Udpegelse af operatører af væsentlige tjenester

Finanstilsynet har d. 18. maj 2022 udpeget penge- og realkreditinstitutter og operatører af markedspladser, der er operatører af væsentlige tjenester.

I henhold til lov nr. 436 af 8. maj 2018 om net- og informationssikkerhed for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester, der implementerer NIS-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen) i dansk ret, skal Finanstilsynet mindst hvert andet år udpege penge- og realkreditinstitutter og operatører af markedspladser, der er operatører af væsentlige tjenester.

 

Finanstilsynet har d. 18. maj 2022 i medfør af § 307 a i lov om finansiel virksomhed og § 58 a, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder udpeget følgende virksomheder som operatører af væsentlige tjenester:

 

Danske Bank A/S

DLR Kredit A/S

Jyske Bank A/S

Nasdaq Copenhagen A/S

Nordea Danmark

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab

Nykredit Realkredit A/S

Spar Nord Bank A/S        

Sydbank A/S

A/S Arbejdernes Landsbank