Lov om banker og sparekasser m.v. § 39, stk. 2 - Om etablering af fond, der skal deltage i lokalområdets udvikling, begrebet "almennyttige og velgørende formål"

Finanstilsynets afgørelse af 12. maj 1999.

Pengeinstitutter m.v. - PA - BSL - § 39, stk. 2

Sagsfremstilling:

Finanstilsynet blev forespurgt, om pengeinstitutter lovligt kan etablere en erhvervsdrivende fond eller et aktieselskab med det formål at deltage i et lokalområdes udvikling. Det fremgik, at fonden skal have et almennyttigt eller velgørende formål. Endvidere var det oplyst, at fondsstiftelsen skal ske i henhold til kravene i fondslovgivningen, og at der således er tale om en selvstændig fond.

Endvidere ønskedes det oplyst, hvorvidt etablering af og indskud i en sådan fond er afhængig af eksistensen af en "gavefond" oprettet i henhold til bank- og sparekasselovens § 39, stk. 2, og om det eventuelt er muligt at anvende henlæggelserne fra "gavefonden" som indskud i en selvstændig fond.

Såfremt det var muligt at etablere en sådan fond, ønskedes det belyst, om der findes administrativ praksis, der begrænser pengeinstitutters adgang til at anvende deres overskud til fondsetablering

Afgørelse/begrundelse:

Finanstilsynet meddelte følgende:
Efter § 39, stk. 2, kan sparekasser anvende en del af det årlige overskud til almennyttige og vel gørende formål. Sådanne beløb kan eventuelt henlægges til en særlig fond til senere udbetaling. Såfremt en sparekasses solvensprocent udgør mindre end 15 procent kan der til almennyttige eller velgørende formål højst anvendes 10 % af overskuddet, jf. § 39, stk. 3. Finanstilsynet har ikke hjemmel til at dispensere fra denne regel.

For andelskasser gælder, at generalforsamlingen kan beslutte at anvende beløb, der i forhold til økonomiske stilling er af ringe betydning, til almennyttige og dermed ligestillede formål. Det samme gælder efter aktieselskabslovens § 114 for banker. Ved "ringe betydning" forstås, at beløbet skal være af ringe betydning for bankens eller andelskassens økonomiske situation.

Finanstilsynet finder ikke, at der er indholdsmæssig forskel på "almennyttige og velgørende formål" og "almennyttige og dermed ligestillede formål". Det er således muligt at anvende en del af overskuddet i et pengeinstitut til almennyttige og dermed ligestillede formål.

Der ses ikke i bank- og sparekasseloven at være hjemmel til et forbud mod, at disse midler anbringes i en fond, der udelukkende kan varetage almennyttige og dermed ligestillede formål. Pengeinstituttet kan ikke forpligte sig til over en årrække at give en fast årlig sum til fonden, da dette ville kunne stride mod reglen om, at det kun er pengeinstituttets overskud, det kan anvendes til dette formål.

Såfremt en selvstændig fond har et almennyttigt eller dermed ligestillet formål, kan midlerne fra en såkaldt "gavefond" udbetales til den selvstændige fond.

Et almennyttigt formål indebærer et virke i samfundet på en måde, som ud fra en i befolkningen almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttig, og som kommer en videre kreds af personer, almenheden, til gode. Sådanne formål vil som hovedregel blandt andet omfatte sociale, kulturelle, humanitære og videnskabelige formål.

Kriteriet om, at almenheden skal tilgodeses vil medføre, at man ikke kan give penge til virksomheder med et erhvervsformål. Ligeledes vil formål, der begrænser kredsen af modtagere efter usaglige kriterier, f.eks. til en bestemt familie, ikke være almen. Der er derimod ikke noget til hinder for, at fonden investerer i aktier i lokale virksomheder inden for fondslovgivningens grænser herfor.

Det kunne ikke på baggrund af de foreliggende oplysninger vurderes, om en selvstændig fond som den omhandlede har et formål, der kunne karakteriseres som almennyttigt eller dermed ligestillet.