Bekendtgørelse om indberetning af AML/CTF data

Finanstilsynet ønsker at have et effektivt, databaseret og risikobaseret tilsyn på hvidvaskområdet. Derfor har Finanstilsynet brug for en række informationer om virksomhedernes karakteristika og risici for at blive brugt til hvidvask eller terrorfinansiering. Finanstilsynet ønsker samtidig at få et indblik i virksomhedernes foranstaltninger til at nedbringe risikoen.

Informationer fra virksomhederne er et meget vigtigt grundlag for Finanstilsynets risikovurdering. Dataene fra virksomhederne og den analysemodel, som de indgår i, vil således styrke Finanstilsynets tilsyn på en række områder:

  • Vi får en mere præcis risikovurdering.
  • Vi får et overblik over risiciene i de enkelte brancher og virksomheder.
  • Vi får et bedre grundlag for at prioritere tilsynet.
  • Vi kan dokumentere grundlaget for vores prioriteringer.

Derfor har Finanstilsynet udstedt bekendtgørelse om indberetning af oplysninger til brug for Finanstilsynets risikovurdering af virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven.

Finanstilsynet har samtidig hermed udarbejdet en teknisk anvisning, der indeholder vejledning til virksomhederne om, hvad der skal indberettes. Anvisning med bilag findes her: