1. Afgørelse
På baggrund af de foreliggende oplysninger vurderer Finanstilsynet, at PFA Pension ved at finansiere rabatter til udvalgte kunder ved brug af midler hidrørende fra kollektive særlige bonushensættelser handler i strid med kravet om rimelighed i § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed. Kravet om rimelighed gælder i enhver situation, hvor kollektive særlige bonushensættelser anvendes diskretionært til udvalgte kunder.
Finanstilsynet påbyder derfor PFA Pension at ophøre med at yde diskretionære rabatter finansieret af kollektive særlige bonushensættelser. Finanstilsynet påbyder ligeledes PFA Pension at rette op på forholdet overfor selskabets eksisterende kunder og således tilbageføre de midler, der frem til nu er blevet brugt fra de kollektive særlige bonushensættelser til at finansiere rabatterne, til de kollektive særlige bonushensættelser.
2. Sagsfremstilling
Baggrund
Ved udgangen af 2001 overførte PFA Pension på eget initiativ 4,8 mia. kr. fra egenkapitalen til de såkaldte kollektive særlige bonushensættelser. PFA Pension og Finanstilsynet drøftede ved flere lejligheder igennem 2002 og 2003 PFA Pensions muligheder for at indføre individuelle særlige bonushensættelser uden kundernes aktive accept. Tilsynet accepterede denne disposition, fordi de kollektive særlige bonushensættelser ved fordeling til de individuelle særlige bonushensættelser ville kompensere herfor. PFA Pension besluttede imidlertid, at PFA Pension ikke ville benytte muligheden for at indføre individuelle særlige bonushensættelser uden kundernes aktive accept.
På dette tidspunkt var det PFA Pensions vurdering, at de kollektive særlige bonushensættelser ville blive udloddet til de individuelle særlige bonushensættelser over en periode på 50 år. I dag er der gået lidt over ti år og de kollektive særlige bonushensættelser er vokset til omkring 12,3 mia. kr. ultimo 2012.
Sagsgennemgang
PFA Pension anmeldte ved brev af 28. marts 2003 til Finanstilsynet et nyt afsnit i det tekniske grundlag vedrørende principper for udbetaling af midler fra kollektive særlige bonushensættelser. Af anmeldelsen fremgår, at det er en forudsætning for udlodningen fra de kollektive særlige bonushensættelser, at den foretages til de individuelle særlige bonushensættelser. Herudover fremgår det, at PFA Pension tilsigter en rimelig fordeling mellem kunderne, og at kunderne ved den løbende individualisering af de kollektive særlige bonushensættelser vil opnå en andel af disse midler, der står i forhold til størrelsen og varigheden af den enkelte kundes individuelle særlige bonushensættelser, hvor fordelingsnøglen er kundens individuelle særlige bonushensættelse anvendt som vægt i forhold til de samlede individuelle særlige bonushensættelser. PFA Pension anfører endeligt, at de forbeholder sig retten til at ændre modellen for udlodning af de kollektive særlige bonushensættelser ved begrundet anmeldelse til Finanstilsynet.
Den 20. december 2007 anmeldte PFA Pension en ændring i det tekniske grundlag, hvoraf det fremgår, at eventuelle tab pga. omkostninger og eventuelle tab pga. risiko efter genforsikring for forsikringer under kontribution fremadrettet dækkes direkte af egenkapitalen og de særlige bonushensættelser (både de kollektive og de individuelle særlige bonushensættelser) forholdsmæssigt, samt at de kollektive særlige bonushensættelser dækker for de individuelle særlige bonushensættelser, såfremt tabene kan indeholdes i de kollektive særlige bonushensættelser.
