Administrativt bødeforlæg - Bang & Olufsen A/S

Finanstilsynets afgørelse af 7. oktober 2019. § 30 i lov om kapitalmarkeder - administrativt bødeforelæg - Bang & Olufsen A/S

Bang & Olufsen A/S har den 7. oktober 2019 vedtaget et administrativt bødeforelæg på 15.000 kr. for at overtræde pligten til senest tre hverdage efter at have modtaget meddelelse fra en storaktionær om flagning af aktiekapital at offentliggøre indholdet af meddelelsen, jf. § 3, nr. 5, i bekendtgørelsen om administrative bødeforelæg på det finansielle område, jf. § 30 lov om kapitalmarkeder.

Bang og Olufsen A/S har modtaget en underretning fra storaktionæren om ændringer i besiddelsesforholdet, der nødvendiggjorde en underretning til markedet. Bang og Olufsen A/S offentliggjorde først indholdet af meddelelsen, efter at Finanstilsynet gjorde selskabet opmærksom på, at indholdet af meddelelsen ikke var offentliggjort indenfor tre hverdage.