Størstedelen af stigningen er drevet af positive kursreguleringer og meget lave nedskrivninger. Nedskrivningerne under COVID-19-krisen var de største siden 2013. Pengeinstitutternes kerneforretning er stadig under pres som følge af lavrentemiljøet, men basisindtjeningen steg en smule i første halvår 2021. Det er stadig for tidligt at sige hvor meget de lavere grænser for negative indlånsrenter kommer til at slå igennem på basisindtjeningen, da de laveste grænser på 100.000 grænser først blev rigtigt udbredt og sat i kraft i andet halvår 2021.
Pengeinstitutternes indlånsoverskud steg med 25 pct. i første halvår 2021 til 667 mia. kr., og er nu over dobbelt så stort som i første halvår 2019. Samlet set var der en negativ udlånsvækst på lige under 1 pct. i første halvår 2021. At væksten var negativ skyldtes udelukkende Gruppe 1-institutterne (de største), da de andre grupper hver især oplevede en positiv udlånsvækst på omkring 4 pct. Det tyder på, at de statslige hjælpepakker i høj grad har været med til at sikre erhvervslivet de nødvendige kreditter indtil videre, og da de sidste udløb i september 2021 er det ikke underligt, at udlånsvæksten ikke har været positiv. Behovet for lån kan forventes øget igen efter at hjælpepakkerne er udløbet.