Finanstilsynet tilkendegav ved brev af 21. oktober 2008 til PFA Pension, at det er Finanstilsynets vurdering, at de særlige bonushensættelser skal dække samme tab som egenkapitalen, da de særlige bonushensættelser opnår samme forrentning som egenkapitalen. Finanstilsynet anførte herefter, at Finanstilsynet dog ikke anser dækningen af de i anmeldelsen angivne tab pga. omkostninger og tab pga. risiko efter genforsikring som en dækning af tab i denne forstand, da denne form for dækning af underskud har karakter af en gavedisposition fra selskabets side og ikke af en tabsdækning, som kan henføres under de individuelle særlige bonushensættelser. Finanstilsynet udbad sig derfor PFA Pensions redegørelse for, hvorfor selskabet havde åbnet mulighed for, at de individuelle særlige bonushensættelser kunne komme til at dække de nævnte tab, såfremt de kollektive særlige bonushensættelser ville blive opbrugt.
PFA Pension fremsendte ved brev af 14. november 2008 til Finanstilsynet den efterspurgte redegørelse. I redegørelsen anfører PFA Pension med henvisning til §§ 130 og 134, stk. 1, nr. 5, i den dagældende lov om finansiel virksomhed (nu §§ 33 og 35, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital), at der hverken i lovgivningen eller i PFA Pensions kunderegulativ er skelnet mellem de kollektive og de individuelle særlige bonushensættelser på dette område, og at konsekvensen heraf er, at de særlige bonushensættelser – såvel de kollektive som de individuelle – hæfter tilsvarende for omkostninger og/eller tab, der skal afholdes på egenkapitalens afkast. Der kommenteres ikke i redegørelsen på Finanstilsynets tilkendegivelse af, at den tilsigtede underskudsdækning af tilsynet betragtes som en gavedisposition.
Vurderet retrospektivt var konsekvenserne af anmeldelsen og redegørelsen ikke klare for Finanstilsynet i 2008.
3. Retligt grundlag
Det følger af § 20, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 705 af 25. juni 2012 med senere ændringer (herefter FIL) at det tekniske grundlag m.v. for livsforsikringsvirksomhed skal anmeldes til Finanstilsynet. I FIL § 20, stk. 1, nr. 2, er det præciseret, at anmeldelsen skal indeholde livsforsikringsselskabernes grundlag for beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripolicer.
FIL § 21, stk. 1, fastslår, at de efter § 20, stk. 1, nr. 2, anmeldte forhold skal være betryggende og rimelige over for den enkelte forsikringstager og andre berettigede efter forsikringsaftalerne. Finanstilsynet fører løbende tilsyn med, at livsforsikringsselskaberne overholder disse krav om betryggende og rimelige forhold.
Ved Finanstilsynets vurdering af rimeligheden af et livsforsikringsselskabs grundlag for beregning af forsikringspræmier anmeldt efter FIL § 20, stk. 1, nr. 2, er det Finanstilsynets opfattelse, at det er nødvendigt at tage alle relevante forhold i betragtning. Dette medfører, at Finanstilsynets skøn i rimelighedsvurderingen af et livsforsikringsselskabs præmieberegning ikke kun omfatter en isoleret vurdering af de konkret anvendte beregningselementer i selve præmieberegningen, men tillige omfatter en vurdering af øvrige elementer, der indgår i selskabets beregning af den endelige pris, som den enkelte kunde skal betale for en forsikringsordning, herunder rimeligheden af præmiereducerende forhold som f.eks. ydede rabatter.
I relation hertil gælder det efter FIL § 21, stk. 3, at præmierne for nytegnede forsikringer skal være tilstrækkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, således at der ikke vil være behov for systematisk og permanent tilførsel af andre midler.
Ifølge lovbemærkningerne til bestemmelsen indebærer dette, at enhver forsikringstype vurderet på tegningstidspunktet skal kunne hvile i sig selv, dog således at kontraktmæssige fastsatte omfordelinger kan finde sted, f.eks. som følge af anvendelse af fælleskønsgrundlag og andre kollektive elementer, jf. de specielle bemærkninger til § 21, stk. 3, i forslag nr. 176 til lov om finansiel virksomhed, fremsat 12. marts 2003.
