Finanstilsynets aktuelle risikobillede

22-01-2019

Finanstilsynet har offentliggjort sit aktuelle risikobillede. Risikobilledet bidrager til Finanstilsynets planlægning af tilsynsaktiviteter og beskriver de hovedrisici, som Finanstilsynet aktuelt har fokus på.

Det overordnede makrofinansielle risikobillede er domineret af lave renter og lave risikopræmier, og der er forhøjet risiko for stigende risikopræmier. Samtidig er der risiko for en opbremsning i væksten hos Danmarks samhandelspartnere, f.eks. som følge af en international handelskrig eller en overophedning af amerikansk økonomi.

Finanstilsynet har bl.a. fokus på følgende risici

  • Lave renter og lave risikopræmier
  • Markedsrenteprodukter og længere levetid
  • Kreditvækst og risikable udlån
  • Høje ejendomspriser
  • Hvidvask
  • Cyberkriminalitet
  • Brexit

Fremadrettet vil Finanstilsynet offentliggøre en beskrivelse af risikobilledet to gange om året.

Læs notat om risikobilledet (pdf)

Senest opdateret 22-01-2019