Resumé af Finanstilsynets afgørelse
Finanstilsynet har frataget en kapitalejer sin stemmeret på kapitalandele i et pengeinstitut i medfør af § 61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Afgørelsen har været forelagt for Finanstilsynets bestyrelse.
Finanstilsynet fandt efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at den pågældende kapitalejer modvirkede en fornuftig og forsvarlig forvaltning af instituttet.
Finanstilsynet lagde ved afgørelsen vægt på en række konkrete beslutninger, kapitalejeren har deltaget i som bestyrelsesmedlem.
Det omfatter blandt andet følgende forhold:
Uforsvarlig kreditgivning
Kapitalejeren har medvirket til en uforsvarlig kreditgivning bl.a. baseret på et utilstrækkeligt bevillingsgrundlag. Der blev bevilget en række lån til en snæver kreds af forretningsforbindelser eller selskaber, som disse har en interesse i, uden, at disse lån havde været behandlet i instituttets normale bevillingssystem, og hvor personer med en potentiel egeninteresse i lånets bevilling forelagde kreditbevillingerne for bestyrelsen i instituttet. De forelagte bevillingsgrundlag var yderst mangelfulde i deres analyser af risici og hvilke forhold, der kunne tale imod bevilling. Bevillingerne levede i vidt omfang ikke op til kravene i den finansielle regulering. Endvidere indebar bevillingerne i flere tilfælde komplicerede juridiske konstruktioner uden, at instituttet havde belyst de derved forbundne risici. Det er Finanstilsynets vurdering, at der samlet set var tale om en uforsvarlig kreditgivning i instituttet.
Habilitet
Kapitalejeren har endvidere overtrådt habilitetsregler i forbindelse med bestyrelsesarbejdet og har således deltaget i behandlingen af sager, hvor vedkommende var åbenlyst inhabil f.eks. et tilfælde, hvor instituttet har købt aktiver fra en virksomhed, som kapitalejeren ejer.
Anvendelse af eksterne konsulenter
Kapitalejeren har efter Finanstilsynets vurdering været drivkraften bag, at der i en flere tilfælde har deltaget en person i hele bestyrelsesmøder i instituttet uden, at vedkommendes rolle var klarlagt i modstrid med den finansielle regulering, hvorved der endvidere opstod en ikke ubetydelig risiko for, at vedkommende modtog oplysninger, som ikke lovligt kunne videregives til denne.
Finanstilsynet har i gentagne tilfælde påpeget forhold i relation til ovennævnte overfor instituttet.
Finanstilsynet kunne endvidere konstatere, at kapitalejeren frem til sin indtræden i bestyrelsen har haft en fremtrædende rolle som ekstern konsulent i instituttet på usædvanlige vilkår bl.a. med egen adgang til instituttets datasystemer og kundeoplysninger og involvering i bestyrelsesbeslutninger.
Finanstilsynet fandt derfor efter en samlet vurdering af kapitalejerens indflydelse på instituttet, at en fortsat opretholdelse af stemmeretten på kapitalbeviser kontrolleret af kapitalejeren ville modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af instituttet, idet kapitalejeren via stemmeretten ville kunne indvælge repræsentanter, som ville kunne fortsætte den sammenblanding af varetagelsen af instituttets og kapitalejernes interesser med kapitalejerens interesser i andre selskaber og derigennem fortsat modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af instituttet.
Det var på denne baggrund Finanstilsynets vurdering, at det var nødvendigt at ophæve den stemmeret, der var knyttet til kapitalejerens kapitalbeviser i instituttet.
Afgørelserne er påklaget til Erhvervsankenævnet.