ikke bruges til at polstre virksomheden unødigt.

Ud fra en samfundsmæssig synsvinkel kan principperne omkring shareholder value være sunde. Krav fra investorerne er med til at presse virksomhederne til at være så effektive som muligt. Ressourcer i form af kapital dirigeres hen til de mest effektive virksomheder med en samlet gevinst til samfundet som følge. Investors krav kan også betyde, at virksomhederne har en højere gearing, end virksomhedernes ledelser selv ville have valgt. I praksis har alle virksomheder en form for gearing. Det er kun få virksomheder, om overhovedet nogen, der finansierer sig udelukkende med egenkapital. Vanskeligheden består i at fastlægge, hvilket niveau for gearing der er det optimale, og om det optimale niveau for investor også er det optimale for det omgivende samfund. Virksomhedens kapital skal beskytte långivere og for bankers vedkommende indskydere mod tab.

Ud fra en tilsynsmæssig synsvinkel og en mere langsigtet ejerinteresse er det vigtigt, at der er afsat kapital til dækning af kreditrisiko også i nedgangstider. Kapitalopbygning, der overstiger den nødvendige minimumskapital, i gode konjunkturer vil alt andet lige forringe nøgletal og shareholder value på kort sigt, men ikke nødvendigvis på længere sigt set over en hel konjunkturcyklus. Når kapitalen mindskes, forøges alt andet lige sandsynligheden for, at instituttets kapital ikke rækker til at opfylde solvenskravet, hvis konjunkturerne vender. En nedbringelse af kapitalen vil derfor ikke udelukkende betyde en større værdi for aktionærerne gennem en øget forrentning. En nedbringelse af kapitalen vil også give virksomheden en større sårbarhed. Endvidere skal det tages med i betragtning, at virksomhederne – ved at nedbringe kapital for at øge egenkapitalforrentningen på kort sigt – betaler kapital tilbage, mens den er relativ billig, og i givet fald skal skaffe den tilbage, når den er relativt dyr, dvs. ved kapitalknaphed i nedgangstider.

Pinsepakke II gav lempelser for pensionsbranchen
Den maksimale opgørelsesrente fastsættes som led i Finanstilsynets løbende tilsyn med livsforsikringssektoren og er den højeste rente, som livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser må benytte ved beregning af livsforsikringshensættelserne, som måler forpligtelserne over for forsikringstagerne. I oktober 1999 fastsatte Finanstilsynet med udgangspunkt i den effektive rente på statsobligation 7 % 2024 den maksimale opgørelsesrente til 4 % for forsikringer, hvor der er anmeldt et omkostnings- og sikkerhedstillæg på 0,5 %. Under indtryk af det faldende renteniveau i første halvår af 2000 nedsatte tilsynet i maj 2000 renten til 3,75 %.

Efter drøftelser med brancheorganisationen Forsikring & Pension ændredes i oktober 2000 selve udgangspunktet for fastsættelsen af den maksimale opgørelsesrente. Den fastsættes herefter med udgangspunkt i den effektive rente på 3 statsobligationer med tillæg for kreditrisikoen. Den maksimale opgørelsesrente fastsættes herefter ud fra renten efter skat på pensionsafkast. Efter at Folketinget i december 2000 havde vedtaget at ændre pensionsafkastbeskatningsloven, hævede Finanstilsynet den maksimale opgørelsesrente til 4,25 %.

Vedtagelsen i Folketinget ændrede den såkaldte Pinsepakke fra 1998. Ved Pinsepakken 1998 blev den hidtidige realrenteafgift med en variabel skattesats ændret til en løbende beskatning af afkastet af pensionsopsparingen med en fast skattesats. Afkast af aktier, der hidtil havde været skattefrit, blev beskattet med 5 %, mens afkast af obligationer og andre aktiver blev beskattet med 26 %. Ved ændringerne i december 2000 blev beskatningen af afkast på pensionsopsparing omlagt, således at alt afkast af pensionsopsparing fremover beskattes med en ensartet sats på 15 %.

Samtidig vedtog Folketinget, at grænsen for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers investering i ikke-guldrandede aktiver, dvs. især aktier, blev hævet til 70 %. Det blev præciseret, at selskaberne og pensionskasserne kan sammensætte deres investeringer ud fra deres kapitalstyrke og karakteren af pensionsløfterne over for kunderne. Der skal være betryggende sikkerhed for, at livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser kan leve op til de afgivne løfter. Finanstilsynet påser som led i tilsynsvirksomheden, at de lever op til lovens bestemmelser, og ændringen indebærer en øget tilsynsindsats på dette område.

Finanstilsynet vil i sin vurdering af, om et forsikringsselskab har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag i forhold til sine investeringer, tage udgangspunkt i et princip om, at ensartede investeringsrisici så vidt muligt skal stille samme krav til kapitalgrundlaget i den enkelte virksomhed, uanset dens art. Investeringsrisici omfatter både kredit- og markedsrisici. Ved opgørelsen af disse tages der højde for, i hvilket omfang tab på et selskabs aktiver kan modregnes i selskabets forpligtelser, for eksempel dets bonusudjævningshensættelser.

På baggrund af det i historisk sammenhæng relativt lave renteniveau har Finanstilsynet løbende særlig fulgt de livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, som er mest sårbare over for fald i markedsrenten. Tilsynet har blandt andet foretaget flere undersøgelser end normalt.

En række livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser anmeldte i forbindelse med årsregnskaberne i 1999 til tilsynet, at de ved beregningen af hensættelserne tager udgangspunkt i, at deres livsforsikring er tilknyttet en ydelsesgaranti frem for en årlig rentegaranti. I de seneste år har en række livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser endvidere anmeldt en ændret anvendelse af bonus også for eksisterende forsikringer. Bonus anvendes herefter blandt andet til at sikre de garantier, som selskaberne og pensionskasserne har givet pensionsopsparerne. På denne baggrund har tilsynet i 2000 nedsat “Udvalg om garantier i livsforsikring”, der skal analysere disse forhold generelt. I udvalget deltager Finanstilsynet og repræsentanter for pensionsbranchen.

Forventninger til de kommende års udvikling

Udviklingen i sektoren
Generelt var 2000 et godt år for den finansielle sektor, selvom forsikringsbranchen stadig mærkede efterveerne af orkanen i december 1999. Samtidig betød den næsten eksplosive udvikling på de internationale aktiemarkeder betydelig aktivitet inden for værdipapirhandel. En aktivitet, der satte sit tydelige spor i form af stigende gebyrindtægter hos banker og fondsmæglerselskaber. Der er dog tegn på, at den negative kursudvikling siden marts 2000 har betydet en væsentlig lavere aktivitet blandt investorerne i slutningen af 2000 og begyndelsen af 2001.

Konjunkturudviklingen
Siden midten af 1990’erne har Danmark haft et gunstigt konjunkturforløb. For penge- og realkreditinstitutterne har det blandt andet givet sig udslag i markante fald i tab på udlån. De private husholdninger er i god form rent økonomisk blandt andet på baggrund af stigende priser på fast ejendom og faldende arbejdsløshed. Generelt har virksomhederne det også godt. Samtidig er der sket en kraftig vækst i udlånet ikke mindst for pengeinstitutterne. Alt i alt et positivt forløb for den finansielle sektor.

Erfaringen siger imidlertid, at det er i slutningen af en højkonjunktur, at banker påtager sig de største risici. Ofte vil gode tider medføre et stigende konkurrencepres på priserne. De senere års meget lave tab på udlån kan ikke forventes at være permanente. Når tabene melder sig, kan de opnåede rentemarginaler ikke dække tabene, og dermed opstår behovet for kapital. En alt for stærk fokusering på at opnå shareholder value gennem øget gearing kan derfor være uhensigtsmæssig.

Der har været bekymring for, at et sammenbrud på det amerikanske aktiemarked ville kunne sprede sig til den reale økonomi, og at en sådan effekt ville kunne sprede sig til Europa og resten af verden. Der er konstateret en vis afmatning i den amerikanske økonomi. Om aktiemarkedets nedtur er årsag eller virkning, er stadig et åbent spørgsmål. Man diskuterer bl.a. betydningen af den såkaldte formueeffekt, det vil sige, om kursudviklingen på private husholdningers aktiebeholdninger har betydning for forbrugeradfærden. Indtil videre har udviklingen ikke sat sig direkte spor i danske virksomheders regnskaber. Det må dog forventes, at en længere recession i USA med stor sandsynlighed vil kunne mærkes også i Danmark, især blandt eksportvirksomhederne. I øvrigt var Danmark et af de bedste aktiemarkeder i verden i 2000, hvilket viser, at Danmark ikke direkte er afhængig af udviklingen på det amerikanske aktiemarked.

Koncentration og teknologisk udvikling
I de senere år har man kunnet iagttage en øget koncentration og koncerndannelse i den finansielle sektor, herunder dannelse af finansielle konglomerater med selskaber, der driver forskellige former for finansiel virksomhed, f.eks. bank, forsikring og realkredit. Tendensen til øget koncerndannelse er imidlertid ikke entydig på alle delmarkeder. Koncerndannelse kan gå begge veje, specielt har man set et vist frasalg af skadesforsikring og senest en øget koncerndannelse på bank, realkredit og livsforsikring.

Det danske finansielle marked var i 2000 præget af de 2 store fusioner: Først Unidanmarks internordiske sammenlægning med MeritaNordbanken og senere Danske Bank og RealDanmark. Fusionerne har fået en positiv modtagelse på de finansielle markeder. Kurserne på de involverede virksomheders aktier er steget kraftigt. Kreditværdigheden er steget, hvilket kan ses af bedre ratings fra de internationale kreditvurderingsbureauer.

Den internt danske udvikling betyder, at bankerne har haft en succesfuld indtrængen på realkreditområdet. En meget betydelig del af realkreditinstitutterne har nu direkte tilknytning i form af ejerskab til bankerne. Denne indtrængen, som er sket over en periode på ca. 10 år, forklares især med bankernes anvendelse af filialnettet som distributionskanal. Man kan spørge, om filialnettet også de næste 10 år vil spille en så dominerende rolle, eller om de såkaldt virtuelle banker (Internetbanker) vil trænge den traditionelle bankfilial i defensiven. Indtil videre er det ikke sket i Danmark og heller ikke i andre lande. Distribution via Internettet er et element i den vifte af distributionskanaler, som den traditionelle bank benytter sig af.

Et af de områder, hvor Internettet aktuelt har størst appel, er på værdipapirhandelsområdet. Her kan investor på en billig og effektiv måde gennemføre handler og hele tiden være opdateret om markedsudviklingen. Her kan den traditionelle bankfilial ikke konkurrere. Man kan forestille sig, at værdipapirhandel kan virke som en isbryder for Internetbankerne, hvor handlen trækker andre bankforretninger med sig. Imidlertid kan værdipapirhandel også udbydes separat, hvilket blandt andet er sket med succes i USA. Hertil kommer, at uanset at behovet for formuepleje er lige så stort, når kurserne falder, som når de stiger (hvis ikke større), så er kundernes tilbøjelighed til at investere aktivt størst, når markedet er stigende.

Der udvikles stadigt nye muligheder for at anvende Internettet. Som eksempel kan nævnes anvendelse af digitale signaturer og scanning af dokumenter. Papirgange bliver lettere både for forbrugerne og for de finansielle virksomheder. Afgørende for udviklingen er, at den nye teknologi er bredt tilgængelig både for kunderne og for de finansielle virksomheder. Det er ikke prohibitivt dyrt for et mindre pengeinstitut at starte en Internetbank. Teknologien er ikke i sig selv med til at øge koncentrationen i markedet.

International udvikling
Tendensen mod øget koncentration gælder ikke kun det danske marked, men ses også i de øvrige nordiske lande. Christiania Bank og Kreditkasse blev en del af Nordea-gruppen i slutningen af 2000, og i Sverige har 2 af de største banker SEB (Skandinaviska Enskilda Banken) og FöreningsSparbanken (Swedbank) i begyndelsen af 2001 meddelt, at de vil fusionere. FöreningsSparbanken er i øvrigt moderselskab for danske FIH, og SEB har også interesser i Danmark blandt andet gennem sin danske datterbank.

Udviklingen har betydet, at koncentrationsgraderne i de enkelte nordiske lande er blevet meget høje. I kraft af finske og svenske bankers tilstedeværelse i Estland, Letland og Litauen gælder dette også for de baltiske randstater. Selvom en konsolideringsproces aldrig kan betegnes som fuldt afsluttet, bliver det sværere og sværere at se, hvilke yderligere sammenslutninger af større finansielle virksomheder der er mulige i Norden. Det har også betydning, at de enkelte landes konkurrencemyndigheder ser med kritiske øjne på den stigende koncentration.

Blandt vore øvrige nabolande har også Storbritannien en betydelig koncentration på bankområdet. Derimod har Tyskland og Polen stadig et forholdsvis fragmenteret bankmarked. I Tyskland har man i øvrigt oplevet, at annoncerede fusioner blandt de største banker alligevel ikke er blevet til noget på grund af intern uenighed mellem parterne. Generelt opfattes Tyskland som et vanskeligt bankmarked. Forklaringen er først og fremmest eksistensen af de såkaldte Landesbanker. Disse banker nyder godt af garantier fra de enkelte Länder (de tyske delstater). Hermed er deres fundingomkostninger lavere end de kommercielle bankers, og det giver Landesbankerne mulighed for at låne ud til lavere renter. Principperne om level playing field inden for EU gør imidlertid, at denne situation vanskeligt kan opretholdes. På mellemlangt sigt vil det betyde opbrud i det tyske bankmarked og sandsynligvis betydelig konsolideringsaktivitet. Det er uvist, om danske finansielle institutioner kommer til at spille en rolle her. De største danske og nordiske banker er repræsenteret i Tyskland, men i praksis sker dette for at kunne understøtte nordiske eksportvirksomheders aktiviteter. Kun én nordisk bank (SEB) har væsentlige aktiviteter rettet mod tyske kunder.

Polen kan af flere grunde udvikle sig til at blive et interessant marked for danske og nordiske finansielle virksomheder:

• Den geografiske nærhed spiller en rolle.
• Polen har den største befolkning og den største økonomi i Østeuropa, og landet er kandidat til EU-medlemskab inden for en overskuelig årrække.
• Udenlandske banker har en fordel frem for rent polske banker på grund af deres relativt større kreditværdighed og højere teknologiske stade.

Der er betydelig udenlandsk interesse for det polske marked, og de nordiske banker har ikke området for sig selv, men netop den relative nærhed kan spille en rolle her.

Et vigtigt vækstområde for finansielle virksomheder har i de seneste år været formueforvaltning eller asset management. Den langsigtede opsparing bevæger sig i stigende grad væk fra bankindskud over i værdipapirer – især aktier. Institutionelle investorer har også ønsket at øge andelen af aktieinvesteringer på bekostning af obligationerne blandt andet ud fra ønsket om øget diversifikation. Til og med 1999 blev denne bevægelse understøttet af kraftige stigninger på de internationale aktiemarkeder. Uanset den negative udvikling på markederne siden marts 2000 må det forventes, at denne udvikling vil fortsætte. Selvom det sikre bankindskud kan synes tiltrækkende i perioder med faldende kurser, viser al erfaring, at langsigtet opsparing i værdipapirer giver et højere afkast.

Forvaltning af langsigtet opsparing, pensions- og kapitalforvaltning må fortsat forventes at være centrale forretningsområder i de finansielle virksomheder. De beløb, der forvaltes, stiger kraftigt dels som følge af stigende pensionsindbetalinger dels som følge af, at opsparing som nævnt i stigende grad placeres i værdipapier. Det har også betydet, at investeringsforeningerne i de senere år har oplevet en kraftig vækst.

Der kan endelig iagttages en tendens til øget individualisering af opsparingen med hensyn til valg af individuelle risikoprofiler. Det gælder f.eks. forsikringsbranchens unit link produkter og den fortsatte etablering af specialiserede investeringsforeninger. Der må forventes et fortsat og øget behov for individuelle produkter især i relation til pensions- og kapitalforvaltningsprodukter.

Ændrede rammer for regnskabsregulering
På kapitalmarkedsområdet forventes det, at de kommende år vil vise en øget integration af det finansielle marked i Europa. Dette vil naturligvis være særligt udpræget i Euro-landene, men det vil utvivlsomt også påvirke det danske kapitalmarked. Et vigtigt tiltag er EU-kommissionens forslag om, at alle børsnoterede koncerner i EU – både finansielle og ikke-finansielle – skal aflægge regnskaber, der er i overensstemmelse med standarder udstedt af IASC (International Accounting Standards Committee). Hermed vil der være et fælles regelsæt for alle børsnoterede koncerner i EU. Efter planen skal IASC standarder være gældende senest for årsregnskabet 2005. Anvendelsen af IASC er i øvrigt forudset i forslag til ny årsregnskabslov og i forslag til lov om finansiel virksomhed.

Specielt for pengeinstitutter arbejdes der i regi af Basel-Komiteen med ændringer af kapitaldækningsreglerne. Hensigten er, at kapitalkravet, for så vidt angår kreditrisiko, i højere grad afspejler den “økonomiske” risiko, som virksomhederne har. Det er således tanken, at de finansielle virksomheder skal kunne anvende interne modeller til vurdering af kreditrisikoen i beregningen af kapitalkravet. Det kan resultere i et lavere kapitalkrav for de finansielle virksomheder til gengæld for en bedre risikostyring.

Udviklingen internt i Finanstilsynet
I 2000 indgik Finanstilsynet sin anden resultatkontrakt med Økonomiministeriets departement. Konceptet omkring resultatkontrakten er nu fuldt integreret i den interne planlægning og budgettering. Finanstilsynets samlede resultatkontrakt er både i 2000 og 2001 blevet udmøntet i interne resultatkontrakter på kontorniveau. Erfaringerne med dette har hidtil været positive, og det er hensigten, at den interne budgettering og planlægning i fremtiden skal foregå efter disse retningslinier. Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på at udvikle resultatkontrakten som styringsinstrument, således at fleksibiliteten tilgodeses samtidig med, at fordelene ved detaljerede resultatkrav, budgetter og arbejdsplaner bevares.

For 2001 er kontraktsystemet blevet udvidet og udbygget:

• Finanstilsynet har udarbejdet en 4-årig kontrakt, der indeholder både 4-årige principper og målsætninger for perioden 2001 til 2004 samt 1-årige resultatkrav for 2001.
• Der er indgået egentlige resultatlønskontrakter for kontorchefer og vicedirektører.

Finanstilsynets resultatkontrakt for år 2001 indeholder resultatkrav på alle de væsentligste aktivitetsområder. Aktivitetsområderne er opdelt i hovedmål, der følger Finanstilsynets optagelse på finansloven. Hvis man imidlertid skal fremhæve de væsentligste indsatsområder, kan man pege på 3 områder:

• Der skal iværksættes og videreføres en række initiativer, der sigter mod at konsolidere og forbedre kvaliteten i Finanstilsynets arbejde.
• Finanstilsynets strategi for undersøgelser er blevet præciseret. Der er vedtaget et resultatkrav, der sigter mod en ensartet gennemførelse af undersøgelsesstrategien på tværs af brancher.
• Der er øget fokus på det internationale arbejde.

Herudover vil 2001 i lighed med 2000 blive præget af arbejdet med den fælles tilsynslov, som indgår i resultatkontrakten som en del af Finanstilsynets bidrag til lovprogrammet 2001/2002.

Der henvises til bilag 1 for resultatkontraktens fulde ordlyd.

Kvaliteten i Finanstilsynets arbejde
I forhold til 2000 er kravene til sagsbehandlingstiderne strammet betydeligt op. I modsætning til tidligere er der sat en grænse for den samlede sagsbehandlingstid. Kravet er, at 80 % af sagerne skal færdiggøres inden 30 arbejdsdage. Resultatkravet skal sikre, at relativt ukomplicerede sager afsluttes hurtigt. Når der ses bort fra undersøgelser af finansielle virksomheder, hvor der er opstillet et særskilt resultatkrav, dækker resultatkravet langt hovedparten af de sager, som involverer eksterne parter.

I 2000 iværksatte Finanstilsynet 2 systemer til kvalitetsmåling. I det ene tog man stikprøver af sager til en kvalitetsgennemgang. I det andet gennemførte man kvalitetsmålinger af Finanstilsynets bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål og bidrag til lovprogrammet. Begge disse systemer fortsætter i 2001. I 2001 er det desuden besluttet at udbygge kvalitetsmålingerne, idet der skal udvikles metoder til at vurdere kvaliteten af undersøgelser og løbende overvågning af virksomhederne samt processen omkring forhandling af EU-direktiver.

Det er planlagt, at Finanstilsynet skal gennemføre en egentlig brugerundersøgelse i 2001. Undersøgelsen skal omfatte de mellemstore og store pengeinstitutters tilfredshed med Finanstilsynets indberetningssystem, hvor pengeinstitutterne indberetter regnskaber m.v. elektronisk til Finanstilsynet. På baggrund af erfaringerne med undersøgelsen vil Finanstilsynet vurdere, om der med jævne mellemrum skal gennemføres tilsvarende undersøgelser af brugernes tilfredshed på andre områder.

Forskellige internationale organisationer udarbejder en lang række forskellige regler og standarder, som er forpligtende for Danmark. Finanstilsynet gennemfører i 2001 en undersøgelse af, om alle disse internationale standarder overholdes:

• Undersøgelsen skal indeholde en oversigt over gældende tilsynsstandarder og lignende udstedt af internationale organisationer.
• Der skal foretages en vurdering af, om Finanstilsynet og de regler, som gælder for den finansielle sektor, lever op til standarderne.
• Hvis der er behov for det, udarbejdes der forslag, som vil bevirke, at standarderne overholdes.

Præcisering af strategien for gennemførelse af undersøgelser
I Finanstilsynets 4-årige resultatkontrakt er der formuleret en strategi for gennemførelsen af undersøgelser (se bilag 1). Strategien er dels en præcisering af Finanstilsynets strategi fra 1998 dels en opsummering af resultaterne af forskellige udviklingsprojekter de seneste 2-3 år.

Hovedlinien i strategien er fortsat, at undersøgelsesindsatsen i højere grad skal prioriteres i forhold til de risici, der kan føre til, at en finansiel virksomhed får sin tilladelse inddraget.

Undersøgelser skal i videst muligt omfang være baseret på stikprøvekontrol. Stikprøvens omfang skal være bestemt af en risikovurdering, som Finanstilsynet foretager inden en undersøgelse. Hvis risikovurderingen viser en relativ stor sandsynlighed for at finde gentagne eller grove lovovertrædelser – eller en risikoprofil, der kan bringe tilladelsen i fare – gennemføres som udgangspunkt en større undersøgelse. Omvendt gennemføres en mindre undersøgelse, hvis risikovurderingen viser en relativt lille sandsynlighed for at finde noget sådant.

Dette indebærer, at Finanstilsynet skal anvende netop den tid, det tager at foretage en begrundet vurdering af, om virksomheden på det pågældende risikoområde begår gentagne eller grove lovovertrædelser eller har en risikoprofil, der kan bringe tilladelsen i fare.