I Finanstilsynets vejledende udtalelse vedrørende kollektive særlige bonushensættelser af den 9. oktober 2007 fremgår bl.a. at ”Fordelingsmekanismen, der fordeler de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til kunden straks eller løbende fremadrettet, skal anmeldes til Finanstilsynet som en del af det tekniske grundlag, jf. § 20 i lov om finansiel virksomhed.”
4. Høring
Finanstilsynet sendte den 8. maj 2013 udkast til afgørelse i høring hos PFA Pension. PFA Pension besvarede høringen ved brev af 24. maj 2013. Høringssvaret er vedlagt som bilag 1.
I høringssvaret anfører PFA Pension, at selskabet overordnet mener, at der hverken er faktuelt eller juridisk grundlag for sagen, og at Finanstilsynets udkast til afgørelse er forkert, idet:
1) PFA Pensions rabatter ydes til nye og til eksisterende kunder.
PFA Pension anfører, at rabatterne ydes til både nye og til eksisterende kunder, og at PFA Pension fastsætter prisen for hver enkelt kunde ud fra en konkret vurdering af den enkelte kundes lønsomhed over kort og længere sigt. PFA Pension anfører hertil, at der intet gaveelement er i en eventuel rabat, og at en rabat blot er en del af en samlet prismekanisme.
PFA Pension opgør rabatterne ydet i forhold til de aktuarmæssigt fastsatte listepriser for perioden 2006-2012 beløbsmæssigt til i alt 403 mio. kr.
2) De kollektive særlige bonushensættelser alene består af gaveudlodninger fra egenkapitalen fra henholdsvis 2001, 2002 og 2004 samt af afkast af investeringer knyttet hertil og ekstra forrentning (driftsherretillæg) for den risiko, som påhviler særlige bonushensættelser og egenkapital.
PFA Pension påpeger, at der ikke indgår midler fra forsikringstagernes kontributionsmæssige andel af det realiserede resultat i PFA Pensions kollektive særlige bonushensættelser.
PFA Pension anfører endvidere, at de kollektive særlige bonushensættelser tilhører de til enhver tid i selskabet værende kunder som kollektiv, at disse kollektive særlige bonushensættelser skal individualiseres over en fremtidig årrække, og at dette princip ikke ændres ved PFA Pensions omkostningsanvendelse, herunder ydelsen af rabatter.
3) FIL §§ 20 og 21 ikke finder anvendelse på afkast/tab på PFA Pensions særlige kollektive bonushensættelser.
PFA Pension henviser til § 35, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 915 af 12. september 2012 om opgørelse af basiskapital, hvorefter særlige bonushensættelser (type B) ikke indgår beløbsmæssigt som en del af bestanden af forsikringsaftaler ved beregningen af den andel af det realiserede resultat, jf. FIL § 20, stk. 1, nr. 3, som skal tilføres bestanden, og anfører på denne baggrund, at FIL §§ 20 og 21, og dermed rimelighedsbegrebet i FIL, ikke finder anvendelse på dette resultat/afkast/tab.
PFA Pension anfører endvidere, at der ikke i FIL, andre regler eller forarbejder sættes grænser for, hvilke typer af tab og omkostninger, som særlige bonushensættelser (type B) kan dække, og at Finanstilsynet hverken kan eller skal foretage en prøvelse af eller træffe afgørelse om, hvilke typer af tab og omkostninger, der kan dækkes af kollektive særlige bonushensættelser (type B). PFA Pension henviser herefter til bemærkningerne til FIL, hvoraf det fremgår, at bonushensættelser (type B) skal behandles på lige fod med egenkapitalen med hensyn til tab og afkast, jf. de specielle bemærkninger til § 133, nr. 5, i forslag nr. 176 til lov om finansiel virksomhed, fremsat 12. marts 2003, og anfører, at PFA Pensions rabatter er en del af det ordinære driftsresultat, der – på grund af ligestillingen af de to kapitalelementer – skal dækkes relativt af de særlige bonushensættelser (type B) og egenkapitalen.
