Forsikringsmæglervirksomheders mulighed for at etablere løbende samarbejde med ét eller flere forsikringsselskaber om levering af data mod honorering

Lov om forsikringsformidling §§ 12 og 17, bekendtgørelse om god skik for forsikringsmæglervirksomheder § 5. Finanstilsynets afgørelse af 26. januar 2018.

Finanstilsynet vurderer, at det ved anvendelse af tilstrækkelige foranstaltninger ikke vil være i strid med lovreglerne på området, hvis en forsikringsmæglervirksomhed indgår aftale med ét eller flere forsikringsselskaber om løbende levering af data mod honorering.

Hvorvidt en sådan aftale mellem forsikringsmæglervirksomheden og forsikringsselskabet er forenelig med forsikringsmæglerens hovedvirksomhed som uvildig rådgiver for dets kunder vil være bestemt af, om aftalen skaber eller kan skabe interessekonflikter og dermed så tvivl om forsikringsmæglervirksomhedens uafhængighed. Det vil således være afgørende, at virksomheden kan dokumentere, at den forebygger og eliminerer eventuelle konflikter.

Tiltag som kan forebygge interessekonflikter, kan eksempelvis være organisatorisk opdeling af medarbejderne, funktionsadskillelse af arbejdsopgaver, systemadskillelse af information mv.

Læs hele afgørelsen.