For at arbejde hen imod en ensartet gennemførelse af undersøgelser på tværs af brancherne er det i 2001 et resultatkrav, at der forud for udarbejdelsen af undersøgelsesplanen for 2002 skal foretages en risikovurdering med henblik på at vurdere, hvilke virksomheder og risikoområder der skal undersøges. Desuden skal resultatkravet bidrage til, at resultaterne af et projekt, som blev gennemført i 2000 om gennemgang af undersøgelses- og vurderingsmetoder inden for de forskellige virksomhedsområder, indarbejdes i undersøgelsesvirksomheden.

En øget indsats i det internationale arbejde
Tilsynsarbejdet bliver stadig mere kompliceret, fordi en stadig større del af aktiviteterne ligger uden for det land, som fører tilsyn med den pågældende virksomhed. Denne udvikling forstærkes dels af koncentrationen på det danske finansielle marked dels af fusioner og partnerskaber på tværs af grænserne.

Der er derfor behov for et større tilsynssamarbejde på tværs af landegrænser og i internationale fora. Dermed øges markedskendskabet, og mulighederne for at deltage i udviklingen af regulerings- og tilsynsmetoder i forskellige internationale fora forbedres. Det er endvidere vigtigt med en aktiv dansk deltagelse i forbindelse med tilblivelsen af internationale regler og standarder vedrørende den finansielle sektor. Dette har stor betydning for de fremtidige rammevilkår for den finansielle sektor.

Finanstilsynet vil i 2001 forsøge i højere grad at målrette sin indsats i det internationale arbejde. Det er derfor et resultatkrav, at de ansvarlige kontorer forud for deltagelse i internationale møderækker af særlig betydning skal udarbejde en skriftlig plan, som skal drøftes med Finanstilsynets direktion. Direktionen har udpeget 24 møderækker/arbejdsgrupper, hvor der skal udarbejdes en plan.

Til efteråret 2002 overtager Danmark formandskabet i EU, hvilket bliver en udfordrende opgave. Forberedelserne til formandskabet begyndte sidste år, og i 2001 intensiveres forberedelserne yderligere. Bl.a. skal der i 2001 forberedes et undervisningsforløb med henblik på at sætte Finanstilsynets medarbejdere i stand til at varetage rollen som formand ved møderne i EU-regi. Forberedelsen af EU-formandskabet sker i tæt samarbejde med Økonomiministeriets departement.

Endelig kan man pege på, at medarbejdere fra Finanstilsynet i stigende omfang deltager i internationale opgaver af kortere eller længere varighed f.eks. i IMF- eller EU-regi – bl.a. som rådgivere for Estland i forbindelse med opbygningen af et finansielt tilsyn.

Lovreform af den finansielle tilsynslovgivning
Den øgede integration af de finansielle markeder, herunder koncernudviklingen, bevirker, at der er behov for at gennemføre en ny lovstruktur. Denne lovstruktur skal sikre en ensartet behandling af ens finansielle produkter samt muliggøre en række forenklinger og moderniseringer.

Som opfølgning på betænkning nr. 1376 afgivet af Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter 2000 er der 8. februar 2001 fremsat forslag til lov om finansiel virksomhed (L 165), hvor visse bestemmelser fra de finansielle love er samlet i lovforslaget. Lovforslaget indeholder således regler om koncern- og ejerforhold, ledelse, regnskab og revision og almindelige tilsynsmæssige bestemmelser, herunder regulering af Finanstilsynets tavshedspligt og partsbegreb. Dette kombineres med sektorlove indeholdende den særlige regulering af de forskellige typer aktiviteter, der er velbegrundet ud fra den enkelte sektors egenart/produkter. Lovforslaget er første trin i lovreformarbejdet.

I andet trin foretages en generel gennemgang af den øvrige finansielle lovgivning med henblik på at skabe en ensartet struktur og sikre, at forskelligheder beror på reelle behov. Endvidere skal det vurderes, i hvilket omfang yderligere regler kan indgå i lov om finansiel virksomhed. Det er planen, at disse lovændringer (den nye struktur i sektorlovene) fremsættes i efteråret 2001.

K A P I T E L II

Driftsregnskab, bevillingsafregning og opsparingsoversigt

De økonomiske rammer for Finanstilsynets virksomhed fastsættes af Folketinget gennem de årlige bevillingslove.

Ifølge tilsynslovene skal de tilsynsbelagte virksomheder dække udgifterne ved Finanstilsynets virksomhed. Udgifterne fordeles mellem de enkelte typer af finansielle virksomheder på grundlag af størrelsen af de ressourcer, der er anvendt på tilsynet med de forskellige virksomhedstyper. I tilsynslovene er fastsat, hvorledes udgifterne i form af afgifter skal fordeles mellem institutterne inden for den enkelte type af finansiel virksomhed.

Driftsregnskab

Tabel II.1 indeholder driftsregnskabet for Finanstilsynet for årene 1997 - 2000 samt budget for 2001.

Udgifter i 2000
Af tabel II.1 fremgår det, at der stort set har været balance mellem de samlede udgifter og bevillinger. Dette er resultatet af et mindre forbrug af løn på 2,8 mio.kr. og et merforbrug på øvrig drift på 0,4 mio.kr.

Finanstilsynet er ikke omfattet af statens ordning med selvstændig likviditet. Staten finansierer løbende Finanstilsynets virksomhed, indtil Finanstilsynet ultimo året opkræver afgifter fra virksomhederne under tilsyn. Herved lider staten et rentetab. Dette rentetab er for 2000 opgjort til 2,5 mio.kr., som Finanstilsynet skal godtgøre staten. For at modvirke rentetabet er Finanstilsynets bevilling på finansloven for 2000 forøget med 2,5 mio.kr. Herved er Finanstilsynets driftsudgifter ikke blevet beskåret.

Ifølge lov om forsikringsvirksomhed skal Finanstilsynet senest ved udgangen af september meddele forsikringsselskaberne størrelsen af deres bidrag for det pågældende finansår. På dette tidspunkt foretages en fordeling af udgifterne mellem hovedområderne: Forsikringsområdet, pengeinstitutområdet (herunder investeringsforeninger og specialforeninger samt øvrige virksomheder) og realkreditområdet.

Finanstilsynets regnskab indeholder købsmoms, mens bevillingen er eksklusive moms. Købsmomsen indgår i Finanstilsynets afgiftsopkrævning.

Eventuelle forskelle mellem Finanstilsynets realiserede indtægter og udgifter overføres og indregnes i det efterfølgende års afgifter. Der er derfor altid balance mellem indtægter og udgifter i driftsregnskabet.

Indtægter i 2000
Salg af varer og tjenesteydelser omfatter indtægter fra salg af tilsynets trykte publikationer. Det samlede salg udgør imidlertid kun et beløb på 1.554 kr. i 2000. De faldende indtægter på dette område afspejler, at Finanstilsynets publikationer nu er til rådighed på Internettet og kun i mindre omfang trykkes med salg for øje.

Renter m.v. er renteindtægter, Finanstilsynet har haft. Faldet i renteindtægten fra 1999 til 2000 skyldes nogle tekniske omlægninger i forbindelse med Finanstilsynets udtræden af den statslige ordning med selvstændig likviditet.

Bevilling for 2001
Bevillingen for 2001 falder med omkring 0,4 mio.kr. i forhold til den samlede bevilling for 2000. Faldet dækker over stigninger i lønsummen på 0,6 mio.kr. og et fald i øvrige driftsudgifter på 1,0 mio.kr.

Stigningen i bevillingerne til løn skyldes tilførsel af nye tilsynsopgaver samt generelle reguleringer.

Hertil kommer, at Finanstilsynet med virkning fra 2000 har fået en ændret ordning vedrørende selvstændig likviditet. Det rentetab, den nye ordning påfører staten, er beregnet til 2,4 mio.kr. for 2001.

Tabel II.1
Finanstilsynets driftsregnskab 1997 - 2000 og budget for 2001

Mio.kr.	1997	1998	1999	2000	2000	2000	2000	2001
	Regnskab	Regnskab	Regnskab	Bevilling	Tillægs-bevilling 1	Bevilling	Regnskab	Bevilling
Lønudgifter	56,1	57,3	59,9	65,6	0,1	65,7	62,9	66,2
Øvrige driftsudgifter 2	36,8	36,0	42,6	43,2	0,1	43,3	43,7	42,2
Betalt moms 3	5,1	5,0	6,4	-	-	-	6,2	-
Kontrol- og tilsyns-afgifter	98,0	97,9	108,3	108,7	0,2	108,9	112,7	108,3
Salg af varer og tjenesteydelser	0,0	0,0	0,0	0,1	0,0	0,1	0,0	0,1
Renter m.v.	-	0,4	0,6	-	-	-	0,1	-
i alt	98,0	98,3	108,9	108,8	0,2	109,0	112,8	108,4
Årets resultat	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Med vedtagelsen af lov om ændring af realkreditloven og ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond forøgedes den bevillingsmæssige ramme med i alt 0,2 mio.kr. for 2000. For 2000 (bevilling og regnskab) og 2001 (bevilling) omfatter øvrige driftsudgifter forøgelsen af bevillingen til dækning af statens rentetab. Finanstilsynets driftsudgifter indeholder i modsætning til bevillingen ikke-fradragsberettiget købsmoms, som modsvares af opkrævning gennem afgifter.

Bevillingsafregning og oversigt over reserver for 2000

Bevillingsafregningen viser afvigelserne mellem bevillingerne ifølge finansloven (inkl. tillægsbevillingsloven) og de faktiske udgifter.

I løbet af 2000 fik Finanstilsynet forøget bevillingerne gennem en tillægsbevilling, der blev givet som følge af Folketingets vedtagelse af lov om ændring af realkreditloven og ophævelse af lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvorved tilsynet med Dansk Landbrugs Realkreditfond overførtes fra Strukturdirektoratet (Fødevareministeriet) til Finanstilsynet (Økonomiministeriet). Tillægsbevillingen bestod af 0,1 mio.kr. til lønsum og 0,1 mio.kr. til driftsudgifter, i alt 0,2 mio.kr.

Det samlede resultat for 2000 blev, at der i forhold til bevillingerne (inkl. tillægsbevillinger) realiseredes et overskud på lønsummen på 2,8 mio.kr. og et underskud på 0,4 mio.kr. på den øvrige drift. Det samlede resultat blev et overskud på 2,4 mio.kr., der overførtes til reserver.

Finanstilsynets reserver er uforbrugte bevillinger fra tidligere år, der kan bruges i efterfølgende finansår. Først når reserverne anvendes, opkræves de tilsvarende afgifter hos institutterne. Finanstilsynet får dermed ikke forrentet sine reserver.

Af opgørelsen i tabel II.2 over reserver til videreførsel pr. 31. december 2000 fremgår det, at Finanstilsynet har reserver på knap 11,0 mio.kr. Heraf består de 8,5 mio.kr. af reserver på lønsummen, mens reserverne på øvrig drift udgør 2,5 mio.kr.

Tabel II.2
Bevillingsafregning og reserver for 2000

1.000 kr.	Lønsum	Nettoudgifter øvrig drift	I alt
Bevilling (inkl. tillægsbevilling)	65.700	43.300	109.000
Regnskab	62.906	41.162	104.068
Afvigelse mellem bevilling og regnskab	2.794	2.138	4.932
Korrektioner
Renter		-2.500	-2.500
Omflytninger, bevillingstekniske	-	-	-
Årets tilgang til reserver	2.794	-362	2.432
Reserver fra tidligere år	5.721	2.835 1	8.556
Årets tilgang til reserver	2.794	-362	2.432
Reserver til videreførsel	8.515	2.473	10.988
1. Korrigeret for renteindtægter på 579.000 kr. i 1999.

Udviklingen i de akkumulerede reserver fremgår af tabel II.3

Tabel II.3
Reserver til videreførsel

1.000 kr.	Årets tilgang	Ultimo reserver
Løbende priser
1997	-2.689	3.510
1998	5.102	8.612
1999 1	-56	8.556
2000	2.432	10.988
1. Korrigeret for renteindtægter på 579.000 kr. i 1999.

I 2001 forventer Finanstilsynet at bruge af reserverne til udvikling af nye tilsynsinstrumenter, kompetenceudvikling af medarbejdere (herunder tilsynsskole) og opfyldelse af nye krav til arbejdspladsernes indretning samt til individuelt tilpassede arbejdspladser.

Afgifter

Tabel II.4 viser afgifternes fordeling på følgende typer af finansiel virksomhed: Pengeinstitutter m.v., realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v., investeringsforeninger og specialforeninger og øvrige virksomheder (omfattende børsområdet samt ATP, LD og fra 1999 Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring [AES]).

Afgifterne fordeles mellem de forskellige brancher på basis af opgørelser over aktiviteterne på områderne. De opkrævede afgifter er således udtryk for den realiserede tilsynsindsats over for de forskellige brancheområder.

Af tilsynspolitiske årsager er der ikke opstillet budget for 2001 for fordelingen af afgifter mellem de forskellige typer af finansielle virksomheder.

Tabel II.4
Afgifter fordelt efter instituttype

Mio.kr. (løbende priser)
Branche	1997	1998	1999	2000
Pengeinstitutter m.v. 1	47,2	46,6	48,2	49,6
Realkreditinstitutter	10,8	11,4	14,3	14,0
Forsikringsselskaber m.v.	30,4	28,7	32,8	34,7
Investeringsforeninger og specialforeninger	3,4	3,8	4,8	5,1
Øvrige virksomheder	6,2	7,4	8,2	9,3
I alt	98,0	97,9	108,3	112,7
1. Ud over pengeinstitutter indgår Skibskreditfonden og Garantifonden for indskydere og investorer.

K A P I T E L III

Resultatanalyse for 2000
– hovedmål

Tabel III.1 viser fordelingen af Finanstilsynets udgifter på de enkelte faglige hovedmål m.v. i perioden 1997 til 2000. Til sammenligning er medtaget de budgetterede udgifter for 2000 og 2001. De budgetterede udgifter omfatter Finanstilsynets bevilling på finansloven.

Fordelingen af udgifterne på de faglige hovedmål m.v. er sket på baggrund af den enkelte medarbejders tidsregistrering samt ved direkte fordeling af relevante driftsomkostninger på hovedmålene.

I modsætning til andre offentlige institutioner afholdes udgifter til pensionerede tjenestemænds pensioner løbende af Finanstilsynet, idet udgifterne modsvares af opkrævede afgifter i institutter under tilsyn. Tilsynets udgifter til tjenestemandspensioner belaster derfor ikke statens udgifter.

Overordnet må det ved vurderingen af afvigelser mellem regnskab og det budgetterede forbrug under bevillingen tages i betragtning, at budgetteringen finder sted i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til finanslov for det pågældende finansår. Forslaget udarbejdes i april måned, hvilket betyder, at der som regel kommer en række ændringer i budgetforudsætningerne, inden det pågældende finansår begynder. Disse ændringer tages der højde for ved udarbejdelsen i november/december af resultatkontrakt for Finanstilsynet og resultatkontrakter for de enkelte kontorer.

Det realiserede resultat sammenholdt med bevillingerne for 2000 udviser for en række hovedmåls vedkommende forholdsvis store afvigelser.

Finanstilsynet arbejder med udvikling af planlægnings- og budgetproceduren. Denne udvikling forventes at resultere i mere præcise budgetter og dermed en større overensstemmelse mellem bevilling/budget og efterfølgende realiseret forbrug.

Under hjælpefunktioner har der været et merforbrug af driftsmidler. Det skyldes ombygning af kontorer, stigende udgifter til annoncering, ekstra udgifter til edb-software m.v. Der er også i 2000 udskiftet mange pc’ere, ligesom skærpede krav til arbejdspladsernes indretning har medført en stigning i takten af den løbende udskiftning af kontorinventar.

Tabel III.1
Fordeling af udgifter på Finanstilsynets faglige hovedmål m.v.

1.000 kr.		1997	1998	1999	2000	2000	2001 (1
Niveau 2000		Regnskab	Regnskab	Regnskab	Bevilling	Regnskab	Bevilling
1.	Løbende overvågning (2	27.061	11.855	11.395	14.900	11.145	14.900
2.	Udgående undersøgelses-virksomhed	12.844	13.027	10.907	13.100	10.309	11.900
3.	Generelle tilsynssager	-	10.673	14.140	10.600	14.553	13.800
4.	Regelarbejde og ministerbetjening (3	9.952	4.898	5.234	4.900	6.070	5.800
5.	Internationalt arbejde	-	6.074	6.280	5.800	7.353	6.300
6.	Udvikling af tilsynsinstrumenter og -metoder	4.290	7.988	8.061	9.800	5.763	9.100
7.	Informationsvirksomhed	3.407	3.185	3.447	3.400	3.222	3.500
	Faglige hovedmål i alt	57.554	57.700	59.464	62.500	58.415	65.300
8.	Hjælpefunktioner	24.885	24.142	28.889	28.500	30.844	25.000
9.	Generel ledelse og administration	13.346	11.794	12.468	11.300	11.308	12.000
10.	Pensioner m.v.	4.636	4.476	4.196	4.000	3.501	3.700
11.	Renter	-	-	-	2.500	2.500	2.400
	Udgifter i alt	100.421	98.112	105.017	108.800	106.568	108.400
	Index	100	98	105	108	106	108
	Ressourceandel (4	13,3	12,0	11,9	10,4	10,6	11,1
Anm.: Fra 1998 blev det tidligere hovedmål Løbende overvågning og sagsbehandling opdelt i Løbende overvåg-ning og Generelle tilsynssager, mens det tidligere hovedmål Udvikling af regelgrundlaget blev opdelt i Regelarbejde og ministerbetjening og Internationalt arbejde.
Bevillingen for 2001 er i niveau 2001 og udarbejdet april 2000. For 1997 omfatter Løbende overvågning det tidligere hovedmål Løbende overvågning og sagsbehandling. For 1997 omfatter Regelarbejde og ministerbetjening det tidligere hovedmål Udvikling af retsgrundlaget. Ressourceandel er Generel ledelse og administration i % af Udgifter i alt.

Faglige hovedmål m.v.

Resultatanalysen af de faglige hovedmål er udarbejdet for at give et overblik over sammenhængen mellem Finanstilsynets økonomiske forhold og faglighed. For målsætninger og resultatkrav for 2001 henvises der til beretningsdelens afsnit om forventninger til den fremtidige udvikling samt til bilag 1, hvor Finanstilsynets resultatkontrakt år 2001 - 2004 er optrykt.

Tabel III.2 viser i oversigtsform Finanstilsynets opfyldelse af resultatkontrakten 2000. Opfyldelsen af kontrakten vurderes samlet set som tilfredsstillende. Ses der isoleret på Udviklingsarbejde, er resultatet dog mindre tilfredsstillende. Dette skal dog ses i lyset af, at det løbende tilsynsarbejde prioriteres forud for udviklingsprojekter.

Ifølge tabel III.2 indgik der i resultatkontrakt 2000 i alt 26 resultatkrav, der varierede meget med hensyn til omfang og indhold.

Tabel III.2
Opfyldelse af Finanstilsynets resultatkontrakt 2000

Hovedmål	Antal resultatkrav	Helt opfyldt	Næsten opfyldt	Ikke opfyldt
Løbende overvågning	2	2	-	-
Undersøgelsesvirksomhed	1	-	1	-
Generelle tilsynssager	1	1	-	-
Regelarbejde og ministerbetjening	5	4	1	-
Internationalt arbejde	3	3	-	-
Udviklingsarbejde	7	4	1	2
Informationsvirksomhed	2	2	-	-
Generel ledelse og administration	5	5	-	-
I alt	26	21	3	2

1. Løbende overvågning
Den løbende overvågning omfatter behandling af periodiske indberetninger som regnskaber, revisionsprotokollater, kapitaldækningsopgørelser, aktuarberetninger samt andre løbende indberetninger fra tilsynsbelagte virksomheder. Desuden indgår sagsbehandling i forbindelse med stiftelse og ophør af finansielle virksomheder, ændringer i deres ledelse og organisation samt dispensationer.

Af tabel III.3 fremgår antallet af virksomheder, som Finanstilsynet fører tilsyn med. Antallet er opgjort som de virksomheder, der har betalt bidrag til Finanstilsynet. Det betyder for eksempel, at de datacentraler, som den finansielle branche ejer i fællesskab, ikke tæller med som særskilte virksomheder under tilsyn.

Der opstilles ikke budget for antal virksomheder under tilsyn, idet fremtiden på dette område bestemmes af udviklingen i den finansielle sektor.

Tabel III.3
Antal virksomheder under tilsyn

	1997	1998	1999	2000
Pengeinstitutter 1	218	222	220	226
Realkreditinstitutter	8	9	9	10
Forsikringsselskaber og pensionskasser	317	306	298	289
Børs- og fondsmæglerselskaber	41	36	34	34
Investeringsforeninger og specialforeninger	68	75	87	95
Øvrige 2	5	5	6	6
I alt	657	653	654	660
1. Pengeinstitutter m.v. omfatter Skibskreditfonden og Garantifonden samt fra 1998 filialer af udenlandske kredit-institutter, som Finanstilsynet fører likviditetstilsyn med. 2. Omfatter Københavns Fondsbørs A/S, FUTOP Clearingcentralen A/S, Værdipapircentralen, ATP, LD og fra 1999 AES.

Finanstilsynet modtager hvert år et stort antal indberetninger fra samtlige virksomheder under tilsyn. Tabel III.4 viser antallet af periodiske indberetninger på en række områder. Såvel antallet af virksomheder som typen er afgørende for antallet af periodiske indberetninger. Eksempelvis skal der for pengeinstitutter ud over regnskaber og revisionsprotokollater også indsendes kvartalsvise indberetninger af regnskabsoplysninger, kvartalsvise eller – afhængig af størrelsen på pengeinstituttet – halvårlige kapitaldækningsopgørelser samt indberetninger vedrørende store engagementer. På livsforsikringsområdet skal der ud over årsregnskaber og revisionsprotokollater også indsendes aktuarberetninger.

Tabel III.4
Antal periodiske indberetninger

	1998	1999	2000
Regnskabsindberetninger m.v.	5.721	5.916	5.554
Revisionsprotokollater 1	875	923	710
Aktuarberetninger	116	102	92
1. Antallet af revisionsprotokollater overstiger antallet af institutter under tilsyn, jf. tabel III.3, da der, fortrinsvis i de største virksomheder, udarbejdes et revisionsprotokollat af både den interne og den eksterne revision.

For at fremskynde behandlingen af aktuarberetninger blev det i 2000 indført som internt resultatkrav, at beretningerne skulle gennemlæses inden 30 dage og afsluttes efter senest 6 måneder. Dette skal ses i sammenhæng med en ny vejledning fra december 1999 om aktuarens beretning. I vejledningen bestemmes det, at aktuaren i det indledende afsnit skal give et kortfattet resumé af de forhold, som aktuaren finder særligt væsentlige, således at Finanstilsynet på baggrund af læsning af det indledende afsnit kan tage stilling til, om der er grundlag for en hurtig reaktion over for selskabet. Dette system har både forbedret behandlingen af aktuarberetninger og forkortet sagsbehandlingstiden.

