Kontoret for tilsyn med ESG

Kontakt

Kontorchef

Henrik Brarup Damgaard
61 93 07 72
heda@ftnet.dk

Kontoret varetager følgende opgaver: 

  • Tilsyn med den finansielle sektors arbejde med bæredygtig finansiering
  • Ekspertisecenter for Finanstilsynets arbejde med bæredygtighed i den finansielle sektor
  • Tilsyn med crowdfundingtjenesteudbydere

Kontoret varetager tilsynet med den finansielle sektors arbejde med ESG (Environmental, Social, and Governance). Det inkluderer tilsynet med virksomhedernes oplysninger til investorer samt med de investeringer, som de finansielle virksomheder foretager, når de investerer bæredygtigt. Kravene er fastlagt i bl.a. taksonomiforordningen og disclosureforordningen. Kontoret er ekspertisecenter for bæredygtighed og deltager i den forbindelse i internationalt arbejde herom, bl.a. i EU-regi. Samtidig koordinerer kontoret Finanstilsynets øvrige arbejde med bæredygtighed i den finansielle sektor og medvirker til implementering af nationale love og bekendtgørelser på området.

Endelig varetager kontoret tilsynsansvaret for crowdfundingtjenesteudbydere. Finanstilsynet er kompetent myndighed for tilsynet med crowdfundingforordningen, herunder for at give tilladelse som crowdfundingtjenesteudbyder efter forordningen.