Ad 1
Finanstilsynet har tilrettet afgørelsen i forhold til PFA Pensions tilkendegivelse af, at rabatter, dækket af kollektive særlige bonushensættelser, ydes til både nye og eksisterende kunder.
Udgangspunktet for Finanstilsynets vurdering af, om der er ydet en rabat på en konkret aftale, er det aktuarmæssige bedste skøn på risikoen tillagt en rimelig andel af omkostninger. Ved en pris baseret på bedste skøn vil der således ikke være behov for systematisk og permanent tilførsel af andre midler.
Som også påpeget i Finanstilsynets brev af 21. oktober 2008 til PFA Pension anser Finanstilsynet PFA Pensions rabatydelse finansieret af de kollektive særlige bonushensættelser for at være en gavedisposition, der ikke kan sidestilles med et tab eller en omkostning, som kan dækkes af de særlige bonushensættelser. Der er efter Finanstilsynets opfattelse tale om en diskretionær anvendelse af midlerne, idet PFA Pension træffer et diskretionært valg om at anvende kundernes kollektive særlige bonushensættelser til at give nogle af kunderne – eksisterende eller nye – rabatter.
Ad 2
Finanstilsynet har tilrettet afgørelsen i forhold til det af PFA Pension anførte om sammensætningen af de kollektive særlige bonushensættelser.
Ad 3
Finanstilsynet skal til dette anbringende generelt bemærke, at sagens kerne vedrører finansieringen af de rabatter, der indgår i PFA Pensions samlede grundlag for beregning af forsikringspræmier.
Finanstilsynets afgørelse vedrører således rimeligheden af, at PFA Pension diskretionært anvender kundemidler til at begunstige visse udvalgte kunder ved at yde dem rabatter. Regelgrundlaget for beregning og fordeling af realiseret resultat, som PFA Pension henviser til, har derfor ikke relevans for sagen.
5. Begrundelse for afgørelsen
PFA Pensions rabatpolitik
Finanstilsynet er bekendt med, at PFA Pension yder rabatter i form af præmiereduktioner og i form af reduktion på administrationsomkostninger til udvalgte eksisterende kunder, der således tilgodeses til forskel fra PFA Pensions øvrige eksisterende kunder med ret til særlige bonushensættelser. Rabatterne ydes også til udvalgte nye kunder med det formål at tiltrække disse nye kunder til selskabet. Præmierabatterne finansieres forholdsmæssigt af kollektive særlige bonushensættelser og egenkapitalen, idet rabatterne betales af de kollektive særlige bonushensættelser, der dækker forud for de individuelle særlige bonushensættelser, jf. PFA Pensions tekniske grundlag som anmeldt den 20. december 2007.
Det er Finanstilsynets skøn, at de udbetalte præmierabatter frem til nu har haft en beløbsmæssig størrelse i omegnen af mellem 100 og 300 mio. kr. pr. år. Eksempelvis ydede PFA Pension i året 2012 ifølge det oplyste rabatter for i alt 324 mio. kr. Rabatterne betales af basiskapitalen som ovenfor beskrevet. Herved forværres resultatet og risikorabatterne betales på den måde af basiskapitalen, idet resultatet tilgår de særlige bonushensættelser og egenkapitalen forholdsmæssigt som ovenfor beskrevet.
Finanstilsynet finder ikke grundlag for at fastslå, at PFA Pensions tekniske grundlag for beregning af præmier for nytegnede forsikringer isoleret set ikke skulle opfylde betingelsen i FIL § 21, stk. 3, om, at præmierne skal være tilstrækkelige til, at hver forsikringstype kan hvile i sig selv.
Når rimeligheden af PFA Pensions præmieberegning for forsikringsordningerne skal vurderes efter FIL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 2, må der imidlertid tages højde for rimeligheden af de rabatter, der alene tildeles udvalgte kunder, og som PFA Pension finansierer ved udbetalinger fra de kollektive særlige bonushensættelser og egenkapitalen.