År 2000 blev bl.a. præget af arbejdet med at behandle ansøgninger fra forsikringsmæglere, hvor Finanstilsynet pr. 1. april havde modtaget ca. 750 ansøgninger fra forsikringsmæglere. For at få et overblik over ansøgningerne var det et resultatkrav, at der pr. 1. juli skulle udarbejdes en plan for det videre arbejde. Planen blev udarbejdet i overensstemmelse med resultatkravet.

Finanstilsynet har i tabel III.5 for årene 1997 - 2000 opgjort antallet af sager og breve, der vedrører hovedmålet Løbende overvågning.

Tabel III.5
Antal sager og breve

		1997	1998	1999	2000
Antal oprettede sager		4.147	1.903	1.898	2.990
Indgående breve		7.941	8.958	10.870	11.517
Udgående breve		3.723	4.020	4.249	4.201
Anm.:	Tallene for 1997 relaterer sig til det daværende hovedmål Løbende overvågning og sagsbehandling. Antallet af oprettede sager i 1997 er ikke direkte sammenligneligt med de øvrige år. Dette skyldes, at Finanstilsynet på grund af overgang til en ny femårs-journalperiode pr. 1. januar 1997 måtte nyoprette et stort antal sager primo 1997.

Stigningen i antallet af oprettede sager fra 1999 til 2000 skyldes primært et stort antal ansøgninger fra forsikringsmæglere.

I 2000 blev resultatkravene til sagsbehandlingstiderne udvidet, således at der er fastsat resultatkrav til de fleste sagsgrupper inden for løbende overvågning. Kravet var, at 85 % af sagerne skulle besvares eller, såfremt behandlingen krævede indhentning af yderligere oplysninger, bekræftes inden 30 dage. I alt var 4.421 besvarende eller afsluttende akter omfattet af resultatkravet. 4.109 akter opfyldte kravet, hvilket giver en målopfyldelse på 93 %. Dette vurderes som meget tilfredsstillende.

Resultatkravet til sagsbehandlingstiderne i 2001 er skærpet med hensyn til sagsbehandlingstidens længde, således at 80 % af sagerne fremover skal overholde følgende 2 krav: Besvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage, og den samlede sagsbehandlingstid må ikke overstige 30 arbejdsdage. I den samlede sagsbehandlingstid ses der bort fra perioder, hvor Finanstilsynet indhenter yderligere oplysninger fra eksterne parter.

2. Udgående undersøgelsesvirksomhed
Dette hovedmål omfatter alt arbejde i forbindelse med undersøgelser på stedet i de enkelte tilsynsbelagte virksomheder. Det drejer sig om forberedelse, gennemførelse og opfølgning på undersøgelser.

Af tabel III.6 fremgår antallet af undersøgelser, som Finanstilsynet har udført i perioden 1997 - 2000. Antal undersøgelser er opgjort for områderne: pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, herunder pensionskasser, investeringsforeninger og specialforeninger samt øvrige institutter, der omfatter fondsmæglerselskaber og fællesejede datacentraler m.v.

Antallet omfatter både totalundersøgelser, der består i en omfattende gennemgang af et institut, samt delundersøgelser, hvor et udvalgt område undersøges, f.eks. dele af markedsrisikoområdet i et pengeinstitut eller værdiansættelse af domicilejendomme. Omfanget af en undersøgelse varierer betydeligt alt efter, om det er en stor eller lille virksomhed, eller om der er tale om en totalundersøgelse eller en delundersøgelse. Udsving i antallet af undersøgelser inden for de enkelte områder er derfor ikke nødvendigvis udtryk for et højere eller lavere aktivitetsniveau.

I 2000 var det planlagt at gennemføre 142 undersøgelser. 138 undersøgelser blev gennemført, hvilket giver en målopfyldelse på 97 %. Årsagen til, at 4 undersøgelser blev aflyst, var vanskeligheder med at besætte ledige IT-inspektørstillinger.

Tabel III.6
Antal undersøgelser

	1997	1998	1999	2000
Pengeinstitutter	77	77	87	79
Realkreditinstitutter	14	14	8	16
Forsikringsselskaber og pensionskasser	20	21	14	32
Investeringsforeninger og specialforeninger	0	10	4	2
Øvrige institutter 1	1	13	12	9
I alt	112	135	125	138
Anm.: Opgørelsesmetoden er ændret fra og med 1999. Antallet af undersøgelser i 1997 og 1998 er opgjort som påbegyndte undersøgelser, mens antallet i 1999 og 2000 er opgjort som afsluttede undersøgelser. På-begyndte undersøgelser, som ikke er afsluttet, tælles ikke med i antallet af undersøgelser det følgende år. Der er ikke medtaget budget for antal undersøgelser for 2001, da Finanstilsynet af principielle grunde ikke på forhånd ønsker at oplyse undersøgelsernes fordeling mellem de forskellige typer af institutter.
1. Omfatter fondsmæglerselskaber og fællesejede datacentraler m.v.

Resultatkravet for udgående undersøgelsesvirksomhed i 2001 er at gennemføre de planlagte undersøgelser med en høj grad af kvalitet og i overensstemmelse med fastlagte forretningsgange. Der kan omprioriteres i undersøgelsesplanerne, men aktivitetsniveauet må ikke formindskes.

Det er endvidere et resultatkrav i 2001, at der skal udarbejdes en risikovurdering, som skal indarbejdes i undersøgelsesplanen for 2002. Resultatkravet skal bidrage til, at undersøgelser gennemføres ensartet på tværs af brancherne.

3. Generelle tilsynssager
Generelle tilsynssager omfatter behandling af ankenævnssager, sager om aktindsigt, forespørgsler samt sekretariatsbetjening af Forsikringsråd, Fondsråd, Forsikringsmæglerudvalg og Pensionsmarkedsråd.

I tabel III.7 er opgjort antallet af Erhversankenævnssager samt antallet af sager om aktindsigt, generelle forespørgsler, herunder sager om lovfortolkning, samt øvrige generelle tilsynssager, som bl.a. omfatter forskellige udvalg, tilrettelæggelse af tilsynsarbejdet samt sekretariatsbetjening af Forsikringsråd, Fondsråd, Forsikringsmæglerudvalg og Pensionsmarkedsråd.

Tabel III.7
Ankenævnssager, aktindsigt og forespørgsler

		1997	1998	1999	2000
Antal oprettede Erhvervsankenævnssager		55	16	12	28
Antal oprettede aktindsigtssager		39	42	26	20
Generelle forespørgsler
	Antal oprettede sager	358	475	283	513
	Indgående breve	579	715	550	894
	Udgående breve	366	696	545	969
Øvrige generelle tilsynssager
	Antal oprettede sager	290	187	153	141
	Indgående breve	835	960	1140	897
	Udgående breve	436	609	597	639

For år 2000 var det fastsat som resultatkrav til sagsbehandlingstiderne på sagsgrupper inden for hovedmålet Generelle tilsynssager bortset fra udvalgsarbejde, at 85 % af sagerne skulle besvares eller, såfremt behandlingen krævede indhentning af yderligere oplysninger, bekræftes inden 30 dage. I alt var 876 besvarende eller afsluttende akter omfattet af resultatkravet. 794 akter opfyldte kravet, hvilket giver en målopfyldelse på 91 %. Tallene er ikke sammenlignelige med tallene i tabel III.7, idet tabellen også indeholder tal fra andre sagsgrupper. Parallelt med hovedmålet Løbende overvågning er kravene til sagsbehandlingstiden skærpet i 2001.

4. Regelarbejde og ministerbetjening
Regelarbejde og ministerbetjening omfatter udarbejdelse af lovforslag og bekendtgørelser i samarbejde med Økonomiministeriets departement samt betjening af økonomiministeren vedrørende bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål, borgerbreve m.v.

I 2000 vedtog Folketinget ændringer til de fleste tilsynslove. I alt blev 9 lovforslag vedtaget, heraf én ny hovedlov. I forbindelse med Finanstilsynets bidrag til lovprogrammet var det et resultatkrav, at den tidsplan for udarbejdelse af lovforslagene, der var aftalt med departementet, skulle holdes. Resultatkravet blev opfyldt for alle 9 love.

Finanstilsynet bidrager med den tekniske og faglige besvarelse af spørgsmål, som økonomiministeren modtager fra Folketinget. Resultatkravet til besvarelse af folketingsspørgsmål var, at besvarelserne skulle have en høj kvalitet, være umiddelbart anvendelige og forståelige og overholde tidsfrister.

Alle tidsfrister i forbindelse med folketingsspørgsmål blev overholdt. Til at følge op på kvaliteten på bidrag til lovprogrammet og besvarelser af folketingsspørgsmål udviklede Finanstilsynet i 2000 et kvalitetsmålingssystem. Resultatet af kvalitetsvurderingen, som blev foretaget i samarbejde med Økonomiministeriets departement, var tilfredsstillende. Hensigten med kvalitetssystemet er ikke i første række at afgive en karakter, men derimod at afstemme og kommunikere forventninger og tilbagemeldinger, således at kvaliteten forbedres.

I september 1999 udkom "Betænkning om den finansielle sektor efter år 2000". I betænkningen er opregnet en række anbefalinger til initiativer og indsatsområder. En betydelig del af anbefalingerne var allerede implementeret ved indgangen til 2000. Enkelte områder udestod, og det var derfor et resultatkrav, at der inden 1. juli 2000 skulle udarbejdes en opfølgning på betænkningen samt en plan for det videre arbejde. Resultatkravet blev opfyldt.

Det var et resultatkrav i 2000, at lovbekendtgørelser for love vedtaget i 2000 skulle udarbejdes senest 3 måneder efter en lovs vedtagelse. Dette krav er vedtaget for at sikre, at brugerne af loven har let adgang til den opdaterede lov. 4 lovbekendtgørelser blev udarbejdet i 2000. Resultatkravet blev opfyldt.

16 bekendtgørelser var omfattet af resultatkrav i 2000. Kravet var, at bekendtgørelserne skulle udstedes inden udgangen af 2000. 14 bekendtgørelser opfylder resultatkravet, mens 2 bekendtgørelser ikke opfylder kravet.

Af tabel III.8 fremgår antallet af sager samt ind- og udgående breve inden for sagsgrupperne: folketingsspørgsmål og ministerbetjening, herunder besvarelse af borgerbreve, love, bekendtgørelser og vejledninger samt øvrige sager. Opgjort på denne måde har aktivitetsniveauet været svagt stigende de seneste 3 år.

Tabel III.8
Regelarbejde og ministerbetjening

		1997	1998	1999	2000
Folketingsspørgsmål og ministerbetjening
	Antal oprettede sager	107	145	129	133
	Antal indgående breve	302	488	312	327
	Antal udgående breve	129	200	211	277
Love, bekendtgørelser og vejledninger
	Antal oprettede sager	169	114	131	141
	Antal indgående breve	960	770	773	826
	Antal udgående breve	382	495	556	610
Øvrige sager
	Antal oprettede sager	36	23	21	9
	Antal indgående breve	34	33	25	25
	Antal udgående breve	30	27	21	14

5. Internationalt arbejde
Internationalt arbejde omfatter arbejde vedrørende EU, andet internationalt samarbejde, herunder nordiske arbejdsgrupper, samt bilateralt samarbejde med andre landes tilsynsmyndigheder som led i varetagelsen af hjemlandstilsyn med virksomheder under tilsyn. Der henvises til bilag 5 for en komplet oversigt over de internationale udvalg og arbejdsgrupper, som Finanstilsynet deltager i.

IAIS (International Association af Insurance Supervisors) har nedsat en arbejdsgruppe, hvor Finanstilsynet har formandskabet. Arbejdsgruppens opgaver i 2000 var bl.a. at udarbejde et udkast til en standard om tilsynsmyndighedernes vurdering af forsikringsselskabers genforsikringsdækning. Desuden skulle der i 2000 påbegyndes drøftelser om udviklingen af en database over genforsikringsselskaber. Det var et resultatkrav, at disse 2 målsætninger skulle nås i 2000. Begge mål blev opfyldt.

Finanstilsynet har de seneste par år sat fokus på sin deltagelse i forskellige internationale fora. Som forsøgsordning vedtog man derfor som resultatkrav, at 2 kontorer, Kontor for Skadesforsikring og Koncernspørgsmål og Kontor for Forsikringsteknik, én gang årligt skulle lægge en strategi for deres deltagelse i internationale arbejdsgrupper og komiteer. Resultatkravet blev opfyldt. På baggrund af erfaringerne med forsøget blev det besluttet, at det i 2001 skulle være et resultatkrav, der gælder alle, dog således at der fokuseres på møder og arbejdsgrupper af særlig betydning.

I efteråret 2002 overtager Danmark formandskabet for EU. Som formandsland får Danmark mulighed for på en særlig måde at sætte sit præg på beslutningsprocessen i EU. For at sikre en optimal forberedelse blev det besluttet som resultatkrav, at der inden 1. oktober 2000 skulle udarbejdes en oversigt over, hvilke emner inden for det finansielle område der forventes og/eller ønskes at være på dagsordenen under Danmarks formandsperiode. Der skulle desuden angives en prioritering af emnerne. Resultatkravet blev opfyldt.

Af tabel III.9 fremgår antallet af sager, rejser og rejsedage fordelt på henholdsvis EU og andet internationalt arbejde.

Tabel III.9
Internationale rejser og rejsedage

		1998	1999	2000
EU-arbejde
	Antal oprettede sager	133	111	107
	Antal rejser	140	182	207
	Antal rejsedage	306	405	459
Andet internationalt arbejde
	Antal oprettede sager	145	136	106
	Antal rejser	109	132	156
	Antal rejsedage	355	416	493

Som det fremgår af tabel III.9, er rejseaktiviteten steget betydeligt fra 1998 til 2000. Antallet af EU-rejser er steget fra 140 til 207, svarende til en stigning på 48 %. Den gennemsnitlige rejsetid på EU-rejser er alle årene den samme, ca. 2,2 dage. Antallet af andre internationale rejser er steget fra 109 til 156, svarende til ca. 43 %. Den gennemsnitlige rejsetid på andre internationale rejser i 1998 var 3,3 dage og 3,2 dage i både 1999 og 2000.

Den øgede rejseaktivitet afspejler dels internationaliseringen i den finansielle sektor – og dermed nødvendigheden af et tilsynssamarbejde på tværs af landegrænser – dels et stigende behov for dansk deltagelse i udviklingen af internationale regler, standarder og tilsynsmetoder i forskellige internationale fora.

6. Udvikling af tilsynsinstrumenter og -metoder
Dette hovedmål omfatter udvikling af nye metoder til at føre tilsyn med den finansielle sektor. Det kan for eksempel være udvikling af nye indberetningssystemer og systemer til vurdering af den specifikke risiko i den enkelte virksomhed m.v.

I alt 7 udviklingsprojekter var i 2000 omfattet af resultatkrav. 4 opfyldte resultatkravet, ét opfyldte delvist, og 2 opfyldte ikke resultatkravet:

• Det var et resultatkrav, at der skulle udarbejdes rapporter med en analyse og en vurdering af de anvendte undersøgelsesmetoder inden for risikoområderne: markedsrisiko, porteføljepleje, kreditrisiko, koncernrisiko og ejendomsrisiko. Projektets sigte var dels at få et overblik over de anvendte metoder dels at komme med forslag til ændringer og forbedringer. Resultatkravet blev opfyldt.
  
• Finanstilsynets elektroniske indberetningssystem skulle udvikles og tilpasses, således at virksomhederne under tilsyn kan indberette forskellige oplysninger, herunder regnskaber, elektronisk til Finanstilsynet på en nem og prisbillig måde. Projektet blev færdigt ultimo 2000.
  
• Der skulle opbygges et indberetningssystem for forsikringsmæglere. Finanstilsynets tilsyn med forsikringsmæglerne vil basere sig på kontrol af løbende indberetninger fra mæglerne. For at håndtere indberetningerne effektivt skulle der opbygges et indberetningssystem. Projektet blev imidlertid ikke nået i 2000, men vil blive udarbejdet i 2001.
  
• I 2000 var der fastsat nye delmål for projektet om hensættelser i skadesforsikringsselskaber. Formålet med projektet er at udvikle systemer, metoder og procedurer til vurdering af hensættelser i skadesforsikringsselskaber. Et af delmålene – aktuarmæssig deltagelse i mindst 6 undersøgelser – blev ikke nået. Til gengæld nåede projektet længere end forudsat på et andet område, idet der blev udarbejdet principper for hensættelser i skadesforsikring til brug internt i Finanstilsynet. Projektets teoretiske del blev foreløbigt afsluttet ved udgangen af 2000. I 2001 vil det videre arbejde fokusere på at implementere projektet i forbindelse med tilsynet med skadesforsikringsselskaberne. Resultatkravet blev delvist opfyldt.
  
• Et udvalg under udvalget om markedsværdier i livsforsikring skulle i 2000 vurdere, om livsforsikringsdirektiverne kan være til hinder for, at de regnskabsmæssige forpligtelser kan opgøres til markedsværdi. Herefter skulle udvalget udarbejde principperne for en regnskabsmodel, der kan videreudvikles med henblik på regnskabsaflæggelsen 2002. Begge disse mål blev nået inden udgangen af 2000.
  
• I 2000 gennemførtes et projekt, hvor omfanget af og formålet med anvendelsen af genforsikring inden for livsforsikring blev afdækket. Projektet resulterede i en rapport med en række anbefalinger til det videre arbejde, herunder ændringer i forretningsgange vedrørende tilsynet med livsforsikringsselskaberne. Resultatkravet blev opfyldt.
  
• Endelig skulle der fastsættes regler for udarbejdelse af koncernregnskaber for finansielle konglomerater. Projektet skulle sikre bedre og mere sammenlignelig information om de finansielle virksomheder. Ved udgangen af 2000 skulle der udarbejdes en statusrapport, mens hele projektet var planlagt færdigt april 2001. Projektet er dog blevet forsinket, således at man nu forventer at afslutte opgaven 1. august 2001. Resultatkravet blev ikke opfyldt.

7. Informationsvirksomhed
Dette hovedmål omfatter Finanstilsynets arbejde med udgivelse af publikationer, udvikling og vedligeholdelse af hjemmesiden samt taler, artikler og foredrag.

Finanstilsynet udgiver årligt 6 statistiske rapporter og en hovedtalsrapport om de finansielle virksomheder. Derudover udgiver tilsynet årligt artikler om markedsudviklingen samt diverse beretninger. I alt udgav tilsynet i 2000 18 publikationer, som alle blev udgivet på tilsynets hjemmeside. Kun Virksomhedsregnskab og beretning fra Finanstilsynet 1999 samt Beretning fra Fondsrådet 1999 blev udgivet parallelt i trykt form. Finanstilsynet udsendte i 2000 42 pressemeddelelser, heraf var de 21 om udgivelser. Alle publikationer og pressemeddelelser kan læses på www.ftnet.dk. På hjemmesiden findes også en komplet lovsamling for hele tilsynsområdet. Lovsamlingen bliver løbende opdateret.

Finanstilsynets hjemmeside havde i 2000 ca. 144.000 besøg. Der var en jævnt stigende tendens i antallet af besøgende gennem året. Antallet af besøg på hjemmesiden er steget kraftigt i forhold til 1999, hvor der til sammenligning var ca. 57.000 besøg. Årsagen til stigningen er formentlig, at lovsamlingen og nøgletalsdatabasen blev tilgængelige på hjemmesiden i 2000. Det er via hjemmesiden muligt at abonnere på oplysninger om statistik og nøgletal, nye principielle afgørelser, pressemeddelelser samt ledige stillinger. Punktet "Pressemeddelelser" havde 682 abonnenter ved årsskiftet 2000/2001.

Der var fastsat 2 resultatkrav til informationsvirksomhed i 2000:

• For det første skulle der udsendes security-nøgletal inden 30. juni 2000. En security-værdi er et mål for soliditeten af de reassurandører, som et skadesforsikringsselskab anvender. Hvert skadesforsikringsselskab modtog fra Finanstilsynet både selskabets egen security-værdi og den samlede security-værdi for markedet. Resultatkravet blev opfyldt, idet security-nøgletallene blev udsendt 15. maj 2000.
  
• For det andet skulle den engelske version af Finanstilsynets hjemmeside udbygges, ligesom der skulle udarbejdes en politik for Finanstilsynets oversættelser til engelsk inden udgangen af 2000. Baggrunden herfor var, at ca. 40 % af de besøgende på hjemmesiden er engelsksprogede. Resultatkravet blev opfyldt.

8. Hjælpefunktioner
Dette område omfatter tværgående udgifter, der ikke direkte kan henføres til eller fordeles på de øvrige hovedmål, eksempelvis internt bibliotek, kantine, husleje, inventar, energiforbrug, rengøring, vagt og sikkerhed, samt telefon, porto, kopiering og tværgående edb-udgifter.

Finanstilsynet udarbejdede i år 2000 en indkøbspolitik. Indkøbspolitikken fastsætter de overordnede rammer og retningslinier for Finanstilsynets indkøb. Samtidig angives en række konkrete målsætninger, herunder at indkøb i videst muligt omfang standardiseres, således at antallet af leverandører og serviceaftaler holdes på et overskueligt niveau. Endvidere er det en målsætning at opprioritere e-handel.

I år 2000 var det planlagt, at rengøring og edb-servicekontrakter skulle i fornyet udbud. Finanstilsynet gennemførte i løbet af 2000 en udbudsrunde på rengøringsområdet, hvilket resulterede i et leverandørskifte først på efteråret 2000. Leverandørskiftet har givet en bedre kvalitet i rengøringen i forhold til tidligere. Udbud af edb-servicekontrakterne blev imidlertid udskudt til 2001.

9. Generel ledelse og administration
Dette hovedmål omfatter udgifter til direktion samt en række fællesfunktioner og fællesudgifter, der udføres som støttefunktion for den generelle ledelse og drift. Hovedmålet omfatter endvidere interne administrative funktioner som for eksempel personale- og økonomiadministration samt intern servicefunktion.

I efteråret 2000 implementerede Finanstilsynet Navision Stat. Navision Stat er et lokalt økonomisystem, som erstattede det hidtidige centrale økonomisystem (NYTSCR), som blev drevet af Økonomistyrelsen. I forbindelse med implementeringen af Navision Stat udarbejdede Finanstilsynet ny institutionsinstruks, ligesom man gennemførte et omfattende uddannelsesforløb. Implementering af såvel software som hardware forløb uden nævneværdige problemer, og Finanstilsynet tog systemet i brug 1. november 2000.

Der var i 2000 fastsat 5 resultatkrav inden for dette hovedmål. Alle 5 resultatkrav blev opfyldt.

• På baggrund af en drøftelse med direktionen i en række finansielle koncerner m.v. skulle der udarbejdes evalueringsnotater vedrørende samarbejdet mellem den pågældende koncern og Finanstilsynet. Alle de planlagte samtaler blev gennemført, dog mangler en af koncernerne at udfylde et evalueringsskema. Bl.a. på baggrund af brugerundersøgelsen er det besluttet for det første at gennemføre en undersøgelse af mellemstore og store pengeinstitutters tilfredshed med indberetningerne til Finanstilsynet samt for det andet at stramme op på resultatkravene til sagsbehandlingstidernes længde.
  
