Påbud til Alpha Insurance A/S om at nedregulere tilgodehavender

Finanstilsynet påbyder Alpha Insurance A/S (herefter Alpha Insurance eller selskabet) at nedregulere tilgodehavender hos selskab 1 og Ahpla ApS med mindst 35,6 mio. kr. til anvendelse i opgørelsen af selskabets kapitalforhold.

Selskabet skal senest den 28. februar 2018 kl. 11.00 indsende dokumentation for opfølgning på påbuddet til Finanstilsynet. Dokumentationen skal mindst omfatte en opgørelse af selskabets kapitalgrundlag, solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav.

Finanstilsynet er på inspektion i Alpha Insurance med fokus på selskabets metode til at afsætte hensættelser og opgøre solvenskapitalkravet. I forbindelse med en ændring af ejerforholdene i Alpha Insurance er Finanstilsynet blevet opmærksom på selskabets værdiansættelsesmetoder af to tilgodehavender. Finanstilsynet har endnu ikke afsluttet gennemgangen af selskabets værdiansættelsesmetoder og øvrige koncerninterne mellemværender.

Finanstilsynet bemærker, at det er Finanstilsynets forventning, at de påbudte nedreguleringer vil indebære, at Alpha Insurance ikke har kapitalgrundlag til at dække solvenskapitalkravet. Selskabet vil i givet fald blive påbudt at udarbejde en genopretningsplan.

Læs hele afgørelsen.

Read English summary.