Rimeligheden af rabatterne ydet af PFA Pension
De kollektive særlige bonushensættelser i PFA Pension består af midler hidrørende fra PFA Pensions gaveudlodning fra egenkapitalen i henholdsvis 2001, 2002 og 2004 samt afkastet af investeringerne knyttet hertil. Herudover består de særlige bonushensættelser af ekstra forrentning (driftsherretillæg) for den risiko, som påhviler særlige bonushensættelser og egenkapital for forsikringer under kontribution, af forholdsmæssige andele af resultatet af syge- og ulykkesforsikring, af resultatet af markedsrenteforsikringsforretning og af øvrige ordinære indtægter og udgifter for basiskapitalen.
PFA Pension forudsatte ved gaveoverførslen af midlerne fra egenkapitalen til de kollektive særlige bonushensættelser, at disse midler skulle udloddes til kundernes individuelle særlige bonushensættelser, jf. PFA Pensions anmeldelse af 28. marts 2003, hvor reglerne for udlodningen beskrives. PFA Pension har således efter Finanstilsynets vurdering øremærket disse kollektive særlige bonushensættelser til PFA Pensions kunder til fordeling til kundernes individuelle særlige bonushensættelser over en årrække, og disse midler tilhører derfor som sådan PFA Pensions kunder. Bestyrelsen i PFA Pension har en diskretionær ret til løbende at beslutte om og i givet fald, hvor stor en del af de kollektive særlige bonushensættelser, der i det enkelte år skal fordeles til kundernes individuelle særlige bonushensættelser. Fordelingen vil efter Finanstilsynets opfattelse være rimelig, hvis den sker ligeligt til samtlige berettigede kunder på baggrund af objektive fordelingskriterier, som f.eks. størrelse og varigheden af kundernes opsparing.
Når PFA Pension tilbyder udvalgte allerede eksisterende kunder eller udvalgte nye kunder på pensionsmarkedet rabatter finansieret af midler hidrørende fra de kollektive særlige bonushensættelser for at fastholde eller tiltrække disse kunder til selskabet, anvender PFA Pension midler, der allerede er øremærket til PFA Pensions kunders individuelle særlige bonushensættelser, uden at de berettigede kunder kan få del i disse midler.
Der sker således en reducering af de samlede kollektive særlige bonushensættelser, uden at de kollektive særlige bonushensættelser hidrørende fra den oprindelige gaveudlodning fra PFA Pensions egenkapital derved fordeles ligeligt til kundernes individuelle særlige bonushensættelser på en måde, hvor kunderne opnår en andel af disse midler, der står i forhold til størrelsen og varigheden af den enkelte kundes individuelle særlige bonushensættelser, som ellers forudsat i PFA Pensions anmeldelse af 28. marts 2003. Der er med andre ord de facto tale om, at PFA Pension systematisk trækker en del af de gaver, som de i 2001, 2002 og 2004 udloddede fra egenkapitalen, tilbage og i stedet anvender de tilbagetrukne beløb til at fastholde og hverve særligt udvalgte kunder.
Finanstilsynet anser allerede af denne grund PFA Pensions finansiering af rabatterne til de udvalgte eksisterende og udvalgte nye kunder for værende urimelig, hvilket medfører, at PFA Pensions grundlag for beregning af forsikringspræmier for nye og udvalgte eksisterende kunder efter Finanstilsynets opfattelse samlet set strider mod lovens krav om rimelighed.