  
• Driftseffektiviteten for edb-systemkomplekset som helhed skulle i 2000 være mindst 97 % i tidsrummet 8.30 til 16.30. Desuden skulle der føres statistik over, hvordan oppetiden var uden for tidsrummet 8.30 til 16.30. Oppetiden imellem 8.30 og 16.30 var opgjort kvartalsvis til mindst 99,42 %. Oppetiden mellem 16.30 og 8.30 var på 100 % på nær 2. kvartal, hvor den ekstraordinært var nede på 95,29 %.
  
  I 2001 er resultatkravet strammet op, således at der nu opstilles målsætninger for oppetiden på udvalgte delsystemer – i modsætning til "systemkomplekset som helhed".
  
  
• I 2000 skulle der foretages en gennemgang af og undervisning i sagsstyringssystemet. Dette kunne eventuelt ske i samarbejde med en ekstern konsulent. I løbet af 2000 blev resultatkravet omdefineret, således at der i stedet blev afholdt en række møder med journalregistratorerne samt udviklet et nyt statistikmodul til sagsstyringssystemet. Resultatkravet anses for opfyldt.
  
  
• Finastilsynet skulle i løbet af 2000 have mindst 2 medarbejdere ansat på særlige vilkår. Målet blev opfyldt, idet 5 personer i løbet af 2000 var ansat på særlige vilkår.
  
  
• Det er en målsætning at yde god service til Finanstilsynets eksterne interessenter, således at man hurtigt bliver stillet videre til den relevante sagsbehandler, når man ringer til Finanstilsynet. For at følge op på denne målsætning gennemførte Finanstilsynet i samarbejde med et konsulentfirma en test af telefonbetjeningen. Testen gav en flot karakter med hensyn til omstillingens tilgængelighed, dvs. svartider og ventetider, når man ringer til Finanstilsynets hovednummer. Til gengæld afslørede testen, at der bør strammes op på medarbejdernes disciplin med hensyn til at omstille telefonen, når de er fraværende. Endvidere viste testen et behov for at ændre vaner, når medarbejderne præsenterer sig, således at den, der ringer, altid er sikker på, hvor vedkommendes opkald er havnet. Endelig var det en hovedkonklusion, at der i for få tilfælde blev ydet en aktiv service, når der var behov for det, dvs. at det forekom, at der ikke blev tilbudt at ringe tilbage eller stille telefonen videre til en kollega.
  
  

Disse resultater er blevet meddelt til huset, ligesom der på baggrund af testen vil blive udarbejdet en ny forretningsgang for området. Da det er relativt små ændringer, som skal til, forventes det, at telefonbetjeningen på den baggrund forbedres.

10. Pensioner m.v.
Denne regnskabspost omfatter udgifter til pensioner til tjenestemænd, der er blevet pensioneret fra tjeneste i Finanstilsynet, samt udgifter til arbejdsmarkedsbidrag og Arbejdsgivernes Elevrefusionsfond.

I modsætning til andre offentlige institutioner indbetaler Finanstilsynet ikke løbende bidrag til tjenestemandspensioner. I stedet afholdes udgifter til pensionerede tjenestemænds pensioner løbende af Finanstilsynet, idet de modsvares af opkrævede afgifter i institutter under tilsyn. Disse udgifter til tjenestemandspensioner belaster derfor ikke statens udgifter.

11. Renter
Staten finansierer løbende Finanstilsynets virksomhed. Ultimo året opkræver Finanstilsynet afgifter fra virksomhederne under tilsyn. Ved at finansiere tilsynets virksomhed lider staten et rentetab, som virksomhederne under tilsyn kompenserer statskassen for.

K A P I T E L IV

Personale

Personaleforbrug

For 2000 var der i forslag til finansloven budgetteret med 164 årsværk. Den vedtagne finanslov for 2000 indeholder imidlertid 166 årsværk. De 2 ekstra årsværk er en følge af vedtagelsen af lov nr. 328 af 31. maj 1999 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven og lov om forsikringsmæglere. Ved tillægsbevillinger blev overført 0,1 mio.kr. til lønsum i 2000 i forbindelse med overførsel af Dansk Landbrugs Realkreditfond. Differencen mellem budgettallet og det faktiske forbrug på 167 årsværk er fremkommet ved, at der er oprettet stillinger i de kontorer, der fører det direkte tilsyn, samtidig med at der har været ledige stillinger, der ikke er blevet besat øjeblikkeligt. Der er kun realiseret 11 årsværk i lønramme 37 mod de budgetterede 12 årsværk, da en medarbejder er på orlov.

Tabel IV.1
Årsværk – antal fuldtidsansatte

Lønramme	1997	1998	1999	2000-budget	2000	2001-budget
38-39	4	4	4	4	4	4
37	12	12	12	12	11	11
Øvrige	145	146	147	148	152	152
Ialt	161	162	163	164	167	167

Flexjob

Finanstilsynet arbejder aktivt for at bidrage til regeringens mål om øget aktivering af den del af arbejdsstyrken, der gennem en periode ikke har haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Finanstilsynet opstillede i resultatkontrakten for 2000 som mål, at der i år 2000 skulle være mindst 2 medarbejdere fast eller midlertidigt ansat på særlige vilkår.

Ved udgangen af 2000 var der ansat 3 medarbejdere på særlige vilkår i Finans-tilsynet, hvoraf 2 var på flexjob-vilkår. Herudover har Finanstilsynet i løbet af året haft 2 medarbejdere i jobtræning.

I resultatkontrakten for 2001 er resultatkravet, at Finanstilsynet skal have defineret mindst 4 job på særlige vilkår, samt arbejde aktivt for at forøge antallet af medarbejdere ansat på særlige vilkår.

Personaleomsætning

Finanstilsynet havde som mål for 2000 at vende udviklingen med en stærkt stigende personaleomsætning. Dette mål lykkedes ikke, men udviklingen blev dog bremset, idet personaleomsætningen i 2000 blev 15,9 % i modsætning til 16,3 % i 1999. I 2000 var personaleomsætningen i staten 12 %.

I 2000 ses igen et meget klart mønster i, hvilke medarbejdere der forlader ansættelse i Finanstilsynet. Halvdelen er medarbejdere med 0-2 års anciennitet. Finanstilsynet vil fortsat arbejde for, at denne gruppe i gennemsnit når op på en anciennitet i Finanstilsynet på mindst 3-4 år, da det er meget dyrt i oplæring, når en stor del af medarbejderne flytter efter 0-2 års ansættelse. Da Finanstilsynet imidlertid har en meget stor fast gruppe af medarbejdere, som ikke rokerer, giver det ikke kontinuitetsproblemer med denne medarbejderudskiftning.

I 2001 vil Finanstilsynet følge mere tæt op på nyansættelser, samt foretage en medarbejderundersøgelse for bl.a. at sætte fokus på, hvad Finanstilsynets medarbejdere betragter som væsentlige kendetegn ved en god arbejdsplads.

Oprettelsen af Finanstilsynsskolen forventes generelt at højne kompetence-niveauet samt være et aktiv i Finanstilsynets rekrutterings- og fastholdelsespolitik.

Tabel IV.2
Personaleomsætning – absolutte tal

	1997	1998	1999	2000
Nyansatte	10	16	23	28
Akademiske medarbejdere	9	15	20	27
Kontorfunktionærer	1	1	3	1
Fratrådte	22	12	25	24
Akademiske medarbejdere	20	10	20	21
Kontorfunktionærer	2	2	5	3
Anm.: Elever, studenter, vikarer, medarbejdere i flexjob og jobtræning/langtidsledige er ikke medtaget.

Figur IV.1
Personaleomsætning – afgangsprocent

Figur IV.2
Fratrådte akademikere i 2000 fordelt på uddannelse og anciennitet

Anm.: Pr. 31. december 2000 var der 53 jurister og 60 økonomer o.a. akademikere ansat i Finanstilsynet.

Personalefordeling

Personalefordelingen i Finanstilsynet har stort set ikke ændret sig i 2000. Der er sket en mindre nedgang på 2 % i gruppen af kontorfunktionærer og en modsvarende stigning i gruppen af akademikere. Fordelingen for 2000 ses i figur IV.3.

Kønsfordelingen, jf. figur IV.3, er for første gang blevet skæv, idet der er kommet en overvægt af kvinder. Uligheden skyldes en overvægt af kvinder inden for kontorfunktionærer, men i modsætning til 1999 er der også sket en forskydning inden for akademikergruppen, så der nu er lige mange mænd og kvinder. I gruppen af kontorchefer er der sket en forskydning, så der nu er flest mandlige chefer, nemlig 8 mandlige chefer og 3 kvindelige chefer. Dette modsvares dog af en modsatrettet kønsfordeling i souschefgruppen, idet der her er 8 kvindelige souschefer og 4 mandlige souschefer.

Finanstilsynet tilstræber generelt en ligelig fordeling inden for de enkelte personalegrupper, og dette hensyn indgår derfor som et element ved rekrutteringer og som en del af Finanstilsynets handlingsplan for ligestilling 2000 -2002.

Aldersfordeling

Gennemsnitsalderen i Finanstilsynet er stort set uændret på 40,1 år i 2000 mod 39,4 år i 1999. Tilsvarende var gennemsnitsalderen for staten i 2000 på 41 år. Der er stadig tale om et forholdsvist ungt personale, hvor 55 % er under 40 år, og hvor kun 24 % er over 50 år, jf. figur IV.4.

Finanstilsynet vil ikke på nuværende tidspunkt sætte fokus på aldersfordelingen generelt, men følge udviklingen i udvalgte grupper.

Figur IV.4
Aldersfordeling

Over-/merarbejde

Finanstilsynet har som overordnet personalepolitisk mål at kunne give sine medarbejdere ordentlige arbejdstider. Finanstilsynet har dog erkendt, at dette begreb er relativt, idet Finanstilsynets medarbejdere ikke nødvendigvis har samme interesser. Der kan være stor forskel på, hvor meget en nyuddannet akademiker uden børn ønsker at arbejde set i forhold til en medarbejder med nogle års anciennitet og med et par små børn. Finanstilsynet forsøger at tilpasse arbejdsbelastningen, så den så vidt muligt passer til den enkelte medarbejder.

Tabel IV.3
Over-/merarbejde

1.000 kr.	19971	19981	1999	2000
I alt, inkl. merarbejdstillæg	926	1.096	1.280	1.321
% af lønsum	1,7	1,9	2,1	2,1
1. I tallene for over-/merarbejde for 1997 og 1998 er ikke medtaget statens strafafgift. Fra 1999 er strafafgiften ophævet.

Sygefravær

Finanstilsynet har gennem flere år forsøgt at sætte fokus på sygefraværet. I 2000 blev afholdt 35 sygesamtaler. Sygesamtalerne afholdes, når en medarbejder får sygeperiode nr. 5 og/eller sygedag nr. 11 inden for en 12 måneders periode. Når der har været afholdt en sygesamtale, starter optællingen forfra.

Sygefraværet i 2000 er stort set det samme som i 1999, nemlig 5,5 dage (eksklusive langtidssyge) pr. medarbejder i 2000 mod 5,6 dage (eksklusive langtidssyge) pr. medarbejder i 1999. For staten var det tilsvarende tal 4,9 dage (eksklusive langtidssyge) pr. medarbejder i 2000.

I 2000 var sygefraværet atter skævt fordelt mellem medarbejderne, idet 15 % af medarbejderne havde næsten halvdelen af sygefraværet, mens næsten 30 % af medarbejderne intet sygefravær havde.

Fordelingen af sygefraværet mellem mænd og kvinder er ligeledes skæv, idet mændene med et gennemsnit på 3,4 dage (eksklusive langtidssyge) har et væsentligt lavere sygefravær end kvinderne, der i 2000 havde 7,1 dage (eksklusive langtidssyge) i gennemsnit. Samme skæve fordeling ses mellem akademikere og kontorfunktionærer, hvor akademikere har et væsentligt lavere sygefravær end kontorfunktionærer, jf. tabel IV.4. Disse skævheder svarer til sygefraværets fordeling generelt i staten, hvor mænd i 2000 havde et gennemsnitligt sygefravær på 6,5 dage (inklusive langtidssyge) mod 8,7 dage (inklusive langtidssyge) for kvinder.

Finanstilsynet vil fortsat følge udviklingen i sygefraværet i 2001 og følge op på afholdelse af sygesamtaler.

Figur IV.5
Gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder

Tabel IV.4
Fordeling af sygedage

		Gennemsnit		Samlet gennemsnit inden for gruppen
Akademikere	Mænd	3,2		4,2
	Kvinder	5,3
Kontorfunktionærer	Mænd	4,5		8,6
	Kvinder	9,6
Anm.: Tallene i figur IV.5 og i tabel IV.4 er ekskl. langtidssyge, dvs. ekskl. sygdomsperioder over 30 arbejdsdage. For årene 1998-2000 er antal medarbejdere beregnet som gennemsnittet af antallet ved udgangen af hvert kvartal. For 1997 er anvendt antal medarbejdere ansat ved årets udgang.

I 2000 holdt Finanstilsynets medarbejdere 163 barns 1. sygedag. Disse dage er fordelt på 51 medarbejdere. De 51 medarbejdere har i gennemsnit haft 3,2 barns 1. sygedag. Dagene er imidlertid ikke jævnt fordelt, idet knap 10 % af de 51 medarbejdere har afholdt 28,8 % af fraværet (8 eller flere barns 1. sygedag). Fordelingen mellem medarbejdergrupperne er også skæv, idet forholdsvis flere kontorfunktionærer end akademikere afholder barns 1. sygedag, ligesom væsentligt flere kvinder end mænd afholder barns 1. sygedag.

Nyt lønsystem

Det nye lønsystem, som blev indført i staten fra 1. januar 1998, er en integreret del af Finanstilsynets løn- og personalepolitik.

Ved udgangen af 2000 er knap 83 % af DJØF-fuldmægtiggruppen på nyt lønsystem, ligesom alle i DJØF-konsulentgruppen og HK(Samdata) er på nyt lønsystem.

Der er ikke indgået lønforsøg med de grupper, der ikke er omfattet af det nye lønsystem.

Tabel IV.5
AC-fuldmægtige fordelt på lønsystemer

2000	Gl. ordning		Nyt lønsystem
	antal	%	antal	%
AC-fuldmægtige	12	17,1	58	82,9

Efteruddannelse

I 2000 arbejdede en intern projektgruppe med at formulere et forslag til oprettelse af en Finanstilsynsskole. Inden udgangen af året lå et færdigt forslag, som blev godkendt til iværksættelse i 2001. Finanstilsynsskolen er modulopdelt i 3 hovedmoduler: fælles moduler, faglige moduler og frie moduler. Hvert af de 3 hovedmoduler er opdelt i mange undermoduler. Fælles- og fagmodulerne er hovedsagelig henvendt til nyansatte akademikere. Der undervises her dels af eksterne undervisere i mere generelle emner, som f.eks. forhandlingsteknik, lovteknik og sagsbehandling, dels af interne undervisere i Finanstilsynets egen lovgivning, praksis og metoder. En nyuddannet akademiker vil således have et intensivt undervisningsforløb over de første 3-4 års ansættelse begyndende med ca. 4 ugers efteruddannelse i det første ansættelsesår. Under de frie moduler bliver der udbudt forskellig undervisning hvert år, og denne kan være målrettet mod afgrænsede grupper af medarbejdere eller kan udbydes til alle medarbejdere. Fremover vil der under de frie moduler blive udbudt intern undervisning i al ny lovgivning inden for det finansielle område.

I 2000 blev der i gennemsnit anvendt 3 dage på direkte efteruddannelse pr. medarbejder. Dette tal omfatter eksternt udbudte kurser, intern undervisning, faglige seminarer samt udstationeringer. I 2000 var én medarbejder udstationeret i 3 måneder og én medarbejder i 3 uger. Finanstilsynet anvendte i 2000 et beløb, der svarer til 1,8 % af lønsummen på efteruddannelse. Finanstilsynets undervisningsaktivitet har været lavere end normalt, da en del af den interne undervisning ikke blev afholdt i 2000. Med oprettelsen af Finanstilsynsskolen stiger uddannelsesaktiviteten væsentligt i 2001.

Tabel IV.6
Kursusdage

	1997	1998	1999	2000
Akademiske medarbejdere	813	626	540	331
Kontorfunktionærer	613	467	100	115
I alt	1.426	1.093	640	446
Gennemsnitligt antal kursusdage pr. medarbejder	9	7	4	3

Underskrift og påtegning

Finanstilsynets underskrift
Finanstilsynet aflægger hermed virksomhedsregnskab og beretning for året 2000. Virksomhedsregnskabet er aflagt i henhold til aktstykke nr. 82 af 4. december 1996.

Økonomiministeriets påtegning
Påtegningen omfatter de dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordinære regnskab, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 20. december 1994 om statens regnskabsvæsen mv. § 9.

B I L A G 1

Resultatkontrakt 2001 - 2004

Indholdsfortegnelse

0. Indledning

Finanstilsynet skal bidrage til, at tilliden til den danske finansielle sektor bevares, både i samfundet og hos den enkelte, ved:

• at påse, at den finansielle lovgivning overholdes, herunder at forebygge eventuelle lovovertrædelser på særlige områder, bl.a. solvens- og likviditetsområderne
• at deltage i udformningen af den finansielle lovgivning
• at indsamle og formidle information om den finansielle sektor.

Finanstilsynet er en styrelse i Økonomiministeriet. Tilsynet udøver selvstændigt sin virksomhed inden for rammerne af den finansielle lovgivning og i overensstemmelse med denne resultatkontrakt og orienterer kun i sager af større politisk betydning departementet om sine afgørelser.

I tilknytning til Finanstilsynets virksomhed er oprettet Fondsrådet, Forsikringsrådet, Forsikringsmæglerudvalget og Pensionsmarkedsrådet. Finanstilsynet varetager sekretariatsfunktionen for disse råd og udvalg. Endvidere varetager tilsynet på særlige områder opgaver for Arbejdsministeriet, Socialministeriet og Erhvervsministeriet.

Finanstilsynets virksomhed afspejler udviklingen i omverdenen og i den finansielle sektor, og Finanstilsynet prioriterer sin indsats i overensstemmelse hermed. De centrale udviklingstræk i den danske finansielle sektor er:

• Sektoren præges af øget koncentration og koncerndannelser på tværs af sektorer og landegrænser.
• Øget internationalisering i form af grænseoverskridende aktiviteter og fusioner hen over landegrænser. Definitionen af det traditionelle hjemmemarked er under forandring.
• Den teknologiske udvikling betyder ændrede konkurrencevilkår, idet nye aktører får lettere adgang til de finansielle markeder.
• En gunstig konjunkturudvikling siden 1993 har givet sig udslag i en generelt set velkonsolideret finansiel sektor.
• Kapitalforvaltning er i stærk vækst og har udviklet sig til et centralt forretningsområde.
• Kapitalformidling via værdipapirmarkederne får stigende betydning.

Finanstilsynets målsætninger
Finanstilsynet ønsker at være respekteret for sin upartiskhed, sit høje faglige niveau samt sin hurtige og korrekte sagsbehandling. Dette sikres gennem jævnlige evalueringer og kvalitetsmålinger.

En del af tilsynets indsats for at leve op til denne målsætning er at overholde internationale standarder udstedt af Basel-Komiteen, IAIS, IOSCO, FESCO, IMF m.fl.

Finanstilsynet skal i de kommende år lægge øget vægt på formidling af information om den finansielle sektor som et middel til at styrke sektoren og tilliden til den. Endvidere skal Finanstilsynet i sin tilsynsvirksomhed og sit regelarbejde sætte fokus på effektive markeder, internationalisering og forbrugeraspekter.

Hensigten med den strategiske målsætning er:

• at styrke markedets rolle som disciplinerende faktor via øget gennemsigtighed
• at skærpe virksomhedsledelsernes opmærksomhed på deres risikoprofil
• at forbedre forbrugernes muligheder for at sammenligne virksomhedernes priser og produkter.

Resultatkontraktens struktur
Resultatkontrakten tager udgangspunkt i hvert af de hovedvirksomhedsområder, som Finanstilsynet arbejder med inden for sit virksomhedsgrundlag, dvs.

• Tilsynsvirksomhed
• Reguleringsvirksomhed
• Informationsvirksomhed
• Intern administration.

Finanstilsynet har følgende 8 faglige hovedmål:

1. Løbende overvågning
2. Undersøgelser af virksomheder under tilsyn
3. Generelle tilsynssager, herunder forsikringsråd, fondsråd og pensionsmarkedsråd
4. Regelarbejde og ministerbetjening
5. Internationalt arbejde
6. Udviklingsarbejde
7. Informationsvirksomhed
8. Generel ledelse og administration samt personaleudvikling.

Flere af disse faglige hovedmål er tværgående i forhold til virksomhedsgrundlaget, f.eks. udviklingsarbejde og internationalt arbejde. I kontrakten kan et fagligt hovedmål derfor være henført til flere virksomhedsområder.

Informationsvirksomhed er både et virksomhedsområde og et fagligt hovedmål. Det er valgt at behandle informationsvirksomheden som et hele i stedet for at fordele det faglige hovedmål på flere virksomhedsområder. Informationsvirksomhed er underopdelt i information om den finansielle sektor og information om Finanstilsynet og dets virksomhed.

Sammenhængen mellem virksomhedsgrundlaget og de faglige hovedmål er illustreret i bilag I på side 85.

1. Tilsynsvirksomhed

Tilsynsvirksomheden er opdelt i et virksomhedstilsyn og et markedstilsyn, som omfatter et særligt tilsyn med virksomhederne på værdipapirmarkederne og løbende overvågning af øvrige markedsdeltagere.

Finanstilsynet deltager ikke i ledelsen af de finansielle virksomheder og giver ikke anbefalinger eller henstillinger til enkelte finansielle virksomheder. Det er den enkelte virksomheds ledelse, der er ansvarlig for virksomhedens drift og overholdelse af den finansielle lovgivning.

Finanstilsynets opgave er at påse, at den finansielle lovgivning overholdes og at søge at forhindre eventuelle lovovertrædelser. Det sidste sker bl.a. ved, at ledelsen i en virksomhed gøres opmærksom på, hvis mindre ændringer i virksomhedens forhold vil indebære lovovertrædelser.

Den øgede koncerndannelse i den finansielle sektor, herunder dannelse af finansielle konglomerater med selskaber, der driver forskellige former for finansiel virksomhed, samt virksomhedernes stigende adgang til at anvende egne (interne) risikomodeller til kapitaldækning, indebærer et mere individuelt tilsyn med de finansielle virksomheder og koncerner.

Uden for sit normale virkeområde skal Finanstilsynet være forberedt på - efter anmodning fra Økonomiministeriet - at kunne medvirke til at udnytte de begrænsede muligheder, der er for at undgå en betalingsstandsning i nødlidende finansielle virksomheder.

