I den forbindelse har Finanstilsynet givet følgende kommentar til TV2 og en række andre medier:
“Finanstilsynet vurderede primo 2020, at der ikke var noget i den finansielle regulering, der forhindrede negative renter på husholdningernes konti i pengeinstitutterne. Herunder den type konti, der hedder en basal betalingskonto. Finanstilsynet gennemførte i den forbindelse en såkaldt nabohøring hos vores to kolleger i Sverige og Finland, der deler vurderingen.
Finanstilsynet forstår, at Forbrugerombudsmanden, i forbindelse med en konkret klage, mener, at EU-lovgivningen ikke muliggør negative renter. Finanstilsynet har rettet henvendelse til EU-Kommissionen for at få dennes udlægning af reglerne. Forbrugerombudsmanden anfægter også det aftalemæssige grundlag. Finanstilsynet har ikke taget stilling til det aftalemæssige grundlag” udtaler Jesper Berg, direktør i Finanstilsynet.
For Finanstilsynet er det vigtigt at understrege:
- Forbrugerombudsmanden har en anden tolkning af reglerne end Finanstilsynet for så vidt angår det lovmæssige grundlag for at opkræve negative renter på en basal betalingskonto.
- Finanstilsynet har selvfølgelig overvejet spørgsmålet grundigt, men anerkender, at der kan være en anden fortolkning. Da der nu er rejst spørgsmål herom i forbindelse med en konkret sag har Finanstilsynet fundet det relevant at bede EU-Kommissionen om et bidrag til fortolkningen.
- Ultimativt er det op til en domstol af afgøre, hvordan loven skal fortolkes.
- Samtidig er det vigtig at holde for øje at
- Denne type konti udgør en meget lille del af det samlede antal indlånskonti.
- Såfremt fortolkningen af reglerne måtte føre til, at forbrugerne på denne type konto ikke kan opkræves negative renter, så vil bankerne efter reglerne i stedet kunne opkræve et rimeligt gebyr, der kan dække deres omkostninger, herunder ved deres placering af indlån til negative renter. Den fortolkning forstår vi, at forbrugerombudsmanden også har.