Påtale for at overskride fristen for indberetning af en ledende medarbejders transaktioner

Finanstilsynets afgørelse af 6. december 2022 er truffet i henhold til artikel 19, stk. 1, i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (markedsmisbrugsforordningen).

Finanstilsynet har den 6 december 2022 påtalt, at en ledende medarbejder ikke har overholdt pligten til at give rettidig meddelelse til Finanstilsynet om transaktioner i sidste halvår af 2022.

Den ledende medarbejder købte aktier i udstederselskabet. Tærsklen på 20.000 EUR var overskredet, hvormed transaktionerne var indberetningspligtige.