Påtale for at overskride fristen for indberetning af en ledende medarbejders transaktion

Finanstilsynets afgørelse af 29. marts 2021 er truffet i henhold til artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (markedsmisbrugsforordningen).

Finanstilsynet har den 29. marts 2021 påtalt, at en nærtstående til en ledende medarbejder ikke har overholdt pligten til at give rettidig meddelelse til Finanstilsynet om en transaktion i sidste halvår af 2020.
Den nærtstående til den ledende medarbejder købte aktier i udstederselskabet, hvori den ledende med-arbejder var bestyrelsesmedlem. Den nærtstående til den ledende medarbejder indberettede herefter transaktionen, men var ikke opmærksom på, at fristen for indberetning var sprunget.