Resumé af afgørelse om fremadrettet påbud til InterMail A/S vedrørende årsrapporten for 2020/21

Erhvervsstyrelsen har som led i regnskabskontrollen med de børsnoterede virksomheder foretaget en kontrol af årsrapporten for InterMail A/S for 2020/21.

Koncern- og årsregnskabet er aflagt efter IFRS samt yderligere danske oplysningskrav for børsnoterede virksomheder.

Styrelsens kontrol af årsrapporten gav anledning til, at styrelsen påbød virksomheden fremadrettet at medtage oplysninger om nedenstående forhold. Styrelsen har benyttet reaktionen ”fremadrettet påbud”, da offentliggørelsen af virksomhedens årsrapport for 2021/22 er nært forestående.

Virksomhedens politik for menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og bestikkelse

Virksomheden har i ledelsesberetningen i årsrapporten anført, at bestyrelsen har godkendt politikker på to indsatsområder inden for samfundsansvar: ”Miljø og klima” samt ”Arbejdsmiljø og medarbejdere”. Det fremgår dog yderligere, at virksomheden støtter og overholder koncernens politik for menneskerettigheder, og at den arbejder kontinuerligt på at implementere dem i sin værdikæde.

Endvidere fremgår det, at det er virksomhedens politik ikke at tillade medarbejdere at tilbyde, give, kræve eller modtage illegale betalinger i form af gaver eller andre former for vederlag fra eksisterende eller potentielle samarbejdspartnere.

Det fremgår af årsregnskabslovens § 99 a, stk. 1, at redegørelsen for samfundsansvar skal indeholde oplysninger om miljøforhold, sociale- og personaleforhold samt forhold vedrørende menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Det fremgår yderligere af årsregnskabslovens § 99 a, stk. 2, at redegørelsen skal indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for samfundsansvar for de forhold, der er nævnt i stk. 1, herunder om eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender.

Det fremgår af bemærkningerne til årsregnskabslovens § 99 a, stk. 2, at ved politikker forstås i denne forbindelse bredt virksomhedens interne retningslinjer, målsætninger eller andre dokumenter, der beskriver, hvordan virksomheden arbejder med samfundsansvar. Det er således uden betydning, om dokumentet er benævnt politik eller retningslinjer eller lignende. Dette følger af lovens grundlæggende princip i § 13, stk. 1, nr. 2, om, at der skal tages hensyn til de reelle forhold fremfor formaliteter uden reelt indhold.

Det er styrelsens vurdering, at virksomheden har politikker for menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Selvom virksomhedens bestyrelse ikke formelt har godkendt et dokument, der beskriver virksomhedens politik vedrørende menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption og bestikkelse, så er det, på baggrund af virksomhedens beskrivelse, styrelsens vurdering, at virksomheden har tilstrækkelige retningslinjer til, at de kan betegnes som politikker i henhold til årsregnskabslovens § 99 a.

Virksomheden skal derfor i henhold til årsregnskabslovens § 99 a, stk. 2, oplyse om:

  • Indholdet af virksomhedens politikker for menneskerettigheder og bekæmpelse af korruption og bestikkelse
  • Hvordan virksomheden omsætter ovennævnte politikker til handling
  • Virksomhedens processer for nødvendig omhu (due diligence), hvis virksomheden anvender sådanne processer
  • Virksomhedens vurdering af, hvilke resultater der er opnået og virksomhedens forventninger til arbejdet fremover.

Endelig skal virksomheden oplyse om de væsentligste risici knyttet til virksomhedens samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a, stk. 3, nr. 2.

Oplysninger om samfundsansvar for de områder, hvor virksomheden har implementeret politikker

Vedrørende miljø og klima har virksomheden i årsrapporten blandt andet beskrevet, at det er virksomhedens målsætning at minimere ressourceanvendelsen mest muligt. Det anføres yderligere, at virksomheden blandt andet sælger pap og papir, der er i overskud. Virksomheden anvender ligeledes nedbrydelig folie i produktionen.

Virksomheden har endvidere medtaget beskrivelse af nogle aktiviteter, som blev gennemført i tidligere år, og som har medført, at virksomhedens klimapåvirkning er blevet mindre.