1.1. Virksomhedstilsyn
Foruden grænseoverskridende virksomhed fra - og filialer af finansielle virksomheder fra andre lande inden for EU er det kun virksomheder, som er oprettet i henhold til lovgivningen eller godkendt af Finanstilsynet, der har tilladelse til at drive finansiel virksomhed i Danmark. Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse på grund af

1)manglende økonomisk styrke
2)ledelsens manglende egnethed eller hæderlighed
3)grove eller gentagne lovovertrædelser.

Nye tilladelser gives kun til virksomheder, hvor Finanstilsynet vurderer, at risikoen for, at tilladelsen må inddrages igen, er lav.

Tilsynet med de finansielle virksomheder foregår på grundlag af indberetninger fra de finansielle virksomheder og deres revisorer samt gennem undersøgelser på stedet.

Formålet med det løbende tilsyn er at vurdere, om de finansielle virksomheder opfylder betingelserne for at bevare deres tilladelse. Risikoen for, at Finanstilsynet inddrager en tilladelse, består af en generel risiko for den pågældende virksomhedstype og en specifik risiko for den enkelte virksomhed.

Den generelle risiko er i vid udstrækning bestemt af de områder, som den pågældende type af finansiel virksomhed har adgang til at drive forretning indenfor. Den specifikke risiko i den enkelte virksomhed er bestemt af de risici, virksomheden løber, ledelsens egnethed og hæderlighed samt virksomhedens økonomiske styrke.

Tilsynet med den enkelte virksomhed kan enten være almindeligt eller skærpet. Det almindelige tilsyn er bestemt af den generelle risiko for branchen samt virksomhedens betydning for den øvrige finansielle sektor. Virksomheder, hvor den specifikke risiko for, at tilladelsen bliver inddraget, er højere end “lav”, er underkastet skærpet tilsyn.

Oversigt over den generelle risiko
Pengeinstitutter	Høj
Genforsikringsselskaber	Over middel
Fonds- og børsmæglerselskaber	Over middel
Visse kreditinstitutter	Over middel
Realkreditinstitutter	Middel
Skadesforsikringsselskaber (1)	Middel
Livsforsikringsselskaber	Under middel
Fondsbørser, værdipapircentraler m.v.	Under middel
Tværgående pensionskasser (2)	Lav
Firmapensionskasser	Lav
Investeringsforeninger (3)	Meget lav
1. Inkl. AES
2. Inkl. ATP
3. Inkl. LD

Forholdet mellem de risici, som virksomheden løber, og dens økonomiske styrke, er i det følgende betegnet risikoprofil. Den finansielle virksomhed kan løbe to typer af risici: For det første risici knyttet til de aktiviteter og risikoområder, som virksomheden driver forretning indenfor, og for det andet risici forbundet med håndteringen af disse risici. Risici skal vægtes ud fra deres mulige og sandsynlige påvirkning af årets resultat (solvens) og ændring i likvide beholdninger (likviditet).

Der er således en sammenhæng mellem en virksomheds risikoprofil og dens generelle og specifikke risiko.

1.1.1. Løbende overvågning (Hovedmål 1)

Principper
Tilsynet med de finansielle virksomheder kan grundlæggende inddeles i to typer af aktiviteter:

1)Vurdering af indberetninger fra virksomhederne
2)Undersøgelser på stedet.

Formålet er i begge tilfælde at kontrollere, om virksomheden overholder lovgivningen (med fokus på, om betingelserne for at opretholde tilladelsen fortsat er opfyldt) – samt at vurdere virksomhedens risikoprofil.

Indberetninger skal derudover bidrage til en bedre vurdering af, hvor tilsynsindsatsen skal prioriteres, ligesom de danner grundlag for Finanstilsynets information om de finansielle virksomheder og markeder.

4-årige målsætninger

• Indberetninger fra de finansielle virksomheder skal i højere grad indeholde oplysninger om virksomhedernes risikoprofil, dvs. forholdet mellem de risici, virksomhederne påtager sig, og deres økonomiske styrke.
• Finanstilsynet skal videreudvikle sine metoder til årligt at vurdere den enkelte virksomheds risikoprofil.
• For hver virksomhedstype skal Finanstilsynet fortsat arbejde med at identificere de risikoområder, der tilsammen har betydning for den enkelte virksomheds risikoprofil. Målsætningen er at kunne vurdere, om en virksomhed har en væsentlig højere risikoprofil end andre virksomheder af samme type. En væsentlig del af virksomhedens samlede risikoprofil vil være bestemt af ledelsens egnethed og hæderlighed, herunder evner og vilje til at styre virksomheden inden for de væsentlige risikoområder.
• Alle typer af løbende indberetninger skal gennemgås for at sikre, at indberetninger, der ikke er nødvendige for, at tilsynet kan leve op til sit virksomhedsgrundlag, afskaffes.
• Alle løbende skema-indberetninger til tilsynet skal ske elektronisk.

Resultatkrav 2001

1. 80 % af sagerne inden for hovedgruppen Specifikke tilsynssager skal overholde følgende krav:
   • Brevbesvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage.
   • Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 arbejdsdage. Der ses bort fra perioden mellem en udgående og en indgående høringsakt.
   
   Følgende sagsgrupper er på grund af deres karakter undtaget fra resultatkravet:
   • Undersøgelser
   • Regnskabsindberetninger.
   
   
2. Inden 25 arbejdsdage efter modtagelsen skal alle aktuarberetninger prioriteres på grundlag af læsning af det indledende afsnit. Behandlingen skal være afsluttet efter i alt 120 arbejdsdage. Inden udgangen af 2001 skal der udarbejdes en evaluering af systemet.
   
   
3. Inden 25 arbejdsdage skal alle revisionsprotokollater gennemgås med henblik på at identificere de revisionsprotokollater, som kræver yderligere behandling. Behandlingen skal være afsluttet efter senest 120 arbejdsdage.
   
   
4. 85 % af sagerne inden for sagsgruppen Stiftelse og vedtægter skal overholde følgende krav:
   • Brevbesvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage.
   • Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 120 arbejdsdage. Der ses bort fra perioden mellem en udgående og en indgående høringsakt.
   
   Følgende sagsgrupper er på grund af deres karakter undtaget fra resultatkravet:
   • Stiftelse og vedtægter vedrørende investeringsforeninger
   • Stiftelse, koncession og vedtægter vedrørende forsikringsmæglere.
   
   

1.1.2. Undersøgelser af institutter under tilsyn (Hovedmål 2)

Principper
Undersøgelser på stedet anvendes først og fremmest på områder, hvor det er vanskeligt at udarbejde indberetninger, eller når der er tvivl om indberetningernes pålidelighed.

Virksomheder, som er under almindeligt tilsyn, bør som udgangspunkt ikke undersøges oftere, end det er nødvendigt som følge af virksomhedens generelle risiko eller dens betydning for den øvrige finansielle sektor. For at sikre indberetningernes pålidelighed skal ingen dansk finansiel virksomhed dog være sikker på ikke at blive undersøgt.

For hver virksomhedstype skal der løbende foretages en vurdering af (fastsættes en grænse for), hvornår den enkelte virksomhed har en vis betydning for den øvrige finansielle sektor.

For hver virksomhedstype skal tilsynet identificere de væsentligste risikoområder og kunne foretage en undersøgelse af, om den enkelte virksomhed foretager grove eller gentagne lovovertrædelser, som kan give anledning til, at tilladelsen inddrages.

Risikoområder i de finansielle virksomheder er følgende:

• Kreditrisiko
• Markedsrisiko
• Ejendomsrisiko
• Forsikringsrisiko (tegningsrisiko)
• Genforsikringsrisiko (selvbeholdningsrisiko)
• Kapitalstrukturrisiko
• Skatterisiko
• Koncernrisiko
• Kapitalforvaltningsrisiko.

Finanstilsynet fører et risikobaseret tilsyn. Det betyder, at undersøgelsesindsatsen prioriteres i forhold til de risici, der kan føre til, at den enkelte finansielle virksomhed får sin tilladelse inddraget. Finanstilsynet kan derigennem sætte færre ressourcer ind på at undersøge virksomheder, hvor Finanstilsynet vurderer, at der er lav risiko for, at tilladelsen må inddrages.

Undersøgelser skal derudover i videst mulig udstrækning være baseret på stikprøvekontrol. Det betyder, at Finanstilsynet skal anvende lige netop den tid, det tager for at kunne foretage en begrundet vurdering af, om virksomheden på det pågældende risikoområde begår gentagne eller grove lovovertrædelser eller har en risikoprofil, der kan bringe tilladelsen i fare.

Stikprøvens omfang skal være bestemt af den risikovurdering, som Finanstilsynet har foretaget forinden. Hvis risikovurderingen viser en relativ stor sandsynlighed for at finde gentagne eller grove lovovertrædelser – eller en risikoprofil, der kan bringe tilladelsen i fare – gennemføres som udgangspunkt en større undersøgelse. Omvendt gennemføres en mindre undersøgelse, hvis risikovurderingen viser en relativ lille sandsynlighed for at finde noget sådant.

Hvis der under forløbet af en undersøgelse er grundlag for at konkludere, at den risikovurdering, som Finanstilsynet har foretaget inden undersøgelsen, ikke er korrekt, skal undersøgelsen – afhængig af om risikoen nu vurderes at være lavere eller højere – indskrænkes eller udvides.

Denne fremgangsmåde giver Finanstilsynet mulighed for at kontrollere sine metoder til vurdering af en virksomheds risiko før en undersøgelse.

Undersøgelse af en dansk finansiel virksomhed omfatter også om nødvendigt filialer og finansielle datterselskaber i udlandet.

4-årige målsætninger

• Det skal sikres, at virksomheder, der har en generel risiko, som er middel eller derover, og er af en vis betydning for den øvrige finansielle sektor, får undersøgt alle deres væsentligste risikoområder mindst hver fjerde år (almindeligt undersøgelsesprogram).
• For de største af disse virksomheder (koncerner) skal samtlige risikoområder ikke undersøges samtidigt. I stedet skal der undersøges mindst ét risikoområde hvert år (særligt undersøgelsesprogram).
• Det skal sikres, at virksomheder med en risikoprofil, der vurderes at kunne bringe tilladelsen i fare, undersøges én gang årligt. Undersøgelsen skal gennemføres med fokus på det risikoområde, der er årsag til den højere risikoprofil (udvidet undersøgelsesprogram).
• Det skal sikres, at et antal virksomheder hvert år udtages tilfældigt til undersøgelse (forebyggende undersøgelsesprogram).

Resultatkrav 2001

1. Undersøgelsesplanen for 2001 gennemføres. Undersøgelser skal gennemføres med høj kvalitet og overensstemmelse med fastlagte forretningsgange. Hvis der sker omprioritering i undersøgelsesplanen, anses planen for overholdt, såfremt niveauet for undersøgelser er fastholdt.
2. Inden undersøgelsesplanen for 2002 udarbejdes, skal der udarbejdes en risikovurdering med henblik på at vurdere, hvilke institutter og hvilke risikoområder i de pågældende institutter der skal undersøges. Risikovurderingen skal indarbejdes i undersøgelsesplanen.

1.1.3. Generelle tilsynssager (Hovedmål 3)

Principper
Finanstilsynet skal være respekteret for sin upartiskhed, sit høje faglige niveau samt sin hurtige og korrekte sagsbehandling.

4-årig målsætning

• Offentligheden og den finansielle sektor skal have større indsigt i, hvad der får Finanstilsynet til at reagere og stille krav til de finansielle virksomheder, herunder i forbindelse med at give tilladelse til at drive finansiel virksomhed (krav til ledelsens egnethed og hæderlighed etc.) og konkrete afgørelser.

Resultatkrav 2001

1. 80 % af sagerne inden for hovedgruppen Generelle tilsynssager skal overholde følgende krav:
   • Brevbesvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage.
   • Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 arbejdsdage. Der ses bort fra perioden mellem en udgående og en indgående høringsakt.
   
   
   Følgende sagsgruppe er på grund af sin karakter undtaget fra resultatkravet:
   • Udvalgsarbejde.

1.1.4. Internationalt arbejde (Hovedmål 5)

Principper
Internationaliseringen styrker behovet for samarbejde med tilsynsmyndighederne i andre lande, både direkte og gennem de internationale organisationer. Dertil kommer, at international regulering og tilsynsstandarder får stigende betydning for den finansielle sektor i Danmark.

I takt med, at finansielle koncerner, der opererer og har virksomheder i flere lande, vokser i betydning, er det konsoliderede tilsynsansvar med danske finansielle virksomheder i øget omfang overtaget af udenlandske tilsynsmyndigheder, ligesom Finanstilsynet i øget omfang har fået det konsoliderede tilsynsansvar for udenlandske finansielle virksomheder, der indgår i en dansk finansiel koncern. Af hensyn til overvågningen af de finansielle virksomheders aktiviteter og risikoprofil er et øget tilsynssamarbejde derfor nødvendigt.

4-årige målsætninger

• Koncernovervågning og tilsynssamarbejde skal konkret styrkes i forbindelse med grænseoverskridende finansielle fusioner.
• Memorandum of Understanding (MoU)-aftaler, som tilsynet indgår med udenlandske tilsynsmyndigheder, skal udbygges i takt med internationaliseringen med henblik på at lette adgangen til oplysninger om og undersøgelser af danske finansielle virksomheders udenlandske enheder.
• MoU-aftaler skal som standard udvides med et kapitel om udveksling af statistik for grænseoverskridende virksomhed.
• Finanstilsynet skal løbende arbejde for konvergens af international tilsynspraksis.

Resultatkrav 2001

1. Forud for deltagelse i internationale møderækker af særlig betydning skal der foreligge en skriftlig plan. Forud for hvert møde skal det vurderes, om planen skal revideres.
   
   Hvert kontor udarbejder en oversigt over, hvilke internationale arbejdsgrupper m.v. af særlig betydning som kontoret deltager i.

1.1.5. Udviklingsarbejde (Hovedmål 6)

Principper
Finanstilsynet skal til enhver tid anvende de bedste metoder og højeste standarder i forbindelse med tilsynsvirksomheden. Dette kræver et stadigt udviklingsarbejde, så Finanstilsynet kan være ajour med udviklingen på de finansielle markeder.

Finanstilsynet skal have tilstrækkeligt kendskab til udviklingen i den finansielle sektor til at kunne forstå drivkræfterne bag den – herunder at forstå årsagerne til den risikoprofil, der er i de enkelte virksomheder.

4-årige målsætninger

• For hver type af finansielle virksomheder skal der fortsat udvikles og vedligeholdes metoder til at vurdere den specifikke risiko for den enkelte virksomhed. Metoderne skal i størst muligt omfang være de samme for de forskellige typer af virksomheder.
• For virksomheder eller koncerner, som i kraft af deres art og størrelse ikke kan sammenlignes med andre danske virksomheder eller koncerner, skal tilsynet kunne tage stilling til, om de pågældende virksomheders risikoprofil afviger fra deres internationale konkurrenters.

Resultatkrav 2001

1. Projekt om gennemgang af regler på kreditrisikoområdet i hele tilsynslovgivningen med henblik på en harmonisering.
   
   Resultatkrav: Inden udgangen af 3. kvartal 2001 skal der udarbejdes en rapport/et notat, hvori de væsentligste regler på kreditrisikoområdet i den finansielle lovgivning gennemgås, og behovet for en harmonisering vurderes.
   
   
2. Projekt om gennemgang af internationale tilsynsstandarder.
   
   Resultatkrav: Der skal udarbejdes rapporter på følgende områder:
   • Kreditinstitutområdet
   • Forsikringsområdet
   • Værdipapir- og børsområdet
   • Betalings- og værdipapirafviklingssystemer
   • Regnskabsområdet.
   
   På grundlag af delrapporterne udarbejdes en samlet rapport.
   
   Projektet skal være færdigt senest 15. august, således at konklusionerne eventuelt kan indgå i lovprogrammet og den interne budgettering for 2002.

1.2. Markedstilsyn
Samfundet har en væsentlig interesse i effektiv formidling af kapital via værdipapirmarkedet.

Fondsrådet og Finanstilsynet skal virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked, som har en sådan effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt for udstedere, investorer og værdipapirhandlere, og som lever op til internationale standarder.

Tilliden til markedet baseres på, at udstederen lever op til sine oplysningsforpligtelser, herunder at udstederen aflægger retvisende, relevante og pålidelige regnskaber, og at der ikke foregår insider-handel eller kursmanipulation.

1.2.1. Løbende overvågning (Hovedmål 1)

Principper
Tilsynet bidrager til en effektiv prisfastsættelse på værdipapirmarkederne bl.a. ved at modvirke kursmanipulationer og insider-handel. Potentielle lovovertrædere, som den tekniske udvikling har givet nye muligheder, skal afskrækkes gennem fortsat skærpet overvågning af værdipapirmarkedet. Den skærpede overvågning skal være kendt af markedsdeltagerne.

Rollen som børstilsyn indebærer tilsyn med markedet og med markedsdeltagerne.

4-årig målsætning

• EU’s regnskabsstrategi forudsætter, at der foretages en kontrol af, om alle børsnoterede virksomheder overholder regnskabsreglerne. Det skal sikres, at denne opgave løses.

Resultatkrav 2001

1. 80 % af sagerne inden for hovedgruppen Specifikke tilsynssager skal overholde følgende krav:
   • Brevbesvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage.
   • Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 arbejdsdage. Der ses bort fra perioden mellem en udgående og en indgående høringsakt.
   
   Følgende sagsgrupper er på grund af deres karakter undtaget fra resultatkravet:
   • Undersøgelser
   • Regnskabsindberetninger.
   
   
2. I 80 % af sagerne om insiderhandel og kursmanipulation skal der inden 120 arbejdsdage være truffet beslutning om, hvorvidt sagen skal overgives til politiet.

1.2.2. Generelle tilsynssager (Hovedmål 3)

Principper
Som sekretariat for Fondsrådet arbejder Finanstilsynet for at øge både konkurrencen og likviditeten på værdipapirmarkedet. Finanstilsynet støtter anvendelsen af internationale regnskabsstandarder og andre standarder om afgivelse af oplysninger.

4-årig målsætning

• Lovgivningen og dermed grundlaget for Fondsrådets og tilsynets arbejde bygger implicit på ideen om nationale værdipapirmarkeder og et nationalt tilsyn. En mulig udvikling er, at handlen med danske værdipapirer om få år ikke foretages i Danmark, eller at kun de mindste selskaber vil være noteret i Danmark. Tilsynet skal udarbejde et strategisk grundlag for det fremtidige børstilsyn.

Resultatkrav 2001

1. 80 % af sagerne inden for hovedgruppen Generelle tilsynssager skal overholde følgende krav:
   • Brevbesvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage.
   • Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 arbejdsdage. Der ses bort fra perioden mellem en udgående og en indgående høringsakt.
     
     
   Følgende sagsgruppe er på grund af sin karakter undtaget fra resultatkravet:
   • Udvalgsarbejde.

1.2.3. Internationalt arbejde (Hovedmål 5)

Principper
Internationaliseringen af værdipapirhandlen styrker behovet for samarbejde med tilsynsmyndighederne i andre lande. Tilsynet deltager i FESCO og FESCOPOL og har et veletableret samarbejde med børstilsyn i de andre EU-lande. Effektiviteten i markedet fastholdes eller styrkes ved at modvirke “tilsyns-arbitrage” (at handlen flytter ind under det svageste tilsyn).

4-årig målsætning

• I takt med, at det danske værdipapirmarked indgår i grænseoverskridende børssamarbejde, skal der udarbejdes grænseaftaler med de respektive landes børstilsyn.

Resultatkrav 2001

1. Forud for deltagelse i internationale møderækker af særlig betydning skal der foreligge en skriftlig plan. Forud for hvert møde skal det vurderes, om planen skal revideres.
   
   Hvert kontor udarbejder en oversigt over, hvilke internationale arbejdsgrupper m.v. af særlig betydning som kontoret deltager i.

1.2.4. Udviklingsarbejde (Hovedmål 6)

Principper
Tilsynet vil i videst muligt omfang benytte sig af elektroniske indberetninger.

4-årig målsætning

• Finanstilsynet skal i takt med udviklingen i handelsmønstrene på værdipapirhandelsmarkedet tilpasse sine metoder til at efterforske sager om kursmanipulation og insider-handel.

Resultatkrav 2001

1. Projekt om gennemgang af internationale tilsynsstandarder.
   
   Resultatkrav: Der skal udarbejdes rapporter på følgende områder:
   • Kreditinstitutområdet
   • Forsikringsområdet
   • Værdipapir- og børsområdet
   • Betalings- og værdipapirafviklingssystemer
   • Regnskabsområdet.
   
   På grundlag af delrapporterne udarbejdes en samlet rapport.
   
   Projektet skal være færdigt senest 15. august, således at konklusionerne eventuelt kan indgå i lovprogrammet og den interne budgettering for 2002.

2. Reguleringsvirksomhed

Finanstilsynet deltager i udformningen af den finansielle lovgivning og udsteder administrative forskrifter. Tilsynet rådgiver Økonomiministeriet om snitfladerne til anden lovgivning.

2.1. Generelle tilsynssager (Hovedmål 3)

Principper
Finanstilsynet skal forholde sig til anden tilstødende lovgivning, som kan have betydning for de finansielle virksomheder eller tilsynet med disse.

4-årige målsætninger

• Finanstilsynet skal videreudvikle og vedligeholde interne ekspertisecentre for skatte-, register-, forbruger- og konkurrencelovgivning vedrørende den finansielle sektor.
• Finanstilsynet skal etablere et internt ekspertisecenter for statsstøtte til finansielle virksomheder.

Resultatkrav 2001

1. 80 % af sagerne inden for hovedgruppen Generelle tilsynssager skal overholde følgende krav:
   • Brevbesvarelsestiden på 1. og efterfølgende akter må ikke overstige 25 arbejdsdage.
   • Sagsbehandlingstiden må ikke overstige 30 arbejdsdage. Der ses bort fra perioden mellem en udgående og en indgående høringsakt.
   Følgende sagsgruppe er på grund af sin karakter undtaget fra resultatkravet:
   • Udvalgsarbejde.

2.2. Regelarbejde og ministerbetjening (Hovedmål 4)

Principper
Den finansielle lovgivning bør fremtidssikres gennem rammelovgivning med tilhørende bekendtgørelser. Lovgivningen bør harmoniseres så meget, det er muligt og hensigtsmæssigt.

Den finansielle lovgivning bør være nødvendig og afstemt med tilstødende lovgivning.

Den internationale regelskabelse, bl.a. på EU-niveau, foregår i samarbejde med andre tilsynsmyndigheder.

Ministerbetjening og betjening af råd skal være hurtig og af høj kvalitet.