Hertil skal tilføjes, at særlige bonushensættelser, dvs. både de kollektive og de individuelle særlige bonushensættelser, i Finanstilsynets Rapport om bonus i livsforsikring fra 2004, s. 20, er beskrevet som en del af forsikringstagernes kapital, som kan medregnes til selskabets basiskapital. Det fremgår af rapportens s. 22, at opbygning af særlige bonushensættelser må anses for at være urimelig over for forsikringstagerne, hvis der på forhånd må vurderes at være stor sandsynlighed for, at disse forsikringstageres andel af de særlige bonushensættelser anvendes til at understøtte andre forsikringstagere. Dette skal ses i sammenhæng med Finanstilsynets tilkendegivelse i tilsynets brev til PFA Pension af 21. oktober 2008 af, at omkostningstab, der skyldes en gavedisposition fra PFA Pensions side, ikke anses som et tab, der kan dækkes af kundernes individuelle særlige bonushensættelser. Finanstilsynet anser i denne forbindelse ydelsen af rabatter til udvalgte eksisterende og udvalgte nye kunder for at være en diskretionær anvendelse af midlerne fra PFA Pensions side, som jf. PFA Pensions tekniske grundlag er forudsat understøttet af de eksisterende kunders andel af de særlige bonushensættelser.
Det er på denne baggrund Finanstilsynets vurdering, at det ikke kan anses som værende rimeligt over for PFA Pensions kunder, at de kollektive særlige bonushensættelser anvendes til at understøtte finansieringen af rabatter til udvalgte kunder.
Finanstilsynet vurderer derfor, at PFA Pensions grundlag for beregning af forsikringspræmier samlet set ikke opfylder rimelighedskravet i FIL § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 2, i de tilfælde, hvor der ydes rabatter til udvalgte kunder finansieret af midler hidrørende fra PFA Pensions kollektive særlige bonushensættelser.
I Finanstilsynets vejledende udtalelse vedrørende kollektive særlige bonushensættelser af den 9. oktober 2007 fremgår bl.a. ”Fordelingsmekanismen, der fordeler de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til kunden straks eller løbende fremadrettet, skal anmeldes til Finanstilsynet som en del af det tekniske grundlag, jf. § 20 i lov om finansiel virksomhed.”. For det anmeldte tekniske grundlag gælder kravet om rimelighed i § 21 i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynets udtalelse fører dermed til, at fordelingen af kollektive særlige bonushensættelser skal være rimelig.
Det er Finanstilsynets holdning, at ovenstående betragtninger om rimelighed gælder i enhver situation, hvor kollektive særlige bonushensættelser anvendes diskretionært til udvalgte kunder.
Udgangspunktet for Finanstilsynets vurdering af, om der anvendes kollektive særlige bonushensættelser diskretionært i forhold til en konkret aftale, er det aktuarmæssige bedste skøn på risikoen tillagt en rimelig andel af omkostninger. Ved en pris baseret på bedste skøn vil der således ikke være behov for systematisk og permanent tilførsel af andre midler. Løbende tab og gevinster på risiko og omkostninger i forhold til det bedste skøn skal fortsat fordeles forholdsmæssigt i mellem egenkapitalen og særlige bonushensættelser.
Det skal endeligt fastslås, at rabatter, der finansieres direkte fra egenkapitalen, ikke vil være omfattet af rimelighed i § 21 i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynets afgørelse vedrører anvendelsen af kollektive særlige bonushensættelser.
6. Klagevejledning
Finanstilsynets afgørelse kan, senest 4 uger efter at afgørelsen er modtaget, indbringes for Erhvervsankenævnet, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, Postboks 2000, 2100 København Ø, tlf. 41 72 71 45, jf. § 372, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Det følger af § 7 i bekendtgørelse om Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn, at det er forbundet med et gebyr på 4.000 kr. at klage til Erhvervsankenævnet. Ved klager over forhold, der ikke vedrører klagerens aktuelle eller fremtidige erhvervsforhold, er gebyret dog 2.000 kr. Efter § 15, stk. 4, i nævnte bekendtgørelse, kan nævnet eller formanden på dets vegne træffe bestemmelse om hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte gebyr, hvis der gives klageren helt eller delvist medhold. Gebyret tilbagebetales, hvis klagen afvises.