Underretning om udstedelse af allerede godkendte egentlige kernekapitalinstrumenter

Denne orientering er relevant for institutter og selskaber, der skal opgøre kapitalkrav i henhold til Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 med ændringer i Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) nr. 2019/876 (CRR)

Artikel 26 i CRR omfatter bestemmelser om opgørelsen af den egentlige kernekapital i institutternes kapitalgrundlag.

Finanstilsynet skal vurdere, om udstedelser af egentlige kernekapitalinstrumenter i form af aktier, garant- og andelsbeviser opfylder de relevante kriterier i art. 28 og 29, jf. art. 26, stk. 3. Institutter må kun klassificere udstedelser som egentlige kernekapitalinstrumenter, når Finanstilsynet har givet tilladelse.

Uanset dette kan institutterne indregne efterfølgende udstedelse af egentlige kernekapitalsinstrumenter, hvor instrumentet allerede er blevet vurderet, og instituttet har fået en tilladelse, hvis:

  • de nye udstedelser i det væsentligste er reguleret af de samme bestemmelser, som de eksisterende egentlige kernekapitalinstrumenter
  • institutterne har underrettet Finanstilsynet i tilstrækkelig god tid om disse efterfølgende udstedelser, jf. artikel 26, stk. 3, i CRR. 

Finanstilsynet har allerede godkendt, at aktiekapital, garantkapital og andelskapital kvalificerede som egentlige kernekapitalinstrumenter.

Læs hele underretningen her.