Vedrørende arbejdsmiljø og medarbejdere har virksomheden anført, at sygefraværet trods COVID-19 i 2020/21 har været meget lavt og ligger i gennemsnit på 2-3 % pr. medarbejder om året. Herudover har virksomheden beskrevet fælles arrangementer frem til COVID-19 udbruddet i foråret 2020, og at den seneste APV er gennemført i august 2020.

Det fremgår af årsregnskabslovens § 99 a, stk. 2, nr. 4, at redegørelsen skal indeholde virksomhedens vurdering af, hvilke resultater der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret og virksomhedens forventninger til arbejdet fremover.

Det er styrelsens vurdering, at virksomheden, bortset fra beskrivelsen af sygefraværet, ikke har beskrevet de resultater, som arbejdet med samfundsansvar har medført i regnskabsåret 1. oktober 2020 til 30. september 2021. Det er endvidere styrelsens vurdering, at virksomheden ikke har beskrevet sine fremtidige forventninger til arbejdet med samfundsansvar. Kravet gælder for alle de områder, hvor virksomheden har en politik for samfundsansvar.

På den baggrund er det styrelsens vurdering, at virksomhedens beskrivelsen af samfundsansvar ikke er i overensstemmelse med kravene i årsregnskabslovens § 99 a, stk. 2, nr. 4.

Oplysninger om brug af nøgleresultatindikatorer i forhold til samfundsansvar

Det anføres i årsrapporten, at der generelt anvendes måltal for alle aktiviteter, herunder APV, sygefravær, genbrug af materialer samt CO2 neutralitet. Det fremgår yderligere af side 23, at virksomheden udarbejder årlige medarbejderundersøgelser.

Virksomheden har i redegørelsen for samfundsansvar alene kvantificeret sygefraværet.

Det fremgår af årsregnskabslovens § 99 a, stk. 3, nr. 3, at redegørelsen for samfundsansvar skal indeholde oplysninger om ikke-finansielle nøgletalsindikatorer, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter.

Det fremgår yderligere af lovbemærkningerne, at der ikke er krav om, at der i redegørelsen skal gives oplysninger om nøgleresultatindikatorer, hvis sådanne ikke benyttes. Hvis virksomheden har udarbejdet nøgleresultatindikatorer, skal disse dog oplyses.

I henhold til årsregnskabslovens § 53, stk. 1, skal virksomheden redegøre for de indregningsmetoder og målegrundlag, der er anvendt i ledelsesberetningen.

Det er styrelsens vurdering, at virksomheden, som det fremgår af lovbemærkningerne, frit kan vælge, om den vil udarbejde nøgleresultatindikatorer, men anvender virksomheden disse, så skal der oplyses herom, jf. årsregnskabslovens § 99 a, stk. 3, nr. 3.

Virksomheden skal tillige beskrive metoderne til indregning og måling af nøgleresultatindikatorerne, jf. årsregnskabslovens § 53, stk. 1.

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen

Virksomheden har i årsrapporten oplyst, at de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer alle er mænd, og at det er målet, at antallet af kvinder inden for en 3-årig periode skal udgøre 25 % af de generalforsamlingsvalgte medlemmer.

Dette måltal havde været oplyst i de sidste 4 årsrapporter, uden at det havde været opfyldt.

Det fremgår af årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, at store virksomheder, der er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, skal oplyse om måltallet og redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal, herunder for, hvorfor virksomheden i givet fald ikke har nået den opstillede målsætning.

Det er styrelsens vurdering, at virksomheden mangler at medtage en forklaring på, hvorfor måltallet ikke blev nået i perioden, jf. årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1.

Det er også styrelsens opfattelse, at når virksomheden udskyder fristen for at opnå måltallet (det fremgår hvert år, at det er indenfor tre år hvilket udskyder fristen med ét år hvert år), så skal denne ændring omtales som en ændring i forhold til måltallet.

Specifikation af omsætningen i henhold til IFRS 8

Virksomheden har på årsrapportens side 41 vist omsætningen fordelt på ”Norden”, ”Export til EU ex Norden” og ”Export til land uden for EU”. Der var ikke givet yderligere oplysninger om omsætningens fordeling på landeniveau.

