Finanstilsynet giver påbud til tre forbrugslånsvirksomheder

Påbuddene til 2020 Finance, Finans 247 og Blue Finance Denmark går på enten mangelfulde aftalevilkår eller kreditværdighedsvurderinger.

Finanstilsynet iværksatte en undersøgelse af de tre forbrugslånsvirksomheder i april 2021 og bad virksomhederne redegøre for, hvordan virksomhederne sikrede, at de overholdt bestemmelserne i lov om forbrugslånsvirksomheder om ÅOP- og omkostningsloftet.

Undersøgelsen førte til påbud til tre forbrugslånsvirksomheder. En af virksomhederne har fået påbud om at overholde reglerne om omkostningsloftet. De resterende påbud omhandler forkert fastsættelse af morarenter, brug af aftalevilkår i strid med god skik-reglerne og/eller manglende overholdelse af reglerne om kreditværdighedsvurdering.

Alle virksomhederne har dokumenteret, at de nu efterlever indholdet i påbuddene allerede før virksomhederne har modtaget påbuddene.

Se påbud til Blue Finance Denmark ApS.

Se påbud til Finans 247 ApS.

Se påbud til 2020 Finance ApS.