Kompleks regnskabshistorik kan bl.a. opstå i tilfælde, hvor en udsteder har foretaget et opkøb af en anden virksomhed, som endnu ikke er reflekteret i udsteders regnskaber. Hvis en udsteder har kompleks regnskabshistorie, medfører det, at udstederen skal inkludere oplysninger om en anden enhed i sit prospekt.
Hvornår en udsteder kan anses for at have kompleks regnskabshistorie, fremgår af artikel 18, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/980 (den delegerede forordning). Bestemmelsen, der kun finder anvendelse for udstedere af værdipapirer, der er kapitalandele, opstiller tre betingelser, der alle skal være opfyldt.
Grænsen på 25 pct. kan ikke bruges som måleenhed
I Danmark er der praksis for, at udstedere og deres rådgivere i vurderingen af, om udsteder har kompleks regnskabshistorie, lægger vægt på, om f.eks. opkøbet af en anden virksomhed vil medføre en variation på over 25 pct. i forhold til en eller flere indikatorer for størrelsen af udsteders virksomhed (typisk målt på aktiver, omsætning og resultat). Denne praksis var også beskrevet i et notat fra 2014, der lå på Finanstilsynets hjemmeside. Notatet er ikke længere retvisende og blev derfor fjernet helt fra Finanstilsynets hjemmeside i januar.
Grænsen på 25 pct., som mange udstedere og deres rådgivere bruger i vurderingen af, om udstederne har kompleks regnskabshistorie, er dog ikke en del af de tre betingelser i artikel 18, stk. 3, i den delegerede forordning. Det betyder, at udstedere og deres rådgivere ikke kan bruge denne grænse som måleenhed, medmindre de samtidig konkret vurderer, om betingelserne i artikel 18, stk. 3, er opfyldt.
Finanstilsynet har afprøvet spørgsmålet om brugen af grænsen på 25 pct. i ESMA-regi. Her var der enighed blandt medlemslandene om, at der ikke er hjemmel til at anvende grænsen som en betingelse i vurderingen af, om en udsteder har kompleks regnskabshistorie. Grænsen på 25 pct. er til gengæld relevant i vurderingen af, om udsteder skal udarbejde et proformaregnskab ved indgåelse af aftaler om betydelige finansielle forpligtelser, jf. artikel 18, stk. 4, i den delegerede forordning, og i tilfælde af væsentlige bruttoændringer, jf. bl.a. bilag 1, punkt 18.4, i den delegerede forordning.
Hvornår har en udsteder kompleks regnskabshistorie?
En udsteder anses for at have kompleks regnskabshistorie, når:
- de oplysninger, der henvises til i de relevante bilag i den delegerede forordning, ikke er korrekte for udsteders virksomhed på tidspunktet for udarbejdelsen af prospektet
- den manglende korrekthed påvirker investorernes mulighed for at foretage en vurdering på et informeret grundlag
- supplerende oplysninger for en anden enhed end udstederen er nødvendige, for at investorerne kan foretage en vurdering på et informeret grundlag i henhold til artikel 6, stk. 1 (oplysningskrav til prospektet), og artikel 14, stk. 2 (forenklet oplysningsordning for sekundære udstedelser), i prospektforordningen.
Alle tre betingelser skal være opfyldt, jf. artikel 18, stk. 3, i den delegerede forordning. Der er tale om kvalitative kriterier, der skal vurderes for hvert enkelt tilfælde.
Bestemmelsen skal læses sammen med artikel 6, stk. 1, i prospektforordningen (og artikel 14, stk. 2, i prospektforordningen for så vidt angår sekundære udstedelser). Artikel 6, stk. 1, kræver bl.a., at et prospekt skal indeholde de nødvendige oplysninger, der er væsentlige for, at en investor kan foretage en velbegrundet vurdering af udstederens aktiver og passiver, fortjeneste og tab, finansielle stilling og forventede udvikling. I nogle tilfælde er en udsteder så tæt forbundet med en anden enhed, at oplysninger om denne enhed er en forudsætning for at opfylde informationskravet i artikel 6, stk. 1.
Reglerne om kompleks regnskabshistorie vil især være aktuelle i de situationer, hvor udsteder har foretaget en betydelig erhvervelse (eller frasalg) af en anden virksomhed, der endnu ikke er afspejlet i udstederens regnskaber. Der kan også være tale om opkøb af en række mindre virksomheder, der samlet set medfører, at investor ikke længere kan foretage en velbegrundet vurdering af udsteder. Hvis erhvervelsen (eller frasalget) medfører, at de oplysninger om udstederen, der skal indgå i prospektet, ikke længere er korrekte, og investor derfor ikke kan foretage en velbegrundet vurdering af oplysningerne, så er det nødvendigt med supplerende oplysninger om den anden virksomhed.
De supplerende oplysninger for den anden enhed, som udstederen skal vedlægge, i tilfælde hvor betingelserne for kompleks regnskabshistorie er opfyldt, er de oplysninger, der er omhandlet i bilag 1 og 20 i den delegerede forordning.
Udsteder skal kontakte Finanstilsynet inden indsendelsen af første udkast
I situationer, hvor der kan være tale om kompleks regnskabshistorie, skal udsteder eller dennes rådgiver kontakte Finanstilsynet, inden første udkast af prospektet sendes til godkendelse.
Udsteder skal ved kontakt til Finanstilsynet i et oplæg redegøre for, om betingelserne for kompleks regnskabshistorie i artikel 18, stk. 3, i den delegerede forordning er opfyldt eller ej. Der kan være situationer, hvor Finanstilsynet ikke er enig i vurderingen, og det vil derfor være nødvendigt at drøfte vurderingen, før godkendelsesprocessen igangsættes.