Indledning
Finanstilsynet var i uge 9 2013 på inspektion i Middelfart Sparekasse. Inspektionen var en funktionsundersøgelse med hovedvægt på kreditområdet og solvensbehovsopgørelsen.
Sammenfatning og risikovurdering
Sparekassen har en traditionel forretningsmodel med ind- og udlån. Udlånet er stort set ligeligt fordelt mellem udlån til privatkunder (49 pct.) og erhvervskunder (51 pct.) Den største branche er ejendomssektoren, der ultimo 3. kvartal 2012 udgjorde ca. 16 pct. af udlånet. Dette er en del over gennemsnittet for gruppe 3 pengeinstitutter, som er 6 pct.
Finanstilsynet gennemgik på inspektionen de 62 største engagementer samt en stikprøve på 10 engagementer udtaget blandt engagementer med overtræk eller nulrente. De gennemgåede engagementer tegnede sig for 31 pct. af sparekassens samlede udlån. En del af engagementerne var svage engagementer. Der var objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) i 23 ud af de 62 største engagementer.
Der var gennemgående stor overensstemmelse mellem Finanstilsynet og sparekassen med hensyn til konstatering af OIV og nedskrivningsbehov. Undersøgelsen medførte yderligere nedskrivninger på ca. 13 mio. kr. fordelt på i alt 8 engagementer.
Sparekassen fik risikooplysning om, at den ikke i alle tilfælde modtager kautioner fra de ultimative ejere i forbindelse med bevilling af engagementer.
Finanstilsynet gav også en risikooplysning om, at debitorer, der har påført Sparekassen tab i enkelte tilfælde fortsat indgår som låntagere omkring det nødlidende engagement. Sparekassen bør være påpasselig med den type engagementer, både bevillingsmæssigt og styringsmæssigt.
Sparekassen fik påbud om, at bestyrelsens forhandlingsprotokol i højere grad skal afspejle drøftelserne på bestyrelsesmøderne. Sparekassen fik endvidere en række påbud vedrørende bestyrelsens revisionsudvalg, herunder at direktøren ikke kan deltage som fast medlem og at revisionschefen ikke kan være referent.
Sparekassens faktiske solvens er ultimo 2012 opgjort til 17,3 pct.
Sparekassen fik risikooplysning vedrørende 3 ansvarlige lån på i alt 233 mio. kr. På grund af den korte restløbetid, kan kapitalen ikke medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den faktiske solvens. Udløbet af disse vil bevirke, at sparekassens faktiske solvens alt andet lige er en del lavere end gennemsnittet blandt institutterne i gruppe 3.
Ultimo september 2012 havde sparekassen opgjort solvensbehovet til 9,7 pct. Dette fandt tilsynet ikke tilstrækkeligt. Sparekassen har efterfølgende opgjort solvensbehovet til 10,3 pct. ultimo 2012, hvilket tilsynet har taget til efterretning.