Fintechkonference 2019

Den 4. december 2019 afholdt Finanstilsynet en heldagskonference om fintech. Læs mere her og find talernes præsentationer. Find også vores diskussionsoplæg om emnerne open banking, krypto og big tech, som vi meget gerne vil modtage dine synspunkter på! Frist for besvarelse er den 17. februar 2020.

Please see English version here.

 

Finanstilsynet holdt den 4. december 2019 en konference om fintech på Docken i København. Baggrunden for konferencen var, at den teknologiske udvikling på den ene side medfører en række positive effekter, herunder potentialet for øget konkurrence, bedre og billigere produkter til forbrugerne og optimerede processer internt i virksomhederne. På den anden side skaber udviklingen også en række nye forretningsmæssige og operationelle risici.

 

Det udfordrer den finansielle regulering, som er udformet med afsæt i traditionelle forretningsmodeller og stiller det finansielle tilsyn overfor nye problemstillinger.

 

Temaerne for konferencen var Finanstilsynets rolle, open banking, kryptoaktiver og big tech.   

 
Materiale

Find det endelige program for konferencen her.

De præsentationer fra konferencen, som vi har fået tilladelse til at offentliggøre, kan du finde her:

Regulator - Roles & responsibilities

Open Banking (part 1)

Open Banking (part 2) and crypto assets

Big tech and Key tech-aways


Høring

Som oplæg til konferencen offentliggjorde Finanstilsynet den 29. oktober 2019 et diskussionsoplæg om konferencens fire emner. Find det her. English version is here.

 

Finanstilsynet modtager meget gerne kommentarer til diskussionsoplægget. Kommentarer kan indsendes til udvalgte eller alle temaer og kan indsendes på enten dansk eller engelsk.

 

Fristen er den 15. februar 2020 (da det er en lørdag, kan høringssvar indsendes rettidigt til og med mandag den 17. februar 2020). Du kan sende dine kommentarer på fintech@ftnet.dk.