Justering af bekendtgørelse for syge- og ulykkesforsikring i livsforsikringsselskaber

Finanstilsynet igangsætter en justering af den gældende bekendtgørelse om syge- og ulykkesforsikring (SUL) i livsforsikringsselskaber. Det sker på baggrund af de store underskud på SUL, der er set i flere selskaber

Den planlagte justering tager sigte på at sikre, at SUL-virksomheden og livsforsikringsvirksomheden hver for sig er holdbar og skal kunne hvile i sig selv. Det vil også betyde, at der ikke kan finde krydssubsidiering sted mellem kunder med SUL og kunder med livsforsikring.

 

Finanstilsynet vil nu indlede en dialog med bl.a. selskabernes brancheorganisation om den nærmere udformning af bekendtgørelsen. Finanstilsynet har gennem længere tid haft et skærpet fokus på SUL-området på grund af de store underskud, der er set i flere selskaber.