Status strategi 2020

I juni 2016 offentliggjorde Finanstilsynet ”Strategi 2020 – berettiget tillid”. Strategien indeholdt en række strategiske indsatsområder, som havde til formål at styrke Finanstilsynets muligheder for at bidrage til sit grundlæggende formål: At medvirke til, at borgere og virksomheder med berettiget tillid kan træffe finansielle valg i bevidstheden om, at det finansielle tilsyn varetager deres interesser. 

Dette notat gør status over, hvilke resultater Finanstilsynet har opnået under strategien og i forhold til de strategiske indsatsområder. 

Figuren viser indsatsområdet i "Strategi 2020 - berettiget tillid" for henholdsvis syv strategiske indsatsområder og tre interne indsatsområder.

Generel status
Finanstilsynets ”Strategi 2020 – berettiget tillid” var en ambitiøs strategi, og Finanstilsynet er kommet langt på mange områder. Vigtige resultater er opnået på de fleste strategiske indsatsområder og et solidt fundament er dermed lagt for Finanstilsynets strategiske fokus for de kommende år. 

Årene under ”Strategi 2020 – berettiget tillid” har dog også budt på alvorlige udfordringer, og Finanstilsynet har i nogle tilfælde måttet tage ”høje søer” ind. På nogle områder er Finanstilsynet derfor ikke nået helt så langt som ønsket. Eksempelvis har flere enkeltsager skadet såvel tilliden til finanssektoren som Finanstilsynets troværdighed.

Strategiindikatorer
Finanstilsynet bliver målt på fire forskellige indikatorer, der tilsammen giver et billede af den finansielle stabilitet i Danmark og tilliden til det danske finansielle system, jf. figur 1. Danmark måles op mod en peergruppe af sammenlignelige lande.

Figur 1. Strategiindikatorer

Figuren er opdelt i 4 faktorer: Sektorrisiko, finansielt stress, regulering af tilsyn og kapitalmarked.

Note: Figuren viser Danmarks score i forhold til peergruppen. Peergruppen er Finland, Tyskland, Holland, Norge, Sverige og UK – for finansielt stress dog euroområdet.

Danmark er gået frem i regulering og tilsyn i 2020 og ligger nu på niveau med peergruppen. Danmark scorede lavt på området i 2019, hvilket formentligt skyldtes Estland-sagen.

Danmark scorede også relativt lavt i kategorien for velfungerende kapitalmarkeder i 2019. Den lave score kan være afledt af Estland-sagen. I 2020 er scoren tilbage på sit normale niveau.

Danmark er gået frem i scoren for finansielt stress. Det betyder, at Danmark har været mindre ramt af finansielt stress end euroområdet. Absolut set har der været mere stress i det finansielle system i 2020 end i 2019, men dog mindre i Danmark end i euroområdet.

Scoren for sektorrisiko er faldet i 2020. Standard & Poor (S&P) har opjusteret risikovurderingen for den danske banksektor, fordi presset på indtjeningen har været tiltagende.

 

1.Tilsyn i gode tider

2.Tilsyn med det systemiske perspektiv

3.Velfungerende finansielle markeder

4.Teknologi, cyberrisiko og nye forretningsmodeller

5. Hensynet til forbrugerne

6. Tidlig interessevaretagelse i internationale fora

7. Forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

8. Fastholdelse af nøglemedarbejdere

9. Mere end faglig professionalisering 

10. Styrket kommunikation