4-årige målsætninger

• Finanstilsynet skal bidrage til, at lovgivningen løbende tilpasses i lyset af markeds- og strukturudviklingen. Endvidere skal Finanstilsynet bidrage til, at de finansielle tilsynsregler er “up-to-date” som følge af udviklingen af nye finansielle forretningsområder eller internationaliseringen.
• Finanstilsynet skal - under forudsætning af, at den nødvendige hjemmel tilvejebringes - udstede regler om redelig forretningsskik og god praksis med henblik på at sikre, at forbrugerne ikke behandles urimeligt. Reglerne skal endvidere bidrage til øget gennemsigtighed og sammenlignelighed i de finansielle produkter samt fastlægge et generelt højt niveau for virksomhedernes information til kunderne.
• Finanstilsynet skal arbejde for, at forbrugerinteresser i højere grad inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af nye regelsæt.
• Regnskabsreglerne bør bygge på de samme principper for alle typer af finansielle virksomheder. Arbejdet sker under hensyntagen til EU’s regnskabsstrategi og dermed inden for rammerne af IASC framework. Værdiansættelsesregler bør i videst mulig udstrækning bygge på markedsværdier.
• Regnskabsregler skal bidrage til en relevant og retvisende måling af de finansielle virksomheders økonomiske styrke. Solvensregler skal sikre, at kapitalgrundlaget er tilstrækkeligt i forhold til de risici, virksomhederne påtager sig.
• Der skal udarbejdes regler om offentliggørelse af flyttegebyrer og indtrædelsesomkostninger på liv- og pensionsområdet.
• De finansielle virksomheder skal pålægges at offentliggøre forbrugerrelaterede nøgletal.
• Der skal udarbejdes krav om offentliggørelse af målsætninger for egenkapitalforrentning i livsforsikringsselskaber og krav om offentliggørelse af realiseret egenkapitalforrentning.

Resultatkrav 2001

1. Det 4-årige lovprogram af 1. februar 2001 gennemføres i overensstemmelse med den fastlagte tidsplan for 2001.
   
   
2. De prioriterede bekendtgørelser, jf. plan af 1. februar 2001, skal udstedes i 2001.
   
   
3. Lovbekendtgørelser skal udstedes senest 3 måneder efter en lovs vedtagelse.
   
   
4. Finanstilsynets bidrag til lovprogrammet, lovforslag og besvarelse af folketingsspørgsmål til alm. del skal være af god kvalitet, være umiddelbart anvendelige og forståelige, samt udarbejdes inden for tidsfristen. Kvalitetsmålinger skal gennemføres med et gennemsnit på mindst 3.
   
   
5. Krav om offentliggørelse af målsætninger for egenkapitalforrentningen i livsforsikringsselskaber og krav om offentliggørelse af realiseret egenkapitalforrentning.
   
   Delmål for 2001:
   • overvejelser om rammerne for regelsættet (bekendtgørelser)
   • definition af mål for egenkapitalforrentning
   • overvejelser om forholdet til kontributionsprincippet
   • drøftelser med branchen.
   
   Inden 1. oktober 2001 afgives et statusnotat på baggrund af arbejdet. Projektet er afhængig af, at arbejdet i Markedsværdiudvalget udvikler sig efter planen.
   
   
6. Offentliggørelse af livsforsikringsselskabers aktiebesiddelser og kapitalandele på selskabsniveau i forbindelse med årsregnskabet.
   
   Inden 1. oktober 2001 skal der udarbejdes et forslag om krav til offentliggørelsen, som kan drøftes med branchen.

2.3. Internationalt arbejde (Hovedmål 5)

Principper
Reguleringsarbejdet er stærkt påvirket af EU-regulering og anden international regelskabelse (IAIS, Basel-Komiteen etc.). Finanstilsynet deltager aktivt i arbejdet med udformning af disse regler.

Finanstilsynet skal i højere grad prioritere sin indsats i internationale fora. Hovedindsatsen lægges på de områder, hvor betydningen for dansk lovgivning og den danske finansielle sektor er størst, og/eller på de områder, hvor mulighederne for indflydelse er størst. Indsatsen minimeres, hvor disse betingelser ikke er opfyldt.

4-årig målsætning

• På værdipapirområdet skal tilsynet følge udviklingen inden for fjernhandel, især handel på tværs af landegrænser. Det skal konkret vurderes, om der er behov for tilpasninger af regelgrundlaget af hensyn til overvågningen af fjernhandel.

Resultatkrav 2001

1. Forud for deltagelse i internationale møderækker af særlig betydning skal der foreligge en skriftlig plan. Forud for hvert møde skal det vurderes, om planen skal revideres.
   
   Hvert kontor udarbejder en oversigt over, hvilke internationale arbejdsgrupper m.v. af særlig betydning som kontoret deltager i.
   
   
2. Forberedelse af det danske EU-formandskab i efteråret 2002.
   
   Opgaven under formandskabet vil være at gennemføre de forslag, der indgår i handlingsplanen for de finansielle markeder. Finanstilsynet udarbejder inden den 1. februar 2001 en handlingsplan over de opgaver, som tilsynet skal varetage i løbet af 2001 som forberedelse til det danske EU-formandskab i efteråret 2002. Handlingsplanen skal indeholde:
   • En oversigt over de forslag, som forventes drøftet under det danske formandskab. Oversigten skal indeholde en prioritering af/strategi for gennemførelsen af de enkelte forslag.
   • Herunder en oversigt over, hvor i beslutningsprocessen de forslag, som forventes drøftes, forventes at befinde sig under det svenske, belgiske og spanske formandskab.
   
   Handlingsplanen revideres løbende med en stigende detaljeringsgrad, efterhånden som det danske formandskab rykker nærmere. Oversigten og tidsplanen revideres første gang senest 15. juli 2001. Der foretages herefter en tilsvarende opdatering efter hvert formandsskifte.
   
   
3. Der udarbejdes et system til kvalitetsmålinger af direktivarbejde. Kvalitetsmålingssystemet sættes i værk 2002.

2.4. Udviklingsarbejde (Hovedmål 6)

4-årig målsætning

• Finanstilsynet skal i de kommende år arbejde på at styrke forbrugernes stilling på det finansielle område.

Resultatkrav 2001

1. Åbenhed om aktiebesiddelser.
   
   Finanstilsynet deltager i departementets arbejdsgruppe vedrørende åbenhed om aktiebesiddelser og bidrager i den forbindelse med sekretariatsbistand.
   
   
2. Projekt om tilsynets tavshedspligt, del 2.
   
   På grundlag af beskrivelsen af Finanstilsynets tavshedspligt, del 1
   • analyseres Finanstilsynets praksis i forbindelse med offentliggørelse af informationer om tilsynets virksomhed,
   • udbygges del 1 med henblik på opbygning af en praktisk vejledning om tilsynets praksis med hensyn til offentliggørelse/udlevering af fortrolige oplysninger,
   • beskrives og analyseres de tilsvarende nordiske regelsæt, forarbejder og praksis i forbindelse med offentliggørelse af information,
   • udarbejdes forslag til metoder til at offentliggøre oplysninger.
   
   
   Resultatkrav: Projektet færdiggøres inden 1. oktober.
   
   
3. Projekt om "god skik"
   
   Projektet er en opfølgning på forslaget om, at Finanstilsynet kan udstede retningslinier, som udfylder begrebet “god skik”. Det skal indgå i overvejelserne, hvordan retningslinierne kan bidrage til, at de finansielle virksomheder handler forsvarligt og ikke misbruger deres økonomiske styrke til at give forbrugerne en urimelig behandling.
   
   Rapporten skal:
   • afdække behovet for retningslinier
   • komme med oplæg til prioritering af, hvilke emner der skal indgå i retningslinierne.
   
   
   Resultatkrav: Rapporten afleveres senest 1. oktober.
   
   
4. Sidestillelse af pant i fast ejendom med offentlig garanti.
   
   Projektet skal afklare, om realkreditinstitutter skal kunne yde lån på basis af offentlige garantier.
   
   Resultatkrav: Senest 1. april 2002 afleveres en endelig rapport. 1. oktober 2001 afleveres en statusrapport.
   
   
5. Markedsværdier i livsforsikring
   
   Arbejdet udmøntes i en eller flere rapporter samt udarbejdelse af flere retsforskrifter.
   
   Delmål for 2001:
   • Regler for værdiansættelse af forpligtelserne (detaljeret udmøntning af de i 2000 fastsatte principper)
   • Overvejelser vedrørende genkøbsproblematik
   • Overvejelser om bonusopgørelse og -politikker
   • Fastsættelse af regnskabsregler (bekendtgørelse).
   
   Inden 1. oktober 2001 afgives et statusnotat på baggrund af arbejdet.

3. Informationsvirksomhed

Finanstilsynet skal i de kommende år lægge øget vægt på formidling af information om den finansielle sektor som et middel til at styrke sektoren og tilliden til den.

Informationen retter sig både mod virksomhedernes ledelse, forbrugere og professionelle kunder og investorer.

3.1 Information om den finansielle sektor (Hovedmål 7)

Principper
Det kan være vanskeligt for kunder og investorer at vurdere den enkelte virksomheds risikoprofil. Dette forhold kan virke konkurrencebegrænsende mellem de finansielle virksomheder. Finanstilsynet skal modvirke dette gennem en øget formidling af sammenlignelig information om virksomhedernes risikoprofil. Finanstilsynet skal samtidig gennem en øget formidling af tværgående information om de finansielle virksomheder bidrage til at skærpe opmærksomheden hos ledelsen i en virksomhed, der har en risikoprofil, der er højere end andre virksomheder af samme type.

Formidlingen og kvaliteten af risikooplysninger om de finansielle virksomheder og om det finansielle marked skal tilpasses den øgede koncerndannelse og de øgede grænseoverskridende aktiviteter, f.eks. når forskellige virksomhedstyper og forretningsområder lægges sammen i en finansiel koncern.

Tilpasning og udvikling af regnskabsregler (herunder værdiansættelsesregler) og informationspolitik kan ikke ses isoleret fra hinanden. Krav om informative regnskaber er ligeså vigtige som selve formidlingen af oplysninger om de finansielle virksomheder. Regnskaberne skal være retvisende, relevante, pålidelige og gennemsigtige. Relevant regnskabsinformation er information, der gør en forskel for interessenterne i en beslutningssituation.

4-årige målsætninger

• For at øge gennemsigtigheden i den finansielle sektor skal der tilvejebringes øget elektronisk adgang til alle ikke-tavshedsbelagte oplysninger (dvs. som hovedregel enten anonymiserede eller offentliggjort af virksomheden selv). Det skal herigennem være muligt i øget omfang at sammenligne nøgletal og andre oplysninger fra de enkelte finansielle virksomheder.
• På Finanstilsynets hjemmeside skal der via links til relevante hjemmesider, f.eks. private ankenævn, gives forbrugerne generel vejledning om klagemuligheder m.v.
• På Finanstilsynets hjemmeside skal der være lettilgængelig information samt links til relevante oplysninger for de offentligt udpegede repræsentanter i bestyrelserne i de finansielle virksomheder.
• Flyttegebyrer og indtrædelsesomkostninger på liv- og pensionsområdet skal offentliggøres.
• De finansielle virksomheder skal pålægges at offentliggøre forbrugerrelaterede nøgletal.
• Regnskabstal til markedet skal formidles hurtigere, dvs. tidsfrister for aflæggelse af regnskab skal forkortes.
• Målsætninger for egenkapitalforrentning i livsforsikringsselskaber og krav om offentliggørelse af realiseret egenkapitalforrentning skal offentliggøres.
• For hver art af finansielle virksomheder skal der videreudvikles nøgletal, der afspejler den enkelte virksomheds risikoprofil.
• Der skal udvikles forbrugerrettede nøgletal og statistikker, herunder oplysninger og nøgletal for kapitalforvaltning og puljeordninger på bank- og forsikringsområdet.
• Finanstilsynet skal opbygge et statistisk grundlag til at vurdere omfanget og arten af grænseoverskridende finansiel virksomhed ud og ind af Danmark.

Resultatkrav 2001

1. Videreudvikling af nøgletal for forsikringsselskaber og investeringsforeninger.
   
   Resultatkrav: Inden 1. oktober skal der foreligge et internt forslag til, hvilke eventuelle ændringer af nøgletallene for skadesforsikringsselskaber og investeringsforeninger Finanstilsynet skal foreslå over for branchen.
   
   
2. Periodevis offentliggørelse af flyttegebyrer og indtrædelsesomkostninger.
   
   Resultatkrav: Inden 1. oktober 2001 defineres et system for periodevis offentliggørelse af livsforsikringsselskabers flyttegebyrer. Offentliggørelsen iværksættes inden årets udgang.

3.2. Information om Finanstilsynet (Hovedmål 7)

Principper
Det skal stå klart for Finanstilsynets omverden (herunder pressen og det politiske system), at Finanstilsynet ikke kan give garanti for, at ingen dansk finansiel virksomhed bryder sammen, og at det er ledelsens ansvar, at den enkelte virksomhed overholder den finansielle lovgivning.

Finanstilsynets målsætninger og strategiske grundlag skal være kendt og accepteret i den finansielle sektor, det politiske system samt i pressen.

4-årige målsætninger

• Offentligheden og den finansielle sektor skal have større indsigt i, hvad der får Finanstilsynet til at reagere og stille krav til de finansielle virksomheder under tilsyn, ved at oplysninger fra Finanstilsynet (tilsynspolitik, regelgrundlag, afgørelser, oplysninger om de finansielle virksomheder og om det finansielle marked) gøres offentligt tilgængelige.
  
• Oplysninger fra Finanstilsynet skal i videre omfang gøres tilgængelige på engelsk. Ud over hovedlovene, som allerede foreligger på engelsk, skal der løbende tages stilling til, om sekundære love, bekendtgørelser og publikationer skal oversættes til engelsk.
  

4. Intern administration m.v.

4.1. Udviklingsarbejde (Hovedmål 6)

Principper
Finanstilsynet skal være en moderne og effektiv virksomhed. Finanstilsynets administrative systemer skal løbende udvikles, så de er brugervenlige, lette at vedligeholde og understøtter det daglige arbejde.

Finanstilsynets opfyldelse af den overordnede målsætning om at være respekteret for sin upartiskhed, sit høje faglige niveau samt sin hurtige og korrekte sagsbehandling skal løbende følges.

4-årige målsætninger

• Der skal løbende (videre)udvikles og iværksættes evalueringer og kvalitetsmålinger, der sikrer en høj standard for Finanstilsynets sagsbehandling.
• Mulighederne for en yderligere tilpasning mellem de interne systemer, hovedmålsstrukturen og strategien skal undersøges.
• Finanstilsynets interne administrative systemer skal i videst muligt omfang integreres.
• Som et led i Finanstilsynets arbejde for omstilling til digital forvaltning skal mulighederne for og konsekvenserne af at indføre elektronisk arkiv undersøges.
• Alle tilsynets edb-systemer skal have en brugervenlig grænseflade.

Resultatkrav 2001

1. Der skal udvikles og iværksættes en undersøgelse af medarbejdernes tilfredshed inden udgangen af 2001.
   
2. Der skal i løbet af 2001 gennemføres en undersøgelse af gruppe 1-3 pengeinstitutternes tilfredshed med indberetningerne til Finanstilsynet.
   
3. Der gennemføres kvalitetsmålinger af et antal udvalgte sager inden for hovedgruppen generelle tilsynssager. Kvalitetsmålingssystemet skal evalueres på baggrund af de opnåede erfaringer.
   
4. SEKR udarbejder et oplæg til, hvordan der kan gennemføres kvalitetsmålinger af undersøgelser og løbende overvågning i 2001.
   
5. Inden udgangen af 2001 implementeres elektronisk arkiv som pilotprojekt i et af Finanstilsynets fagkontorer.
   
6. I løbet af 2001 færdigudvikles de elektroniske indberetningssystemer, således at Finanstilsynet kan modtage indberetninger med digital signatur (XML-løsning).
   

4.2. Generel ledelse og administration samt personaleudvikling (Hovedmål 8)

Principper
Grundlaget for strategisk planlægning og Finanstilsynets strategi skal være kendt og accepteret af Finanstilsynets ledelse og medarbejdere.

Anvendelse af ekspertise- og videnscentre skal øge kvaliteten og afkorte sagsbehandlingstiden. Der skal løbende tages stilling til, hvilke nye ekspertise- og videnscentre der er behov for.

Finanstilsynet vil fortsat i videst muligt omfang foretage sine indkøb over Internettet via Statens Indkøb.

Finanstilsynet skal være en arbejdsplads med én virksomhedskultur. Én virksomhedskultur forudsætter, at der er klare, kendte og fælles værdier og målsætninger blandt ledelse og medarbejdere. I tilknytning hertil er det vigtigt at understrege chefgruppens rolle som “kulturbærere”. Dette indebærer bl.a., at ledelsesgrundlaget skal efterleves.

Finanstilsynets medarbejdere er kendetegnet ved et højt fagligt niveau, som skal fastholdes og videreudvikles i takt med Finanstilsynets behov. For at fastholde den enkelte medarbejders engagement skal arbejdet i Finanstilsynet være karakteriseret ved den størst mulige grad af selvstændighed og udvikling. I den forbindelse tilstræbes en større anvendelse af projektarbejde og andet gruppearbejde.

Medarbejdernes arbejdsopgaver skal tilpasses den enkeltes erfaring og viden samtidig med, at overførslen af erfaring og viden blandt medarbejderne skal styrkes. Som et led i vidensoverførslen er det væsentligt, at oplysninger i journal og arkiv er korrekte, fuldstændige og let tilgængelige.

Finanstilsynet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Finanstilsynet vil derfor opfordre alle interesserede uanset alder, køn, race, religion, eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Forholdet mellem Finanstilsynets ledelse og medarbejdere - samt inden for disse grupper - skal bygge på gensidig tillid og respekt.

4-årige målsætninger

• Det tilstræbes, at alle nyansatte efter de første 4 år skal have kvalifikationer, der svarer til, at de har gennemgået Tilsynsskolens fælles moduler og fagmoduler.
• Der skal arbejdes på, at den gennemsnitlige ansættelsestid for unge ny-ansatte AC-fuldmægtige stiger.
• Det tilstræbes at definere de stillinger på særlige vilkår, som er udmeldt som led i regeringens strategi vedrørende det rummelige arbejdsmarked.

Resultatkrav 2001

1. Finanstilsynet vil gøre en aktiv indsats for at få ansatte på særlige vilkår, f.eks. i flex-job eller jobtræning. Finanstilsynet skal derfor i løbet af 2001
   • have defineret 4 stillinger, der kan besættes på særlige vilkår
   • have afholdt mindst 3 opsøgende møder med arbejdsformidlingen og/eller formidlingsorganisationer.

Kontraktperiode, genforhandling og afrapportering
Kontrakten træder i kraft 1. januar 2001.

Denne 4-årige resultatkontrakt er en del af et samlet aftalesystem og indgås mellem Økonomiministeriets departement og Finanstilsynet. Den 4-årige kontrakt indeholder såvel 4-årige målsætninger for perioden 2001 - 2004 som 1-årige resultatkrav for 2001.

Foruden den samlede kontrakt indgår departementschefen en 1-årig resultatkontrakt med Finanstilsynets direktør. På samme måde indgår tilsynets direktør 1-årige resultatkontrakter med vicedirektørerne og kontorcheferne. De 1-årige resultatkontrakter understøtter den samlede 4-årige resultatkontrakt.

Ved udgangen af 2001 vil kontrakten blive genforhandlet med henblik på en rullende fornyelse og justering af 4-årige mål for perioden 2002 - 2005. Samtidig aftales nye 1-årige resultatkrav for 2002.

Parterne er enige om, at de 4-årige målsætninger ikke er bindende, men udgør strategiske retningslinier for de kommende års arbejde. De 4-årige målsætninger vil blive justeret under indtryk af forandringer i Finanstilsynets omverden og strategi.

I 1. kvartal 2002 afrapporterer Finanstilsynet over for Økonomiministeriet om opfyldelsen af resultatkravene. Nogle af de opnåede resultater vil endvidere indgå i Finanstilsynets virksomhedsregnskab.

Genforhandling/justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, som kontrakten er indgået på, og i øvrigt når parterne er enige herom.

Denne kontrakt er færdigforhandlet mellem parterne januar 2001.

København, den ________ 2001		København, den ________ 2001
Michael Dithmer departementschef		Henrik Bjerre-Nielsen direktør

Bilag I

Sammenhæng mellem virksomhedsgrundlaget og de faglige hovedmål

	Tilsynsvirksomhed		Regulerings virksomhed	Informationsvirksomhed		Intern administra-tion
	Virksomheds-tilsyn	Markedstilsyn		- om den finansielle-sektor	- om Finans-tilsynet
1. Løbende overvågning	(1.1.1.)	(1.2.1.)
2. Undersøgelser	(1.1.2.)
3. Generelle tilsynssager	(1.1.3.)	(1.2.2.)	(2.1.)
4. Regelarbejde og minister-betjening			(2.2.)
5. Internationalt arbejde	(1.1.4.)	(1.2.3.)	(2.3.)
6. Udviklings-arbejde	(1.1.5.)	(1.2.4.)	(2.4.)			(4.1.)
7. Informations-virksomhed				(3.1.)	(3.2.)
8. Generel ledelse og adm. samt personaleudv.

B I L A G 2

Oversigt over direktionens og kontorernes ansvarsområder

Direktionens medlemmer og ansvarsområder

Direktør Henrik Bjerre-Nielsen leder direktionens arbejde og står til ansvar over for ministre og råd. Direktøren har det overordnede faglige ansvar for strategisk planlægning og fordelingen af ressourcer blandt kontorerne.

Vicedirektør Erik Johansen har det overordnede faglige ansvar for virksomhedstilsyn med livsforsikringsselskaber, ATP, LD, AES og investeringsforeninger og specialforeninger, sekretariatsbetjening af Forsikringsrådet og Pensionsmarkedsrådet samt følgende tværgående områder: Værdiansættelse af fast ejendom, porteføljeforvaltning, koncernspørgsmål, forsikringsteknik og økonomiske analyser.

Vicedirektør Peter Sylvest Larsen har det overordnede faglige ansvar for markedstilsynet, virksomhedstilsynet med markedsvirksomheder, sekretariatsbetjening af Fondsrådet, det lovforberedende og lovfortolkende arbejde samt det tværgående område: IT sikkerhed.

Vicedirektør Flemming Nytoft Rasmussen har det overordnede faglige ansvar for virksomhedstilsyn med kreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, skadesforsikringsselskaber og forsikringsmæglere, sekretariatsbetjening af Det rådgivende Forsikringsmæglerudvalg samt de tværgående områder: Kreditrisici og markedsrisici.

Sekretariatschef Susanne Kortsen har det overordnede faglige ansvar for intern administration, ministerbetjening, information, personale, organisation og IT.

