Lov om finansiel virksomhed § 308 (forudbetalt taletid og definitionen af elektroniske penge)

Lov om finansiel virksomhed § 308
 

Sagsfremstilling

Finanstilsynet har taget stilling til i hvilket omfang forudbetalt taletid hos teleselskaber er omfattet af definitionen af elektroniske penge. Sagen har været forelagt det Finansielle Virksomhedsråd.
 
Af § 308, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fremgår, at:
 
”Virksomheder, der udøver virksomhed, som består i at udstede betalingsmidler i form af elektroniske penge, skal have tilladelse som udstedere af elektroniske penge. Ved elektroniske penge forstås en pengeværdi, som er repræsenteret ved et krav på udstederen, der er lagret på et elektronisk medium. Elektroniske penge må ikke udstedes til overkurs og skal være anerkendt af andre foretagender end udstederen.”
 

Afgørelse/begrundelse

Efter Finanstilsynets opfattelse skal fire betingelser i defintionen være opfyldt for at den forudbetalte taletid er omfattet af definitionen af elektroniske penge:

1. Der skal være tale om en pengeværdi.
2. Der skal være tale om et krav på en udsteder.
3. Kravet skal være lagret på et elektronisk medium.
4. Pengene skal være anerkendt som betalingsmiddel af andre foretagender end udstederen.

Finanstilsynet fandt, at der ved forudbetaling af taletid opnås et krav på teleselskabet, der har en pengeværdi.
 
Finanstilsynet fandt, at et krav på en udsteder opstår når der foretages forudbetaling.
 
Finanstilsynet fandt, at forudbetalt taletid er lagret på et elektronisk medium.
 
Finanstilsynet fandt, at forudbetalt taletid var omfattet af definitionen, når midlerne anerkendes som betaling af ydelser, der udbydes af andre foretagender end teleselskabet.
 
Hvorvidt midlerne anerkendes som betaling af ydelser, der udbydes af andre foretagender end teleselskabet, vil bero på Finanstilsynets konkrete vurdering af de enkelte aftaleforhold.
 
Der er ikke tale om elektroniske penge, når teleselskabet udbyder en ydelse, og hvor udbyderen er underleverandør til teleselskabet. Dette gælder tillige, hvis teleselskabet tager ydelser i kommission for en udbyder.
 
De samlede forudbetalte midler betragtes som udstedelse af elektroniske penge. Dette gælder uanset, om brugeren faktisk vælger at bruge sine forudbetalte midler til betaling af ydelser hos teleselskabet.
 
Såfremt det, efter Finanstilsynets individuelle gennemgang af de enkelte teleselskaber, viser sig, at teleselskaberne ikke er omfattet af reglerne om udstedere af elektroniske penge, kan der være tale om, at det enkelte teleselskab udøver pengeinstitutvirksomhed eller virksomhed, der er omfattet af reglerne om sparevirksomheder.