Kapitalmarkedsanalyse

Kontoret for kapitalmarkedsanalyse, bankafvikling og finansiel rapportering

Kontakt

Underdirektør

Anders Balling
33 55 83 64
akb@ftnet.dk

Kontoret varetager følgende opgaver:

  • Økonomisk analyse og tilsyn med de finansielle markeder
  • Afviklingsplaner og krav til nedskrivningsegnede passiver for banker
  • Ekspertisekontor for tilsyn med finansiel rapportering

Den økonomiske analyse af de finansielle markeder omfatter både brede analyser af udvalgte markeder og mere specifikke analyser af konkrete transaktioner, hvor der er mistanke om markedsmisbrug (insiderhandel eller kursmanipulation). Det analytiske arbejde er i vidt omfang baseret på transaktions- og ordredata fra værdipapirhandlere og markedspladser. Kontoret har på den baggrund også ansvaret for de dataindberetninger, der tilgår Finanstilsynet på markedsområdet.

På de finansielle markeder fører kontoret tilsyn med:

  • De finansielle infrastrukturselskaber, herunder NASDAQ, VP Securities og centrae modparter
  • Benchmarks, herunder rentebenchmarks som CIBOR
  • Regler om før- og efterhandelstransparens
  • Shortselling.

Kontoret varetager Finanstilsynets opgaver som afviklingsmyndighed, herunder udarbejdelsen af afviklingsplaner i samarbejde med Finansiel Stabilitet, og fastsættelsen af krav til bankernes nedskrivningsegnede passiver (NEP krav).

Kontoret er endvidere ekspertisekontor for regnskabsregler og Finanstilsynets tilsyn med finansiel rapportering.