Kontorer og ansvarsområder

International rådgiver
Den internationale rådgiver har ansvaret for forhandlinger om indgåelse af Memorandum of Understanding med udenlandske tilsynsmyndigheder, om finansielle tjenesteydelser i WTO, og om hvidvask i Financial Action Task Force (FATF). Generelle internationale sager herunder OECD, Phare Twinning sager, udenlandske besøg m.v. henhører ligeledes under funktionen.
International rådgiver Kirsten Mandrup

Bankkontor
Tilsyn med mindre og mellemstore pengeinstitutter samt visse kreditinstitutter m.v.; lov om banker og sparekasser, lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort, møntloven, check- og vekselloven og lov om en garantifond for indskydere og investorer samt fællesbestemmelser i tilsynslovgivningen om direktionens ret til at påtage sig andre erhverv og forbudet mod at foretage spekulationsforretninger.
Kontorchef Thomas Kjøller

Børskontor – Edb-tilsyn
Markedsovervågning af værdipapirhandel, herunder behandling af insidersager og sager om kursmanipulation; tilsyn med fondsbørser, autoriserede markedspladser, clearing- og registreringsvirksomheder og pengemarkedsmæglere samt datacentraler; edb-tilsyn og IT-sikkerhed; sekretariat for Fondsrådet; lov om værdipapirhandel samt bestemmelser om edb-sikkerhed.
Kontorchef Stig Nielsen

Edb-kontor
Drift og udvikling af Finanstilsynets edb-systemer.
Edb-chef Per Madsen

Kontor for Fondsmæglerselskaber og Investeringsforeninger
Tilsyn med børs- og fondsmæglerselskaber samt investeringsforeninger og specialforeninger; lov om fondsmæglerselskaber samt lov om investeringsforeninger og specialforeninger; §§ 5 og 6 om værdipapirhandleres forretningsskik m.v. i lov om værdipapirhandel.
Kontorchef Marianne Knudsen

Kontor for Forsikringsmæglere m.v.
Tilsyn med forsikringsmæglere; udpegning af offentlige repræsentanter; fællesbestemmelser i tilsynslovgivningen om ledelsens egnethed og hæderlighed (fit and proper) og registerlovgivning m.m. Sekretariat for Det rådgivende Forsikringsmæglerudvalg.
Kontorchef Annette Bjåland Andersen

Kontor for Forsikringsteknik
Generelle forsikringstekniske spørgsmål; tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond samt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring; sekretariat for Forsikringsrådet og Pensionsmarkedsrådet; lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger; tilsynsmæssige spørgsmål i forhold til forsikringsaftaleloven.
Kontorchef Klaus Grünbaum

Kontor for Kredit- og Markedsrisiko
Tilsyn med store pengeinstitutter, specialiserede pengeinstitutter og Danmarks Skibskreditfond, kreditrisici, markedsrisici, porteføljeforvaltning og betalingssystemer.
Kontorchef Lars Stage

Kontor for Livs- og Pensionsforsikring
Tilsyn med livsforsikringsselskaber og pensionskasser; lov om forsikringsvirksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser. Bestemmelser om ledelse og investeringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Kontorchef Charlotte Møller

Kontor for Skadesforsikring og Koncernspørgsmål
Tilsyn med skadesforsikringsselskaber og genforsikringsselskaber; genforsikring og koncernspørgsmål; fællesbestemmelser i tilsynslovgivningen om koncerner.
Kontorchef Michael Holm

Realkreditkontor
Tilsyn med realkreditinstitutter; vurdering af fast ejendom, tavshedspligt og outsourcing; realkreditloven.
Kontorchef Jørn Andersen

Sekretariatskontor
Budget og regnskab, personaleadministration, organisationsudvikling, information og virksomhedsplanlægning; juridisk sektion; servicefunktioner.
Sekretariatschef Susanne Kortsen

Økonomisk-statistisk kontor
Økonomiske analyser, statistikproduktion, strategisk planlægning, udarbejdelse og fortolkning af bestemmelser om regnskab og revision i alle tilsynsbelagte virksomheder og særligt tilsyn med de regnskabs- og revisionsmæssige bestemmelser.
Kontorchef Lars Østergaard

B I L A G 3

Råds- og udvalgsmedlemmer, oversigt pr. 31. december 2000

Forsikringsrådet
Forsikringsrådet er det organ, som træffer afgørelser i principielle spørgsmål, nyskabelser på forsikringsområdet, større sager og lignende, mens Finanstilsynet varetager den daglige administration. Den nærmere funktionsdeling mellem Forsikringsrådet og Finanstilsynet er fastlagt i bekendtgørelse nr. 53 af 27. januar 1999 om forretningsorden for Forsikringsrådet.

Forsikringsrådets sammensætning pr. 31. december 2000:

Højesteretsdommer Jørgen Nørgaard (formand)
Professor Anders Milhøj
Økonomidirektør Agneta Björkman
(Udnævnt af økonomiministeren)

Advokat K. O. Pedersen (næstformand)
(Indstillet af Dansk Industri, Håndværksrådet, Landbrugsraadet, Det Danske Handelskammer og Dansk Handel & Service i fællesskab)

Afdelingschef Villy Dyhr
(Indstillet af Forbrugerrådet)

Direktør Bent Nyløkke Jørgensen
Direktør Bent Vestergaard Christensen
Direktør Steen Leth Jeppesen
(Indstillet af Forsikring & Pension)

Fondsrådet
Fondsrådet er nedsat i henhold til lov nr. 1072 af 20. december 1995 om værdipapirhandel m.v. med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 725 af 25. juli 2000 af lov om værdipapirhandel m.v. Ifølge § 83 i nævnte lov skal Fondsrådet virke for et velfungerende dansk værdipapirmarked, som har en sådan effektivitet, gennemskuelighed og konkurrencedygtighed, at det er attraktivt for udstedere, investorer og værdipapirhandlere, og som lever op til internationale standarder.

Finanstilsynet virker som sekretariat for Fondsrådet. I bekendtgørelse nr. 833 af 23. oktober 1997 er Fondsrådets forretningsorden fastlagt.

Fondsrådet består af 11 medlemmer med henholdsvis økonomisk eller juridisk indsigt samt indsigt i værdipapirmarkedet.

Økonomiministeren udnævner formanden og næstformanden, der skal repræsentere generelle samfundsmæssige interesser. Formanden skal have økonomisk-erhvervsmæssig sagkundskab, mens næstformanden skal have juridisk-erhvervsmæssig sagkundskab.

De øvrige medlemmer samt suppleanter herfor udnævnes af økonomiministeren efter indstilling fra en række organisationer.

Danmarks Nationalbank indstiller således ét medlem. Forsikring & Pension og Foreningen af Firmapensionskasser indstiller 2 medlemmer i fællesskab. ATP og LD indstiller ét medlem i fællesskab. Børsmæglerforeningen indstiller 2 medlemmer. Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet indstiller ét medlem i fællesskab. Realkreditrådet indstiller ét medlem, og Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer indstiller ét medlem i fællesskab.

Medlemmerne udnævnes for indtil 4 år ad gangen.

Et medlem af Fondsrådet og suppleanten for et medlem må ikke samtidig være medlem af ledelsen for en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en pengemarkedsmægler eller en værdipapirmægler.

Sekretariatet forelægger Fondsrådet de sager, som det påhviler Fondsrådet at behandle, eller som sekretariatet i øvrigt finder bør forelægges. Sekretariatet udfører Fondsrådets beslutninger og holder Rådet underrettet om sekretariatets daglige forretninger.

Fondsrådets sammensætning pr. 31. december 2000:

Fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer (formand)
Professor, cand.jur. Mette Neville (næstformand)
Adm. direktør Erik Behn
Suppleant: Viceadm. direktør Kurt Anker Nielsen
(Indstillet af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer i fællesskab)

Porteføljemanager Elisabeth Bruus Rasmussen
Suppleant: Chef for virksomhedsrelationer Birthe Werner
(Indstillet af Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i fællesskab)

Direktør Niels Roth
Suppleant: Vicedirektør Kaj Østergaard Mortensen
(Indstillet af Børsmæglerforeningen)

Bankdirektør Peter Lybecker
Suppleant: Underdirektør Frank Fryd Petersen
(Indstillet af Børsmæglerforeningen)

Bankdirektør Karsten S. Knudsen
Suppleant: Direktør Jan Kondrup
(Indstillet af Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet i fællesskab)

Adm. direktør Sven Holm
Suppleant: Direktør Kjelde Mors
(Indstillet af Realkreditrådet)

Nationalbankdirektør Jens Thomsen
Suppleant: Kontorchef Ove Sten Jensen
(Indstillet af Danmarks Nationalbank)

Direktør Erik Adolphsen
Suppleant: Direktør Knud Nissen
(Indstillet af Forsikring & Pension og Foreningen af Firmapensionskasser i fællesskab)

Koncerndirektør Poul Almlund
Suppleant: Direktør Lars Steen Hansen
(Indstillet af Forsikring & Pension og Foreningen af Firmapensionskasser i fællesskab).

Det rådgivende Udvalg vedrørende Forsikringsmæglervirksomhed
Forsikringsmæglerudvalget er et rådgivende organ, der bistår Finanstilsynet ved at afgive udtalelser til brug for administrationen af lov om forsikringsmæglervirksomhed, herunder ved udstedelse af regler i henhold til loven. Udvalgets nærmere funktioner er fastlagt i bekendtgørelse nr. 658 af 24. august 1999.

Sammensætning pr. 31. december 2000 af Det rådgivende Udvalg vedrørende Forsikringsmæglervirksomhed:

Forskningslektor, cand.jur. Lars Bo Langsted (formand)
(Udnævnt af Finanstilsynet)

Direktør Torben Block Larsen
(Indstillet af Forsikringsmæglerforeningen i Danmark)

Direktør Preben S. Jørgensen
(Indstillet af Forsikringsmæglernes Brancheforening)

Sektionschef Jens Hennild
(Indstillet af Dansk Industri, Danmarks Rederiforening)

Direktør Rolf B. Harsløf
(Direktøren for Forsikringshøjskolen)

Cand.jur. Mette Frøland
(Indstillet af Forbrugerrådet)

Kontorchef Jane Emke
(Indstillet af Forsikring & Pension)

Direktør Simon Lodberg
(Indstillet af Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet)

Pensionsmarkedsrådet
Som opfølgning på en anbefaling fra udvalget om mere demokrati og åbenhed om pensionsinstitutternes investeringsbeslutninger m.v., jf. Økonomiministeriets betænkning nr. 1306, december 1995, har regeringen besluttet at nedsætte et pensionsmarkedsråd. Pensionsmarkedsrådet skal bidrage til at holde gang i debatten om åbenhed omkring pensionsinstitutternes investeringspolitik og sikre fortsat fokus på institutternes investeringsbeslutninger samt udviklingen af medlemsindflydelse.

Finanstilsynet og Konkurrencestyrelsen virker som sekretariat for Pensionsmarkedsrådet.

Pensionsmarkedsrådets sammensætning pr. 31. december 2000:

Professor, dr.jur. Linda Nielsen (formand)
Docent Anders Grosen
(Udnævnt af økonomiministeren)

Kontorchef Torben Weiss Garne (næstformand)
(Indstillet af Økonomiministeriet)

Konsulent Elisabeth Petersen
(Indstillet af Akademikernes Centralorganisation, AC)

Fuldmægtig Anne Cathrine Tjellesen
(Indstillet af Arbejdsministeriet)

Aktuar Vibe Nørskov Jacobsen
(Indstillet af ATP og LD)

Chefkonsulent, advokat Anne Kathrine Schøn
(Indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening)

Fuldmægtig Lars Peter Frederiksen
(Indstillet af Erhvervsministeriet)

Fuldmægtig Niels Dupont
(Indstillet af Finansministeriet)

Afdelingschef Villy Dyhr
(Indstillet af Forbrugerrådet)

Direktør Flemming Søgaard
Vicedirektør Carsten Andersen
(Indstillet af Forsikring & Pension)

Underdirektør Annegrete Birck Jakobsen
(Indstillet af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd)

Borgmester Johnny Søtrup
(Indstillet af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg kommuner)

Cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen
(Indstillet af Landsorganisationen i Danmark)

B I L A G 4

Deltagelse i nationale råd, nævn og udvalg

Garantiudvalget
Finanstilsynet nedsatte i 2000 Garantiudvalget, der skal belyse tekniske og juridiske problemstillinger vedrørende garantier og bonusanvendelse i livsforsikring. Udvalget er nedsat på baggrund af de seneste års debatter og lignende om garantier, hvor det bl.a. har været drøftet, om livsforsikringsprodukterne var tilknyttet en årlig rentegaranti eller en ydelsesgaranti. Det har desuden været overvejet, hvordan der kan ske ændringer i bonusanvendelsen. Endvidere skal udvalget overveje spørgsmål vedrørende betingede garantier. Udvalget skal behandle problemstillinger på et så generelt niveau, at det sikres, at der ikke opstår risiko for, at udvalget overskrider grænsen for egentligt tilsynsarbejde eller domstolsafgørelser.

Markedsværdiudvalget
Økonomiministeren nedsatte i 1998 Markedsværdiudvalget med den opgave dels at udarbejde en model for ændring af de nuværende værdiansættelsesregler for obligationer, således at man også på dette område anvender markedsværdier, dels at udarbejde retningslinier for værdiansættelse af forpligtelserne (passiverne), således at opgørelsen af passivsiden harmonerer med, at alle aktiverne opgøres til markedsværdi.

Udvalget skulle endvidere analysere eventuelle problemer for pensionsinstitutterne med at opfylde de tilsagn, der baserer sig på en forrentning på mindst 5 %. Udvalget afgav i den forbindelse den 15. marts 1999 ”Rapport om pensionsafkastbeskatning, renteudvikling og afgivne garantier” til økonomiministeren.

I forlængelse af denne rapport anmodede Markedsværdiudvalget om en udtalelse fra Forsikringsrådet om rækkevidden af Finanstilsynets indgrebsmuligheder i kapitel 15 og 27 i lov om forsikringsvirksomhed. Forsikringsrådet skulle specielt tage stilling til forholdet mellem bestande med forskellige rentegarantier. Forsikringsrådet afgav denne udtalelse til Markedsværdiudvalget den 30. august 1999.

Markedsværdiudvalget har i 2000 udviklet en model til opgørelse af livsforsikringsforpligtelserne, hvor der opdeles i værdien af de afgivne garantier og værdien af bonusforpligtelserne.

Arbejdsgruppe vedrørende realkreditlovens balanceprincip
Finanstilsynet nedsatte i 1997 en arbejdsgruppe vedrørende realkreditlovens balanceprincip under ledelse af Finanstilsynet og med deltagelse af Realkreditrådet, Danmarks Nationalbank og Økonomiministeriet.

Udvalget konkluderede, at der er behov for at øge balanceprincippets fleksibilitet, og at det er reglerne vedrørende obligationsudstedelse og styring af likviditets-, rente- og valutarisici, der er behov for at modernisere.

Udvalgets efterfølgende arbejde viste, at den mest hensigtsmæssige måde at gøre dette på er ved at rammelovgive i realkreditloven og placere detailreguleringen i obligationsbekendtgørelsen. I overensstemmelse hermed blev der den 3. december 1999 fremsat ændringsforslag til realkreditloven indeholdende forslag til ny balanceprincipregulering.

Udvalget arbejdede gennem hele 2000 med udarbejdelsen af en ny obligationsbekendtgørelse, som blev udstedt i slutningen af året.

Udvalg om revision af forsikringsaftaleloven
Justitsministeren nedsatte i 1999 et udvalg, som nærmere skulle vurdere behovet for at modernisere og ajourføre den nuværende forsikringsaftalelov fra 1935. Dette arbejde forventes færdiggjort inden udgangen af år 2002. Udvalgets første opgave var dog at komme med et forslag til ændringer i dækningsomfanget i ulykkes- og sygeforsikringer. Det konkrete ønske om at ændre på disse regler var motiveret af Højesterets dom af 29. juni 1998 (Sklerose-dommen). Højesteret udtalte, at der ikke var dækning for en i policen konkret angivet sygdom (sklerose), idet forsikringstageren havde sklerose, inden forsikringen blev tegnet, på trods af, at forsikringstager havde givet fuldstændige oplysninger til brug for forsikringstegningen, og at der på tegningstidspunktet ikke var diagnosticeret sklerose. Forsikringstager havde en speciallægeerklæring fra tegningstidspunktet, som sagde, at forsikringstager ikke havde sklerose. Denne opgave blev løst ved indførelsen af § 120 a i forsikringsaftaleloven. Udvalgets formand er landsdommer Lars Lindencrone Petersen, Østre Landsret.

Udvalg om arbejdsskadeforsikringsområdet
Socialministeren nedsatte i 1999 et udvalg, der skal overveje administrationen af arbejdsskadeområdet m.v. med det formål at smidiggøre udviklingen af arbejdsskadeområdet. Der skal specielt tages stilling til ulykkesdefinitionen og dennes anvendelse på arbejdsskadeforsikringsområdet. Administrationen af ulykkesdefinitionen har i de seneste år givet anledning til megen kritik. Resultatet af udvalgets overvejelser forventedes oprindeligt at foreligge senest den 1. juli 2000, men det endelige resultat forventes først nu at foreligge omkring juli 2001. Udvalgets formand er kommitteret i Socialministeriet, Finn Svarrer.

Udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet
Som led i regeringens handlingsplan af 3. juni 1997 mod økonomisk kriminalitet nedsatte justitsministeren i oktober 1997 et udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet. Udvalget har til opgave at fremkomme med forslag, der kan tage højde for den udvikling, som de ændrede økonomiske kriminalitetsmønstre og den moderne teknologi fører til. Finanstilsynet deltager som Økonomiministeriets repræsentant i udvalget og i en række underudvalg, der blev nedsat på udvalgets første møde med henblik på at belyse særlige spørgsmål inden for kommissoriet. I år 2000 blev der afgivet delbetænkning om ”Transaktioner mellem nærtstående parter”. Arbejdet i såvel hovedudvalget som i en række af underudvalgene pågår stadig.

Kontaktudvalget om økonomisk kriminalitet
Skatteministeren offentliggjorde den 5. maj 1999 en rapport fra Koordineringsudvalget om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet mod det offentlige. Koordineringsudvalget, som blev nedsat i december 1997, bestod af repræsentanter for 9 ministerier og kommunerne.

Regeringen besluttede i forbindelse med offentliggørelsen af Koordineringsudvalgets rapport, at det tværgående samarbejde i udvalget videreføres som et kontaktudvalg, og at der i tilknytning hertil nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, som skal stå for den operationelle del af det fortsatte samarbejde mellem myndighederne om bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Finanstilsynet indtrådte i oktober 1999 som Økonomiministeriets repræsentant i ovennævnte kontaktudvalg.

Grønlandsudvalget
I henhold til § 10 i bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland er der nedsat et stående udvalg til at følge, rådgive og bistå ved tilsyn med realkreditinstitutters långivning i Grønland. Finanstilsynet har formandskabet, og Grønlands Hjemmestyres Økonomidirektorat samt de långivende realkreditinstitutter er repræsenteret i udvalget. Der afholdes halvårlige møder på skift hos Finanstilsynet og i Grønland.

Udvalg vedrørende papirløs tinglysning
Finanstilsynet deltager i Justitsministeriets udvalg, der har til opgave at vurdere mulighederne for at indføre "papirløs" tinglysning samt en lempelse af tinglysningslovens regler om ekstern terminaladgang. Udvalget afgav i 2000 betænkning nr. 1394 om papirløs tinglysning.

Finanstilsynets Rådgivende Regnskabsudvalg for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber
Udvalget blev oprettet i november 1998 og erstattede det hidtidige Rådgivende Regnskabsudvalg for pengeinstitutter. Udvalget består ud over Finanstilsynet af repræsentanter for Finansrådet, herunder Lokale Pengeinstitutter, Realkreditrådet, Børsmæglerforeningen, Den Danske Fondsmæglerforening, Danmarks Nationalbank, Københavns Fondsbørs, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer FRR og Revisionschefkredsen.

Det Rådgivende Regnskabsudvalg er oprettet som et hovedudvalg, hvori der drøftes principielle og mere politisk betonede regnskabsmæssige spørgsmål af relevans for såvel pengeinstitutter og realkreditinstitutter som fondsmæglerselskaber.

Til mere virksomhedsspecifikke spørgsmål er der nedsat specialudvalg.

I 1999 blev der nedsat 2 specialudvalg. Det ene specialudvalg kom med forslag til ændrede regnskabsregler for realkreditinstitutter. Dette arbejde udmundede i udstedelse af en ny regnskabsbekendtgørelse med tilhørende vejledning for realkreditinstitutterne. Det andet specialudvalg kom med forslag til nøgletal for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber.

Revisionsudvalg
Revisionsudvalget er et permanent udvalg, der under Finanstilsynets ledelse drøfter principielle spørgsmål vedrørende revisionsbestemmelser for de finansielle virksomheder.

Udvalget består af repræsentanter fra henholdsvis Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer FRR (eksterne revisorer) og Revisionschefkredsen (interne revisorer) for hver af de berørte instituttyper.

Arbejdsgruppe om regnskabsregler for forsikringsselskaber og pensionskasser
Arbejdsgruppen er en permanent gruppe og består af repræsentanter for Forsikring & Pension, Foreningen af Statsautoriserede Revisorerer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR og Den Danske Aktuarforening. Arbejdsgruppen ledes af Finanstilsynet.

Arbejdsgruppen drøfter principielle og mere politisk betonede regnskabsmæssige spørgsmål af relevans for såvel forsikringsselskaber som pensionskasser.

B I L A G 5

Deltagelse i internationalt arbejde, EU-arbejde og nordisk arbejde

Internationalt arbejde

• International bankkonference (International Conference of Banking Supervisors – CBS)
• Multidisciplinary Group on Enhanced Disclosure
• Den internationale forsikringstilsynsorganisation (International Association of Insurance Supervisors – IAIS)
• IAIS Technical Committee
• IAIS Reassurance Subcommittee
• IAIS Subgroup on Securitisation
• IAIS Investments Subcommittee
• IAIS Task Force on Accounting
• IAIS Task Force on Enhanced Disclosure
• IAIS Solvency and Actuarial Issues Subcommittee
• Pan-Europæisk Tilsynskonference (Forsikring)
• International Organization of Securities Commissions – IOSCO
• The European Regional Committee
• Den udvidede Kontaktgruppe vedrørende tilsyn med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
• Forum of European Securities Commissions – FESCO
• FESCOPOL
• Expert Group on Market Abuse
• Expert Group on Primary Market Practices
• Expert Group on Standards for Investor Protection
• Expert Group on Alternative Trading Systems
• Expert Group on European Public Offers
• Expert Group on Accounting
• Fédération Européenne des Fonds et Societés d'Investissement (FEFSI)
• Det årlige møde mellem Groupe Consultatif des Actuaires og EU-tilsynene
• Organization for Economic Cooperation and Development – OECD’s forsikringskomité
• WTO-GATS-aftalen (World Trade Organization – General Agreement on Trade in Services)
• FATF (Financial Action Task Force) vedrørende hvidvaskning af penge.

