Påtale for ikke korrekt at have indberettet transaktioner foretaget af nærtstående til en ledende medarbejder

Finanstilsynets afgørelse af 14. august 2018 er truffet i henhold til artikel 19, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (markedsmisbrugsforordningen).

Finanstilsynet har den 14. august 2018 påtalt, at en nærtstående til en ledende medarbejder ikke har foretaget korrekt indberetning til Finanstilsynet om en transaktion i første halvår af 2018. Indberetningen af transaktionen til Finanstilsynets OASM blev foretaget i en forkert kategori og indberetningen skete uden at anvende standardskemaet for indberetning af ledende medarbejderes og disses nærtståendes transaktioner.