Hvorfor offentliggør Finanstilsynet sine vurderinger af finansielle virksomheder?
Vi offentliggør inspektionsredegørelserne for at give offentligheden større indsigt i Finanstilsynets risikovurderinger af de enkelte pengeinstitutter og andre finansielle virksomheder.
Inspektionsredegørelserne er samtidig et led i den større offentlighed om den finansielle sektor, som Folketinget besluttede i forbindelse med Bankpakke 2 i 2009.
Hvor ofte kommer Finanstilsynet på inspektion i en finansiel virksomhed?
Det afhænger kort fortalt af to ting: Hvor stor virksomheden er, og hvor store risici, vi vurderer, der er ved virksomheden.
Vi kommer f.eks. typisk på inspektion hvert fjerde år i et mindre eller mellemstort pengeinstitut, som har en risikoprofil på linje med gennemsnittet. Her bliver alle instituttets væsentlige områder gået igennem. Det er det, vi kalder en fuld undersøgelse.
Derudover kan vi supplere med mindre inspektioner, hvor et eller flere særligt udvalgte områder bliver gennemgået, for eksempel kreditområdet eller solvensbehovet. Det er det, vi kalder en funktionsundersøgelse.
I store pengeinstitutter og i realkreditinstitutter fører vi tilsyn gennem en løbende serie af inspektioner, altså funktionsundersøgelser, hvor vi gennemgår et eller flere udvalgte områder. Vi vil typisk være på inspektion i disse institutter en eller flere gange hvert år.
Hvad vil det sige, at Finanstilsynets inspektioner er risikobaserede?
En risikobaseret inspektion betyder, at vi bruger flest ressourcer på de områder i en virksomhed, som vi vurderer er forbundet med den største risiko. I banker kan det f.eks. være kreditområdet og i forbindelse med virksomhedens behov for solvens.
Hvordan foregår en inspektion i en bank?
En typisk inspektion foregår ved, at vi 1-2 måneder før selve inspektionen rekvirerer en række materialer og dokumentation fra banken – blandt andet udlånsengagementer og forretningsgange for interne procedurer. På selve inspektionen gennemgår vores medarbejdere materialet med instituttets ledelse og udvalgte medarbejdere. Nogle uger efter inspektionen afholder vi et afsluttende møde med bankens direktion, bestyrelse og revision. Her fremlægger vi Finanstilsynets konklusioner fra inspektionen og de risikooplysninger, påbud og påtaler, som inspektionen har givet anledning til. Herefter modtager banken vores rapport om inspektionen sammen med et resume. Banken skal offentliggøre resumeet på sin hjemmeside, og vi offentliggør det på Finanstilsynets hjemmeside.
Hvorfor er der forskel på, hvor mange udlånsengagementer Finanstilsynet gennemgår på en inspektion i en bank?
Vi udvælger typisk alle udlån over en vis størrelse. Det kan f.eks. være alle udlån større end 2 pct. af kapitalgrundlaget. I mindre og mellemstore pengeinstitutter betyder det typisk, at vi på en inspektion af kreditområdet gennemgår op til 40-50 pct. af det samlede udlån. Derudover kan stikprøver af andre udlån også indgå i inspektionen.
Hvorfor gennemgår Finanstilsynet alle udlån til direktion og bestyrelse?
Der gælder særlige regler for udlån til direktion og bestyrelse i pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Derfor gennemgår vi sådanne udlån særskilt. Direktører og bestyrelsesmedlemmer må ikke selv deltage, når bestyrelsen diskuterer deres låneansøgninger, og lånet skal gives på markedsmæssige vilkår. Det er altså ikke tilladt at give direktion eller bestyrelse lån på særligt favorable betingelser.
Hvad er et påbud, og hvornår giver Finanstilsynet et påbud?
Et påbud er et krav fra Finanstilsynet om, at virksomheden skal handle på en bestemt måde – eller omvendt ændre en bestemt adfærd. En virksomhed kan f.eks. modtage et påbud om at opgøre sit solvensbehov på ny eller om at udarbejde skriftlige forretningsgange på et område, som er særligt vigtigt.
Hvad er en påtale, og hvornår giver Finanstilsynet en påtale?
Hvis vi konstaterer en lovovertrædelse, som virksomheden selv allerede har rettet op på, modtager virksomheden en påtale. Det kan f.eks. være, at en virksomhed har overskredet grænsen for den maksimale størrelse på et udlånsengagement. I grove tilfælde vil Finanstilsynet politianmelde virksomheden i stedet for at give en påtale.
Hvad er en risikooplysning, og hvornår giver Finanstilsynet en risikooplysning?
Finanstilsynet giver en risikooplysning, når vi ønsker at henlede en virksomheds opmærksomhed på, at den har en særlig øget risiko på et område – uden at der er tale om en lovovertrædelse. Det kan f.eks. være en risikooplysning om, at en bank har en høj udlånsvækst eller en stor andel af sit udlån til et enkelt erhverv, f.eks. ejendomme eller landbrug.