EU-arbejde

• Financial Services Policy Group (FSPG)
• Det Rådgivende Bankudvalg (Banking Advisory Committee – BAC)
• Det Rådgivende Bankudvalgs tekniske undergruppe om revision af kapitaldækningsregler (TSG)
• Arbejdsgruppe om renterisiko i handelsbeholdningen og andre risici
• Arbejdsgruppe om intern rating
• Banktilsynskomiteen under Den Europæiske Centralbank (Bank Supervision Committee – BSC)
• BSC-undergruppe om EU-banksystemets stabilitet på mellemlangt og langt sigt
• BSC-undergruppe om ”makro-prudential analysis”
• Task Force on Provisioning
• BSC-undergruppe om "Early Warning Systems"
• BSC-undergruppe om "Credit Registers"
• Kontaktgruppen på bankområdet
• EU-tilsynskonference (forsikring)
• Kontaktgruppen på forsikringsområdet
• Forsikringskomiteen
• Arbejdsgruppe under Forsikringskomiteen om regnskabsregler
• Arbejdsgruppe om reassurance
• Arbejdsgruppe om "securitisation"
• Pensionsforum for supplerende pensioner
• Udvalget af Højtstående Repræsentanter for Tilsynsmyndighederne for Værdipapirmarkedet (High Level Securities Supervisors Committee)
• UCITS Contact Committee
• EU’s uformelle børskontaktgruppe for tilsynsmyndigheder
• Kommissionens kontaktudvalg vedrørende hvidvaskning af penge
• Kontaktkomiteen vedrørende regnskabsdirektiver
• Eurostat-arbejdsgruppe om forsikringsstatistik
• Eurostat Task Force om pensionskassestatistik
• Eurostat - arbejdsgruppe om statistik vedrørende finansielle tjenesteydelser eksklusive forsikring
• Eurostat Task Force om statistik vedrørende finansielle tjenesteydelser eksklusive forsikring
• Kommissionens arbejdsgruppe vedrørende fortolkning af bankdirektiver
• Kommissionens arbejdsgruppe om hensættelser i skadesforsikring
• Mixed Technical Group on the Prudential Regulation of Financial Conglomerates
• Kommissionens arbejdsgruppe om udkast til direktiv om finansielle konglomerater
• Kommissionens arbejdsgruppe vedrørende revision af reglerne om kapitalkrav for kreditinstitutter og investeringsselskaber i EU
• Kommissionens fortolkningsgruppe om direktivet om grænseoverskridende pengeoverførsler
• Kommissionens ekspertgruppe vedrørende "Effective Financial Services Supervision in Accession Countries"
• Kommissionens fortolkningsgruppe om Finality-direktivet
• Kommissionens ekspertgruppe om direktiv 97/5/EØF om grænseoverskridende sikkerhedsstillelse
• Rådsarbejdsgruppe om ændring af 4. og 7. selskabsretsdirektiv (fair value)
• Rådsarbejdsgruppe vedrørende direktivforslag om likvidation af kreditinstitutter
• Rådsarbejdsgruppe vedrørende direktivforslag om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
• Rådsarbejdsgruppe om ændring af direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge
• Rådsarbejdsgruppen om kodificering af forsikringsdirektiverne
• Rådsarbejdsgruppen vedrørende likvidation af forsikringsselskaber
• Rådsarbejdsgruppe om direktivforslag vedrørende solvensregler på forsikringsområdet
• Rådsarbejdsgruppe vedrørende forslag til direktiv om forsikringsmæglere
• Rådsarbejdsgruppe om forslag til direktiv om arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger
• Rådsarbejdsgruppe om ændring af direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)
• Rådsarbejdsgruppe vedrørende 13. selskabsdirektiv om overtagelsestilbud.

Nordisk arbejde

• Nordisk tilsynsmøde (alle områder) og Nordisk/Baltisk møde
• Nordisk tilsynsmøde (bankområdet) og Nordisk/Baltisk møde
• Nordisk tilsynsmøde (forsikringsområdet) og Nordisk/Baltisk møde
• Nordisk Værdipapirgruppe
• Nordisk arbejdsgruppe om Finality-direktivet
• Nordisk banktilsynsgruppe vedrørende udlandsetableringer
• Nordisk banktilsynsgruppe om kapitaldækning
• Nordisk regnskabsgruppe (finansielle virksomheder)
• Nordisk regnskabsforum
• Nordisk Styregruppe om udvikling af børssamarbejdet i Norden
• Nordisk arbejdsgruppe vedrørende registrering af værdipapirer m.v.
• Nordisk kontaktgruppe for IT-tilsyn
• Nordisk administrativ arbejdsgruppe
• Nordisk tilsynsgruppe vedrørende hensættelsesprincipper for skadesforsikring
• Nordisk tilsynsgruppe vedrørende Nordea-koncernen.

B I L A G 6

Brancheområder, antal og ændringer

Navnene på alle institutter under Finanstilsynets tilsyn fremgår af tilsynets hjemmeside: www.ftnet.dk
På hjemmesiden findes bl.a. oversigter over udenlandske finansielle institutters aktiviteter i Danmark, samt over danske finansielle institutters aktiviteter i udlandet.

a. Pengeinstitutter

Antallet af danske pengeinstitutter (inklusive 5 pengeinstitutter på Færøerne og ét på Grønland) var pr. 31. december 2000 i alt 190.

I år 2000 har 2 pengeinstitutter fået tilladelse til at drive virksomhed:

• Basisbank A/S
• Dansk Portefølje Bank A/S er omdannet fra Dansk Portefølje Fondsmæglerselskab A/S.

I år 2000 er 3 pengeinstitutter ophørt med at drive virksomhed:

• Morsø Sparekasse har overtaget ind- og udlån i Ebdrup Andelskasse. Ebdrup Andelskasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed er samtidig indddraget.
• Skælskør Bank A/S har overtaget Marvede Sogns Spare- og Lånekasse. Marvede Sogns Spare- og Lånekasses tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed er samtidig indddraget.
• Danske Bank A/S og Danica Bank A/S er fusioneret med Danske Bank A/S som fortsættende pengeinstitut. Danica Bank A/S’ tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed er samtidig indddraget.

19 udenlandske kreditinstitutter havde pr. 31. december 2000 etableret eller anmeldt etablering af filial i Danmark.

175 udenlandske kreditinstitutter havde pr. 31. december 2000 meddelt at have til hensigt at udøve grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i Danmark.

5 udenlandske kreditinstitutter havde pr. 31. december 2000 oprettet repræsentationskontor i Danmark.

6 danske pengeinstitutter havde pr. 31. december 2000 etableret filial/filialer i udlandet.

8 danske pengeinstitutter havde pr. 31. december 2000 meddelt grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i andre EU/EØS-lande.

Visse kreditinstitutter
Pr. 31. december 2000 var Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, der indtil 1. juni 1996 var omfattet af lov om visse kreditinstitutter, omfattet af lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovens § 7.

Sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort
Antallet af virksomheder omfattet af lov om sparevirksomheder og udstedere af forudbetalte betalingskort var pr. 31. december 2000 i alt 10.

I år 2000 har Færøsk Kommune Investering A/S fået tilladelse til at drive virksomhed som sparevirksomhed.

b. Realkreditinstitutter

Antallet af danske realkreditinstitutter under tilsyn var pr. 31. december 2000 i alt 10. Dette er en stigning på én i forhold til ultimo 1999, idet Dansk Landbrugs Realkreditfond pr. 1. januar 2000 overgik fra at være under tilsyn af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til Finanstilsynet.

Et dansk realkreditinstitut havde pr. 31. december 2000 meddelt grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i andre EU/EØS-lande.

c. Forsikringsvirksomhed

Livsforsikringsselskaber og pensionskasser
I 2000 har følgende virksomheder fået koncession og er dermed blevet optaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens register:

Nye livsforsikringsselskaber:

30. juni 2000	PFA Soraarneq, forsikringsaktieselskab (63021)
17. juli 2000	Nye BG Pension, Livsforsikringsaktieselskab (63019)
17. juli 2000	Nye Topdanmark Livsforsikring II A/S (63018)
17. juli 2000	Topdanmark Livsforsikring III A/S (63020).

Navneændringer for livsforsikringsselskaber:

Ophørte livsforsikringsselskaber:

Tværgående pensionskasser:

Ingen ændringer i år 2000.

Nye koncessioner til firmapensionskasser:

Navneændringer for firmapensionskasser:

Ophørte firmapensionskasser:

I 2000 har Finanstilsynet fortsat udstedelsen af koncessioner til firmapensionskasser efter lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. tilsynets beretning for 1988, afsnit 2.2.1.

Ved årets slutning var der givet koncession til 56 firmapensionskasser.

Skadesforsikringsselskaber
Følgende antal selskaber har haft koncession til at drive skadesforsikringsvirksomhed her i landet i 2000:

Andre udenlandske selskaber
Endvidere har pr. 31. december 2000 følgende selskaber fra andre EU/EØS-lande ret til at drive skadesforsikring her i landet:

Aktieselskaber I 2000 har følgende selskaber fået koncession:

• Mølholm Forsikring A/S (koncession 17. april 2000).
• Forsikringsselskabet Privat Sikring A/S (koncession 27. juni 2000).

Følgende selskabs virksomhed er ved overdragelse/fusion i 2000 overgået til andet selskab:

• Nykredit Forsikring A/S til Østifterne Forsikring, Jylland A/S, som samtidig har ændret navn til Nykredit Østifterne Forsikring A/S. Nykredit Forsikring A/S er samtidig i henhold til § 168 a i lov om forsikringsvirksomhed tilladt afviklet som forsikringsselskab og omdannet til et almindeligt aktieselskab.

Likvidationen af Dansk Avlerforsikring A/S, Dial Forsikring A/S, Forsikringsselskabet for Erhvervssygdomme A/S og Skandia Arbejdsskadeforsikring A/S er afsluttet og selskaberne opløst.

Følgende selskaber er fortsat under konkursbehandling:

Forsikringsselskabet Dafauto A/S og Reassuranceafviklings-Aktieselskabet.

Følgende selskaber har ændret navn i 2000:

• Rejseforsikring Skandinavien A/S til RS Forsikring A/S
• Danica Forsikring, Skadesforsikringsaktieselskab til Danske Forsikring Skade I A/S
• ERC Frankona Reinsurance A/S til GE Frankona Reinsurance A/S
• Østifterne Forsikring, Jylland A/S til Nykredit Østifterne Forsikring A/S.

Gensidige selskaber Følgende selskabs virksomhed er ved overdragelse/fusion i 2000 overgået til andet selskab:

• Østifterne Forsikring gs til Østifterne Forsikring, Jylland A/S, som samtidig har ændret navn, jf. under aktieselskaber. Østifterne Forsikring gs er samtidig i henhold til § 168 a i lov om forsikringsvirksomhed tilladt afviklet som forsikringsselskab og omdannet til Foreningen Østifterne f.m.b.a.

Øernes Gensidige Søforsikring er trådt i likvidation efter aktieselskabslovens regler om opløsning af solvente selskaber, og selskabets koncession er annulleret.

Følgende selskab har ændret navn i 2000:

• Tistrup m.fl. Sognes gensidige Brandforsikring til Tistrup m.fl. Sognes Brandforsikring G/S.

Udenlandske selskaber med koncession fra Finanstilsynet En filial af et udenlandsk selskab fra et land uden for EØS-området er ultimo 2000 koncessioneret af og under tilsyn af Finanstilsynet. Koncessionen til Continental Insurance Company Limited, N.Y., USA, er efter anmodning annulleret 7. juli 2000.

Forsikringsmæglere
Der henvises til Finanstilsynets hjemmeside: Virksomheder under tilsyn, Register for forsikringsmæglere.

d. Fondsmæglerselskaber

Pr. 31. december 2000 var antallet af fondsmæglerselskaber, herunder børsmæglerselskaber, 29.

I 2000 har 2 selskaber fået tilladelse:

• Fondsmæglerselskabet Difko Anpartsbørs A/S (nu Dansk Aktie- & Anpartsbørs A/S Fondsmæglerselskab) (13. april 2000)
• Sparinvest Fondsmæglerselskab A/S (1. marts 2000).

I 2000 er 4 selskaber ophørt med at drive fondsmæglervirksomhed:

• Dansk Portefølje Fondsmæglerselskab A/S (18. juli 2000)
• Fondsmæglerselskabet Hjort A/S (1. august 2000)
• Fondsmæglerselskabet London Investment Services A/S (18. maj 2000)
• Jydsk Fondsmæglerselskab A/S (3. marts 2000).

2 selskaber har ændret navn:

• Dansk Aktie- & Anpartsbørs A/S Fondsmæglerselskab (tidligere Fondsmæglerselskabet Difko Anpartsbørs A/S)
• E*Trade Danmark Børsmæglerselskab A/S (tidligere Difko Børsmæglerselskab A/S).

e. Investeringsforeninger og specialforeninger

Pr. 31. december 2000 var der 71 investeringsforeninger og 23 specialforeninger med i alt 369 afdelinger.

I 2000 er 9 investeringsforeninger og 4 specialforeninger blevet godkendt.

Investeringsforeninger:

• Investeringsforeningen Banco (13. december 2000)
• Investeringsforeningen BankInvest Fritid & Underholdning (27. april 2000)
• Investeringsforeningen FFR (9. august 2000)
• Investeringsforeningen Gudme Raaschou II (16. november 2000)
• Investeringsforeningen Lars Krull Holding (24. januar 2000)
• Investeringsforeningen Nykredit Invest (4. april 2000)
• Investeringsforeningen Prime (5. januar 2000)
• Investeringsforeningen Sparinvest Bolig (18. august 2000)
• Investeringsforeningen Uni-invest Kommune (11. oktober 2000).

Specialforeninger og placeringsforeninger:

• Specialforeningen BankInvest Danske Small Cap Aktier (19. juli 2000)
• Specialforeningen Jyske Invest Engros (29. november 2000)
• Specialforeningen Nykredit Invest Engros (10. februar 2000)
• Specialforeningen Sparinvest Fonde (15. september 2000).

I 2000 er 2 foreninger opløst eller ophørt ved likvidation:

• Specialforeningen Scan-Invest (17. november 2000)
• Specialforeningen SEBinvest.dk (20. november 2000).

I 2000 er 3 foreninger ophørt ved fusion:

• Investeringsforeningen Danske Invest Engros (22. juni 2000)
• Specialforeningen Danske Q (22. juni 2000)
• Specialforeningen Merchant Invest (22. juni 2000).

13 foreninger har ændret navn i 2000:

• Investeringsforeningen BankInvest Basis (tidligere Bankforeningernes Investeringsforening BankInvest Basis)
• Investeringsforeningen BankInvest Bioteknologi (tidligere Bankforeningernes Investeringsforening BankInvest Bioteknologi)
• Investeringsforeningen BankInvest Danske Aktier (tidligere Bankforeningernes Investeringsforening BankInvest Danske Aktier)
• Investeringsforeningen BankInvest Europæiske Aktier (tidligere Bankforeningernes Investeringsforening BankInvest Europæiske Aktier)
• Investeringsforeningen BankInvest Fjernøsten (tidligere Bankforeningernes Investeringsforening BankInvest Fjernøsten)
• Investeringsforeningen BankInvest Health Care (tidligere Bankforeningernes Investeringsforening BankInvest Health Care)
• Investeringsforeningen BankInvest Korte Obligationer Akkumulerende (tidligere Bankforeningernes Investeringsforening BankInvest Korte Obligationer Akkumulerende)
• Investeringsforeningen BankInvest Lange Danske Obligationer (tidligere Bankforeningernes Investeringsforening BankInvest Lange Danske Obligationer)
• Investeringsforeningen BankInvest Udenlandske Aktier (tidligere Bankforeningernes Investeringsforening BankInvest Udenlandske Aktier)
• Investeringsforeningen BankInvest Udenlandske Obligationer (tidligere Bankforeningernes Investeringsforening BankInvest Udenlandske Obligationer)
• Investeringsforeningen Korte Danske Obligationer (tidligere Bankforeningernes Investeringsforening BankInvest Korte Danske Obligationer)
• Specialforeningen BankInvest Indeksobligationer (tidligere Bankforeningernes Specialforening BankInvest Indeksobligationer)
• Specialforeningen BankInvest KFX Aktier (tidligere Bankforeningernes Specialforening BankInvest KFX Aktier).

B I L A G 7

Finanstilsynets regeludstedelse i 2000

Bekendtgørelse nr. 17 af 6. januar 2000
Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af store engagementer for pengeinstitutter m.v.

Bekendtgørelse nr. 20 af 10. januar 2000
Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af store engagementer for fondsmæglerselskaber

Bekendtgørelse nr. 29 af 18. januar 2000
Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af realkreditinstitutters store engagementer

Bekendtgørelse nr. 79 af 1. februar 2000
Bekendtgørelse om registrering af aktiver i livsforsikringsselskaber m.v.

Bekendtgørelse nr. 394 af 24. maj 2000
Bekendtgørelse om fondsmæglerselskabers bogføring af og adskillelse af kundemidler

Bekendtgørelse af 30. juni 2000
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter

Bekendtgørelse af 30. juni 2000
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for realkreditinstitutter og realkreditkoncerner

Bekendtgørelse af 30. juni 2000
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse for fondsmæglerselskaber

Bekendtgørelse nr. 743 af 8. august 2000
Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Bekendtgørelse nr. 759 af 10. august 2000
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling

Bekendtgørelse af 28. august 2000
Bekendtgørelse om grønlandske og færøske pengeinstitutters indberetning af månedsbalancer

Bekendtgørelse nr. 863 af 13. september 2000
Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om en fællesordning (pool) for løntalsregulering af løbende ydelser

Bekendtgørelse nr. 864 af 15. september 2000
Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om en fællesordning (pool) til overtagelse af erhvervssygdomsrisici

Bekendtgørelse nr. 890 af 21. september 2000
Bekendtgørelse om kapitaldækning for realkreditinstitutter

Bekendtgørelse nr. 893 af 25. september 2000
Bekendtgørelse om kapitalgrundlag for forsikringsselskaber

Bekendtgørelse nr. 941 af 12. oktober 2000
Bekendtgørelse om Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S

Bekendtgørelse nr. 1054 af 30. november 2000
Bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner

Bekendtgørelse nr. 1083 af 7. december 2000
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om realkreditinstitutters værdiansættelse og låneudmåling

Bekendtgørelse nr. 1085 af 8. december 2000
Bekendtgørelse om, med hvilke clearingcentraler og betalingssystemer der kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold til værdipapirhandelslovens § 57, stk. 1, og § 57 b, stk. 1 og 2

Bekendtgørelse nr. 1100 af 12. december 2000
Bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.

Bekendtgørelse af 12. december 2000
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for realkreditinstitutter og realkreditkoncerner

Bekendtgørelse nr. 1118 af 13. december 2000
Bekendtgørelse om visse udenlandske investeringsinstitutters markedsføring i Danmark

Bekendtgørelse nr. 1140 af 14. december 2000
Bekendtgørelse om adgang til medlemskab af en fondsbørs for andre end værdipapirhandlere og Danmarks Nationalbank

Bekendtgørelse nr. 1207 af 15. december 2000
Bekendtgørelse om prospekter ved første offentlige udbud af visse værdipapirer

Bekendtgørelse nr. 1393 af 18. december 2000
Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse nr. 1417 af 22. december 2000
Bekendtgørelse om realkreditinstitutters obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutakursrisici.

Vejledning af 12. december 2000
Finanstilsynets vejledning til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for realkreditinstitutter og realkreditkoncerner af 14. december 1999 som ændret ved bekendtgørelse af 30. juni 2000 og ved bekendtgørelse af 12. december 2000

Vejledning af 18. december 2000
Finanstilsynets vejledning til bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter af 18. februar 1999, som ændret ved bekendtgørelser af 14. december 1999 og 30. juni 2000.

B I L A G 8

Ankenævn og garantifond

Erhvervsankenævnet
Afgørelser, der bl.a. er truffet af Finanstilsynet, kan indbringes for Erhvervsankenævnet. Klage skal indbringes senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Erhvervsankenævnets formand og næstformand er henholdsvis:

Landsdommer Vagn Joensen.
Landsdommer Jan Uffe Rasmussen.

Erhvervsankenævnets adresse er:

Erhvervsankenævnet
Kampmannsgade 1
Postboks 2000
1780 København V
Tlf.: 33 30 76 22

I henhold til § 3, stk. 3, i Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 1154 af 18. december 1994 om Erhvervsankenævnet bestemmer formanden om og i bekræftende fald, på hvilken måde nævnets afgørelser skal offentliggøres. Vedrørende eventuel offentliggørelse af nævnets afgørelser henvises til Erhvervsankenævnet.

Finanstilsynet omtaler alene ændringer i Finanstilsynets hidtidige praksis, som forårsages af Erhvervsankenævnets afgørelser.

Garantifonden for indskydere og investorer
Garantifonden er en privat selvejende institution, der skal yde indskydere og investorer i de tilsluttede institutter dækning for tab i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs. Fonden ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, der udnævnes af økonomiministeren. Finanstilsynet fører tilsyn med fonden.

Fondens adresse er:

Garantifonden for indskydere og investorer
Niels Juels Gade 7
Postboks 2082
1013 København K
Tlf.: 33 14 62 45

Pengeinstitutankenævnet
Pengeinstitutankenævnet – stiftet af Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Sammenslutningen Danske Andelskasser og Forbrugerrådet – påbegyndte sin virksomhed 1. august 1988.

Ankenævnets vedtægter er godkendt af Forbrugerklagenævnet i medfør af lov om Forbrugerklagenævnet § 12.

Ankenævnet behandler klager over danske pengeinstitutter og deres herværende datterselskaber vedrørende private kundeforhold. Ankenævnet behandler dog ikke klager over færøske og grønlandske pengeinstitutter. Klager fra erhvervsdrivende kan behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra klager vedrørende et privat kundeforhold.

Pengeinstitutankenævnets formand og næstformænd er henholdsvis:

Højesteretsdommer, dr.jur. Peter Blok
Landsdommer Lars Lindencrone Petersen
Landsdommer John Mosegaard

Pengeinstitutankenævnets adresse er:

Pengeinstitutankenævnet
Østerbrogade 62, 4.
2100 København Ø
Tlf.: 35 43 63 33 (kl. 9.30 - 12.30)

Realkreditankenævnet
Realkreditankenævnet er oprettet af Realkreditrådet i samarbejde med Forbrugerrådet pr. 1. januar 1992. Ankenævnet er godkendt af Forbrugerklagenævnet i medfør af lov om Forbrugerklagenævnet § 12.

Realkreditankenævnet tager sig af kunder, der vil klage over deres realkreditinstitut (og evt. datterselskaber) her i landet. Man kan også klage over danske filialer af udenlandske institutter.

Formand for Realkreditankenævnet er:

Højesteretsdommer Hugo Wendler Pedersen.

Ankenævnets adresse er:

Realkreditankenævnet
Nybrogade 12
1203 København K.
Tlf.: 33 12 82 00 (kl. 10.00 - 14.00)

Ankenævnet for Forsikring
Ankenævnet er stiftet af Forbrugerrådet og Forsikring & Pension og godkendt af Forbrugerklagenævnet i medfør af lov om Forbrugerklagenævnet § 12. Ankenævnet behandler klager fra forsikringstagere vedrørende deres forsikringer. Klager om erhvervsmæssige forsikringsforhold kan kun behandles, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra klager vedrørende private forsikringsforhold.

Formand og suppleanter for formanden for Ankenævnet er henholdsvis:

Højesteretsdommer Jacques Hermann
Højesteretsdommer Poul Sørensen
Højesteretsdommer Jørgen Nørgaard

Ankenævnets adresse er:

Ankenævnet for Forsikring
Anker Heegaards Gade 2
1572 København V
Tlf.: 33 15 89 00 (kl. 10.00 - 13.00)