Redegørelse om inspektion i Frørup Andelskasse

Finanstilsynet var i september 2021 på inspektion i Frørup Andelskasse (herefter andelskassen). Inspektionen var en ordinær inspektion, og blev gennemført som led i det løbende tilsyn med andelskassen.

Sammenfatning og risikovurdering

Andelskassen er et lokalt pengeinstitut, der alene drives ud fra domicilbygningen i Frørup. Andelskassen har fokus på privatkunder, landbrugskunder samt mindre erhvervskunder, hertil kommer et nicheområde med ældre friskoler.

Andelskassens forretningsmodel og politikker er under opdatering. Den eksisterende forretningsmodel mangler en konkret og opdateret beskrivelse af forretningsområder, størrelse, struktur og mål. Forretningsmodellen indeholder tillige mange vage og uklare formuleringer, hvilket medfører, at det ikke fremstår klart og tydeligt, hvad andelskassens bestyrelse præcis ønsker. Andelskassen fik påbud om at tilpasse forretningsmodellen.

Andelskassens kreditpolitik er på en række områder meget overordnet, og giver ikke i tilstrækkelig grad klare retningslinjer for, hvilken risikoprofil, der er acceptabel for andelskassen. Kreditpolitikken er således upræcis og giver i for stort omfang mulighed for at foretage fravigelser fra hovedreglerne, som ikke er kvalificeret, ligesom politikkens formuleringer åbner mulighed for individuelle fortolkninger. Andelskassen fik påbud om at tilpasse kreditpolitikken.

Finanstilsynets gennemgang af andelskassens udlån viste, at andelskassens kundeportefølje fremstår bedre end tilfældet er. Blandt de gennemgåede eksponeringer på over 2 pct. af kapitalgrundlaget, nye erhvervskunder, nye privatkunder samt kunder med væsentlige svagheder blev næsten 23 pct. flyttet til en lavere risikoklassifikation.

Det skyldes blandt andet, at Andelskassen ukritisk benytter en klassifikationsmodel, de ikke selvstændigt har udviklet. Ligesom Andelskassen ikke opgør reel formue på privatkunder og reel egenkapital på erhvervskunder, herunder landbrug. Andelskassen fik påbud om, at sikre en korrekt risikoklassifikation af sine kunder, herunder sikre fyldestgørende analyser af kundernes/koncernernes reelle formue og kapitalforhold.

Andelskassen skal endvidere risikoklassificere alle nye kunder, når de etableres, således at dette ikke først sker tre måneder efter etablering af kundeforholdet.

Andelskassen har en høj udlånsvækst, der i flere kvartaler har ligget tæt på tilsynsdiamantens grænse på 20 pct. Stikprøver af de nye kunder viser, at der sammenlignet med andre institutter er overraskende mange af de nye kunder, der har svaghedstegn. 54,5 procent af de nye privatkunder har svaghedstegn, og det samme gælder for 61,5 procent af nye erhvervskunderne. Dette indebærer forhøjede risici for andelskassen og stiller store krav til andelskassens kreditstyring.

Andelskassens andel af udlån til erhvervssegmentet er markant højere end gennemsnittet af tilsvarende institutter, ligesom andelskassens udlån til landbrugssegmentet er steget forholdsvist mere end tilsvarende institutter, og andelskassen har nu den næsthøjeste andel af landbrugseksponeringer blandt samtlige pengeinstitutter i Danmark. Udlån til landbrug er historisk et segment forbundet med høj tabsrisiko for pengeinstitutter.

Andelskassens faktiske markedsrisiko ligger betydeligt over sammenlignelige institutter, og andelskassens aktieinvesteringer er mere internationalt rettet ift. de sammenlignelige institutter.

Kombinationen af høj udlånsvækst, bl.a. inden for segmenter som historisk er forbundet med høj risiko, for optimistisk risikoklassifikation af kunder, og betydelig markedsrisiko indebærer en væsentlig risiko for, at andelskassen hurtigt påtager sig større risici, end den kan håndtere.

Andelskassens indtjening er samtidig lavere end gennemsnittet for gruppen af mindre pengeinstitutter, hvilket blandt andet skyldes lavere nettorenteindtægter end sammenlignelige institutter. Andelskassens indtjening afspejler således ikke de risici, der påtages.

Andelskassen fik på denne baggrund en risikooplysning. Andelskassen bør reducere risikotagningen indtil, at der er opnået et bedre forhold mellem risici, indtjening, styring og kapitalisering.

Andelskassens direktør bestrider en række nøglepersonsposter, herunder ansvaret for kredit, risiko, hvidvask, outsourcing og DPO, hvilket i høj grad forudsætter kompenserende og mitigerende foranstaltninger. Andelskassen fik påbud om at forbedre disse foranstaltninger.

Andelskassen har outsourcet hovedparten af sin drift og udvikling af IT, og andelskassen har ikke i tilstrækkeligt omfang forholdt sig til sine risici på IT-området, og styringen af disse.

Andelskassen fik påbud om, at den complianceansvarlige skal øge dybden i sit arbejde, herunder rapportering og opfølgning, ligesom der skal allokeres den nødvendige tid til arbejdet som complianceansvarlig, således at ressourcen i mindre omfang benyttes til øvrige arbejdsopgaver, såsom projektleder.

Andelskassen fik påbud om, at den risikoansvarlige skal øge dybden i sit arbejde, herunder rapporteringen til bestyrelsen.

Inspektionen gav anledning til nye nedskrivninger på 1,1 mio. kr.

På baggrund af inspektionen vurderer Finanstilsynet, at det af andelskassen opgjorte solvensbehov den 30. juni 2021 på 12,2 pct. ikke er tilstrækkeligt til afdækning af andelskassens risici. Andelskassen vil øge solvensbehovet med 2,2 procentpoint til i alt 14,4 pct. Stigningen i solvensbehovet kan henføres til andelskassens lave indtjening over en årrække, en høj udlånsvækst, øgede risici på store engagementer samt operationelle risici. Finanstilsynet vurderer det justerede solvensbehov på 14,4 pct. som dækkende.