Realkreditloven § 41, stk. 2, og § 98

Finanstilsynets fortolkning i skrivelse af 30. januar 1997

Finanstilsynet har modtaget en skrivelse fra to låntagere, der anfører, at et realkreditinstitut har udstedt lånetilbud på en ejendom, der vil indebære en overbelåning af ejendommen.

Finanstilsynet meddelte , at man vil lade sagen indgår i overvejelserne om udvalg af sager til kontrol af realkreditinstitutternes långivning. Realkreditlovens § 98 er imidlertid til hinder for, at Finanstilsynet videregiver oplysninger om konkrete lånesager. Låntagerne vil derfor ikke blive orienteret yderligere om sagen.

Til orientering meddelte Finanstilsynet, at et realkreditlån bliver udmålt på baggrund af en ansættelse af ejendommens kontantværdi. Denne værdi skal ligge inden for det beløb, som en kyndig erhverver med kendskab til pris- og markedsforholdene for den pågældende type ejendom må skønnes at ville betale for ejendommen. Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen, jf. realkreditlovens § 41, stk. 2.