Påbud til Borbjerg Sparekasse om kreditværdighedsvurdering

Finanstilsynet påbyder Borbjerg Sparekasse at foretage en kreditværdighedsvurdering inden kunden bevilliges en kassekredit. Borbjerg Sparekasse skal altid indhente økonomioplysninger om kunden, uanset om der er tale om kendte kunder og uanset størrelsen på kassekreditten.

På baggrund af en undersøgelse påbyder Finanstilsynet Borbjerg Sparekasse at foretage en kreditværdighedsvurdering i overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1 forud for indgåelsen af en aftale om en kassekredit, herunder altid at indhente økonomioplysninger, uanset at der er tale om kendte kunder og uanset kassekredittens størrelse. 

Påbuddet skal efterleves fra den dato, det er modtaget af Borbjerg Sparekasse. Det betyder, at Borbjerg Sparekasse ikke må yde lån/oprette nye kassekreditter fra denne dato, hvis ovenstående påbud ikke overholdes.