Påtale om overskridelse af artikel 395 i CRR-forordningen – Andelskassen Fælleskassen

Finanstilsynet påtaler, at Andelskassen Fælleskassen har overskredet grænsen for store udlån i henhold til artikel 395, stk. 1, i CRR-forordningen.

Andelskassen har i perioden fra 10. juni 2020 til 6. august 2020 haft et udlån mod et andet kreditinstitut, der overskred den maksimale grænse på 100 pct. af kapitalgrundlaget. Andelskassen identificerede selv forholdet, bragte det i orden og meddelte det til Finanstilsynet.

Andelskassen har efterfølgende indført mitigerende tiltag med henblik på at undgå fremtidige overskridelser af den maksimale grænse.