Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme § 12 og § 15 – Identifikations- og legitimationskrav - Nominee depoter

Finanstilsynets afgørelse af 17. september 2009

Hvidvaskloven – nominee depoter – legitimation af reelle ejere

 

Afgørelse

Et pengeinstitut havde oprettet værdipapirdepoter med andre finansielle virksomheder som depothavere. Der var tale om såkaldte ”nominee” depoter (også betegnet ”client accounts”), hvor depoterne anvendes til opbevaring af værdipapirer tilhørende depothaverens (nominee’s) kunder, typisk samlekundedepoter.


Finanstilsynet traf afgørelse om, at pengeinstituttet kan undlade at indhente identitetsoplysninger og foretage legitimation af de reelle ejere af værdipapirer, der opbevares i sådanne depoter, hvis nominee er en virksomhed, der er eller svarer til en af de virksomheder, som er nævnt i hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 1-3, eller en filial eller et datterselskab heraf.


Såfremt virksomheden er fra et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller ikke er et land, som efter EU-medlemsstaternes fælles beslutning kan sidestilles med EU/EØS lande på hvidvaskområdet, forudsættes det dog, at pengeinstituttet foretager en konkret risikovurdering, og at denne ikke fører til mistanke om hvidvask og finansiering af terrorisme eller en forøget risiko herfor.


Vurdering og retligt grundlag

Spørgsmålet var, om de reelle ejere af værdipapirer i depoterne også skulle anses som pengeinstituttets reelle kunder. Hvis dette var tilfældet, påhvilede der pengeinstituttet en pligt til at kræve identifikation og legitimation af disse.


Pengeinstituttet gjorde imidlertid gældende, at det var depothaverne og ikke de reelle ejere af værdipapirerne, som var pengeinstituttets kunder, og at det i øvrigt i mange tilfælde ikke ville være muligt for depothaverne at udlevere oplysninger om de bagvedliggende kunder til pengeinstituttet på grund af regler om bankhemmelighed.


Finanstilsynet gav pengeinstituttet medhold i, at det er depothaverne, der i disse tilfælde skal betragtes som pengeinstituttets reelle kunder. I tilfælde af mistanke som beskrevet i afgørelsen er pengeinstituttet dog forpligtet til at foretage nærmere undersøgelser af ejerforholdene.


En liste over lande, der efter EU-medlemsstaternes fælles beslutning kan sidestilles med EU/EØS lande på hvidvaskområdet, findes på Finanstilsynets hjemmeside.