Det fremgår af IFRS 8, afsnit 33, litra a, at der skal oplyses om:

”omsætning fra eksterne kunder, der i) henføres til virksomhedens hjemland og ii) henføres til samtlige fremmede lande, hvorfra virksomhedens omsætning stammer. Hvis den omsætning fra eksterne kunder, der kan henføres til et enkelt fremmed land, er væsentlig, skal denne omsætning oplyses separat. En virksomhed skal oplyse grundlaget for at henføre omsætning fra eksterne kunder til enkeltlande.”

Det er styrelsens vurdering, at virksomheden skal oplyse om størrelsen af omsætningen i Danmark. Virksomheden skal endvidere oplyse om størrelsen af omsætningen til andre lande, hvis omsætningen til disse andre lande er væsentlig, jf. IFRS 8, afsnit 33, litra a.

Oplysninger om omsætning i enkeltlande kan ikke erstattes af oplysninger om omsætning i regioner.

Oplysninger om følsomheder overfor valutakursrisici

Det fremgår af afsnittet om markedsrisici i årsrapporten, at virksomheden primært er eksponeret overfor udsving i kursen på svenske kroner. Det fremgår yderligere, at koncernens valutarisici primært afdækkes ved, at indtægter og udgifter afholdes i samme valuta, herunder ved at cash flow fra en svensk dattervirksomhed anvendes til betaling af ydelser på lån i SEK.

Det fremgår af IFRS 7, afsnit 40, at en virksomhed skal give oplysninger om følsomheder for hver type markedsrisiko med angivelse af, hvordan resultat og egenkapital ville være påvirket af ændringer i den relevante risikovariabel, som var rimeligt sandsynlige på regnskabsafslutningstidspunktet. Det fremgår yderligere af bestemmelsen, at virksomheden skal oplyse om de metoder og forudsætninger, som virksomheden har anvendt ved udarbejdelsen af følsomhedsanalysen.

Det er styrelsens vurdering, at IFRS 7, afsnit 40, kræver, at virksomheden udarbejder en følsomhedsanalyse, som belyser påvirkningen fra sandsynlige valutakursændringer på resultat og egenkapital. Virksomheden skal endvidere oplyse de metoder og forudsætninger, som virksomheden har benyttet.

Det er således styrelsens vurdering, at virksomheden ikke kan nøjes med at give en beskrivelse af, hvorledes virksomheden søger at afdække valutarisici, men at den skal kvantificere risiciene i henhold til IFRS 7, afsnit 40.

Oplysninger om før skat tilbagediskonteringssatser benyttet i værdiforringelsestests

Det fremgår af årsrapporten, at tilbagediskonteringssatserne for virksomhedens to pengestrømsfrembringende enheder er opgjort til 9,5 %.

Styrelsen undersøgte de indsendte værdiforringelsestests og kunne konstatere, at de oplyste tilbagediskonteringssatser er opgjort efter skat.

Det fremgår af IAS 36, afsnit 55, at diskonteringssatsen skal være en før skat sats. Det fremgår yderligere af IAS 36, afsnit 134, litra d, punkt v, at den benyttede diskonteringssats skal oplyses, såfremt genindvindingsværdien opgøres som nytteværdien.

Det er styrelsens vurdering, at virksomheden skal oplyse størrelsen af tilbagediskonteringssatserne før skat, jf. IAS 36, afsnit 55 og afsnit 134, litra d, punkt v.

Øvrige forhold

Styrelsen konstaterede endvidere, at virksomheden i noterne til koncernregnskabet har benævnt immaterielle aktiver for ”Driftsmateriel” og materielle anlægsaktiver under opførelse”, hvilket var en fejlbenævnelse.

Virksomheden har desuden anvendt betegnelsen ”Kapitalinteresser” om kapitalandele i associerede virksomheder, hvilket styrelsen ligeledes konstaterede var en fejlbenævnelse, idet begrebet ”kapitalinteresser” ikke anvendes under IFRS.

Endelig konstaterede styrelsen, at virksomheden havde anført, at dagsværdien af virksomhedens gældsforpligtelser var den samme som den bogførte værdi, selvom nogle af gældsposterne var fastforrentede. Virksomheden skulle derfor opgøre og oplyse dagsværdi for disse poster, jf. IFRS 7, afsnit 25, dog under hensyntagen til undtagelserne i IFRS 7, afsnit 29.